Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Solceller fungerer ved at udnytte den fysiske proces kaldet den fotovoltaiske effekt.
Selve solcellen er typisk fremstillet af grundstoffet silicium.
Der findes op til flere forskellige typer af solceller – monokrystallinsk, polykrystallinsk, tyndfilm, shingled cell og back contact – der hver især virker forskelligt fra hinanden.
Solenergi og solceller er et af de allermest lovende makkerpar, når det kommer til vedvarende og grøn energi. De er en af nøglerne til en bæredygtig og lysende fremtid, og de er ikke længere bare en drøm om fremtiden - de er realiteten i vores nutid.
Men hvordan virker solceller egentlig?
Til det spørgsmål er der både en simpelt og en lidt mere kompliceret forklaring.
Hvis vi starter med den simple, så virker solceller helt konkret ved at fungere som små kraftværker, der omdanner solens stråler direkte til elektricitet, der kan bruges i stikkontakterne.
Prøv vores prisberegner og få et tilbud på solceller
Jo mere solen skinner, jo mere elektricitet producerer solcellerne. I Danmark har vi de sidste mange år haft lidt over 1.700 timers solskin i gennemsnit, hvilket er mere end rigeligt til at gøre solceller til en attraktiv investering.
Solceller udgør derfor en pålidelig og effektiv energikilde, selv i regioner med moderate solforhold, som i Danmark.
Den stigende effektivitet af solcelleteknologi har gjort det muligt for flere husstande og virksomheder at drage fordel af solenergiens potentiale, hvilket bidrager til en grønnere og mere bæredygtig energifremtid. Dertil er der også kommet intelligent energistyring på markedet, hvilket øger effektiviteten – og besparelserne – for solcelleanlæg med længder.
Læs mere om intelligent energistyring: Heartbeat AI
Hvis du vil have den mere tekniske - og lidt mere komplicerede - forklaring af, hvordan solceller fungerer, så går vi i dybden med det nu.
For at forstå, hvordan solceller fungerer, er det fint at have en basisviden om, hvordan de er opbygget. Solcellerne er nemlig komplekse enheder, der består af flere essentielle komponenter og funktioner, der arbejder sammen i en nøje koreograferet proces for at konvertere sollys til elektricitet.
Solceller vil typisk være fremstillet af grundstoffet silicium, der er et af de mest forekommende grundstoffer i jordskorpen. Solceller består typisk af disse seks elementer:
Glasplade eller plastfilm
Lag til anti refleksion
Metalgitter
Lag af n-silicium (negativ ladet silicium)
Lag af p-silicium (positiv ladet silicium)
Metalplade
Disse seks elementer udgør en symfoni af innovation og naturvidenskab, der sammen skaber et miljøvenligt orkester af energi.
Øverst på solcellen sidder et beskyttende lag af glas, der inviterer solens stråler ind i cellen, mens den samtidig beskytter de skrøbelige lag nedenunder.
Læs mere: Den store guide til solenergi.
Under glasets skinnende overflade findes en række lag, hver med deres eget vigtige formål, der samler solens kraft og forvandler den til ren elektricitet.
Næste lag er et metalgitter, der fungerer som en indsamler af den elektricitet, som solcellen genererer ved at omdanne sollys til strøm. Denne struktur er formet som et gitter for at tillade sollyset at passere igennem og nå siliciumpladerne, der er ansvarlige for at skabe elektricitet.
Siliciumlaget består af to dele kaldet n-silicium og p-silicium. I n-siliciumlaget tilsættes bor, hvilket resulterer i et negativt ladet siliciumlag. Dette lag fungerer ved aktivt at tiltrække ekstra elektroner.
På den anden side er p-siliciumlaget tilsat fosfor, der resulterer i en positiv ladning. Dette lag har en mangel på elektroner og søger at forbinde sig med ekstra elektroner fra andre molekyler.
