Den rigtige inverter til solceller - helt efter dine behov.
Vores solcelle-invertere er nøje udvalgt med fokus på kvalitet og funktionalitet.
Kontakt os nu for at få et skræddersyet tilbud.

Sungrow hybrid inverter
10 års garanti
Heartbeat-kompatibel
2 MPPT (Kan opsættes på 2 tagflader)
3 faset inverter
Input: 7,5 kW - 15 kW
Output: 5 kW - 10 kW
IP65-beskyttelse

1KOMMA5° hybrid inverter
10 års garanti
Udviklet til brug med Heartbeat AI
3 MPPT
3-faset inverter
Input/Output: 5-15 kWh
IP65-beskyttelse

Enphase IQ mikroinvertere
25 års produkt- og servicegaranti
Heartbeat kompatibel
Flerfaset IQ-kabling over 3 faser
Input/Output 560 W/380 W (pr. panel)
Maksimal optimering i skyggeforhold
Fuldkommen fleksibel montering af solpaneler
Amerikansk producent
Hvad er en inverter?
Du har måske undret dig over, hvad en inverter er, og hvilken rolle den egentlig spiller for dit solcelleanlæg.
Selvom inverteren fysisk udgør en mindre del af dit solcelleanlæg, er den langt fra af mindre betydning. Faktisk er den helt afgørende for, at du kan udnytte din egenproducerede strøm fra dine solceller. Det skyldes, at inverteren sørger for at omdanne den strøm, dine solpaneler genererer, som er jævnstrøm (DC), til vekselstrøm AC, der kan bruges i dine stikkontakter i hjemmet.
For at et solcelleanlæg overhovedet fungerer, er det altså et krav at have en inverter. Men hvilken type inverter du skal have til dit solcelleanlæg, afhænger alt sammen af, hvad dine behov er, og hvordan de fysiske forhold omkring dine solceller ser ud. Oplever du daglige skyggeforhold på nogle af dine paneler, f.eks. fra træer eller en skorsten, kan det i de fleste tilfælde betale sig at få installeret mikroinvertere fremfor en standard strenginverter.
For at få mere viden om invertere generelt, kan du læse vores artikel her:

Hvorfor er det vigtigt at vælge den rigtige inverter til solceller?
Det kan virke som en simpel beslutning, når du skal vælge inverter. Strømmen skal jo "bare" konverteres, så den kan benyttes i hjemmet. Dog er der flere faktorer, som er vigtige at have in mente, når man skal vælge inverter(e) til sit solcelleanlæg.
Strenginvertere og mikroinvertere.
Når man snakker invertere, tales der oftest om strenginvertere og mikroinvertere.
En strenginverter er en central-inverter, der håndterer hele solcelleanlægget. I modsætning hertil har du mikroinvertere, der installeres under hvert enkelte panel.
Du kan læse mere om forskellene mellem de to typer på denne side.

Hvad er en mikroinverter til solceller?
En mikroinverter til solceller sikrer, at du altid får maksimal produktion fra dit solcelleanlæg. Ved at have en mikroinverter installeret under hvert enkelte panel, sikres du, at resten af dit anlægs produktion ikke påvirkes af eventuelle skyggeforhold eller nedsat produktion på ét enkelt panel. Dette er en problematik, man kender fra strenginvertere til solceller.
Skyggeoptimering: Hvis et solpanel bliver påvirket af skygge, påvirker det kun det pågældende panel.
Mindre risiko for "single point of failure”: Da hvert enkelte panel fungerer uafhængigt af hinanden, vil der være lavere risiko for “single point of failure”. Eventuelle fejl påvirker dermed ikke hele solcelleanlægget.
Nemmere skalering og udvidelse: Det er en simpel procedure at tilføje nye paneler og mikroinvertere løbende.
Nemmere fejlfinding og garantisikring: Da man kan overvåge hvert enkelte panel, er det nemt at opdage fejl, så du kan udnytte garantien på produktet.
Hvis du gerne vil vide mere om mikroinvertere, kan du læse vores artikel her:

Hvad er en strenginverter til solceller?
Strenginverteren er forbundet til flere solpaneler på samme tid gennem strenge. Strenginvertere er særligt velegnede til solcelleanlæg, hvor alle paneler har samme forhold.
Strenginvertere er dog meget udsatte i delvise skyggeforhold, som f.eks. fra en skorsten eller lignende, da hele “strenge” af anlægget vil blive påvirket pga. skygge på blot få solpaneler. Dette kan skabe problemer og beskadige panelerne på sigt.
På kort sigt vil såkaldte bypass-dioder hjælpe med at imødekomme skygge, men disse er ikke udviklet til at håndtere kontinuerlig skygge. I de tilfælde, hvor der er daglig skygge fra en skorsten eller andet, vil det derfor anbefales at få installeret mikroinvertere.
Hos 1KOMMA5° tilbyder vi både mikroinvertere og vores helt egen 1KOMMA5° inverter, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand.

