Det vigtigste i korte træk.
Solceller kan reducere dine elregninger markant og generere ekstra indtægter gennem salg af overskydende strøm, hvilket gør dem til en økonomisk fordelagtig investering over tid.
Solceller bidrager betydeligt til at reducere CO2-udledningen og er en vigtig kilde til ren, vedvarende energi, hvilket hjælper med at bekæmpe klimaforandringer.
Ved at producere din egen elektricitet bliver du mindre afhængig af elselskaberne, hvilket giver dig større kontrol over din energiforsyning og beskytter dig mod stigende elpriser.
Solceller har en lang levetid og kræver meget lidt vedligeholdelse, hvilket sikrer stabile energibesparelser og øger din boligs værdi uden store løbende omkostninger.
Få det store overblik over gevinster og udfordringer ved solceller
Et af de mest magtfulde redskaber, vi har til rådighed for at bekæmpe klimaforandringer og reducere vores aftryk på planeten, er solenergi og solceller. Men vi prøver ikke at bilde nogen ind, at vejen til en bæredygtig fremtid ikke er uden forhindringer eller kompromisser.
Denne artikel vil derfor på ingen måde være en lang skamrosning af de positive effekter, solceller har på vores miljø, samfund og din pengepung. Snarere vil den også give en ærlig vurdering af, hvilke kompromiser man nogle gange må indgå for at realisere solcellernes fulde potentiale.
Generelt kommer der flere og flere solceller i Danmark, og en stadig stigende del af vores generelle strømproduktion stammer fra solenergi.
I år 2022 udgjorde elektricitet fra solenergi hele 6,2% af den elektricitet, der kom fra vedvarende energi i Danmark, viser tal fra Energistyrelsens Energistatistik. Det er næsten dobbelt så meget som i år 2021, hvor andelen var på 3,6%.
Fordele ved solceller.
Solceller bliver, som beskrevet, mere og mere populære på danske tage, og det er der mange gode grunde til. Hvis du overvejer at hoppe med på solcellebølgen, er der en masse fordele, du bør kende til.
Solceller er ikke kun en fordel for miljøet; de kan også styrke din økonomi og give dig større kontrol over din energiforsyning. I dette afsnit kigger vi således nærmere på, hvorfor flere og flere danskere vælger at investere i solceller, og hvad du kan få ud af det.
Vi har inddelt fordelene i fire kategorier:
Ekstra penge i lommen
Godt for miljøet
Mere frihed
Langtidssikret investering med minimal vedligeholdelse
Lad os tage kategorierne én ad gangen og forklare, hvordan solceller konkret realiserer disse fordele.
Ekstra penge i lommen
Med solceller kan du dække hele - eller dele - af dit strømforbrug. Det betyder, at solceller har potentiale til at reducere dine omkostninger til elektricitet markant. Den elektricitet, du genererer gennem solceller, erstatter nemlig den, du normalt ville købe fra en forsyningsvirksomhed.
Besparelser
Over tid kan dette føre til betydelige besparelser på din elregning, hvilket giver dig større økonomisk frihed. Erfaring siger, at vores kunder typisk kan spare op til 60-70% på deres elregning.
En gennemsnitlig dansk familie, bestående af to voksne og to børn, med et årligt forbrug på 5.000-6.000 kWh vil dermed spare omkring 13.000-16.000 kr. hvert år på deres elregning. Det betyder, at denne hypotetiske familie – bare i solcellernes garantiperiode – kan spare omkring 325.000-400.00 kr. på deres elregning.
Gevinst
Men de økonomiske fordele stopper ikke her. Al den strøm, du ikke selv bruger, kan du sælge tilbage til elnettet for en økonomisk gevinst. Ofte vil du nemlig ikke kunne forbruge al den strøm, som solcelleanlægget producerer – enten fordi du ikke er hjemme til at bruge strømmen, eller fordi anlægget genererer mere strøm, end du kan nå at forbruge.
