Regler for solceller i 2025: Alt du skal vide.

Solceller bliver heldigvis stadig mere og mere populære i Danmark, og mange boligejere overvejer at investere i solcelleanlæg. Reglerne for solcelleanlæg kan være komplekse og svære at overskue, men netop det forsøger vi at afhjælpe i denne artikel.

Her får du en opdateret oversigt over de gældende regler i 2025. Uanset om du er en solcelle-novice, der drømmer om at gøre dit hjem mere bæredygtigt, eller en erfaren sol-entusiast, der blot ønsker at kende til de nye regel-opdateringer, har vi pakket denne guide med alt, hvad dit hjerte begærer.

mand i døråbning med sollys i ansigtet

Fakta

  • Et nyt tilslutningsgebyr kan påvirke økonomien for de solcelleejere, der producerer mere strøm, end de selv forbruger.

  • Ny rådighedstarif kan medføre økonomiske fordele for ejere af små solcelleanlæg.

  • Solcelleanlæg skal placeres minimum 2,5 meter fra skel.

  • Du kan sælge overskudsstrøm skattefrit for op til 7.000 kr. årligt – eller 14.000 kr., hvis du deler anlægget med en anden person.

Nye regler for solceller i 2025.

I 2025 er der trådt et par nye regler i kraft for solceller, som er gode at kende til for dig som (mulig) solcelleejer. 

Nyt tilslutningsgebyr i 2025

Med det nye år er der også kommet et nyt tilslutningsgebyr på solcelleanlæg, som kan påvirke din økonomi, hvis du har et større anlæg, der producerer mere el, end du selv kan forbruge. Prisen for tilslutning til det kollektive elnet er nemlig steget ved årsskiftet fra 2024 til 2025.

Tilslutningsgebyret er et engangsgebyr, som solcelleejere skal betale for den belastning, som solcelleanlægget påfører elnettet. Helt konkret betyder det nye tilslutningsgebyr, at: 

  • C-kunder kan installere solceller, der dækker op til 45% af leveringsomfanget, hvorefter der skal betales et gebyr på 825 kr./kW for den ekstra kapacitet.

  • B-kunder kan installere solceller, der dækker op til 80% af leveringsomfanget, hvorefter der skal betales et gebyr på 600 kr./kW for den ekstra kapacitet.

Når tilslutningsgebyret bliver større, sker det som følge af, at den øgede brug af solenergi fra private husstande, påfører større usikkerhed til elnettet, som førhen kun skulle levere elektricitet fra produktionssteder til forbrugerne.

Hus med solceller og lidt have

Ny rådighedstarif i 2025

Ved årsskiftet trådte en ny regel i kraft for etablering af større solcelleanlæg, hvor grænsen for nettoafregning sænkes til 10 kW. Tidligere er man ikke blevet pålagt en rådighedstarif for ens solcelleanlæg, som var over 50 kW. 

Rådighedstariffen er en afgift, som du som solcelleejer betaler månedligt eller årligt for at være tilsluttet elnettet og have mulighed for at sælge din overskudsstrøm tilbage til nettet.

Den nye ændring i rådighedstariffen betyder, at solcelleanlæg med en kapacitet på op til 10 kWh kan få en fordel, eftersom de kan nyde godt af en lavere rådighedstarif. Ejere af solcelleanlæg med en kapacitet på mellem 10 og 50 kWh vil dog fremover betale en højere afgift.

Nærbillede af solceller

Regler for solceller, der trådte i kraft i 2024.

Udover de nyeste solcelleregler, er solcelleejere selvfølgelig også underlagt de regler, som trådte i kraft inden årsskiftet. Her kan du danne dig et overblik over de regler for solceller, der trådte i kraft i 2024. 

I januar 2024 skete der en ændring i reglerne for afregning af overskudsstrøm. Her blev timeafregning (Gruppe 2) afskaffet. 

