Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Regeringen har nu også været ude og lave deciderede anbefalinger til, hvad man bør “preppe”, såfremt scenariet skulle være gældende. Den generelle anbefaling er, at man skal kunne overleve i nogle dage i eget hjem.
Hvis du overvejer at købe solceller – eller allerede er solcelleejer i forvejen – tænker du måske over, hvad mulighederne er på denne front. Kan man bruge solceller til at “preppe”?
Det korte svar er ja. Der er flere løsninger, hvor du med dine solceller kan være selvforsynende med strøm, selvom vores elforsyning er nede. Du skal dog være opmærksom på, at et ganske almindeligt nettilsluttet solcelleanlæg desværre også rammes af strømafbrydelser – hvis du altså ikke det er forberedt til lovlig ø-drift.
I dette blogindlæg forklarer vi derfor nærmere, hvad du helt præcist har af andre muligheder - både hvad der er juridisk og teknisk muligt på nuværende tidspunkt.
I dette blogindlæg forklarer vi nærmere om teknologien og retningslinjerne bag det at være selvforsynende med et solcelleanlæg, når der er strømsvigt på elnettet.
Helt konkret, vil vi komme ind på;
Off-grid solcelleanlæg (også kaldet standalone-anlæg)
Ø-drift (nettilsluttede solcelleanlæg som producerer strøm under strømsvigt på elnettet)
Lovlig ø-drift (nettilsluttede solcelleanlæg som automatisk frakobles fra elnettet under strømsvigt, f.eks. via back-up)
Som det første kan vi tage et kig på en simplificeret udgave af en normal elinstallation med et solcelleanlæg inklusiv batteri, hvor tre af forbindelserne er fremhævet.
I almindelige elinstallationer i huse uden solcelleanlæg, forsynes forbruget udelukkende ned energi fra elnettet (A) gennem hovedtavlen, som distribuerer energien ud til forbrugsenhederne.
I husstande med solcelleanlæg, forsynes forbruget med energi fra en kombination af både elnettet (A) og solcelleanlægget (B) via hovedtavlen, som fordeler strømmen ud til forbrugsenhederne.
I tilfælde af at der er strømafbrydelse på elnettet, er det et krav fra Energinet, at solcelleanlæg som er tilsluttet elnettet slukkes. Dette er en sikkerhedsforanstaltning som har til formål at sørge for, at de som evt. arbejder på elnettet kan være sikre på at der ikke er fare for at få stød, når de lukker ned for det.
Kravet om at nettilsluttede solcelleanlæg automatisk skal slukke i tilfælde af strømsvigt på elnettet, betyder ikke at det er umuligt at benytte sit solcelleanlæg i en sådan situation. Dog er det vigtigt at forstå mulighederne og begrænsninger i en sådan situation, både juridisk og teknisk.
Nedenfor kan du læse hvordan der skelnes mellem forskellige driftscenarier, baseret på forskellige typer installationer af solcelleanlæg.
Et off-grid solcelleanlæg (også kaldet stand-alone anlæg) er et solcelleanlæg der ikke er tilsluttet elnettet. På illustrationen ovenfor svarer det til, at den blå streg (A) ikke findes. Ofte har man off-grid anlæg i kolonihavehuset, en campingvogn, eller lignende, hvor strømforbruget ikke er så stort.
Da sådan et anlæg ikke er tilsluttet elnettet, vil det altså ikke være påvirket af en eventuel strømafbrydelse. Det vil sige, at det fortsat vil producere strøm. Har du ovenikøbet en batteribank til dit off-grid anlæg, kan du også stadig bruge den lagrede strøm fra batteribanken.
Sådan en installation kræver en anden type inverter, end et nettilsluttet anlæg, da en nettilsluttet inverter udgangspunkt ikke vil kunne sende strøm ud i husstanden, fordi den ikke har forbindelse til elnettet og derfor ikke kan registrere et aktivt elnet.
Hvis man derfor har et solcelleanlæg i sit hus, og huset er forbundet til elnettet, så har man per definition ikke et off-grid anlæg, og rent teknisk giver det ikke mening at spørge om ens inverter kan køre off-grid - det man mener med spørgsmålet vil formentlig relatere sig til ø-drift eller back-up.
Ø-drift er et fænomen, hvor der er strømafbrydelse på elnettet, men inverteren fra solcelleanlægget (eller en hvilket som helst andet kilde til strøm - for eksempel en vindmølle) stadig leverer strøm ind til hovedtavlen.
Fordi hovedtavlen er forbundet til elnettet, betyder det at den strøm der kommer fra solcelleanlægget giver spænding ud på elnettet, som ellers burde være “slukket” grundet strømafbrydelsen.
