Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Solceller til dit sommerhus eller kolonihavehus minimerer dit CO2-aftryk, reducerer din elregning (op til 80% besparelse) og øger fritidsboligens værdi.
Typisk passer et solcelleanlæg på 1-4 kW til elforbruget i et sommerhus.
Solceller til sommerhuse og kolonihaver koster typisk mellem 40.000 og 120.000 kr.
Du kan optimere dit energiforbrug i dit sommerhus endnu mere med Heartbeat.
Der er mange fordele ved et solcelleanlæg til dit sommerhus eller din kolonihave. Med solceller til sommerhuset dykker du ned i en verden af bæredygtighed, selvforsyning og store besparelser.
Med solceller forvandler du ikke blot dit sommerhus til et hjem baseret på grøn og vedvarende energi – du bidrager samtidig aktivt til en mere bæredygtig fremtid.
Læs også: Kan solceller betale sig?
Solceller bidrager aktivt til at reducere din CO2-udledning. Ved at bruge solenergien, reducerer du behovet for at bruge fossile brændstoffer til at generere elektricitet.
Solceller kan hjælpe dig med at reducere energiomkostningerne i dit sommerhus betydeligt. Ved at generere din egen elektricitet, mindsker du behovet for at købe strøm fra elnettet. Dette kan resultere i betydelige økonomiske besparelser på lang sigt.
Der er stigende interesse for bæredygtige og energieffektive boliger, herunder fritidsboliger som sommerhuse. Derfor har boliger med solceller generelt en højere salgsværdi sammenlignet med huse uden solceller.
Vidste du, at ca. 75% af et solcelleanlægs årlige produktion ligger i sommermånederne? Et korrekt-dimensioneret solcelleanlæg kan derfor dække størstedelen af forbruget i et sommerhus.
Solceller passer perfekt til sommerhuset og kolonihaven, fordi brugsmønstret ofte udgør et perfekt match med solens produktion. Typisk bruges sommerhuse og kolonihaver mest i de lyse sommermåneder – netop når solcellerne producerer allermest gratis, grøn energi.
Læs mere: Her er alt, du skal vide om grøn energi
For at illustrere hvor meget du cirka kan spare med solceller, tager vi herunder et kig på to konkrete eksempler.
Vi tager udgangspunkt i et 2 kWp solcelleanlæg (der producerer ca. 1.800 kWh/år) og en gennemsnitlig elpris fra elnettet på 2,75 kr. pr. kWh (inkl. alle tariffer og afgifter).
Eksempel A: Almindeligt sommerhus, uden vinterbrug (Årligt elforbrug: 1.200 kWh)
Dette er det helt ideelle scenarie, hvor dit forbrug og solens produktion følges ad, hvilket giver en optimal udnyttelse af den gratis solstrøm.
Din årlige elregning uden solceller: ca. 3.300 kr.
Din årlige elregning med solceller: Med en høj selvforsyningsgrad kan din årlige netto eludgift (køb af strøm minus salg af overskudsstrøm) reduceres med over 80 % til kun ca. 510 kr.
Din direkte årlige besparelse: ca. 2.790 kr.
Eksempel B: Almindeligt sommerhus, med vinterbrug (Årligt elforbrug: 2.500 kWh)Selv med forbrug i de mørkere måneder, er der stadig en markant økonomisk fordel at hente, da solcellerne dækker en stor del af sommerforbruget.
Din årlige elregning uden solceller: ca. 6.875 kr.
Din årlige elregning med solceller: Solcelleanlægget bidrager kraftigt til at sænke den samlede regning, og din årlige netto eludgift lander på ca. 4.355 kr.
Din direkte årlige besparelse: ca. 2.520 kr.
Som eksemplerne viser, er der en betydelig årlig besparelse at hente i begge situationer, hvilket gør solceller til en solid investering for mange med enten sommerhus eller kolonihave.
Bruger du sommerhuset eller kolonihaven hele året rundt, kan batteribank også være relevant at kigge på. Med et batteri kan du lagre sommerens gratis overskudsenergi fra dagtimerne til brug om aftenen og yderligere øge din selvforsyning og økonomiske gevinst.
Læs mere: Hvad sparer man med et solcelleanlæg?
Når du skal have solceller til dit sommerhus eller kolonihave, er det super vigtigt, at du vælger et anlæg i den rette størrelse. Et korrekt dimensioneret anlæg sikrer nemlig, at du får den bedste økonomi og dækker dit reelle behov – uden at investere i et unødigt stort anlæg.
Størrelsen er et vigtigt aspekt at overveje, da forbruget i et sommerhus eller en kolonihave typisk er meget anderledes end i en helårsbolig. Derfor er det første og vigtigste skridt at få et overblik over, hvor meget strøm du egentlig bruger.
Start med at tænke over dit typiske forbrugsmønster og de apparater, du bruger, når du er i fritidsboligen. Er det primært i weekender og ferier i sommerhalvåret? Har I en elvandvarmer, der kører konstant for at levere varmt vand? Er der en lille varmepumpe, elradiatorer, en kaffemaskine, et tv, eller skal der også oplades en elbil? Som nævnt tidligere er et anlæg på mellem 1-4 kWp typisk passende.
Læs mere: Elbil og solceller: Det perfekte makkerpar for din økonomi
For at udnytte dit sommerhus’ eller din kolonihaves fulde potentiale til at producere din egen strøm, skal du være opmærksom på hældningen, størrelsen og retningen på dit tag. Du får mest ud af solen, hvis solcellerne er sydvendte og har en hældning på 30-45°. Samtidig bør du også være opmærksom på skygge fra omkringliggende træer, som kan påvirke strømproduktionen.