Du kan sælge overskudsstrøm for 7.000 kr. skattefrit (14.000 kr. hvis du ejer solcellerne sammen med en anden) hvert år. Det er de færreste, der vil kunne sælge så meget overskudsstrøm, men en lille ekstra indtægt kan du godt regne med.
Øg værdien af din bolig
Slutteligt er det værd at vide, at solceller rent faktisk kan øge værdien af din bolig. Det kan de blandt andet, idet solceller typisk kan forbedre dit energimærke. Energistyrelsen anslår, at for hvert bogstav energimærket forbedres, stiger boligens værdi med 500 kr. pr. m2. For et hus på 100m2 svarer det altså til 50.000 kr. En undersøgelse fra Boligsiden understøtter ligeledes påstanden – her ses det nemlig, at boliger med solceller sælges for godt 3.000 kroner mere pr. m2 end boliger uden.
Og vi kan endvidere underbygge pointen med en vurdering, som Realmæglerne har lavet for Finansbureauet, hvor de estimerer, at 6 kWp solcelleanlæg i god kvalitet vil øge en boligs værdi med op imod 250.000 kr.
Godt for miljøet
Men solceller er ikke kun gode for din pengepung – de er også gode for miljøet og dermed for os alle. Solceller repræsenterer således grøn energi i dens reneste form. De fungerer helt uden at udlede skadelige emissioner eller drivhusgasser, og i produktionsfasen er det ligeledes minimalt, hvad der bliver udledt. Kigger man på CO2-fodaftrykket på solceller over hele deres livscyklus, udleder de blot 20 g CO2/kWh. Det er 12 gange mindre end naturgas og 20 gange mindre end kul.
Kampen mod klimaforandringer
Samtidig bør man ikke glemme den store fordel, at solen er en uudtømmelig kilde til energi. Selvom det danske vejr nogle gange kan få en til at tvivle på solens eksistens, stråler den trofast hver dag over hele kloden. I 2023 skinnede solen i gennemsnit i 1.769 timer i Danmark.
Solceller har adgang til dette uendelige energireservoir, og det medfører altså, at solceller er en meget pålidelighed kilde til vedvarende energi. Alt dette gør solceller til en uundværlig ressource i kampen mod klimaforandringer og en vigtig brik i overgangen til mere bæredygtig energi. Hver kWh produceret af solenergi er en kWh mindre produceret af kul, olie eller gas.
Og dét er vigtigt, hvis vi skal gøre os ambitioner om at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader inden 2030.
Det er afgørende, at vi alle tager ansvar, både som samfund og som individ, når det kommer til at adressere klimaforandringerne. Ved at træffe bæredygtige valg, som f.eks. at investere i grøn energi såsom solceller, bidrager vi aktivt til at reducere vores kollektive miljøpåvirkning.
Det er ikke kun et spørgsmål om at tænke på sit eget hjem og sin egen økonomi, men også om at bevare vores planets sundhed og skabe levedygtige vilkår for kommende generationer.
Mere frihed
En af de rigtig gode ting ved at investere i solceller er, at du bliver mere uafhængig af elselskaberne. I år 2021 foretog Dansk Energi en analyse, hvori de forudser en stigende elpris i fremtiden, men når du selv producerer størstedelen af din strøm, slipper du for at bekymre dig om stigende elpriser. Du styrer nemlig selv din energiforsyning, og det giver en særlig følelse af frihed.
Samtidig høster du den fordel, at du ved at producere din egen elektricitet slipper for besværet med elselskabernes ofte uigennemsigtige aftaler og kontrakter. Du undgår altså at skulle holde styr på forskellige priser, tariffer og vilkår, som kan være ret forvirrende. Det gør hverdagen nemmere, når du ikke skal bekymre dig om den del.
Solcelleanlæg kan samtidig skræddersys, så de passer perfekt til dit hjem og dit energiforbrug. Du bestemmer selv, hvor stort anlægget skal være, og om du vil have ekstra komponenter såsom en batteribank eller intelligent energistyring. Det giver dig frihed til at vælge den løsning, der passer bedst til dig og din livsstil.
Hvad kan du opnå med et solcellebatteri?