Hvis du ønsker at dit anlæg fortsat kan forsyne dele af din husstand i tilfælde af at elnettet svigter, så skal din elinstallation have Transfer Switching Equipment (TSE) eller en automatisk bypass switch integreret for at isolere installationen fra elnettet. Disse er til for at sikre at folk der arbejder på elnettet skal kunne arbejde med ledningerne uden at få strøm fra et solcelleanlæg, når der er strømafbrydelse på elnettet. Vores Sungrow invertere har en backup-løsning integreret i systemet, hvorfor det altså ikke er et merkøb eller en udvidelse - foruden at selve elinstallationen bliver udvidet (og kommer mod en mindre merpris).
Måden hvorpå man lovligt kan have et nettilsluttet solcelleanlæg til aktivt at producere og levere strøm til husstanden under strømsvigt på elnettet, er ved at afbryde forbindelsen til elnettet, så anlægget ikke længere er nettilsluttet.
Dette kaldes lovlig ø-drift og kræver, at der laves en særlig installation som automatisk enten afbryder forbindelsen mellem hovedtavlen og elnettet (A) eller mellem hovedtavlen og inverteren (B), når solcelleinverteren registrerer udfald. På den måde, vil solecelleanlægget ikke længere kunne sende strøm ud på nettet og være til fare for dem der arbejder på det.
Lovlig ø-drift er muligt med en funktion kaldet back-up, som er indbygget i bl.a. Sungrows solcelleinvertere. I tilfælde af at solcelleinverteren registrerer et udfald på elnettet, aktiveres et bypass-relæ inde i solcelleinverteren, som slår forbindelsen mellem solcelleanlægget og hovedtavlen (B) fra. På den måde, er solcelleanlægget ikke længere aktivt tilsluttet elnettet.
For at funktionen virker, kræves det at der laves en dedikeret back-up installation, separat fra resten af den oprindelige elinstallation. Dette er til for at sikre, at der ikke er nogen direkte forbindelse til elnettet under en strømafbrydelse. Den del man separerer fra resten, kan vi kalde for ens “backup-forbrug”, og det forsynes direkte fra inverteren udenom hovedtavlen (C).
I de perioder hvor der strøm på elnettet, kan backup-forbruget forsynes fra elnettet (i tilfælde af ingen sol og tomt batteri), ved at strømmen kører ind i inverteren gennem den røde streg (B), og ud til backup-forbruget gennem den lilla streg (C).
Men i tilfælde af strømafbrydelse på elnettet, udkobles den røde streg (B) for at undgå ø-drift, men backup-forbruget kan stadig forsynes fra solcellerne og batteriet gennem den lilla streg (C) uden problemer. På den måde kan du altså få glæde af den energi, som solcellerne generer, selvom resten af nabolaget er uden strøm.
Fælles for alle backup løsninger er, at der skal laves en ekstra lille eltavle, som adskiller backup-forbruget fra resten af installationen, hvor der sidder en sikringsgruppe hvorfra der trækkes strøm ud, for eksempel til en række stikkontakter.
Backup-løsninger er således oftest et tilkøb af et ekstra stykke hardware, der kan variere meget i pris, reaktionstid, og kapacitet, men nogle solcelleinvertere har også en indbygget backup-funktion – eksempelvis SunGrow.
Vores smarte Sungrow har nemlig en integreret backup-løsning integreret i systemet, hvorfor det altså ikke er et merkøb eller en udvidelse - foruden at selve elinstallationen bliver udvidet (og kommer mod en mindre merpris). Vores standardløsning tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens udmelding om kriseforberedelse og inkluderer installation af tre stikkontakter, som kan benyttes til backup. Med denne standardløsning, forsynes dine mest kritiske forbrugsenheder fortsat med strøm i tilfælde af strømsvigt på elnettet, uden at du skal være bekymret for om batteriets drænes for hurtigt for energi eller om du har tilstrækkelig produktion, som kan forkorte perioden, du kan benytte backup i.
Om du ønsker denne installation i samme omgang, som resten af solcelleanlægget bliver installeret, eller tilføjer det senere, er op til dig. Muligheden er netop altid til rådighed.
Udforsk de seneste teknologier, initiativer og tendenser inden for grøn energi, fra sol- og vindkraft til innovative lagringsmetoder. Få praktiske tips til at gøre en positiv forskel og bliv en del af bevægelsen mod en mere miljøvenlig og energieffektiv verden.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål, kontakt os nu på +45 70 20 74 74, eller udfyld formularen.