Alt du skal vide om Tarifmodel 3.0. 

Fra og med d. 1. januar 2023 har danske netselskaber kunnet implementere ‘Tarifmodel 3.0’ - den nye branchevejledning for beregning af forbrugstariffer, effektbetalinger og abonnementer – til deres forskellige kundegrupper.

Hvis du vil blive klogere på, hvad Tarifmodel 3.0 helt præcist går ud på, og hvilken betydning den har for dig som forbruger, er du landet det helt rette sted. Vi vil guide dig gennem alle aspekter af denne nye tarifmodel, herunder hvad den indebærer, og hvordan den kan påvirke din hverdag.

Solindfald i køkken

Det vigtigste i korte træk.

  • Fra d. 1. januar 2023 kan den nye Tarifmodel 3.0 implementeres af netselskaberne i Danmark - med henblik på at håndtere den øgede elektrificering af samfundet og stabilisere elnettet gennem tidsdifferentierede priser.

  • Som konsekvens af Tarifmodel 3.0 vil tarifferne variere afhængigt af tidspunktet på dagen. Det bliver derfor dyrere at bruge strøm fra kl. 17-21, mens det bliver billigere at bruge strøm om natten fra kl. 00-06.

  • Ved at tilpasse dit energiforbrug til de billigere tidspunkter, kan du spare penge på dine elregninger.

  • Tarifmodel 3.0 gør det mere fordelagtigt at investere i solceller kombineret med en batteribank og et intelligent energistyringssystem såsom Heartbeat.

Hvad er ‘Tarifmodel 3.0’?

Tarifmodel 3.0 er den seneste udvikling inden for tarifering af elnettet i Danmark, som er designet med henblik på at imødegå de udfordringer, som følger af den stigende elektrificering af samfundet.

Tarifmodel 3.0 er en branchevejledning udviklet af Green Power Denmark, Energinet og en række netselskaber, som sætter en ny standard for, hvad vi betaler for vores strøm, og hvordan prisen på strøm afgøres.

Baggrunden for den nye tarifmodel er, at vi som samfund bevæger os i en meget mere elektrificeret retning end tidligere. Det betyder, at elnettet bliver belastet i hidtil uset grad, og for at imødekomme denne belastning indfører Tarifmodel 3.0 nogle pris-incitamenter, så vores forbrug bliver mere spredt ud over dagen.

Hvis ikke disse incitamenter bliver foranstaltet, vil den fremtidige investering i elnettet blive endnu større, end den er i forvejen. Tarifmodel 3.0 kan altså være et led i at gøre elektrificeringen af vores samfund klogere.

Pris-incitamenterne går konkret ud på, at det bliver dyrere at bruge strøm fra kl. 17-21, mens det til gengæld bliver billigere at sætte vasken over eller oplade elbilen om natten.

Sollys i køkken med familie

Hvad er en ‘tarif’?

En tarif er den pris, du betaler for en vare eller service, som i dette tilfælde er elektricitet. Det er den pris, du betaler til dit elnetselskab for at transportere den strøm, du bruger i hjemmet eller på arbejdet. Betalingen vil fremgå som en særskilt post på din elregning. Nogle kalder det nettarif, mens andre kalder det transportbetaling. Tariffer kan variere baseret på forskellige faktorer, såsom tidspunktet på dagen eller hvor meget strøm du bruger.

Hvad betyder Tarifmodel 3.0 for dig?

Den store konsekvens af Tarifmodel 3.0 som privat forbruger er, at du påvirkes af det, som kaldes 'tidsdifferentierede tariffer’. Det er blot en lidt finere måde at sige, at prisen på strøm kommer til at variere, alt efter hvornår på døgnet du bruger den.

I principnotatet omkring Tarifmodel 3.0 lyder det således: ’Det er et mål for Tarifmodel 3.0 at sende prissignaler til kunderne, der giver incitament til hensigtsmæssig adfærd, navnlig placering af forbrug uden for de mest belastede timer - og sikre, at kunden betaler for den kapacitet, kunden reelt lægger beslag på.

Disse ‘prissignaler’ udmønter sig primært i det faktum, at det nu bliver dyrere at bruge strøm i spidsbelastningsperioder, men omvendt billigere i de perioder med mindst forbrug – f.eks. om natten.

Familie i sofa

Tre forskellige priszoner

De fleste danske netselskaber arbejder derfor nu med tre forskellige priszoner:

  1. En lavbeslatnings-zone fra kl. 00.00-06.00.

  2. En højbelastnings-zone fra kl. 06.00-17.00 og igen fra kl. 21.00-24.00.

  3. En spidsbelastnings-zone fra kl. 17.00-21.00.

Tariffen – altså prisen for transporten af din strøm – vil således være lavest i perioden mellem kl. 00 og kl. 06 om morgenen, da det er det tidsrum, hvor der er mindst belastning på elnettet. Omvendt er det dyrest i tidsrummet fra kl. 17-21, hvor elnettet oplever mest belastning.

Hvad tariffen konkret er, afhænger af dit elnetselskab.

Find dit elnetselskab her.

Udover at tarifferne ændrer sig, åbner Tarifmodel 3.0 også op for, at du kan spare penge ved at være mere strategisk med dit strømforbrug. Hvis du er villig til at tilpasse dit forbrug, så du placerer de mest energitunge aktiviteter i lavbelastnings-zonen, kan der altså være en del penge at spare

Cirkeldiagram over timetariffer fordelt på døgnets 24 timer

Planlægning af energitunge aktiviteter

Hvis du f.eks. har en elbil, som du oplader i hjemmet, kan du ligeså vel oplade den om natten, fremfor når du kommer hjem fra arbejde.