Hvis du f.eks. vælger at kombinere dine solceller med et solcellebatteri, kan du gemme overskydende energi til senere brug. Det betyder, at du har strøm tilgængelig, selv når solen ikke skinner, eller hvis der skulle opstå en strømafbrydelse. Du bliver på den måde mindre afhængig af elnettet og kan nyde en mere stabil og pålidelig energiforsyning.
En installation af et solcelleanlæg er i øvrigt yderst fleksibel og kan tilpasses forskellige bygninger og strukturer, herunder hustage, carporte og campingvogne. Denne fleksibilitet giver dig mulighed for at starte med en mindre installation, som du nemt kan skalere op ved at tilføje flere solcellepaneler efterfølgende. Dette gør det til en ideel løsning for dine energibehov.
Langsigtet investering med minimal vedligeholdelse
En af de store fordele ved solceller er deres lange levetid. Moderne solcellepaneler er designet til at holde i flere årtier – normalt i 35 år eller mere – hvilket betyder, at når du først har foretaget din investering, kan du se frem til mange års stabil energiproduktion uden behov for større udskiftninger eller opgraderinger. Med solceller fra 1KOMMA5° får du branchens længste og bedste garantier på solceller - helt op til 40 år.
Læs mere: Levetid på solceller
Den lange levetid gør også, at du ikke behøver at bekymre dig om tilbagebetalingstiden på dit solcelleanlæg. Gennemsnitligt tager det mellem 7 og 12 år at tilbagebetale et solcelleanlæg, hvilket betyder, at du kan se frem til rigtig mange år, hvor dit solcelleanlæg er ren profit.
Solcelleanlæg kræver samtidig meget lidt vedligeholdelse. Da der ikke er bevægelige dele i panelerne, er der færre komponenter, som potentielt kan blive beskadiget. Det eneste, du typisk skal gøre, er at sørge for, at panelerne er fri for snavs, blade og sne, så de kan absorbere så meget sollys som muligt. I mange tilfælde vil regn endda klare rengøringen for dig. Dette lave vedligeholdelsesniveau betyder, at du ikke behøver at bruge tid og penge på løbende reparationer eller service.
Ulemper ved solceller.
Selvom solceller har rigtig mange fordele, er det også vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, der kan være forbundet med et solcelleanlæg. I dette afsnit vil vi forklare nogle af de ulemper, der kan være knyttet til solceller, så du kan træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt det er den rette løsning for dig.
De udfordringer, vi kommer til at gå i dybden med, er:
Ikke uanseelig pris
Afhængig af vejret
Størst strømproduktion, når du ikke er hjemme
Pladskrav
Ikke alle værdsætter udseendet
Ikke uanseelig pris
Prisen på solceller er ikke uanseelig, og derfor kan den indledende investering i et solcelleanlæg være en stor mundfuld for nogle. Selvom priserne er faldet betydeligt gennem de seneste år, kræver det stadig en vis økonomisk investering at købe og installere solceller.
Det kan være en barriere for nogle, selvom besparelserne på lang sigt ofte opvejer den højere startomkostning.
Afhængig af vejret
Solceller fungerer bedst, når solen skinner. I perioder med overskyet vejr eller om vinteren, når der er færre solskinstimer, kan produktionen falde, og det kan påvirke mængden af elektricitet, du kan generere fra dine solceller.
Selvom solceller er afhængige af sollys for at fungere optimalt, betyder variationen i vejrforholdene ikke, at solcelleanlæg er ubrugelige i perioder med mindre solskin. Moderne solcelleteknologi er designet til at fungere effektivt, selv i mindre solrige perioder. Derudover kan solcellesystemer blive tilsluttet elnettet, hvilket betyder, at du stadig kan trække elektricitet fra elnettet i perioder med lidt sollys og modsat sende overskudsstrøm tilbage i solrige perioder.
På den måde kan du opretholde en stabil forsyning af elektricitet og minimere de potentielle udfordringer ved omskifteligt vejr. Selvom vejrforholdene således kan påvirke solcelleproduktionen, er det ikke nødvendigvis et uoverkommeligt problem, især når solcelleanlægget er korrekt dimensioneret og integreret med elnettet.
