Det vigtigste i korte træk.
Invertere omformer jævnstrøm fra solcellerne til vekselstrøm, der kan bruges i stikkontakterne i dit hus.
Inverteren justerer også mængden af elektricitet, der produceres fra dit solcelleanlæg - afhængigt af vejrforholdene omkring solcellerne.
Der findes forskellige invertere til forskellige behov, herunder strenginverter, mikroinverter og hybridinverter.
Hvad er en inverter?
Inverterens rolle er at sørge for, at den strøm, som solpanelerne generer, også kan bruges til alle dine formål i hjemmet. En inverter kaldes også for en omformer eller vekselretter - og er en afgørende del af ethvert solcelleanlæg.
En inverter fungerer som bindeled mellem dig og dit solcelleanlæg. Det er nødvendigt, fordi der er forskel på den strøm, som solceller genererer, og den strøm, du bruger i hjemmet. Solceller genererer jævnstrøm (DC), mens den strøm, du bruger i hjemmet, skal være vekselstrøm (AC). For at kunne bruge strømmen fra dine solceller, spiller inverteren altså en afgørende rolle i at omforme strømmen, så du kan bruge den i dine stikkontakter.
Læs mere: Hvordan virker en solcelle?
Har du en batteribank, kan du endda lagre strømmen og tage første skridt mod en bæredygtig og energineutral husstand – et vigtigt og afgørende skridt for at bidrage til overholdelsen af Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader.
Med solceller kan dit hjem blive hjertet i den grønne omstilling. Du behøver ikke at være ekspert for at komme i gang – vi tager dig i hånden hele vejen.

Hvad gør en inverter til solceller?
Inverterens primære opgave er at omforme jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC). Men det stopper faktisk ikke her. Inverteren har nemlig en række andre smarte funktioner, som gør, at dit solcelleanlæg fungerer bedst muligt og giver dig den maksimale energioptimering.
Få gode råd til energioptimering her.
Inverteren overvåger for eksempel også den mængde strøm, solcellerne genererer, og justerer løbende effektniveauet for at maksimere energiproduktionen.
Dermed er inverteren med til at sikre, at dit solcelleanlæg fungerer optimalt uanset skiftende vejrforhold og varierende sollys.

Effekt:
Inden for solceller og energiproduktion bruges begrebet “effekt” ofte. Effekt skal her forstås som den andel af sollys, et solcelleanlæg omdanner til strøm under optimale forhold. Effekt måles i watt (W). Når inverteren justerer effektniveauet, er det altså mængden af elektrisk energi, der skrues op og ned for afhængig af mængden af sollys.
Inverteren tilpasser solcellerne til naturens dynamiske forhold.
Når det drejer sig om solenergiproduktion, kan vejrforhold og solintensitet variere meget i løbet af dagen og selvfølgelig afhængig af årstiderne. Skyer kan komme og gå, og solen kan ændre sin position på himlen.
Begge dele påvirker den mængde sollys, der rammer solpanelerne, og dermed den elektricitet, solcellerne producerer.
Inverteren sikrer en dynamisk tilpasning
Her kommer inverteren altså ind i billedet for at sikre, at dit solcelleanlæg er i stand til at tilpasse sig disse skiftende forhold. Hvis der er mere sollys tilgængeligt, vil inverteren øge effekten for at maksimere energiproduktionen. Hvis der er skyer eller mindre sollys, vil inverteren reducere effekten, så solcellerne stadig fungerer optimalt. Denne dynamiske tilpasning sikrer, at dit solcelleanlæg udnytter enhver mulighed for at generere elektricitet, uanset vejrforholdene.
Samtidig har inverteren også nogle uvurderlige egenskaber i forhold til fejlfinding. Den registrerer nemlig eventuelle fejl eller problemer i solcelleanlægget, såsom defekte solcellepaneler eller forbindelser, og giver dig mulighed for at opdage og løse disse problemer hurtigt, så systemets effektivitet opretholdes.
På den måde er inverteren med til at minimere den tid, hvor solcellerne ikke fungerer, så du får mest muligt ud af solenergien. Dermed mindsker du din elregning mest muligt og bidrager samtidig til en mere miljøvenlig verden.