Læs mere: Placering af solceller: Alt du skal vide
Vil du have et mini-solcelleanlæg, som kun kan generere den strøm, du selv skal bruge, eller et større anlæg med batteri, hvor du kan sælge din overskudsstrøm til elnettet?
At investere i en batteribank til dit solcelleanlæg er ofte en god idé, så den grønne strøm ikke går til spilde. På den måde får du mulighed for at gemme din strøm til om aftenen, når de grønne energikilder er svagere og prisen på fossil energi er højere.
Et batteri til dit solcelleanlæg er en særlig god idé til dit sommerhus eller din kolonihave, da du på den måde kan sælge den strøm, der bliver produceret, mens du ikke er i huset til at bruge strømmen.
Før du lader dig rive med af begejstringen over gratis, grøn strøm til din fritidsbolig og indgår aftaler med en installatør, er der et afgørende og ufravigeligt skridt, du skal tage: Undersøg de lokale regler grundigt. At overse dette kan i værste fald betyde, at du modtager et påkrav om at fjerne et dyrt, nyinstalleret anlæg for egen regning.
Restriktionerne kan komme fra flere forskellige steder, og det er vigtigt at have styr på dem alle, inden du går i gang.
Dit sommerhus er typisk omfattet af både kommunens lokalplan og vedtægterne i den lokale grundejerforening. Lokalplanen kan have overordnede bestemmelser for hele områdets udseende, mens grundejerforeningens vedtægter kan indeholde meget specifikke regler om bygningers udseende, materialevalg og hvad der må monteres på tage og grunde.
Men det er nok i kolonihaveforeningerne, at du kan møde de mest specifikke – og ofte restriktive – regler. Mange foreninger har en stærk interesse i at bevare havens ensartede og særlige karakter. Derfor kan der i foreningens vedtægter være detaljerede bestemmelser, der regulerer:
Størrelsen på solcelleanlægget.
Placeringen (f.eks. kun på visse tagflader, ikke på jorden, eller krav om, at de ikke er synlige fra vejen).
I nogle tilfælde kan der være et direkte forbud mod solceller.
Det er derfor absolut nødvendigt, at du læser foreningens vedtægter grundigt, inden du går videre med dit projekt.
Læs mere: Regler for opsætning af solceller
Ved at investere i solceller til dit sommerhus kan du skabe din egen kilde til strøm, der fungerer uafhængigt af det offentlige elnet. Denne uafhængighed giver dig en følelse af frihed og kontrol over din energiforsyning, men den gør dig også mindre udsat for stigninger i elpriserne.
Solceller er faktisk et perfekt match til sommerhuset, da de er mest effektive i de perioder, hvor man typisk bruger mest tid i sommerhuset. Derfor er der stor sandsynlighed for, at en stor del af dit elforbrug kan dækkes af solcellerne alene.
Solceller udgør en spirende grøn revolution inden for solenergi. Du vil opleve mange fordele ved at installere dem på dit sommerhus eller kolonihavehus – og for at optimere dit energiforbrug mest muligt, kan du få hjælp af Heartbeat.
Heartbeat fungerer som din personlige energistyring, der konstant overvåger og optimerer dit energiforbrug. Dermed er du sikret den største mulige besparelse, uden at du behøver at løfte en finger.
I kombination med en varmepumpe, kan Heartbeat sikre, at temperaturen i dit sommerhus holdes over frysepunktet, når du ikke er der.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Priser og omtale i medier.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Hos 1KOMMA5° Danmark kan du tilkøbe det intelligente energistyringssystem, Heartbeat.
Når du vælger at integrere Heartbeat sammen med dine solcellepaneler på sommerhuset, åbner du døren til en endnu mere effektiv og økonomisk fordelagtig energiløsning.
Heartbeat-systemet fungerer som din personlige energimanager, der konstant overvåger og optimerer dit energiforbrug. På den måde kan du, helt uden at løfte en finger, være sikker på, at du altid får den største gevinst.
Ved at analysere markedets priser i realtid kan Heartbeat-systemet købe strøm til den laveste tilgængelige pris og samtidig sælge overskydende strøm til den højeste pris.
Det betyder, at når dine solcellepaneler producerer overskudsstrøm, kan Heartbeat-systemet identificere de mest gunstige tidspunkter at sælge denne strøm til markedets højeste priser, selvom du ikke aktivt bruger strøm på stedet.
Dermed kan du tjene penge på den overskydende energi, du producerer, selv når du ikke er til stede i sommerhuset til at forbruge den. Det giver en ekstra indtægtskilde og øger effektiviteten af din investering i solcelleanlægget, hvilket gør det til en langt mere lukrativ og attraktiv løsning på lang sigt.
Med solceller installeret på dit sommerhus kan du ikke kun producere og bruge din egen grønne energi. Du kan også tjene ekstra penge ved at sælge overskudsstrømmen tilbage til elnettet via vores intelligente energistyringssystem Heartbeat.
Læs mere om Heartbeat her.På den måde kan solceller ikke kun bidrage til at dække dine egne energibehov, men også generere en passiv strøm af indkomst, selv når du ikke er til stede i sommerhuset. Det gør investeringen i solceller endnu mere attraktiv og økonomisk fordelagtig på lang sigt.
Derudover bidrager du også til at stabilisere elnettet i spidsbelastede perioder, hvilket hjælper til at holde samfundet kørende, og mindsker vores afhængighed af udenlandsk energiforsyning.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.