Læs mere: Kør på solenergi med solceller og ladestander til din elbil

Men opladningen af din elbil er ikke den eneste energitunge aktivitet, som du med fordel kan skubbe til nattens timer – hvor der netop er lave tariffer. Både vaskemaskinen og opvaskemaskinen er typisk blandt de største strømslugere i en husholdning. Hvis du derfor planlægger at lade dem køre om natten, kan du altså spare en del penge på din elregning.

Før du afviser denne idé med tanken om, at det kræver, at du sætter vækkeuret til kl. 4 om morgenen for at starte opvaskemaskinen, kan vi berolige dig – det kan gøres meget lettere. Mange moderne vaskemaskiner og opvaskemaskiner har nemlig en funktion, der bevirker, at du kan forsinke starten af programmet til senere.

På den måde kan du sætte vasken over, når du går i seng, men i praksis vil den først starte senere om natten, hvor strømmen og tarifferne er billigst.

Opladning af elbil

Tarifmodel 3.0 er en del af den grønne omstilling.

Når man læser om Tarifmodel 3.0, tænker man måske, at det blot er en teknisk justering af vores elregninger, som skal gøre det dyrere for forbrugerne, således at netselskaberne kan skumme fløden.

Men det er altså ikke tilfældet.

Tarifmodel 3.0 repræsenterer et essentielt skridt i den grønne omstilling, som vores samfund står overfor. Det er en vej mod en fremtid, hvor vores energiforbrug er mere bæredygtigt og effektivt, og hvor vi alle spiller en aktiv rolle i at reducere vores miljøpåvirkning.

Ved at flytte vores forbrug uden for de mest belastede timer og betale for den kapacitet, vi faktisk bruger, kan vi alle bidrage til at stabilisere elnettet og mindske behovet for omkostningstunge udvidelser.

Derfor bliver Tarifmodel 3.0 nærmest et symbol på vores forpligtelse til at skabe en mere bæredygtig fremtid sammen. Ved at omfavne disse ændringer viser vi vores støtte til den grønne omstilling og vores vilje til at handle i overensstemmelse med vores værdier.

Vi er alle en del af denne rejse mod en mere bæredygtig fremtid, og Tarifmodel 3.0 er et skridt i den rigtige retning for en mere levedygtig og bæredygtig verden.

Mand i døråbning med sollys i ansigtet

Solceller bliver endnu mere attraktive med Tarifmodel 3.0.

Hvis du synes, det lyder lidt kompliceret med Tarifmodel 3.0, kan du også overveje at installere solceller på dit tag.

Ved at installere solceller kan du reducere din afhængighed af det almindelige elnet og dermed minimere bekymringerne omkring Tarifmodel 3.0. Med solceller producerer du nemlig din egen elektricitet fra solens energi, hvilket betyder, at du er mindre afhængig af de tidsdifferentierede tariffer, der er en del af den nye tarifmodel.

Batteribank og Heartbeat

Derudover bidrager Tarifmodel 3.0 til at gøre det endnu mere økonomisk fordelagtigt at investere i en batteribank og et intelligent energistyringssystem som Heartbeat. Med en batteribank kan du lagre den overskydende solenergi, som dine solceller producerer i løbet af dagen, og bruge den, når priserne er høje. Det maksimerer dit egetforbrug og minimerer mængden af strøm, du skal købe til højere priser. 

Læs mere: Få det maksimale ud af dine solceller med en batteribank

Intelligente energistyringssystemer såsom Heartbeat automatiserer denne proces ved intelligent at styre, hvornår din energi skal bruges eller lagres. På den måde får du altid mest muligt ud af din solenergi uden selv at skulle forholde dig til processen. Samtidig sikrer Heartbeat, at du altid får den højest mulige pris, når du sælger overskudsstrøm tilbage til elnettet.

Læs mere: Intelligent optimering af dit energiforbrug med Heartbeat

Installerer du solceller på din ejendom, træder du også ind som klimahelt i kampen mod klimaforandringer. Her er grøn energi et afgørende våben, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader inden 2030.

Heartbeat hængende på væg

Vedvarende energi er nøglen til at bekæmpe klimaforandringerne

Her hos 1KOMMA5° Danmark hylder vi mennesker som dig, der tager ansvar og bidrager til at beskytte vores jord. Vi er passionerede omkring solceller, da vi tror på, at vedvarende energi er nøglen til at bekæmpe klimaforandringerne.

Læs mere: Alt du skal vide om vedvarende energi

Ved at investere i solceller får du ikke kun fordele for dig selv, men du gør også en forskel for samfundet som helhed. Med et solcelleanlæg på dit tag skaber du din egen bæredygtige energikilde, der udnytter solens stråler til at forsyne dit hjem med elektricitet.

Læs også: Fordele og ulemper ved solceller

Det bedste ved det hele er, at du ikke blot reducerer dit klimaaftryk; du kan også se frem til lavere elregninger og endda tjene lidt ekstra ved at sælge overskudsstrøm.

Kontakt os i dag, hvis du ønsker at høre mere om dit potentiale for solceller. Vores professionelle og dedikerede team står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Beregn dit potentiale

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.

Vi klarer papirarbejdet

Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.

Levering, montering og service

Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.