Regler og lovgivning

Skat af solceller: Alt du skal vide om beskatningsregler.

Solceller og skat kan virke som en tør kombination, men forståelse af beskatningsregler er afgørende for din økonomi på kort og lang sigt. Læs med og bliv rustet til at navigere i dine skatteforpligtelser omkring solcelleinvesteringer.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

10 min
image missing

Solceller og skat.

Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis er det mest sexede emne, men det ændrer ikke på, at det er vigtigt at kende til de regler, der er omkring beskatning af solcelleanlæg og produktionen af strøm fra solceller.

Mens solenergi repræsenterer en grøn og bæredygtig fremtid, kan manglende forståelse af skatte-aspekterne ved solcelleinvesteringer resultere i unødvendige bekymringer og ubehagelige overraskelser.

Derfor har vi ét ambitiøst mål med dette blogindlæg: At udstyre dig med den nødvendige viden om din solcelleinvestering og forstå, hvordan skattelovgivningen kan påvirke din økonomi på både kort og lang sigt.

Hvordan beskattes solceller?

Selvom spørgsmålet er relativt simpelt, er svaret desværre lidt mere kompliceret. 

Hvordan solceller beskattes, afgøres nemlig af, hvornår dit solcelleanlæg er købt, og hvorvidt det er tilsluttet forsyningsnettet eller ej.

Lad os starte med det mest simple scenarie: At du ejer et solcelleanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningsnettet. 

I dette tilfælde skal du nemlig ikke betale skat af den energi, du producerer. Du skal dog huske, at det også betyder, at du ikke kan afskrive eller fratrække udgifterne til opstilling og drift af anlægget.

Hvis du ejer - eller har andele i - et solcelleanlæg, der er tilsluttet forsyningsnettet, er historien en lidt anden. Her skal du - muligvis - betale skat af den strøm, som anlægget producerer. Du kan ligeledes risikere at blive beskattet af anlægget ved salg af din bolig, hvis det er købt efter den gamle ordning for solceller.

Sådan fungerer salg af strøm fra solceller

Hvorvidt du skal betale skat af den producerede strøm eller ej, afhænger af, hvilken beskatningsordning dig og dit anlæg hører under. Om du kan benytte den ene eller anden ordning, afhænger af, hvornår du har købt solcelleanlægget.

Den 20. november 2012 trådte der nemlig nye skatteregler i kraft for solceller. Så har du købt et solcelleanlæg efter denne dato, er der ikke noget at rafle om. I så fald skal du benytte det, som kaldes for Den skematiske ordning eller standardmetoden.

Har du derimod købt dit solcelleanlæg før den 20. november 2012, har du to valgmuligheder:

  1. Du kan vælge også at bruge den skematiske ordning

  2. Men du kan også vælge at bruge Virksomhedsordningen, også kaldet den regnskabsmæssige metode

Husk at tilføje dine solceller i BBR
Solceller på tag

Den skematiske ordning.

Med den skematiske ordning kan du sælge strøm skattefrit til elnettet for op til 7.000 kr. Hvis der er flere ejere af solcelleanlægget - hvis du f.eks. ejer det med din ægtefælle - vil I kunne lægge jeres fradrag sammen.

Der er altså ikke specielt stor risiko for, at du vil skulle betale skat af produktionen, da det er de færreste, som producerer strøm i disse mængder. Når du skal udregne, hvor meget du har solgt strøm for, skal du vide, at du får 60 øre pr. kWh (de første 10 år - hernæst 40 øre pr. kWh), når du sælger det til el-nettet.

Skal man søge tilladelse til at opsætte solceller?

 Hvad er kWh?

kWh er en forkortelse for kilowatt-time og er en mængdeangivelse for forbrug af elektricitet.

Når vi skal måle elektricitet, benytter vi enheden watt. Watt er et udtryk for strømmens effekt eller kraft – for eksempel angives elektriske apparaters ydeevne i watt. Ligesom vi kender det fra vægtsystemet, hvor kilogram (kg) er 1.000 gram, er kilowatt (kW) 1.000 watt.

Læs mere om kWh her.

Sælger du for mere end 7.000 kr. strøm om året, beskattes du med 60% af beløbet over de 7.000 kr. Har du f.eks. solgt strøm for 8.000 kr., skal du altså betale 60% af de sidste 1.000 kr.

