Alt du skal vide om solcelletag.

Er solcelletag det rette valg for dit hjem?

I denne artikel vil vi dække alt, hvad du skal vide om solcelletage. Vi vil se nærmere på, hvad et solcelletag er, hvilke fordele og ulemper det har, og hvilke forskelle der er mellem solcelletage og traditionelle solcelleanlæg. På den måde kan du forhåbentlig få en klarere forståelse, så du kan træffe en informeret beslutning om, hvorvidt et solcelletag er det rette valg for dit hjem.

Nærbillede af et solcelleanlæg på et hustag

Det vigtigste i korte træk.

  • Solcelletag (bygningsintegrerede solceller) integreres direkte i taget, hvilket giver et mere diskret og elegant udseende sammenlignet med almindelige solceller.

  • Solcelletag er omkring 25% dyrere end almindelige solceller.

  • Typisk er solcelletag 5-15% mindre effektive end almindelige solceller.

Solcelletaget er ofte et æstetisk valg.

Mange vælger helt at fravælge solceller til deres hjem, simpelthen fordi de synes, at de traditionelle solcellepaneler forstyrrer husets æstetiske udtryk. For dem, som ønsker at bevare husets stil og samtidig nyde fordelene ved solenergi, kan et solcelletag være løsningen på dette problem.

Solcelletage integrerer nemlig solenergi direkte i taget, hvilket ifølge nogle giver et mere elegant og diskret udseende sammenlignet konventionelle solpaneler.

Som med enhver teknologisk løsning kommer der også ulemper. Solcelletage er markant dyrere at installere end traditionelle solcelleanlæg, og de er også mindre effektive i deres energiproduktion. Det betyder, at du muligvis ikke opnår samme mængde strøm som med almindelige solceller, og at tilbagebetalingstiden vil være længere. Det er derfor vigtigt at veje de æstetiske fordele op imod de økonomiske omkostninger og den potentielt lavere energieffektivitet.

Solcelleanlæg i lyst vejr

Hvad er bygningsintegrerede solceller helt præcist?

Solcelletage kaldes også for bygningsintegrerede solceller – eller BIPV (Building Integrated Photovoltaics). Kort fortalt er solcelletage en avanceret form for solenergi, hvor solcellepanelerne er integreret direkte i bygningens konstruktion. 

I stedet for at blive monteret som separate paneler oven på taget, bliver solcellerne en del af selve tagmaterialet, hvilket mange synes skaber et mere æstetisk og strømlinet udseende.

Bygningsintegrerede solceller fungerer grundlæggende på samme måde som traditionelle solcellepaneler ved at omdanne sollys til elektricitet gennem fotovoltaiske celler. 

Forskellen ligger i, hvordan disse celler er integreret i bygningens struktur. 

I stedet for at blive fastgjort til taget, kan solcellerne være indlejret i tagsten, tagplader eller andre tagmaterialer. På den måde bliver solcellerne en del af bygningens facade eller tag, hvilket minimerer den visuelle forskel, som traditionelle solpaneler ofte skaber.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Hvordan adskiller bygningsintegrerede solceller sig fra almindelige solcellepaneler?

Bygningsintegrerede solceller og traditionelle solcellepaneler er ens på den måde, at begge teknologier udnytter solens energi. Men der er samtidig væsentlige forskelle mellem dem, som kan have indflydelse på dit valg af solceller – afhængigt af hvad dine behov og præferencer er. 

Derfor har vi lavet en kort sammenligning af de to typer solceller på nogle af de mest væsentlige parametre. Se sammenligningen til venstre.

Skema over solcelletag vs. solceller

Fordele og ulemper ved et solcelletag.

At investere i et solcelletag kan være en spændende og bæredygtig beslutning for mange boligejere. Men inden man laver en så betydelig investering, er det rart at kende til fordelene og ulemperne ved den teknologi, som man er ved at vælge.

Derfor tager vi i dette afsnit et kig på, hvilke fordele og ulemper der er ved et solcelletag. Vi kommer udelukkende til at berøre fordele og ulemper ved denne specifikke variant af solenergi, så hvis du vil blive klogere på fordele og ulemper ved solceller generelt, har vi også skrevet en separat artikel om dette.

Kaffekop og bog på bord

Fordele ved et solcelletag

Lad os starte med de positive aspekter, som et solcelletag tilbyder. Og her er der ikke nogen grund til at lægge fingrene imellem. Udseendet er selvfølgelig den helt store fordel, som bygningsintegrerede solceller kommer med.

En æstetisk tiltalende løsning

For mange er æstetik lige så vigtig som funktionalitet, og her kommer solcelletage ind som en attraktiv løsning. De smelter harmonisk sammen med tagmaterialerne, hvilket giver et mere strømlinet udseende, som mange finder visuelt tiltalende. For dem, der ønsker at bevare husets oprindelige charme uden de synlige solcellepaneler – som kan opfattes som forstyrrende – er dette en kæmpe gevinst.