Når sollyset rammer disse siliciumlag, skabes et elektrisk felt, der genererer elektricitet i cellen. Denne elektricitet opsamles af metalpladen og metalgitteret og sendes derefter ud af solcellen for at blive brugt som strømkilde.
Solceller fungerer på basis af den fotovoltaiske effekt; en fysisk proces, hvor sollys bliver omdannet til elektrisk energi.
Selve solcellerne er lavet af silicium, som er blevet “dopet” eller “doteret” med grundstofferne bor og fosfor – altså de er blevet tilsat disse grundstoffer. Det gør man for at skabe et såkaldt pn-overgangsfelt (altså positiv og negativ).
På den måde dannes der et elektrisk felt, der styrer bevægelsen af elektroner gennem cellen. Når sollys rammer solcellens overflade, absorberer siliciumlaget lyspartiklerne (fotonerne). Fotonerne overfører deres energi til elektroner i siliciumatomerne, hvilket gør det muligt for elektronerne at “hoppe” fra deres normale positioner og danne såkaldte elektron-hul-par.
Elektronerne drives nu i hver sin retning, og der opstår en spændingsforskel i cellerne. Elektronerne opsamles af et tyndt gitter på forsiden af solcellen, der udgør den negative pol. Bagsiden af solcellen udgør den positive pol i det elektriske kredsløb, og elektronerne forsøger således at bevæge sig fra den ene side til den anden.
Det er disse bevægelser, der skaber jævnstrøm.
Inden energien fra solcellerne kan overføres direkte til dine stikkontakter eller til elnettet, skal jævnstrømmen først omdannes til vekselstrøm. Dette gøres ved hjælp af en enhed kaldet en inverter, også kendt som en vekselretter eller en omformer.
Der findes forskellige typer af solceller, og selvom de langt hen ad vejen fungerer på samme måde, adskiller de sig alligevel fra hinanden – både når det kommer til udseende, og når det kommer til effektiviteten af solcellerne.
De forskellige solcelletyper er:
Monokrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller
Tyndfilmssolceller (amorfe solceller)
Shingled Cell-solceller
Back Contact-solceller
Monokrystallinske solceller, med deres karakteristiske sorte udseende, er skabt af en enkelt krystalstruktur. Disse solceller er ideelle til steder med begrænset plads takket være deres høje konverteringseffektivitet og pålidelige ydeevne, selv under svage lysforhold.
Med monokrystallinske solceller kan man typisk udnytte mellem 20-22% af solenergien.
Læs mere: Monokrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller, derimod, består af flere krystalstrukturer og har en genkendelig blå farve. Selvom de har en lidt lavere effektivitet end deres monokrystallinske modparter, fungerer de særligt godt under stærkt sollys og er derfor velegnede til større installationer.
Med polykrystallinske solceller kan man typisk udnytte mellem 14-16% af solenergien.
Tyndfilmssolceller, også kendt som amorfe solceller, er tyndere og lettere end krystallinske solceller. De er baseret på pulveriseret silicium, hvilket gør dem mere fleksible og formbare.
Selvom tyndfilmssolceller har en lidt lavere virkningsgrad, har de et lavere CO2-aftryk under produktionen. Afhængigt af kvaliteten kan du forvente en udnyttelse af solenergien på mellem 7-13%.
Læs mere: Tyndfilmssolceller
Shingled Cell-solceller repræsenterer en af de nyeste udviklinger inden for solcelleteknologi. Denne teknologi giver bedre holdbarhed, ydeevne og fuld udnyttelse af solcellepanelets størrelse.
Ved at lade de individuelle solceller overlappe hinanden opnår man en større samlet ydeevne sammenlignet med traditionelle mono- og polykrystallinske solceller.
Back Contact-solceller, som dem fra SunPower Maxeon, er blevet anerkendt som nogle af verdens bedste. Det skyldes deres patenterede Back Contact-teknologi, som giver en markant højere celle-virkningsgrad sammenlignet med andre solcellemoduler.
Læs mere om verdens førende solcellepanel: SunPower Maxeon 3
Disse solceller kan absorbere mere lys og er mere effektive i mørkere og mere diffuse lysforhold sammenlignet med de andre teknologier.