Timeafregning gav mulighed for at lagre den producerede strøm i op til én time, hvorefter den blev solgt til elnettet. Ændringen betyder, at du som privatperson nu kun kan blive afregnet gennem gruppe 3 – også kendt som øjebliksafregning

Det betyder kort og godt, at du skal bruge din strøm med det samme, og ellers bliver den solgt til elnettet – hvis du altså ikke har en batteribank til at lagre solcelleanlæggets overskudsstrøm.

Børn, der sover i sofa med sollys ind ad vinduerne

Regler omkring montering og installation af solceller.

Når det kommer til montering og installation, er der flere regler, du skal forholde dig til.

Som det første skal du sikre dig, at du gerne må installere solceller på eller ved dit hjem. I udgangspunktet skal du ikke søge om byggetilladelse, men der er nogle få undtagelser til denne regel. Du skal nemlig altid søge om byggetilladelse, hvis én eller flere af disse faktorer gør sig gældende for dit solcelleprojekt:

  • Ønsker du at sætte solceller på et stativ på taget, kræver dette altid byggetilladelse.

  • Ønsker du at anlægge et solcelleanlæg på jorden, skal du altid søge om byggetilladelse. Undtaget er dog solcelleanlæg i by- og sommerhuszoner, hvor højden på anlægget er under 1,8 meter, da dette ikke anses som værende af bygningslignende karakter.

  • Du må jf. BR18 § 179 ikke opsætte solcelleanlæg på jorden, der er placeret tættere end 2,5 meter fra skel (5,0 meter i sommerhusområder, ved nabo- og stiskel) uden at søge om byggetilladelse.

  • Bor du i en landzone, skal du - udover byggetilladelsen - også søge om en landzonetilladelse, når du ønsker at anlægge solceller på jorden.

  • Hvis solcelleanlægget skal opsættes på bygninger, som for eksempel erhvervsbygninger, skoler, ridehaller og etageboliger, der ikke er undtaget af bygningsreglementets bestemmelser, skal der søges om byggetilladelse.

  • Kræver opsætningen af et solcelleanlæg, at du ændrer på din tagkonstruktion - f.eks. grundet en beregnet øget last - skal der også søges om byggetilladelse.

Derudover skal du sikre, at din installation ikke strider mod:

  • Byplanvedtægter

  • Lokalplaner

  • Deklarationer, som du kan finde på tinglysning.dk

  • Grundejerforeningsvedtægter

  • Regler vedr. fredede eller bevaringsværdige bygninger

  • Beskyttelseslinjer jf. Naturbeskyttelsesloven §§ 15 -19

Hvad skal du være opmærksom på?

Du skal ikke kun sikre, at solcelleanlægget overholder de byggetekniske regler. Der er nemlig også specifikke regler for, hvilke dele af installationen og monteringen du selv må udføre. Visse dele af installationsprocessen skal nemlig udføres af professionelle.

Det drejer sig helt konkret om solcellernes tilslutning til inverteren og tilslutningen til henholdsvis eltavle og elnet. Begge dele skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Vi forstår, at ovenstående kan virke overvældende. Det er netop derfor, at vi hos 1KOMMA5° har specialiseret os i at gøre processen så smidig som muligt for dig. Vores ekspertteam tager sig af papirarbejdet til Energistyrelsen og rådgiver dig i mål - bl.a. i forhold til øvrige regler, såsom lokalplaner. 

Vi er med dig hele vejen – fra den indledende planlægning til den afsluttende installation og godkendelse. Vi rådgiver dig om ansøgninger, tilladelser og dokumentation, så du kan læne dig trygt tilbage og se frem til et fremtidssikret og lovligt solcelleanlæg. 

Vores mål er at gøre din rejse mod bæredygtig energi til en positiv og problemfri oplevelse, hvor du kan fokusere på fordelene ved dit nye solcelleanlæg, mens vi hjælper dig med detaljerne.