En anden stor fordel er, at du med et solcelletag formentlig kan se frem til, at din bolig stiger i værdi. Der er allerede flere undersøgelser, som understøtter påstanden om, at boliger med solceller generelt er mere værd end boliger uden solceller. En undersøgelse fra Boligsiden viser f.eks., at boliger med solceller sælges for godt 3.000 kroner mere pr. m2 end boliger uden. Samtidig viser en vurdering, som Realmæglerne har lavet for Finansbureauet, at et 6 kWp solcelleanlæg i god kvalitet vil øge en boligs værdi med op imod 250.000 kr.

Med solcelletage, som tilbyder en for mange mere æstetisk tiltalende løsning, er det slet ikke utænkeligt, at boliger med solcelletage vil opleve en lignende eller endda større værdistigning, da mange købere vil sætte pris på det integrerede og æstetiske design.

Hus med solceller og lidt have

Ulemper ved et solcelletag

Selvom solcelletage har flere fordele, er der også nogle væsentlige ulemper, du bør være opmærksom på.

Den første er prisen. Bygningsintegrerede solceller er nemlig væsentlig dyrere end almindelige solcellepaneler. 

Konkret kan du regne med at skulle betale omkring 25% mere for et solcelletag med bygningsintegrerede solceller end for et helt almindeligt solcelleanlæg. Den primære grund til, at solcelletage er så meget dyrere, er, at de er væsentligt mere komplicerede at installere sammenlignet med almindelige solceller.

En anden udfordring er, at solcelletage er mindre effektive end de traditionelle paneler. Som tommelfingerregel yder bygningsintegrerede solceller et sted mellem 5-15% mindre end almindelige solceller. 

Det betyder, at du ikke får samme mængde energi ud af dit solcelletag, som du ville få med almindelige solcellepaneler. Den lavere effektivitet kan forlænge tilbagebetalingstiden på din investering og reducere de økonomiske besparelser, du kan forvente at opnå.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Hvad koster et solcelletag?

Men hvor meget koster det så?

Med bygningsintegrerede solceller kan du regne med en pris på omkring 2.000-4.000 kr./m2 inklusive montering. Den endelige pris afhænger af monteringens kompleksitet, om du ønsker et batteri eller ej, og hvilken type solcelletag du vælger.

Har du f.eks. et tagareal på 150m2, starter prisen altså typisk på 300.000 kr. 

Tilbagebetalingstiden på et solcelletag.

Når du overvejer at investere i et solcelletag, er en af de vigtigste faktorer at tænke på, hvor lang tid det vil tage, før din investering har tjent sig hjem. Tilbagebetalingstiden vil nemlig være en del længere end hos traditionelle solceller – dels fordi effektiviteten er en smule ringere, men også fordi solcelletaget vil være dyrere end et tilsvarende anlæg med almindelige solcellepaneler.

Lad os tage et kig på et konkret eksempel for at forstå, hvordan tilbagebetalingstiden kan se ud sammenlignet med traditionelle solceller:

Solcelleanlæg på hustag i lyst vejr

Eksempel: Solcelletag vs. almindelige solceller

Lad os sige, at du installerer et solcelletag til 200.000 kr. 

Årlig elproduktion:

  • Et almindeligt solcelleanlæg på 5 kW producerer 5.000 kWh om året. (Dette vil dog også koste markant mindre end 200.000, men det ser vi bort fra, for eksemplets skyld)

  • Et solcelletag med 10% mindre effektivitet vil derfor producere:5.000 kWh × 0,90= 4.500 kWh/år.

Årlig besparelse + indtægt fra salg af overskudsstrøm:

  • Elpris: 2,92 kr./kWh.

  • Egenproduktion dækker 90% af dit forbrug pga. batteriet: 4.500 kWh × 90% × 2,92 kr./kWh = 11.826 kr.

  • Årlig indtægt fra salg af overskudsstrøm: 500 kWh × 0,8 kr. pr. kWh = 400 kr.

  • Samlede besparelser + indtægter: 11.826 kr. + 400 kr. = 12.226 kr.

Tilbagebetalingstid:

200.000 kr. / 12.226 kr./år = ca. 16,4 år.

I dette tilfælde vil tilbagebetalingstiden på dit solcelletag altså være omkring 16,4 år. Et tilsvarende anlæg med almindelige solceller vil kun have en tilbagebetalingstid på ca. 12 år.

Er et solcelletag det rette for dig?

Er et solcelletag det rette valg for dig? Hvis du vægter æstetik højt og er villig til at investere mere for at opnå en mere integreret og stilfuld energiløsning, kan et solcelletag være værd at overveje. 

Men hvis din primære bekymring er at maksimere energieffektiviteten og minimere omkostningerne, kan traditionelle solcellepaneler være et bedre valg.

Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dine behov og din bolig, er du velkommen til at booke et møde med en af vores erfarne energirådgivere. Vores eksperter kan hjælpe dig med at analysere dine energibehov, sammenligne de forskellige muligheder og finde den bedste løsning, der passer til både dig, dit budget og dine æstetiske præferencer.

Famili, der hygger i en sofa

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.