Her er alt, du skal vide om grøn energi.

Grøn energi er både vedvarende og bæredygtig - og det betyder, at grøn energi optimerer vores egen energiudnyttelse og har en positiv indvirkning på planeten. Ved at udnytte grønne energikilder kan vi reducere vores klimaaftryk og derigennem skabe en renere fremtid.

Her kan du blive meget klogere på grøn energi og få indsigt i, hvordan du kan udnytte dine energikilder på bæredygtig vis med 1KOMMA5°.

Solcelleanlæg med lidt have

Det vigtigste i korte træk.

  • Monokrystallinske solceller er den mest populære af de tre overordnede solcelletyper. De to andre typer er polykrystallinske solceller og tyndfilmssolceller.

  • Monokrystallinske solceller kendetegnes ved deres høje effektivitet, det karakteristiske og ensartede udseende og den lange levetid.

  • Der findes også nyere typer af monokrystallinske solceller – heriblandt ‘Shingled cell’, ‘Back Contact’ og ‘Half-cut’.

Hvad er grøn energi? 

Grøn energi er energi, der udvindes fra vedvarende ressourcer som sol, vind, vand og biomasse. Ved at udnytte de uudtømmelige energikilder kan vi reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og mindske vores CO2-udslip betydeligt.

Modsat fossil energi, hvor brændstoffer som kul, olie og naturgas brændes af, er grøn energi bæredygtig og uskadelig for vores planet. 

Grøn energi kaldes også for vedvarende og bæredygtig energi - vedvarende, fordi energikilderne vedligeholder sig selv, og bæredygtig, fordi energikilderne ikke slipper op. Termen grøn henviser til de store mængder CO2, som disse energikilder sparer vores klode for. 

Ligesom vi selv bruger energi, når vi tænker, sover, løber og fordøjer vores mad, bruger alt omkring os også energi. Loftslampen, opvaskemaskinen og gulvvarmen skal bruge energi, og derfor er det vigtigt, at vores energikilder ikke gør mere skade end gavn. 

Jordens naturlige energiformer - f.eks. solens stråler, vind eller vandkraft - kan altså blive udnyttet og omsat til energi, som vi mennesker kan benytte i vores daglige liv uden samtidig at skade livet omkring os.

solcelleanlæg med legende familie

Derfor skal du kende til grøn energi.

Du skal kende til grøn energi, fordi behovet for at passe på vores klima er mere presserende end nogensinde.

De fleste kender garanteret til en af vores tids største udfordringer - nemlig klimakrisen - og til konsekvenserne heraf. Brugen af fossile brændstoffer som energikilde er en af de største årsager til klimakrisen. Det skyldes, at der udledes store mængder CO2, når kul, olie og gas omdannes til energi. 

Når vi står over for de tydelige konsekvenser af klimaforandringerne, bliver vigtigheden af grøn energi endnu mere tydelig. Vores planet kræver en bæredygtig og vedvarende tilgang til energiproduktion, og vi må alle tage ansvar for at gøre en forskel.

Når vi satser på grøn energi, er det ikke kun en investering i vores nuværende levestandard, men også i fremtiden for vores børn og kommende generationer.

Det er mere vigtigt end nogensinde, at vi skubber til udviklingen og sætter denne i et endnu højere gear. Derfor er udviklingen af grøn energi altså helt essentiel, da den giver os mulighed - både som privatpersoner og samfund - for at leve så bæredygtigt som muligt.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Udnyt den grønne energi i dit hjem.

Så hvordan kan du nyde godt af de grønne energikilder og udnytte energien i dit hjem? Grøn energi kan installeres i dit hjem i form af solceller, varmepumper eller ved jordvarme. 

I Danmark kommer en stor del af vores vedvarende energi fra vind gennem vindmølleparker, men mange private husstande udnytter også solen til at skabe grøn energi gennem deres egne solceller. Den energi, der bliver produceret fra solceller, kan eksempelvis gå til at producere strøm og fjernvarme i husstanden. 

Ved at tilegne os viden om grønne energikilder, og om hvordan vi kan udnytte energien i vores hverdag, kan vi arbejde os hen imod en bæredygtig fremtid for vores planet. Herunder kan du læse meget mere om de forskellige former for grøn energi, og hvordan du kan bidrage til den grønne omstilling.

Hos 1KOMMA5° har vi gjort det nemt for dig at få vedvarende energi. Med Heartbeat Energistyring kan du på automatisk vis få optimeret dit energiforbrug ved at lade Heartbeat tage højde for dit forbrug, vejrudsigten og elpriserne.

