Regler og lovgivning omkring solceller.

Drømmer du om solceller på taget, men har følt dig begrænset af manglende viden omkring regler og lovgivning? Så vil vi gerne prøve at hjælpe dig med at blive klogere på emnet.

Vi ved godt, at solcelle-verdenen kan virke mere indviklet end en IKEA-vejledning, men det behøver på ingen måde at være sådan. I denne ultimative guide tager vi dig derfor i hånden gennem hele solcelle-regeluniverset. Vi oversætter de tunge paragraffer til et sprog, som alle kan forstå – uanset om du er skatteekspert eller ej.

Fra byggetilladelser til skatteregler – vi har samlet al den viden, du får brug for. Det betyder, at du kan læne dig tilbage og fokusere på den sjove del af rejsen: at producere din egen rene, grønne energi og spare penge samtidigt.

Kaffekop og bog på bord

Få styr på lovgivning og regler, inden du kaster dig ud i dit solcelle-eventyr.

Inden du begejstret kaster dig ud i et solcelleeventyr, er der nogle vigtige grundregler, du bør have styr på. Akkurat ligesom at man ikke begiver sig ud på en sejltur uden at tjekke vejrudsigten, bør du heller ikke investere i solceller uden at kende spillereglerne.

Og hvem ved, måske vil du opdage, at vejen til grøn energi er langt mere ligetil, end du umiddelbart troede.

Vores mål er at give dig det komplette overblik, så du kan træffe beslutninger med selvtillid og ro i maven. Uanset om du er førstegangskøber eller allerede har erfaring med solceller, vil du forhåbentlig finde nyttig viden, der kan spare dig for både hovedpine og økonomiske overraskelser.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Solceller af den højeste kvalitet.
De længste garantier på markedet.

Hos 1KOMMA5° får du solcellepaneler fra verdens førende producenter, og vi garanterer den nyeste teknologi, høj ydeevne og lang holdbarhed. Alle produkter er nøje udvalgt ud fra deres kvalitet, samt hvor bæredygtigt de er produceret. Se hele vores produktoversigt her.

SunPower Performance 6 solceller

SunPower Performance 7

Solceller fra verdens førende solcelleproducent, SunPower Maxeon.

  • Shingled Cell TOPCon-teknologi

  • 445 Watt Peak

  • 30 års produktgaranti

  • 30 års ydelsesgaranti – min. 87% ydelse derefter

  • 30 års servicegaranti

  • Udelukkende ikke-kinesisk silicium

Vis produkt
1komma5 full black solceller

1KOMMA5° Full Black Bifacial

Vores helt eget flagship-panel. Tysk silicium og høj effektivitet til en god pris.

  • 445 Watt Peak

  • 30 års produktgaranti

  • 30 års ydelsesgaranti

  • Half-cut Topcon solcelleteknologi

  • Produceret af 1KOMMA5°, lavet med tysk silicium

Vis produkt
SunPower Maxeon 3 solceller

SunPower Maxeon

SunPower Maxeons flagship-panel, der betegnes som verdens bedste solcellepanel.

  • Maxeon-solceller

  • 420 Watt Peak

  • 40 års produktgaranti

  • 40 års ydelsesgaranti – min. 88.3% ydelse derefter

  • 40 års servicegaranti

  • Udelukkende ikke-kinesisk silicium

Vis produkt

Nye regler for solceller i 2025.

Nye år byder typisk på nye regler, og dette er også tilfældet inden for solcelle-verdenen.

I 2025 er der dog kun to nye regelændringer i forhold til tidligere tider. Det drejer sig om et nyt tilslutningsgebyr, som kan påvirke din økonomi, hvis du har et større anlæg, der producerer mere el, end du selv kan nå at forbruge.

Derudover er der blevet indført en ny rådighedstarif, som er en afgift, du som solcelleejer betaler månedligt eller årligt for at være tilsluttet elnettet. Den nye rådighedstarif betyder, at ejere af solcelleanlæg med en kapacitet på op til 10 kWh kan få en fordel, idet de kan drage nytte af en lavere rådighedstarif.

Regler for opsætning af solceller.

Inden du får monteret solceller på taget eller på et stativ i haven, vil du formentlig gerne sikre, at du rent faktisk gerne sætte dine solceller op.

Hvis du ønsker at installere solceller på taget, kræver det i udgangspunktet ikke en byggetilladelse. Men selvom du ikke har brug for en byggetilladelse, skal du stadig sikre dig, at din installation ikke strider mod lokalplaner eller byplanvedtægter.

Der er dog også tilfælde, hvor udgangspunktet er, at du altid skal søge om byggetilladelse. Det gør sig gældende, hvis du ønsker at installere solceller på jorden, eller hvis du monterer dem på taget via et stativ. Der er dog ingen øvre grænse for, hvor stort et solcelleanlæg du må opsætte som privatperson.

Solceller på hustag i lyst vejr

Solcelle- og skattereglerne.

Med solceller har du den attraktive mulighed at sælge overskudsproduktion af strøm tilbage til elnettet. Men hvordan forholder det sig så med skatten af den ekstra indtægt?

