1KOMMA5° tager dig i hånden gennem hele processen, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige solcelleanlæg, der matcher dine behov og præferencer. Samtidig sikrer vi en professionel installation, så du opnår de bedste resultater.
Der findes flere typer solceller, og de mest gængse er monokrystallinske-, polykrystallinske- og tyndfilmssolceller samt solcelletag.
Monokrystallinske solceller er de mest effektive og populære i Danmark.
Monokrystallinske solceller har en effektivitet på 20-23%, polykrystallinske solceller ligger på 14-16% og tyndfilmssolceller på 7-13%.
Oversigt over de forskellige solcelletyper.
Når du først begynder at undersøge markedet for solceller, kan det godt virke lidt overvældende. Der findes nemlig forskellige solcelletyper, der egner sig til forskellige behov, prisniveau og design. Men bare rolig, vi tager dig i hånden og fører dig sikkert frem til det rette valg for dig.
Herunder finder du en gennemgang af de mest gængse typer af solceller, som du vil støde på, hvis du overvejer at investere i solceller til dit hjem:

Monokrystallinske solceller.
Monokrystallinske solceller optræder i mange danske hjem. De er fremstillet af en enkel krystalstruktur, hvilket giver solcellerne deres karakteristiske sorte udseende og gør dem særligt effektive til at omdanne sollys til elektricitet. Monokrystallinske solceller har en højere effektivitet sammenlignet med andre solcelletyper, såsom polykrystallinske solceller. Ved standard monokrystallinske solceller kan du forvente en effektivitet på op til 20%.
Der findes tre undertyper af den monokrystallinske solcelle, som tilbyder endnu højere effektivitet og ydeevne. Læs om undertyperne herunder:

1. Shingled Cell
En af de nyeste udviklinger inden for solceller, som er kendetegnet ved deres revolutionerende måde at sammensætte solcellerne på: Solcellerne overlapper hinanden, så både holdbarheden og ydeevnen forbedres markant. Effektiviteten når op på 22 %.
Shingled Cell benyttes bl.a. i vores populære SunPower Performance 6-paneler.

2. Back Contact
Disse paneler er blevet kåret som verdens bedste af mange medier, og det er ikke uden grund. Udnytter samme teknologi som Shingled Cell, hvor solcellerne overlapper, hvilket sikrer bedre absorbering af sollys og højere virkningsgrad.
Solcellerne når en effektivitet på op til 23%, hvilket er betydeligt højere end mange andre solcelleteknologier.
Black Contant anvendes i SunPowers Maxeon 3-solcellepaneler

3. Half-cut
Her er hver enkel solcelle blevet halveret i størrelse, hvilket medfører højere ydeevne og effektivitet. Halveringen reducerer den elektriske strøm, der passerer gennem hver celle, så varmetabet mindskes, og effektiviteten øges. Designet forbedrer også strømfordelingen, så hele panelets ydeevne ikke falder, hvis nogle solceller er i skygge. Effektiviteten er på 19-22 %. Find Half-cut paneler i vores 1KOMMA5° Full Black-solceller.

Polykrystallinske solceller.
Polykrystallinske solceller består af flere krystalstrukturer og har en karakteristisk blå farve. En fordel ved polykrystallinske solceller er deres lavere pris, hvilket gør dem til et attraktivt valg for dem, der ønsker at investere i solenergi uden at betale ekstra for højere effektivitet.
Deres effektivitet ligger typisk på 14-16%.En ulempe er, at de kræver mere plads for at opnå samme energiproduktion som monokrystallinske solceller, hvilket kan være en udfordring, hvis din bolig har begrænset tagplads.

Tyndfilmssolceller (amorfe solceller).
Tyndfilmssolceller, også kaldet amorfe solceller, er tyndere og lettere sammenlignet med krystallinske solceller, og de er baseret på pulveriseret silicium. Det gør dem lette og fleksible. En af de største fordele ved tyndfilmssolceller er deres lave produktionsomkostninger, som skyldes et markant lavere forbrug af energi og ressourcer under fremstillingsprocessen.
Til gengæld ligger deres effektivitet også væsentligt under det niveau, som du kan forvente fra de øvrige solcelletyper. Du kan således regne med omkring7-13% effektivitet.

Solcelletag (bygningsintegrerede solceller).
Solcelletag, også kendt som bygningsintegrerede solceller (BIPV), integrerer solceller direkte i en bygnings struktur. I stedet for at installere traditionelle solpaneler oven på taget, bliver solcellerne altså en del af selve bygningsmaterialet. Det skaber en diskret – og for mange æstetisk tiltalende – løsning, der samtidig genererer elektricitet.
Æstetikken har dog en pris. De er nemlig både dyrere og mindre effektive end de øvrige typer af solceller. Som udgangspunkt skal du regne med, at de er 25% dyrere, og at de er omkring 5-15% mindre effektive end almindelige solceller.