Heartbeat hængende på væg

Grøn energi spiller en vigtig rolle i vores fælles fremtid.

Hos 1KOMMA5° skubber vi på for en bæredygtig udvikling til gavn for vores fælles fremtid. I vores øjne er grøn energi nemlig nøglen til at redde vores fælles planet. 

Hvis Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader skal nås, skal vi helt utvivlsomt udnytte meget mere grøn energi. 

Den globale klimakrise er på mange måder forårsaget af vores afhængighed af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Disse kilder udleder enorme mængder CO2 og andre skadelige stoffer i atmosfæren, hvilket opvarmer vores planet og skader vores miljø.

Jo før vi kan gøre os uafhængige af fossil energi, desto bedre. Her er grøn energi vores redning, fordi den giver os mulighed for at producere elektricitet og opfylde vores energibehov uden at ødelægge vores planet. Solceller og vindmøller kan generere strøm uden at udlede CO2, vandkraft kan udnytte naturens eget potentiale, og geotermisk energi kan udnytte jordens naturlige varmekilder. 

Jorden giver os så meget, og vi skal blot finde løsninger, så vi kan udnytte dette store potentiale bedst muligt.

Familie i sofa med sollys, der lyser ind ad vinduet

Hvordan kan grøn energi bidrage til en grønnere verden?

Ved at investere i grøn energi og vedvarende teknologier kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel, og det starter med vores beslutning om at tage ansvar for vores energiforbrug og vælge grønne alternativer.

Grøn energi kan bidrage til en mere grøn verden af disse tre overordnede årsager:

Naturlige energikilder

Hvis vi vil nærme os en grønnere verden, skal vi udnytte de ressourcer, der er tilgængelige for os. Ved at udnytte naturlige energikilder - som unægteligt er tilgængelige i vores hverdag enten i form af sol, vind eller vand - udnytter vi energi, som allerede er tilgængelig, og som blot skal opfanges og omdannes til energi. Det gør energikilden til definitionen af bæredygtighed og bidrager til en grønnere verden uden fossile brændstoffer.

Vedvarende ressource

Når grøn energi er baseret på allerede tilgængelige ressourcer, betyder det, at ressourcerne ikke slipper op. Derfor kaldes grøn energi også for vedvarende energi. Modsat fossile brændstoffer, som både skader miljøet, og som er begrænsede ressourcer, er grøn energi vedvarende og uudtømmelig.

En grønnere planet

Udover at redde vores miljø handler det også om at skabe grønne jobs, mindske vores afhængighed af forurenende energikilder og give vores børn og fremtidige generationer en bedre planet at leve på. Grøn energi kan derfor bidrage til en grønnere planet ved at spare på vores ressourcer, mindske klimaaftrykket og skabe bedre forudsætninger for vores fælles fremtid.

Sådan får du grøn energi i hjemmet.

Hvis du tror, at du som privatperson ikke kan gøre en forskel i kampen for en grønnere planet, kan du heldigvis blive meget klogere.

Af Danmarks samlede CO2-udslip udgør vores husstande nemlig en fjerdedel. Det betyder, at du er en vigtig aktør i at være med til at sænke det kollektive CO2-udslip og sikre, at vi samlet kan rykke os langt. Men det betyder, at vi alle skal bidrage til at bruge mere grøn energi i vores hjem. 

Den gode nyhed er, at nærmest al energi i dit hjem faktisk kan gøres grøn. 

Der er mange måder, hvorpå du kan udnytte grøn energi i dit hjem. Lige fra den strøm, der er i stikkontakterne, til den energi, der skal bruges til at opvarme vandet i bruseren eller radiatoren. Herunder finder du en oversigt over metoderne til at omdanne de grønne ressourcer til grøn energi i dit hjem.

Køkken med sollys

Solceller: Fra lysenergi til elektrisk energi

Solceller er en effektiv måde at producere din egen grønne energi på. 

Med solceller installeret på taget af dit hjem, genereres der grøn, billig og vedvarende energi direkte fra solpanelerne og ned til stikkontakterne i dit hjem.

Solceller fungerer ved at omdanne lysenergi direkte til elektrisk energi, hvilket giver dig mulighed for at dække en betydelig del af dit daglige strømforbrug. 

Læs mere: Her er markedets bedste solceller

Hvis du ovenikøbet ender med at have overskudsstrøm, kan dette sælges tilbage til det offentlige elnet. På den måde reducerer du ikke kun din egen elregning, men du hjælper også med at forsyne samfundet med grøn og bæredygtig energi. 