Hvert år kan du sælge strøm skattefrit for op til 7.000 kr. Er I flere, der ejer et solcelleanlæg, kan I sammenlægge jeres fradrag.

Salg, der overstiger de 7.000 kr., beskattes med 60%. 

Indtægterne fra salg af strøm fra solceller, der overstiger 7.000 kr., skal registreres i både årsopgørelse (rubrik 20) og forskudsopgørelse (rubrik 250).

Hvis du er en af de få, som kan benytte sig af Virksomhedsordningen, kan du også afskrive solcelleanlæggets købesum med op til 25% årligt.

Mand i døråbning med sollys i ansigtet

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Oplevelsen med 1KOMMA5° - på tværs af verden.

Afregningsmetoder ved solcelleanlæg.

Når du skal sælge strøm tilbage til elnettet, har der tidligere været flere forskellige måder, hvorpå afregningen fandt sted.

I øjeblikket er dog kun én mulighed som privatperson: Øjebliksafregning.

Øjebliksafregning (gruppe 3) betyder kort og godt, at den producerede strøm skal bruges i samme øjeblik, den generes – ellers sælges den tilbage til elnettet. 

Tidligere har det været muligt at lagre strømmen i op til én time, men nu skal den altså forbruges øjeblikkeligt, hvis den ikke skal sælges tilbage til elnettet. Hvis du har en batteribank, har du dog stadig mulighed for at lagre energien.

Køkken med sollys

Tilskud til solceller.

Kigger du på en investering i solceller, er du måske også interesseret i tilskudsreglerne. Ethvert tilskud til din investering er en hjælpende hånd i det samlede økonomiske regnestykke.

Som det ser ud i 2024 er det dog ikke muligt at få tilskud til solceller.

Dette billede ændrer sig dog i 2025. Her bliver håndværkerfradraget nemlig genindført, og det åbner op for muligheden for at få tilskud til installationen af solceller.

Reduceret elafgift og solceller.

Måske har du hørt ordene ‘reduceret elafgift’ og ‘solceller’ blive brugt i forbindelse med hinanden - og det har måske vakt din nysgerrighed på, hvad søren det går ud på. Lad os derfor afklare dette.

Når man snakker om reduceret elafgift, handler det om, at man kan få reduceret sin elafgift fra 71 øre/kWh til blot 0,8 øre/kWh på det forbrug, man har, der overstiger 4.000 kWh. Det kan man kun, hvis man har el som primær varmekilde – uagtet om man har solceller eller ej.

El som primær varmekilde dækker over:

  • Luft til vand-varmepumpe

  • Luft til luft-varmepumpe

  • Luft til jord-varmepumpe

  • Jordvarme

  • El-radiator

Solceller på hustag i lyst vejr

Hvis du er en af de få solcelleejere, der er med i afregningsgruppe 6 (kun en mulighed for solcelleanlæg købt før november 2012), har du dog en meget attraktiv mulighed. Du har nemlig mulighed for at få modregnet solcellernes egenproduktion af strøm. Det vil sige, at hvis dine solceller producerer 2.000 kWh årligt, får du reduceret elafgift på den del af dit forbrug fra elnettet, der overstiger 2.000 kWh i stedet for de 4.000 kWh.

Tarifmodel 3.0.

Tarifmodel 3.0 er den nyeste model for "tarifering" af elnettet i Danmark – altså hvilke afgifter der er på vores forbrug af strøm. Modellen er udviklet med det formål, at vi som land kan håndtere den stigende elektrificering af samfundet. 

Hensigten er, at Tarifmodel 3.0 skal gøre dette via sine pris-incitamenter, som gør det dyrere at bruge strøm i spidsbelastningsperioder og billigere i lavbelastningsperioder.

Konkret betyder det, at det bliver dyrere at bruge strøm i perioden fra kl. 17-21, mens det bliver billigere i perioden fra kl. 00-06.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Ejerskifte-regler med solceller.

Ejerskifte-regler er noget, du måske kommer til at forholde dig til som solcelleejer. Det kan være enten ved køb eller salg af en bolig med solceller, men det kan selvfølgelig også være af mere kedelige årsager såsom skilsmisse eller bobehandling.

Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig omkring ejerskiftet.

Når solceller skifter ejer, er det den nye ejer, som har ansvaret for at melde ejerskiftet. Som privatperson foregår dette på borger.dk, og som virksomhed foregår dette på virk.dk.

Familie, der hygger i en sofa

BBR og solceller.

Når du overtager et eksisterende solcelleanlæg, skal der meldes ejerskifte, men hvis solcelleanlægget er en ny installation på din bolig eller virksomhed, skal du huske at tilføje anlægget i Bygnings- og Boligregistret – også kendt som BBR.

Dette nationale register fungerer som den officielle dokumentation for enhver bygnings karakteristika og ændringer.

Når du derfor registrerer dit solcelleanlæg i BBR, sikrer du en nøjagtig og opdateret dokumentation, som har betydning for flere vigtige forhold. Disse oplysninger bruges således til alt fra ejendomsvurderinger til præcis forsikringsdækning.

Sollys i et køkken

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Snak med en energirådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.

Få uforpligtende rådgivning