Interesseret i at høre mere?
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.





Priser og omtale i medier.
Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Oplevelsen med 1KOMMA5° - på tværs af verden.
Hvad er forskellen mellem 1- faset og 3-faset inverter?
Foruden de ovennævnte parametre bør du også forholde dig til, hvorvidt du skal vælge mellem en 1- eller 3-faset inverter.
Valget mellem de to typer har indflydelse på både prisen og den estimerede produktionsmængde fra dit solcelleanlæg. Vælger du en 1-faset inverter er der kun én ledning, som strømmen løber igennem, hvorimod en 3-faset inverter fordeler strømmen ud mellem tre faser.
I Danmark har vi en begrænsning på 1-fasede invertere, der gør, at man maksimalt kan benytte en produktion fra sine solceller på 3,68 kW. Det betyder, at hvis du får installeret et typisk standardstørrelse solcelleanlæg på 6 kW, vil der være en stor del af den producerede strøm, som ikke kan blive udnyttet. Dette undgår du, hvis du vælger en 3-faset inverter, da begrænsningen her er så høj, at det ikke vil være nødvendigt at tænke over for den almindelige danske husejer.
For at blive klogere på de to forskellige typer invertere, anbefaler vi at læse vores artikel, hvor vi går i dybden med emnet:

Hvad skal du vide om positivlisten for invertere?
Det er ikke sikkert, at du nogensinde har hørt om denne såkaldte “positivliste” for invertere, og egentlig skal du som privatperson sjældent forholde dig til den. Men når det er sagt, er den stadig meget relevant at kende til.
Positivlisten for invertere er en liste over alle de invertere, som er godkendte til at blive installeret i Danmark. Der er visse tekniske betingelser, som skal overholdes, for at en inverter kan godkendes til at være tilsluttet elnettet. Ergo er den med til at sikre, at de invertere, som vi kobler til elnettet, både er pålidelige, sikre og er beregnet til at fungere i samspil med elnettet.
Som privatperson er det derfor en selvfølge, at den inverter, du køber, skal være på positivlisten, men vælger du at købe fra et anerkendt firma, vil der som regel være styr på dette. Køber du fra en mindre leverandør, eller direkte fra en producent i et andet land, bør du dog være meget opmærksom på, hvorvidt inverteren fremgår af positivlisten, da der ellers vil være tale om en ulovlig elinstallation.
For at blive klogere på positivlisten for invertere, bør du læse vores artikel:

Levetiden for en solcelle-inverter.
Efterhånden er levetiden på solceller blevet så lang, at du ikke behøver at tænke på at udskifte dine solceller, førend de er 25-40 år gamle. Dette sætter dog nogle andre krav til solcelle-inverteren, som skal kunne omdanne solcellernes produktion til brugbar strøm.
Ved de fleste strenginvertere forholder det sig på den måde, at du vil være nødsaget til at overveje en udskiftning efter ca. 15 år, idet de fleste solcelle-invertere har en garantiperiode på 10 år. Der vil være tale om en forholdsvis lille omkostning, da prisen på invertere er nedadgående - men ikke desto mindre vil der være tale om en reinvestering og en udgift.
Med mikroinvertere får du lokale invertere monteret under hvert enkelte solcellepanel. Det medfører dog, at det vil kræve ekstra arbejde ved potentielle udskiftninger - men eftersom de er designet til at holde i lige så lang tid som et solcelleanlæg, er der tale om et mindre arbejde på den lange bane.
Vores mikroinvertere fra Enphase har eksempelvis 25 års produkt- og servicegaranti. Med disse er du sikret, at dine solceller og din solcelle-invertere følges ad. Servicegarantien er endda din garanti for, at du ikke skal bekymre dig om at betale, hvis der pludseligt skal ske en udskiftning på inverteren.

Sådan vælger du den rigtige inverter til din husstand.
Men hvordan skal du så vælge den rigtige inverter til din husstand, tænker du måske? Der vil selvfølgelig være en del overvejelser, som du bør have med i beslutningen.
Som tidligere nævnt kan det være en god idé at finde ud af, om dit forbrug arbejder sig hen imod en 1- eller 3-faset inverter. Derudover er valget mellem strenginverter og mikroinvertere en væsentlig beslutning, der kan have betydning for størrelsen på din investering, dit anlægs produktion og dine overvågningsmuligheder.
Vi forstår, at det kan virke en smule uoverskueligt at finde rundt i, og vi anbefaler derfor, at du får undersøgt dine specifikke forhold, så du er sikker på, at du træffer det rigtige valg.
Hos 1KOMMA5° står vi altid klar til at hjælpe, og vi giver gerne uforpligtende rådgivning, så du kan finde den helt rigtige solcelle-inverter til din husstand.

Læs vores artikler om inverter til solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.