Få et overblik over de forskellige typer invertere.
Når det kommer til invertere, er det ikke one-size-fits-all. Invertere varierer nemlig, alt efter hvad deres rolle er. Invertere kan inddeles i tre forskellige kategorier, nemlig strenginverter, mikroinverter og hybridinverter.
Den bedste inverter for dig afhænger blandt andet af størrelsen på dit solcelleanlæg og dit budget. Her kan du danne dig et overblik over de forskellige invertere.
Strenginverter
Strenginverteren er den mest almindelige type inverter. Den fungerer som en central enhed, der samler flere solpaneler og transformerer den producerede solenergi til brugbar elektricitet. Det gør den ved at forbinde flere solpaneler i en streng eller en gruppe, hvor de arbejder sammen som et hold. Denne tilgang er særlig velegnet til større solcelleanlæg, hvor der er mange solpaneler involveret.
Strenginverterens store fordel er blandt andet dens evne til at håndtere større solcelleanlæg effektivt. Når alle solpaneler i en streng er udsat for de samme vejrforhold, kan inverteren optimere ydeevnen for hele strengen som en enhed.
Det gør det muligt at opnå høj effektivitet og ensartet præstation for hele solcelleanlægget. Omvendt betyder det også, at hvis et blad f.eks. skygger for ét enkelt panel, så mindskes produktionen fra de resterende paneler på samme vis.

Mikroinverter
Mikroinvertere er, som navnet antyder, små invertere, der monteres på hvert solpanel. De er yderst effektive, især i situationer med varierende vejrforhold med forskellig mængde sollys.
Modsat strenginverteren er mikroinverteren i stand til at effektivisere hvert enkelte solpanel på et individuelt plan. Fordelene ved mikroinverteren er skyggeoptimering og lavere risiko for systemfejl, da det kun er det enkelte panel og ikke hele anlægget, der sættes ud af drift ved eventuelle fejl.
Herudover er mikorinverteren lettere at skalere op og udvide, fordi der altid kan tilføjes flere paneler til anlægget. De er desuden kompatible med en bred vifte af solpaneler, hvilket giver dig fleksibilitet i systemdesignet.

Hybridinverter
Hybridinverteren har en super smart og brugbar funktionalitet. Hybridinvertere er nemlig i princippet strenginvertere, men har den smarte funktion, at de kan kobles til en batteribank. Hybridinvertere gør det dermed muligt at lagre den strøm, som produceres i dit solcelleanlæg.
Læs om batteri til solceller her.
Hvis dit anlæg i en periode producerer mere strøm, end du kan nå at bruge, kan strømmen dermed gemmes til senere brug. Når du derimod skal bruge mere strøm, end anlægget kan nå at producere, kan du bruge noget af den gemte strøm fra tidligere. Dette kræver dog, at du har en batteribank til dit solcelleanlæg.
Hybridinverteren er altså et rigtig godt valg til dig, der ønsker at være mere selvforsynende og uafhængig af elnettet. Hybridinverteren giver dig nemlig de bedste muligheder for at producere din egen elektricitet over længere tid, fordi batteribanken sikrer dig strøm til de mindre solrige dage og måneder.

Få kyndig rådgivning til at vælge din inverter fra 1KOMMA5°.
Selvom du nu har fået mulighed for at danne dig et overblik over de forskellige invertere til dit solcelleanlæg, kan der altid opstå tvivl og behov for yderligere rådgivning. Hos 1KOMMA5° er vi specialiserede i at finde de rigtige løsninger til dine specifikke behov - og vi tager altid højde for både budget, æstetik, miljøpåvirkning og solens bane på himlen over dit hus.
Hos os kan du få grundig vejledning, lige fra den første tanke begynder at spire omkring solceller. På den måde sikrer vi, at du bliver taget i hånden og guidet til den perfekte installation - så du kan udnytte den naturlige, grønne energi, der findes omkring dig.

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Interesseret i at høre mere?
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.





Priser og omtale i medier.
Læs vores artikler om inverter til solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.