Størst strømproduktion, når du ikke er hjemme
Solceller producerer typisk mest strøm i løbet af dagen, når solen skinner, og du muligvis ikke er hjemme til at forbruge den elektricitet, som solcellerne genererer. Selvom solceller genererer mest strøm i løbet af dagen, når de fleste mennesker typisk ikke er hjemme, er der flere måder, hvorpå du kan håndtere denne udfordring. F.eks. kan moderne solcellesystemer, som tidligere nævnt, nemt blive tilsluttet elnettet, hvilket giver dig mulighed for at sende overskydende strøm tilbage til elnettet og modtage betaling for den.
Derudover kan du overveje at installere batterier til energilagring i forbindelse med dit solcelleanlæg. Batterier kan opsamle overskudsstrøm i løbet af dagen og gemme den til senere brug om aftenen eller om natten, når solen ikke skinner. Dette gør dig mere uafhængig af det offentlige elnet og giver dig mulighed for at maksimere dit forbrug af egenproduceret strøm.
Pladskrav
Et effektivt solcelleanlæg kræver en betydelig mængde plads – typisk mellem 20-40m2. Hvis dit tag er mindre, har en uhensigtsmæssig hældning eller vender mod nord, kan det begrænse mulighederne for at installere et tilstrækkeligt stort anlæg. Desuden kan skygge fra træer, skorstene eller nabobygninger reducere effektiviteten af panelerne.
Ikke alle værdsætter udseendet
En installation af solceller på bygninger eller strukturer kan nogle gange rejse æstetiske bekymringer, da solcellepaneler kan ændre udseendet af en bygning. Nogle mennesker foretrækker et bestemt arkitektonisk udseende eller ønsker at bevare udseendet af deres hjem eller ejendom uden synlige ændringer.
Disse ønsker kan resultere i en modvilje mod at installere synlige solcellepaneler.
Der er dog flere løsninger på denne problematik. For det første kan du overveje at placere solcellepaneler på områder, der ikke er synlige fra vejen eller fra de mest benyttede områder af din ejendom. Derudover kan du undersøge mulighederne for integrerede solcellesystemer, hvor solcellerne integreres direkte ind i bygningsstrukturen, f.eks. som solceller i tagmaterialer eller som facadepaneler. Disse systemer er mindre synlige og mere harmoniske med en bygnings udseende.
Det er vigtigt at huske, at solceller ikke altid behøver at ændre udseendet af din bygning betydeligt, og der findes flere muligheder for at tilpasse installationen til din ejendoms specifikke krav og dine æstetiske præferencer.
Er solceller det rigtige for dig?
At beslutte, om solceller er den rette investering for dig, kræver en nøje overvejelse af både fordele og ulemper.
Som vi netop har gennemgået i denne artikel, tilbyder solceller en række attraktive fordele såsom betydelige besparelser på elregningen, miljømæssige fordele, øget boligværdi, lav vedligeholdelse og muligheden for at generere ekstra indtægter gennem salg af overskudsstrøm. Disse fordele gør solceller til en spændende mulighed for dem, der ønsker at reducere deres afhængighed af traditionelle energikilder og samtidig bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
På den anden side er der også udfordringer at tage højde for. Den høje initiale investering, afhængigheden af vejrforhold, pladsbehovet og æstetikken er alle faktorer, der kan påvirke din beslutning.
Hvis du er usikker på, om solceller er det rigtige valg for dig, er du velkommen til at booke et møde med en af vores erfarne energirådgivere. Vores eksperter står klar til at hjælpe dig med at analysere dit energibehov, beregne potentielle besparelser og finde den bedste løsning, der passer til dig og din bolig.
Tag det næste skridt mod en grønnere og mere økonomisk fremtid ved at kontakte os i dag.
Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Beregn dit potentiale
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Vi klarer papirarbejdet
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Levering, montering og service
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Få mere viden om solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader
Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.