Mand i vindue med sollys

Sådan fungerer afregning af solceller.

Afregning af solceller er en vigtig del af at forstå økonomien i et solcelleanlæg. Selvom det ved første øjekast kan virke komplekst, bliver det hurtigt enkelt, når du først forstår de grundlæggende principper.

Lad os starte med at se på, hvilke aktører du vil støde på i forbindelse med afregning af dit forbrug og din strømproduktion fra solcellerne.

1. Dit netselskab:

Dit netselskab er ansvarlig for at transportere den strøm, du bruger og producerer. Det er det firmanavn, som står på din elmåler, og som ejer dele af det ledningsnet, der transporterer strøm til og fra din adresse. Det er din bopæl, der afgør, hvilket netselskab du har.

Du kan altså ikke selv vælge netselskab.

Du kan altid finde ud af, præcist hvilket netselskab du hører til hos elnet.dk.

Solceller på tag i lyst vejr

2. Dit elselskab:

Elselskabet er dem, som du reelt køber din strøm af. De står således for at opkræve betaling for strømmen på vegne af netselskabet og staten. Når du modtager en elregning med en oversigt over dit forbrug, kommer den således fra dit elselskab.

Du kan frit vælge, hvilket elselskab du gerne vil have.

Der er forskel på, hvor meget de forskellige elselskaber opkræver i både abonnement og spottillæg. Derfor kan det godt betale sig at undersøge, om du har den bedst mulige aftale.

Sammenlign elselskaberne i Danmark.

3. Din produktionselleverandør:

Når du skal sælge strømmen fra dine solceller, skal du have en produktionselleverandør. En produktionselleverandør vil købe den strøm, du ikke selv når at bruge og sælge den videre til elnettet.

Sollys i køkken

Forskellige afregningsgrupper.

Når du som privatperson ejer solceller, skal du være tilmeldt en afregningsgruppe. Afregningsgruppen afgør, hvordan din overskudsproduktion afregnes. 

Tidligere har der været flere grupper at vælge imellem, men fra 2024 blev det indført, at du som privatperson kun kan vælge afregningsgruppe 3, som er den øjebliksbaserede afregningsmodel.

Det betyder helt konkret, at hvis du ikke forbruger strømmen i det øjeblik, den produceres, skal den sælges videre til elnettet med det samme. Tidligere har det været muligt at lagre overskudsstrømmen i op til én time, men det er altså ikke muligt længere.

Har du en batteribank, behøver du selvfølgelig ikke at sælge overskudsstrøm med det samme, men du kan i stedet lagre den til senere brug. På den måde sparer du penge og øger din selvforsyningsgrad.

Kaffekop og bog på bord

Regler for salg af solceller.

Når man snakker om, hvorvidt solceller kan betale sig, er muligheden for salg af overskudsstrøm bl.a. en af de parametre, som gør solceller til en god investering.

Men hvad er reglerne omkring salg af overskudsstrøm?

Faktisk er reglerne relativt enkle. Det forholder sig nemlig således, at hvis dit solcelleanlæg er opført efter d. 1. januar 2020, skal det tilmeldes en produktionselleverandør, som kan sælge din overskudsstrøm for dig. Produktionselleverandøren står for at sælge strømmen til Nord Pool, som er hele nordens elbørs.

Hvis du ikke selv tilmelder dit solcelleanlæg, gør Energinet dette for dig - og det er du altså ikke interesseret i. De tager nemlig et årligt gebyr på 1.000 kr. for ydelsen, og de beholder tilmed beløbet fra salget af din overskudsstrøm.

Mens reglerne for salg af overskudsstrøm fra solceller er relativt enkle, kan optimering af dette salg være komplekst. Her kommer Heartbeat ind i billedet som en game-changer for solcelleejere.

Heartbeat er et intelligent energistyringssystem, som bruger kunstig intelligens til at optimere dit energiforbrug og -salg.

