Fakta
Solceller kan ikke direkte bruges til opvarmning af dit hus – de kan dog bruges indirekte i samspil med en jordvarmepumpe og en luft-til-vand varmepumpe.
Solfangere – som minder meget om solceller i udseende og opbygning – kan derimod bruges til opvarmning af dit hjem.
Solfangere fungerer meget som solceller, men i stedet for at omdanne sollys til elektricitet, bruger de sollys til at opvarme væske, som kan bruges til at opvarme dit hus.
Kan solceller lave varmt vand?
Grundlæggende kan solceller ikke lave varmt vand, da de udelukkende genererer elektricitet.
Det er dog et lille ‘men’ til dette svar.
Udover solceller tilbyder solenergi nemlig også solfangeranlæg, og de er i stand til at producere varmt vand til opvarmning af dit hus.
Solfangeranlæg
Udseendemæssigt minder solfangere i høj grad om solceller, men i stedet for at omdanne solens stråler til elektricitet, fokuserer solfangeranlæg på at absorbere solvarmen og overføre den til en væske, typisk vand eller en glykolbaseret blanding. Denne varme væske kan derefter bruges til at opvarme dit hjem og forsyne dig med varmt brugsvand.
Solceller kan også indirekte bidrage til opvarmningen af dit hjem. Hvis dit hjem f.eks. opvarmes af en luft-til-vand varmepumpe, kræver denne elektricitet til driften. Her kan solceller fungere som en bæredygtig og vedvarende leverandør af grøn strøm, som varmepumpen kan benytte til at opvarme dit hjem.
Læs mere: Den store guide til solenergi
Har man Heartbeat intelligent energistyring, kan den tilmed styre en sådan varmepumpe og dermed optimere dens forbrug, selv når solen ikke skinner. Det betyder, at den varme, der produceres, altid genereres så billigt som muligt, uanset vejret.
Hvad er en solfanger, og hvordan fungerer den?
En solfanger er en smart løsning, der bruger solens energi til at opvarme dit hjem. Den består normalt af en række solfangerrør eller paneler, der er placeret på taget af dit hus, og som opsamler sollys. Ligeledes består den af et system, der overfører den opfangede varme til vand eller luft.
En solfanger arbejder ved at omdanne solens stråler til varme, som du kan bruge til at opvarme vandet i dit centralvarmesystem. Først opsamler solfangerens panel sollyset og omdanner det til varme. Denne varme overføres til en væske, som typisk er vand eller en glykolblanding, der cirkulerer gennem solfangerens rør eller slanger. Den opvarmede væske transporteres derefter til en varmepumpe eller en varmeveksler, hvor varmen overføres til dine radiatorer, vask, bad osv.
På den måde kan solfangeren effektivt opvarme vand til bad, vask og køkken samt understøtte dit centralvarmesystem. Moderne solfangere er designet til at fungere effektivt, selv når der er delvis skygge eller køligt vejr, hvilket gør dem til en pålidelig og miljøvenlig måde at reducere dit behov for traditionel opvarmning på.
Resultatet er behagelig, grøn opvarmning, der giver dig komfort uden at belaste miljøet.
Relevante overvejelser inden køb af et solfangeranlæg.
Hvis du overvejer at investere i et solfangeranlæg, er der flere vigtige faktorer, du bør tage i betragtning for at afgøre, om et solfangeranlæg er den rigtige løsning for dig.
Er dit varmebehov stort nok?
Før du investerer i et solfangeranlæg, er det afgørende at vurdere, om dit hjem har et tilstrækkeligt stort varmebehov til at retfærdiggøre installationen. Solfangere er ideelle til opvarmning af boliger, der har et betydeligt årligt varmebehov, såsom huse med gulvvarme eller radiatorer. Hvis dit hjem allerede er energieffektivt og kræver minimal opvarmning, kan investeringen være mindre fordelagtig. Som tommelfingerregel siger man, at et solfangeranlæg først giver mening, hvis man har et dagligt forbrug på mere end 100 liter varmt vand.
Hvilken varmekilde har du i øjeblikket?
