Det vigtigste i korte træk.
De fleste solcelleejere beskattes efter den skematiske metode, hvor du kan sælge strøm for op til 7.000 kr. skattefrit hvert år.
Er I flere, der ejer det samme solcelleanlæg, kan I sammenlægge jeres fradrag.
Salg af strøm, der overstiger 7.000 kr., beskattes med 60 %.
Indtægter fra salg af strøm fra solceller, som overstiger 7.000 kr., skal registreres i både årsopgørelse (rubrik 20) og forskudsopgørelse (rubrik 250).
Hvis du er berettiget til at benytte den gamle ordning (den regnskabsmæssige metode), beskattes du af al den strøm, solcellerne producerer, men til gengæld kan du afskrive anlæggets købesum med op til 25 % årligt og trække udgifter til anlægget fra.
Hvordan beskattes solceller?
Selvom spørgsmålet er relativt simpelt, er svaret desværre en smule mere kompliceret.
Hvordan solceller beskattes, afgøres nemlig af, hvornår solcelleanlægget er købt, og hvorvidt det er tilsluttet det offentlige elnet eller ej.
Læs mere: Alt du skal vide om markedets bedste solceller
Skat af solceller, som ikke er nettilsluttede
Lad os starte med det mest enkle scenarie: At du ejer et solcelleanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningsnettet. I dette tilfælde skal du nemlig ikke betale skat af den energi, du producerer.
Du skal dog huske, at det også betyder, at du hverken kan afskrive eller fratrække udgifterne til opstilling og drift af anlægget.

Skat af solceller, der er nettilsluttede
Hvis du ejer – eller har andele i – et solcelleanlæg, der er tilsluttet forsyningsnettet, er historien en smule anderledes – og lidt mere kompliceret.
Her skal du muligvis betale skat af den strøm, som anlægget producerer. Du kan ligeledes risikere at blive beskattet af anlægget ved salg af din bolig, hvis det er købt under den gamle ordning for solceller.
Læs mere: Sådan fungerer salg af strøm fra solceller
Skattereglerne for dig og dine solceller afhænger nemlig af, hvilken beskatningsordning dit anlæg hører under. Og dét afgøres af, hvornår du har købt dit solcelleanlæg. Det er altså datoen for købet af dine solceller – eller hvornår du har overtaget en bolig med solcelleanlæg – der afgør, hvilke skatteregler der gælder for dit anlæg.

Hvilken beskatningsordning hører jeg under?
Som nævnt er det datoen for erhvervelsen af dit solcelleanlæg, der afgør din beskatningsordning. Den 20. november 2012 trådte der nemlig nye skatteregler i kraft for solceller.
Har du købt – eller overtaget – et solcelleanlæg efter denne dato, er der ikke noget at være i tvivl om. I så fald skal du benytte det, som kaldes for den skematiske metode.
Har du derimod købt dit solcelleanlæg før den 20. november 2012, har du to følgende valgmuligheder:
Du kan vælge at bruge den skematiske metode.
Men du kan også vælge at bruge den regnskabsmæssige metode – det, som mange også kalder den gamle ordning.

Skat af solceller med den skematiske metode
Med den skematiske metode kan du sælge strøm skattefrit til elnettet for op til 7.000 kr. årligt. Salget på over 7.000 kr. beskattes med 60 %. Hvis der er flere ejere af solcelleanlægget – hvis du f.eks. ejer det i fællesskab med din ægtefælle – vil I kunne lægge jeres fradrag sammen.
Der er derfor ikke specielt stor risiko for, at du vil skulle betale skat af produktionen, da det er de færreste, som producerer strøm i disse mængder.
Læs mere: Skal man søge tilladelse til at opsætte solceller?
Kommer du alligevel over grænsen på 7.000 kr., beskattes du med 60 % af beløbet over de 7.000 kr. Har du f.eks. solgt strøm for 8.000 kr., skal du altså betale 60 % af de sidste 1.000 kr.
Når din indkomst på salg af strøm overstiger 7.000 kr., skal det registreres i både forskudsopgørelse og årsopgørelse.
I forskudsopgørelsen er det rubrik 250.
I årsopgørelsen skal du udfylde rubrik 20, når året er gået.
Vær opmærksom på, at du med den skematiske metode ikke kan få fradrag eller afskrive på dit solcelleanlæg. Dog kan du trække renteudgifter fra, hvis du har lånt penge til at købe anlægget.
Sælger du dit hus og dit solcelleanlæg, har solcellerne ingen skatteteknisk betydning, når du benytter dig af den skematiske metode.