Hvilke solcellepaneler skal jeg vælge?
Du skal vælge den solcelletype, der passer bedst til dit forbrug og dine behov. Du skal både tage udgangspunkt i husets strømforbrug, dit budget og ønsker til design og særlig teknologi.
Dit energiforbrug: Jo større dit energiforbrug er, jo flere solceller og effektivitet har du brug for. Derfor skal du vælge solceller på baggrund af dit forbrugsmønster, og hvor meget plads du har til rådighed. Tjek hvor mange kWh din husstand bruger pr. dag på din elregning.
Effektivitet: Når du skal finde de bedste solcellepaneler, bør du også kigge på effektiviteten af panelet. Jo højere effektiviteten er, desto mere sollys kan konverteres til elektricitet.
Læs mere: De vigtigste faktorer for solcellers effektivitet og virkningsgrad
Pris: Prisen på de forskellige solcelletyper varierer, ligesom omkostningerne ved installationen også kan være forskellig. Solpaneler af høj kvalitet er dyrere på kort sigt, men de kan spare dig for penge på lang sigt, idet de producerer mere energi og har en længere holdbarhed.

Garanti: Det er en god idé at vælge solcellemoduler med lang garanti og en lang forventet levetid. Solcellepaneler er en investering, så det kan ofte betale sig at betale lidt ekstra for at have solcellerne længe. Hos 1KOMMA5° tilbyder vi branchens længste garantier: helt op til 40 år.
Teknologi: Solcelleteknologien har udviklet sig markant gennem de seneste par år. Det betyder, at moderne solceller er mere effektive og har en længere holdbarhed. Vælg nyere modeller, hvis du vil være sikker på at få en effektiv og moderne teknologi.
Tillægsprodukter: Du kan også overveje at tilkøbe en batteribank eller et intelligent energistyringssystem såsom Heartbeat fra 1KOMMA5°. Heartbeat sikrer, at du altid har den billigst mulige strøm tilgængelig i din husstand.
Et af de vigtigste elementer, når du skal vælge den rigtige solcellemodel, er, at du vælger en pålidelig solcelleleverandør, som kan hjælpe dig med at vælge det helt rigtige produkt. På den måde sørger du for at træffe den bedst mulige beslutning.

Danmarks førende solceller.
Køb solcelleanlæg til din privatbolig.

1KOMMA5° Full Black: Bedst til prisen.
Vi har udviklet vores helt eget solcellepanel, med særligt fokus på effektivitet, holdbarhed og bæredygtig produktion. Billig pris & høj kvalitet:
Top-Con half-cut solcelleteknologi
420 Watt Peak
25 års produktgaranti
30 års ydelsesgaranti
Produceret af 1KOMMA5° med Tysk silicium
Når du handler med os, handler du direkte med producenten - så du får den lavest mulige pris.

SunPower Performance 6 - Den gode mellemvej.
Performance panelet er SunPowers svar på god kvalitet til en god pris - og det er præcis dét, du får med dette panel:
Patenteret shingled cell teknologi
405 Watt Peak
25 års produktgaranti
25 års ydelsesgaranti
– min. 87% ydelse derefter
25 års servicegaranti
Hos 1KOMMA5° er vi eksklusive udbydere af SunPowers produkter i Danmark.

SunPower Maxeon 3 - Verdens bedste solceller.
SunPower er verdens ældste solcelleproducent og har gennem årene sat standarden for kvalitet. Med deres serie af Maxeon paneler får du det bedste af det bedste.
420 Watt Peak
40 års produktgaranti
40 års ydelsesgaranti – min. 88.3% ydelse derefter
40 års servicegaranti.
Hos 1KOMMA5° er vi eksklusive udbydere af SunPower-produkter i Danmark.
Oplev fordelene ved at udnytte solenergi.
Men hvorfor er folk så begejstrede for solenergi? Det er der faktisk en del gode grunde til.
For det første kan en installation af solceller reducere beløbet på dine elregninger betydeligt, da du producerer din egen elektricitet og dermed mindsker din afhængighed af det offentlige elnet. Vores kunder sparer i gennemsnit 9.000 kr. om året på deres strømregning, hvilket over tid udvikler sig til rigtig mange penge. Som et ordsprog lyder: En krone sparet er en krone tjent.
En anden stor fordel er, at solceller øger værdien af din ejendom. I en vurdering, som Realmæglerne har lavet for Finansbureauet, estimeres det, at et 6 kWp solcelleanlæg i god kvalitet vil øge en boligs værdi med op imod 250.000 kr.
Læs mere: Kan solceller betale sig i 2024?
Dertil er der hele miljøvinklen. Ved at benytte solenergi er du med til at gøre noget særligt godt for planeten – solceller har nemlig den eminente fordel, at de ikke udleder nogen former for skadelige drivhusgasser, når de producerer strøm. Med solceller reducerer du dermed dit CO₂-aftryk og bidrager til kampen mod klimaforandringer. Desuden er solenergi vedvarende og ubegrænset – solen vil fortsætte med at skinne i milliarder af år, hvilket gør solceller til en bæredygtig løsning i det lange perspektiv.
Læs mere: Fordele og ulemper ved solceller

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.





Priser og omtale i medier.
Læs vores artikler om typer af solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.