Nærbillede af solcelleanlæg på hustag

Lad Heartbeat stå for at sikre dig de mest fordelagtige priser

Heartbeat er dels udviklet til at sikre dig den grønneste og billigst mulige strøm til din husstand. Derudover kan den også hjælpe dig med at få den højeste pris for din overskudsstrøm. Det gør den således:

  1. Intelligent timing af salg: Heartbeat analyserer elpriser i realtid og forudser prisudviklingen for de kommende 24 timer. Det betyder, at systemet kan vælge at sælge din overskudsstrøm, når priserne er højest fremfor at sælge til en vilkårlig pris.

  2. Optimering af eget forbrug: Ved at styre dit forbrug intelligent, sikrer Heartbeat, at du bruger mest muligt af din egen producerede strøm, når det er mest fordelagtigt - og sælger overskuddet, når priserne er højest.

  3. Integration med batteribank: Når du har en batteribank, kan Heartbeat styre opladning og afladning strategisk. Den kan lagre overskudsstrøm, når priserne er lave og sælge den, når priserne stiger.

  4. Automatisk håndtering: Du behøver ikke at gøre noget manuelt. Heartbeat håndterer alt automatisk og sikrer, at du altid får den bedste pris for din strøm.

Heartbeat hængende på væg

Skatte- og afskrivningsregler.

Skal jeg så betale skat af den indtægt, jeg får fra salg af overskudsstrøm fra mine solceller?

Måske.

Det kommer nemlig an på, hvor meget strøm du får solgt.

Hvilke regler skal du huske?

Det er tilladt at sælge overskudsstrøm skattefrit for op til 7.000 kr. om året. Hvis du ejer solcelleanlægget sammen med en anden – f.eks. din ægtefælle – kan I lægge jeres bundfradrag sammen, så I kan sælge for 14.000 kr. skattefrit.

Du kan regne med omkring 0,7 kr. per kWh, du sælger, så der skal altså virkelig sælges meget strøm, før du skal betale skat af indtægterne derfra. Det vil kræve, at du sælger omtrent 4.900 kWh tilbage til elnettet. 

De 4.900 kWh ligger lidt under det årlige elforbrug for en gennemsnitlig familie på fire personer. Det betyder, at det kun er de færreste, der producerer så meget strøm, at de ender med at skulle betale skat af det.

Hvis du sælger for mere end 7.000 kr., skal det angives i årsopgørelsen. Her skal du finde rubrik 20, hvor du skal indtaste 60% af det overskydende beløb.

Det vil sige, at hvis du har solgt for 9.000 kr., skal de 7.000 kr., som er skattefri, først fratrækkes. Derefter har du 2.000 kr. tilbage, som er skattepligtige. Derfor ganger vi 2.000 kr. med 60%, hvilket giver 1.200 kr., som dermed er det beløb, du skal angive i rubrik 20 på din årsopgørelse.

Husk også, at hvis du har lånt penge til etablering af anlægget, kan du trække dine renteudgifter fra. Der er dog ingen mulighed for hverken fradrag eller afskrivning af solcelleanlægget.

solcelleanlæg med legende familie

Afgifter på solceller.

Eftersom der er afgifter på den strøm, du køber, tænker du måske, at der også er afgifter på strømmen fra solceller. Her kan vi heldigvis berolige dig og fortælle, at du ikke skal betale afgifter på den strøm, som du får fra dine solceller.

Du har måske hørt om PSO-afgiften, som kom gennem elregningen. Den dækkede over omkostninger til:

  • Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarmeproduktion

  • Forskning og udvikling i miljøvenlig produktion af energi

  • Sikkerhedsstyrelsen

PSO-afgiften blev dog afskaffet d. 1. januar 2022, så den behøver du heldigvis ikke at forholde dig til.

Mand i vindue med sollys

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Snak med en energirådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.

Få uforpligtende rådgivning