Det vigtigste i korte træk.
Polykrystallinske solceller er én af de tre overordnede typer af solcellepaneler.
Det specielle ved polykrystallinske solceller er deres opbygning. De består af mange små siliciumkrystaller, der smeltes sammen for at danne et solcellepanel.
Polykrystallinske solceller er specielt kendetegnet ved deres karakteristiske blå udseende og deres lave pris.
Selvom polykrystallinske solceller er billigere end f.eks. monokrystallinske solceller, vil de sjældent være det oplagte valg grundet deres lavere effektivitet.
Hvad er polykrystallinske solceller?
Polykrystallinske solceller er én af de tre overordnede typer af solcellepaneler. De to øvrige er monokrystallinske solceller og tyndfilmssolceller.
Ligesom de to øvrige solcelletyper er polykrystallinske solceller opbygget af krystallinsk silicium, og grundlæggende fungerer de på samme måde – ved at omdanne solenergi til elektricitet gennem den fotovoltaiske effekt.
Læs mere: Den store guide til solenergi
Men her stopper lighederne også. Der er nemlig flere afgørende forskelle, hvor polykrystallinske solceller adskiller sig fra sine "solcellesøskende." En af forskellene afsløres i navnet, hvor ordet 'poly' kommer fra græsk og betyder ‘mange’ eller ‘meget’.
I tilfældet med polykrystallinske solceller refererer "poly" til, at de – modsat monokrystallinske solceller – er opbygget af flere siliciumkrystaller per celle.
Denne særlige opbygningsform giver polykrystallinske solceller deres unikke og karakteristiske udseende. Fordi panelerne er opbygget af flere krystalstrukturer, får de en karakteristisk blå farve, der kan have mange nuancer, alt afhængigt af lysindfaldet.
Læs mere: Hvilken solcelletype skal jeg vælge?
Sådan er polykrystallinske solceller bygget op.
Polykrystallinske solceller består, som nævnt, af mange små siliciumkrystaller, der smeltes sammen for at danne et solcellepanel. Under fremstillingsprocessen omdannes silicium til flere krystaller, som derefter samles i én enkelt blok.
Dette giver panelet den karakteristiske blålige farve og betyder samtidig, at der er mere synlige grænser mellem de enkelte krystaller.
Produktionen af polykrystallinske solceller kræver mindre energi end f.eks monokrystallinske solceller, hvilket gør dem til et billigere alternativ. De har dog også en lavere effektivitet.
Fordele og ulemper ved polykrystallinske solceller.
Inden du investerer dine hårdt optjente penge, er det vigtigt at få et klart billede af, hvad polykrystallinske solceller kan tilbyde, og på hvilke parametre de måske ikke kan efterleve dine forventninger.
Som med så meget andet byder de naturligvis både på fordele og ulemper.
Lad os se nærmere på, hvad der gør polykrystallinske solceller attraktive, og hvilke faktorer der kan udgøre udfordringer.
Fordele ved polykrystallinske solceller:
Den lave pris
Prisen er polykrystallinske solcellers helt store fordel. De er nemlig en del billigere end f.eks. monokrystallinske solceller, hvilket gør dem til en økonomisk attraktiv løsning på den korte bane.
Lavt miljømæssigt fodaftryk
Som nævnt kræver produktionen af polykrystallinske solceller mindre energi end andre solcelletyper. Det betyder, at det miljømæssige fodaftryk fra produktionen også bliver mindre, hvilket gør dem til et ekstra bæredygtigt valg – ud over de miljømæssige fordele, som solceller i forvejen har.
God holdbarhed
Polykrystallinske solceller er også kendetegnet ved deres robusthed og langvarige ydeevne. De kan modstå forskellige vejrforhold og fortsætter med at producere elektricitet effektivt i mange år, hvilket gør dem til en langsigtet og sikker investering.
Ulemper ved polykrystallinske solceller
Lav effektivitet
Den helt store ulempe ved polykrystallinske solceller er, at de er mindre effektive end monokrystallinske solceller. Typisk vil polykrystallinske solceller have en effektivitet på 14-16%, mens monokrystallinske solceller ligger noget højere med en effektivitet på op til 23%. Den relativt store effektivitets-forskel gør, at selvom de polykrystallinske solceller er billigere at købe, bliver besparelserne også en del mindre.
Den 'levende' overflade er en æstetisk udfordring
Opbygningen af polykrystallinske solceller giver en mere blålig og ‘levende’ overflade på solcellepanelerne. Dette udtryk er noget, der ikke falder i alles smag.
Er polykrystallinske solceller det rette for dig?
Når du overvejer at investere i solceller, kan polykrystallinske solceller virke attraktive på grund af deres lavere pris.
Denne økonomiske fordel kan dog være misvisende, når man tager deres lavere effektivitet i betragtning. Polykrystallinske solceller producerer mindre elektricitet pr. kvadratmeter sammenlignet med monokrystallinske solceller, hvilket betyder, at du skal installere flere paneler for at opnå samme energiproduktion.
For den almindelige forbruger kan de langsigtede besparelser ved polykrystallinske solceller derfor være for små til at opveje den lavere anskaffelsespris.
Hos 1KOMMA5° Danmark har vi derfor valgt kun at sælge monokrystallinske solceller, da deres højere effektivitet giver større besparelser over tid. Vi mener, at de er det bedste valg for den private forbruger.
Ved at investere i monokrystallinske solceller får du en mere effektiv og økonomisk løsning, der giver bedre langsigtede resultater. Vi tror på, at kvalitet og ydeevne er afgørende for at opnå maksimal værdi og bæredygtighed, hvilket gør monokrystallinske solceller til det mest fordelagtige valg for dit hjem.
Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Interesseret i at høre mere?
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.
Priser og omtale i medier.
Læs vores artikler om typer af solceller:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.