Hvad er kWh?
kWh er en forkortelse for kilowatt-time og er en mængdeangivelse for forbrug af elektricitet.
Når vi skal måle elektricitet, benytter vi enheden watt. Watt er et udtryk for strømmens effekt eller kraft – for eksempel angives elektriske apparaters ydeevne i watt. Ligesom vi kender det fra vægtsystemet, hvor kilogram (kg) er 1.000 gram, er kilowatt (kW) 1.000 watt.
Skat af solceller med den gamle ordning / den regnskabsmæssige metode
Den gamle ordning (den regnskabsmæssige metode) er en løsning, du kan benytte, hvis du har købt dit solcelleanlæg før den 20. november 2012. Med den gamle ordning skal du betale skat af al den strøm, som produceres – både den, du selv bruger, og den, du sælger videre.Mange betragter alligevel den gamle ordning som noget mere lukrativ. Det skyldes, at man får muligheden for at trække udgifterne til solcelleanlægget fra og samtidig afskrive solcelleanlægget købesum med op til 25 % årligt.
Hvis du benytter denne ordning, bevarer du retten til at anvende ordningen gennem hele solcelleanlæggets levetid. Faktisk har du slet ikke mulighed for at skifte til den skematiske metode. Dog vil anlægget automatisk overgå til den skematiske metode, hvis du sælger din bolig, og anlægget derfor får ny ejer.
Med den gamle ordning betaler du som nævnt skat af al den strøm, som dine solceller producerer. Den strøm, du sælger, beskattes ud fra den pris ,du modtager fra elnettet, mens dit eget forbrug beskattes med 60 øre pr. kWh de første 10 år og 40 øre pr. kWh derefter.
Det lyder måske ikke så attraktivt, når man ved, at man med den skematiske metode kan sælge strøm fra solceller for 7.000 kr. skattefrit. Men det, der virkelig gør den regnskabsmæssige metode attraktiv, er muligheden for at trække udgifter til solcelleanlægget fra, samt det faktum, at man kan afskrive anlæggets købesum med op til 25 % om året.
Det betyder, at du i mange tilfælde ikke vil skulle betale skat af din produktion, da fradrag og afskrivninger kan opveje for produktionens værdi. På dit oplysningsskema for året skal du oplyse overskud i rubrik 111 og et eventuelt underskud i rubrik 112.

Hvordan afskrives solcelleanlæg?
Som nævnt er der altså nogle solcelleejere, som har mulighed for at afskrive solcelleanlæggets købesum med op til 25 % om året, indtil hele investeringen er afskrevet.
Dette gælder for solcelleejere, der har fået leveret deres anlæg i perioden mellem d. 30. maj 2012 og d. 31. december 2013. Hvis du har haft denne mulighed, kunne du foretage afskrivninger på 115 % af anskaffelsessummen, inklusive montering. Kostede solcelleanlægget eksempelvis 125.000 kr., ville afskrivningsgrundlaget være 143.750 kr.
Til højre kan du se et eksempel på afskrivningen af et solcelleanlæg købt til 125.000 kr.

Beskatning af solcelleanlæg ved salg af hus.
Om du bliver beskattet af dit solcelleanlæg ved salg af huset, afhænger igen af, hvilken ordning du benytter dig af.
Bruger du den skematiske metode, har du ikke noget at bekymre dig om. Du vil nemlig ikke blive beskattet af dit solcelleanlæg ved boligsalg.
Er dit solcelleanlæg derimod omfattet af den gamle ordning (den regnskabsmæssige metode), bliver du beskattet af forskellen mellem salgspris og den værdi, anlægget er nedskrevet til.
Sælger du f.eks. anlægget til 60.000 kr., og det samtidig er nedskrevet til 30.000 kr., skal du betale skat af forskellen – altså 30.000 kr. Har du underskud ved salget, kan du trække beløbet fra i skat.
Fortjenesten angives i rubrik 111 på dit oplysningsskema. Hvis du har underskud ved salget, anføres det i rubrik 112.

Vi er eksperter i solceller og hjælper dig på rejsen mod en grønnere fremtid.
Hos 1KOMMA5° Danmark elsker vi mennesker, der går forrest og tager ansvar for den grønne omstilling. Derfor ønsker vi også at gøre det så nemt som overhovedet muligt at tage aktive valg, som er med til at værne om vores planet.
Vi er eksperter i solceller, og vi står klar til at guide dig gennem hele processen fra start til slut. Vi tilbyder omfattende assistance og rådgivning, så du kan navigere gennem kompleksiteten af solcelleprojekter med lethed.
Kontakt os i dag for at modtage et uforpligtende tilbud på dit solcelleanlæg med både batteribank og inverter.

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.





Priser og omtale i medier.
Læs vores artikler om regler og lovgivning for solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.