Ligesom der findes forskellige typer solceller, findes der også forskellige typer solcelleanlæg.
Nettilsluttede solcelleanlæg er den mest udbredte og velkendte type solenergisystem.
De er designet til at være tilsluttet det almindelige elnet, hvilket betyder, at overskydende elektricitet, som dine solceller producerer, kan sendes tilbage til elnettet. Det gør det muligt for dig at tjene penge ved at sælge overskydende energi tilbage til netværket.
Læs mere: Sådan sælger du din overskydende strøm.
Hvis du ønsker denne mulighed for at udnytte din solenergi bedst muligt, er et nettilsluttet solcelleanlæg det rigtige valg.
På den anden side har vi stand-alone solcelleanlæg, også kendt som off-grid-systemer.
Læs mere: Offgrid solcelleanlæg.
Disse anlæg fungerer uafhængigt af det traditionelle elnet og består typisk af solceller, batterier og en inverter.
Solcellerne omdanner solens energi til elektricitet, som derefter lagres i batterier til senere brug. Inverteren bruges til at konvertere den lagrede energi, så den kan bruges til almindelig husholdningsbrug.
Off-grid-solcelleanlæg bruges også i områder, der ikke har adgang til strømforsyning fra elnettet, f.eks. fjerntliggende områder eller hytter.
Bemærk: Hos 1KOMMA5° Danmark fører vi ikke off-grid anlæg - til gengæld tilbyder vi en backup-løsning, der midlertidigt kan frakoble dit solcelleanlæg fra elnettet, hvis der f.eks. skulle være en strømafbrydelse.
Hvis du overvejer at installere solceller på dit tag, er du på vej til at blive en del af den voksende hær af klimahelte, der kæmper for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Her hos 1KOMMA5° Danmark hylder vi individer som dig, der tager ansvar og bidrager til beskyttelsen af vores jord. Vi er super passionerede omkring solceller, da vi tror på, at vedvarende energi er nøglen til at bekæmpe klimaforandringerne.
Ved at investere i solceller skaber du ikke blot fordele for dig selv, men du gør også en positiv forskel for samfundet som helhed.
Med et solcelleanlæg på dit tag skaber du din egen bæredygtige energikilde, der udnytter solens stråler til at forsyne dit hjem med elektricitet.
Det bedste ved det hele er, at du ikke kun reducerer dit klimaaftryk; du kan også se frem til lavere elregninger og endda tjene lidt ekstra ved at sælge overskudsstrøm tilbage til elnettet.
Så hvorfor vente? Vores professionelle og dedikerede team står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som mulig.
Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, hvor du kan bo med god samvittighed. Lad os sammen gøre en positiv forskel for vores planet!
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.
Ja, solceller kan godt virke uden at være tilsluttet strøm udefra. En solcelle er ikke afhængig af ekstern strømforsyning for at fungere, fordi den selv producerer elektricitet, når den bliver ramt af sollys.
Omvendt betyder det også, at hvis der ikke er noget lys – for eksempel om natten eller i fuldstændig mørke. I de tilfælde producerer solcellen ikke nogen strøm, selvom den teknisk set stadig "virker". Den er blot inaktiv, fordi der ikke er lys nok til at starte processen.
I teorien, ja, en solcelle kan godt producere strøm uden direkte sollys. Mængden af strøm, den producerer, vil dog være betydeligt lavere. Den fysiske proces i solcellen er styret af lys generelt, og ikke kun direkte solstråler. Derfor kan det sagtens ske, at en solcelle producerer strøm selv i overskyet vejr, i skygge eller endda indendørs.
Det teoretiske krav er blot, at der er nok lys nok til, at fotonerne kan aktivere elektronerne i solcellernes materiale. Det er dog klart, at solcellerne fungerer bedst, når der falder direkte sollys på dem.
Læs mere: Hvor meget strøm producerer solceller om vinteren?