Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Batteri til solceller er en vigtig komponent i solenergisystemer, fordi de tilbyder muligheden for at lagre overskydende energi til senere brug.
Når solen skinner kraftigt, producerer solcellepanelerne mere elektricitet, end hvad der øjeblikkeligt er behov for i hjemmet eller virksomheden. Typisk sker dette midt på dagen, hvor man ofte ikke er hjemme til at nyde godt af den grønne og vedvarende energi.
Ved at have solcellebatterier kan den overskydende elektricitet lagres til senere brug, når solen ikke skinner, eller når forbruget overstiger produktionen.
Det gør det muligt at udnytte solenergien mere effektivt og øger dit eget forbrug af den producerede energi. Det kan både reducere afhængigheden af det traditionelle elnet og bidrage til at mindske energiomkostningerne.
Men vidste du, at der findes forskellige typer af batterier til disse smarte batteribanker?
Hvis ikke, er dette blogindlægget for dig. Herunder vil vi gennemgå de forskellige typer batterier, som batteribanker typisk er baseret på, ligesom vi kommer ind på de respektive fordele og ulemper ved det.
Når det kommer til batteribanker til solcelleanlæg, er der flere forskellige typer batterier at vælge imellem, hver med deres egne særlige egenskaber og fordele.
Her er de fire mest almindelige batterityper:
1.Bly-syre batterier:
Bly-syre batterier er en af de ældste og mest almindelige batterityper til batteribanker. De er kendt for deres pålidelighed, stabilitet og for deres relativt lave pris. Batterierne er velegnede til små til mellemstore solcelleanlæg og kan håndtere utrolig mange gentagne opladninger og afladninger, til gengæld er de ret tunge og kræver også regelmæssig vedligeholdelse.
2.Nickel-cadmium batterier:
Nickel-cadmium batterier er en type batteri, som er berømt for deres langvarige levetid og evne til at kunne tåle at ‘aflade i bund’. De er også mere robuste over for ekstreme temperaturer sammenlignet med andre batterityper. Dog er nickel-cadmium batterier typisk dyrere end bly-syre batterier og har en lavere energitæthed.
3.Lithium-ion batterier:
Lithium-ion batterier er blevet stadig mere populære på grund af deres høje energitæthed og lange levetid. De er lettere og mere kompakte end bly-syre batterier og har også en højere opladnings-effektivitet. Dog er de også en smule dyrere end f.eks. bly-syre batterier.
Alle de batteribanker, vi fører hos 1KOMMA5, er med lithium-ion batterier, da disse batterier har vist sig at være blandt de mest pålidelige og effektive løsninger til lagring af solenergi, samtidig med at de kan fås til en rimelig pris.
4.Natrium-svovl batterier:
Natrium-svovl batterier er en nyere type batteri, der tilbyder høj energitæthed og lang levetid. De er designet til at være sikre, pålidelige og miljøvenlige og kan håndtere gentagne dybe afladninger uden at ydeevnen bliver dårligere. Det er en meget spændende type batteri, som dog endnu stadig er relativt nye, og derfor er de også dyrere end andre batterityper.
Hver batteritype har sine egne karakteristika, og det er vigtigt at overveje dine specifikke behov og krav, når du skal vælge den rigtige type batteri til dit solcelleanlæg og batteribank.