Solenergi

Hvad er en kWh?

Hvad er en kWh? Hvordan måles strøm, og hvad betyder det for din elregning? En kilowatt-time, forkortet som kWh, er nøglen til at forstå dit energiforbrug. Vi dykker ned i betydningen af kWh, og hvordan det påvirker dit daglige energiforbrug. Læs hvordan du nemt omregner fra kilowatt til kilowatt-timer, og få et indblik i, hvad en kWh koster og hvorfor det kan variere.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

15 min
image missing

Det står forkortelsen kWh for.

kWh er en forkortelse for kilowatt-hour, som så på dansk oversættes til kilowatt-time.

  • K’et står for kilo, som betyder 1.000

  • W’et står for watt, som er den måleenhed for effekt, der bruges, når det kommer til elektricitet.

  • H’et står for hours og viser således, hvor meget strøm der bruges på én time.

Sådan måles strøm.

Som med så meget andet kan strøm også måles. Og hvor vi med vægt eller afstand arbejder i gram og meter, bruges måleenheden watt til at udtrykke strømmens kraft eller effekt.

Afhængigt af hvor kraftfuldt et apparat du står med, kan betegnelsen være lidt forskellig. Den mest benyttede er kW (kilowatt). 1 kW er 1.000 watt. 

Du kan forestille dig, at watt er som gram, og kilowatt er som kilogram. Én watt svarer til ét gram, og én kilowatt svarer til ét kilogram. Og hvis du skal veje dig selv, er det altså noget mere overskueligt at holde styr på, at man vejer 86 kg og ikke 86.000 g. Det samme gør sig gældende med elektricitet, hvor det altså oftest er kW, der står som enhed.

Og når tallene bliver rigtig høje, kan disse enheder bruges:

  • Megawatt, forkortet MW: 1.000 kW

  • Gigawatt, forkortet GW: 1 mio. kW

  • Terawatt, forkortet TW: 1 mio. MW

Sådan fungerer salg af strøm fra solceller

Fra kW til kWh.

Når du kigger på din strømregning, vil forbruget stå i kWh og ikke kW. Derfor er det vigtigt at kende til den forskel, der er på de to enheder.

Grundlæggende er kW (kilowatt) en effektangivelse, og kWh (kilowatt-time) en mængdeangivelse.

Rejsen fra kW til kWh er relativt simpel, når man lige har forstået princippet. På alle dine elektroniske apparater og gadgets vil det nemlig fremgå, hvilken effekt de har. Altså hvor mange watt de bruger. Angivelsen svarer til den mængde watt, apparatet har brugt efter at være tændt i én time.

Så hvis du har en mikroovn med en effekt på 800 watt, som du har kørende i 15 minutter, kan du omregne forbruget til kWh således:

Effekten i kW x Tiden i timer = Forbruget i kWh

I dette tilfælde vil det så være:

0,8 kW (fordi 800 watt svarer til 0,8 kW) x 0,25 timer (fordi 15 minutter er 0,25 timer) = 0,2 kWh

Så dit forbrug for at bruge mikroovnen i 15 minutter er cirka 0,2 kWh. 

Samme princip kan du altså bruge med alle dine andre elektroniske apparater, hvis du gerne vil have en bedre idé om, hvordan forbruget ser ud i kWh.

Er du i tvivl om, hvilke apparater i hjemmet der sluger mest strøm?

Læs meget mere: Hvad bruger mest strøm?

Hvad er vedvarende energi?

Hvad koster en kWh?

Prisen på en kWh svinger på daglig - endda timemæssig - basis. Ligesom med f.eks. benzinpriserne er der hele tiden små eller lidt større ændringer på prisen pr. kWh.

Se prisen på én kWh lige nu

Det afhænger prisen på kWh af.

Prisen på kWh afhænger af flere ting.

Først og fremmest bestemmes prisen af markedsmekanismer. Altså udbud og efterspørgsel. Bliver der produceret mere strøm, end der efterspørges, vil prisen falde – produceres der mindre, end der efterspørges, vil prisen stige. Sådan groft sat op.

Men udbud og efterspørgsel er ikke de eneste faktorer. Prisen afgøres nemlig også af, hvilket elselskab du har, og hvilken type aftale du har hos dem.

Ligesom et banklån kan komme med fast eller variabel rente, kan du også få el-aftale med fast pris eller variabel pris. Betaler du en fast pris, er det fuldkommen ligegyldigt, hvornår på dagen du bruger strøm - det koster altid det samme. Har du en aftale med variabel pris, afhænger din pris af, hvad markedsprisen på strøm er, når du bruger dine elektroniske apparater.

Energimærkning af boliger

Men valget af elselskab betyder også noget for din pris, fordi prisen på én kWh ikke kun udgøres af den ‘rene’ pris på strømmen. I prisen indgår også moms, afgifter og så en betaling til dit valgte elselskab.

Læs mere om dynamikker omkring prisdannelsen på strøm, og hvordan du kan sænke din egen strømregning lige her.

Så mange kWh bruger danskere i gennemsnit.

Hvor mange kWh, der forbruges i de danske husstande, afhænger selvfølgelig af flere faktorer, såsom husstandens størrelse, opvarmningsmetode, de elektriske apparater og den generelle energieffektivitet i hjemmet.

For eksempel bruger en større familie typisk mere elektricitet end en enkelt person eller et par.

Energistyrelsen anslår dog, at en gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh om året.

Læs mere: Gode råd til energioptimering i dit hjem

Book et onlinemøde med en rådgiver
Hus

Generer din egen strøm med solceller på taget.

Med solceller kan du få din egen lille energifabrik på taget. Solcellerne vil producere ren, vedvarende energi fra solens stråler, som kan bruges i hjemmet, når du svinger støvsugeren eller vasker tøj.

Læs mere: Hvordan virker en solcelle?

Det betyder, at du kan mindske din afhængighed af det offentlige elnet og dække en betydelig del af dit eget strømforbrug - måske endda det hele. Den udvikling vil helt konkret betyde, at beløbet på din strømregning vil blive langt mindre.

Men hvad ligeså vigtigt er, gør solcellerne dig mere uafhængig og selvforsynende. Du reducerer således også din afhængighed af fossile brændstoffer og konventionel elektricitet, der ofte produceres på bekostning af miljøet.

Læs også: Fordele og ulemper ved solceller

Skiftet er altså også et skridt i retning mod en mere bæredygtig verden. Ved at generere din egen strøm fra solen reducerer du nemlig din CO2-udledning betydeligt, hvilket bidrager til at bremse den globale opvarmning.

Læs mere: Konsekvenser af global opvarmning

Prøv vores prisberegner og få et tilbud på solceller i dag

Vi har som samfund brug for, at flere personer tager medansvar for klodens udvikling, så vi sammen kan bremse den globale opvarmning og nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader.

Her kan udbredelsen af solceller være en stor medspiller i forhold til at nå målet, og hos 1KOMMA5 står vi klar til at hjælpe dig i gang med rejsen. Vi er med fra start til slut, og vi ønsker at gøre installationsprocessen så nem, som overhovedet muligt.

Sonnen