Nærbillede af solceller på et hustag

Solfangere: Fra sollys til varmeenergi

Solfangere er en anden fantastisk måde, hvorpå du kan udnytte solens energi - og bidrage til en grønnere fremtid.

Solfangere fungerer ved at absorbere sollys og omdanne dette til varmeenergi, i modsætning til solceller, der omdanner sollys til elektrisk energi.

Solfangere består af et system af solpaneler eller solvarmerør, der er placeret i et solrigt område af dit hjem, f.eks. på taget. Solpanelerne er designet til at absorbere sollys og konvertere dette til varmeenergi. 

Det sker ved, at solens stråler opvarmer en væske, der befinder sig lige under solfangerens overflade. Den opvarmede væske føres derefter gennem et varmesystem, som giver varme til enten dine radiatorer, gulvvarme eller til dit brusebad.

Sollys på væg

Varmepumper: Energi til opvarmning af hjemmet

En tredje måde, hvorpå du kan implementere mere grøn energi i dit hjem, er gennem varmepumper. 

Varmepumper kommer i tre forskellige typer, som på forskellig vis kan bruges til opvarmning af dit hjem:

Luft til vand-varmepumper

En luft til vand-varmepumpe udnytter den naturlige varmeenergi i den udendørs luft ved at trække varmeenergi ind i dit hjem og omdanne dette til varmt vand. Det varme vand cirkulerer enten gennem dit gulvvarmesystem, dine radiatorer eller bruges til at opvarme dit vand. 

Denne type varmepumpe er meget effektiv, især fordi den er i stand til at trække varmeenergi udefra, selv i koldt vejr. Her får du altså en effektiv opvarmningsmetode, der sparer dig for penge og energi, samtidig med at den sikrer en behagelig temperatur indenfor i dit hjem. 

Køkken med sollys

Luft til luft-varmepumper

En luft til luft-varmepumpe er - ligesom med den førnævnte varmepumpe - i stand til udnytte den naturlige varmeenergi i luften udenfor. Denne varmepumpe omdanner varmeenergi til lun og behagelig luft, som sendes ind i din stue ved hjælp af en indendørs ventilator.

Eftersom luft til luft-varmepumper sender den varme luft direkte ind i dit hus, egner den sig bedst til at opvarme enkelte rum eller mindre boliger, f.eks. sommerhuse, så varmen kan centralisere sig og dermed udnyttes bedst muligt.

Hus med solceller om aftenen

Jordvarmepumper

Jordvarmepumper fungerer meget på samme måde som luft til vand-varmepumper - altså er de i stand til at omdanne energi til varmt vand, der cirkulerer gennem dit gulvvarmesystem, radiatorer eller sørger for at opvarme dit vand.

Men hvor luft til vand-varmepumper udnytter den eksisterende energi i luften, udnytter jordvarmepumper den geotermiske energi, der befinder sig i jorden. Den termiske energi i jorden omdannes til varmt vand, som derved opvarmer dit hjem. 

Varmepumper bruger elektrisk energi til at drive varmeoverførslen ind i dit hjem. Derfor kan varmepumper med fordel parres med solceller, som kan stå for at producere strøm til varmepumpen.

Alt i alt kan det næsten ikke blive mere grønt.

Solceller på hustag om aftenen

Vær frontløber i den grønne omstilling.

Måske kan det føles, som om at kampen for den grønne omstilling er for omfattende til, at du selv kan bidrage og gøre en forskel. 

Men faktisk er netop dét, du gør i dit hjem, helt centralt for målet om at begrænse den globale opvarmning. Ved at tage nogle simple valg om at føre mere grøn energi ind i din husstand, er du allerede godt på vej. 

Vi hjælper dig med at nedsætte dit CO2-aftryk gennem grøn energi. 

Hvis du ønsker at gå hele vejen i den grønne omstilling, kan du sigte efter at omdanne dit hus til et såkaldt ‘nulenergihus’. Et nulenergihus er en bolig, der genererer præcis den samme mængde energi, som det forbruger. Det resulterer i, at husets udledning af CO2 er minimal eller lig med nul.

… og hvis du vil gå et skridt videre fra nulenergihuse, kan du også læse mere om ‘plusenergihuse’, som udover deres minimale CO2-udledning også genererer mere energi, end de forbruger - hvormed overskydende energi kan sælges videre.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Snak med en energirådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.

Få uforpligtende rådgivning