Hvis du bruger fossile brændstoffer som olie eller gas til opvarmning, kan overgangen til et solfangeranlæg både reducere dit CO₂-aftryk og spare dig for betydelige omkostninger på lang sigt. Har du omvendt allerede en mere klimavenlig opvarmningskilde, såsom en varmepumpe eller fjernvarme, vil et solfangeranlæg typisk have et mindre potentiale.
Har dit tag den rette hældning?
Solfangere fungerer bedst på tagflader, der vender mod solen og har den rette hældning (45 grader). Hvis dit tag har en stejl hældning mod syd, sydøst eller sydvest, er det ideelt for solfangeranlæggets effektivitet.
Modtager taget nok sollys?
Det er vigtigt at vurdere, om dit tag modtager tilstrækkeligt med sollys i løbet af dagen. Selvom tagets hældning er optimal, kan skygge fra træer, bygninger eller andre forhindringer begrænse solfangerens effektivitet. Hvis dit tag ligger i skygge det meste af dagen, vil solfangere ikke kunne levere det optimale resultat.
Fordele ved solfangere.
Hvis du kan sætte kryds ved alle felterne og tilmed har undersøgt, om dit hjem egner sig til et solfangeranlæg, kan du se frem til en række fordele:
Grøn og bæredygtig energi:
Solfangeranlæg bruger solens naturlige energi til opvarmning, hvilket gør dem til en ren, bæredygtig og vedvarende kilde til varme. Ved at investere i solfangere reducerer du din husstands CO₂-aftryk og bidrager positivt til miljøet.
Lavere energiomkostninger:
Når dit solfangeranlæg er installeret og fungerer effektivt, kan du se frem til markante besparelser på din energiregning. Solens stråler er gratis at benytte sig af, så du vil automatisk reducere eller eliminere de omkostninger, der normalt er forbundet med opvarmning af dit hjem.
Øget energiuafhængighed:
Ved at generere din egen varme med solfangere bliver du mindre afhængig af eksterne energileverandører. Dette gør dig mere robust over for stigende energipriser og potentielle forsyningssvigt.
Øget boligværdi:
Installationen af et solfangeranlæg kan øge værdien af din ejendom. Potentielle købere ser ofte positivt på boliger, der er udstyret med grønne teknologier, hvilket gør din bolig mere attraktiv på markedet.
Lang levetid og minimalt vedligehold:
Solfangere har normalt en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse. Det gør dem til en langsigtet og nem løsning til opvarmning af dit hjem.
Når alle overvejelser er taget i betragtning, kan investeringen i et solfangeranlæg forvandle dit hjem til en mere miljøvenlig, omkostningseffektiv og selvforsynende bolig.
Det er også et skridt i retning af en grønnere fremtid. Ved at bruge solens energi til opvarmning af din bolig, bidrager du til vores samlede indsats omkring at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader inden 2030.
Varm dit hjem op med solceller og varmepumpe.
Som tidligere nævnt kan du også bruge solceller indirekte til opvarmning af dit hus. Det kan du gøre ved at kombinere dit solcelleanlæg med en luft-til-vand-varmepumpe eller en jordvarmepumpe. Det er faktisk en både smart, effektiv og miljøvenlig totalløsning til opvarmning af dit hjem.
Hvordan fungerer kombinationen?
Når solcellerne producerer elektricitet, bruges denne elektricitet til at drive varmepumpen. Varmepumpen omdanner herefter energien til brugbar varme i dit hjem. Denne kombination sikrer, at du udnytter den vedvarende solenergi bedst muligt, samtidig med at du får en effektiv opvarmningsløsning, der passer til både dine behov og dit hjem.
Denne dynamiske duo vil således gøre dit hus mere miljøvenligt og samtidig sænke dine samlede udgifter til strøm og varme.
Hvis du tilmed ønsker at investere i et batteri og intelligent energistyring til dit hjem kan du sikre, at din varmepumpe altid kører på den billigst mulige strøm. Den intelligente energistyring sørger nemlig automatisk for, at du altid har adgang til den mest økonomisk fordelagtige strøm til at dække forbruget af alle dine enheder, inklusive din varmepumpe.
Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Beregn dit potentiale
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Vi klarer papirarbejdet
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Levering, montering og service
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Vil du se dine mulige besparelser?
På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.
Få mere viden om solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader
Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.