Når din indkomst på salg af strøm overstiger 7.000 kr., skal det registreres i både forskudsopgørelse og årsopgørelse.

  • I forskudsopgørelsen er det rubrik 250

  • I årsopgørelsen skal du udfylde rubrik 20, når året er gået

Bruger du den skematiske ordning, har solcelleanlægget ingen skatteteknisk rolle ved salg af dit hus.

Læs mere om den skematiske ordning.

Virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er den anden ordning, der kan benyttes, hvis du har købt dit solcelleanlæg før den 20. november 2012. Det betragtes som en lidt mere lukrativ ordning, og hvis du benytter dig af den, har du ret til at gøre det i hele anlæggets levetid.

Du har faktisk slet ikke mulighed for at skifte til den skematiske ordning. Dog vil anlægget automatisk overgå til den skematiske ordning, hvis du sælger boligen og anlægget derfor får ny ejer.

Benytter du dig af virksomhedsordningen, skal du betale skat af al den strøm, som produceres - både den du selv bruger, og den du sælger videre. Med virksomhedsordningen får du 60 øre per kWh, som du sælger i hele anlæggets levetid.

Det, som er med til at gøre virksomhedsordningen særligt attraktiv, er, at du kan trække alle dine udgifter til solcelleanlægget fra i skatteopgørelse og samtidig kan du afskrive anlæggets købesum med op til 25% om året.

Det betyder, at man i mange tilfælde ikke vil skulle betale skat af sin produktion, da udgifter og afskrivninger vil udligne for produktionens værdi.

Du skal registrere dit overskud eller underskud i den udvidede selvangivelse, som er en selvangivelse for erhvervsdrivende:

  • Overskud: Skriv det i din udvidede selvangivelse eller årsopgørelse rubrik 111.

  • Underskud: Skriv det i din udvidede selvangivelse eller årsopgørelse rubrik 112. Så længe du afskriver på anlægget, vil du formentlig have underskud.

Læs mere om virksomhedsordningen.

Book et møde med en rådgiver fra 1KOMMA5°

Hvordan afskrives solcelleanlæg?

Som nævnt er der altså nogle solcelleejere, som har mulighed for at afskrive solcelleanlæggets købesum med op til 25% om året, indtil hele investeringen er afskrevet.

Det gælder for de solcelleejere, som har fået leveret deres solcelleanlæg i perioden 30. maj 2012 til og med 31. december 2013.

Hvis du har haft denne mulighed, ville du kunne have lavet afskrivninger på 115% af anskaffelsessummen inkl. montering. Så hvis solcelleanlægget kostede 125.000 kr., ville afskrivningsgrundlaget være 143.750 kr.

Her kan du se et eksempel på afskrivningen af et solcelleanlæg købt til 125.000 kr.

ÅrAfskrivningsgrundlagAfskrivning (25%)Restværdi efter afskrivning
1143.750 kr35.937,50 kr 107.812,50 kr
2107.812,50 kr26.953,13 kr 80.859,38 kr
380.859,38 kr 20.214,84 kr 60.644,53 kr
460.644,53 kr 15.161,13 kr 45.483,40 kr
545.483,40 kr11.370,85 kr34.112,55 kr
634.112,55 kr8.528,14 kr25.584,41 kr
725.584,41 kr6.396,10 kr19.188,31 kr
819.188,31 kr4.797,08 kr14.391,23 kr
914.391,23 kr3.597,81 kr10.793,42 kr
1010.793,42 kr2.698,36 kr8.095,06 kr

Beskatning af solcelleanlæg ved salg af hus.

Om du bliver beskattet af dit solcelleanlæg ved salg af hus, afhænger igen af, hvilken ordning du benytter dig af.

Benytter du dig af den skematiske ordning, har du ikke noget at bekymre dig om. Du vil nemlig ikke blive beskattet af dit solcelleanlæg, hvis du sælger dit hus.

Men er dit solcelleanlæg omfattet af virksomhedsordningen, bliver du beskattet af en eventuel gevinst på det, da det betragtes som personlig indkomst. 

Det betyder altså helt konkret, at du skal betale skat af den forskel, der er mellem salgsprisen på anlægget, og den pris som anlægget er nedskrevet til. Sælger du f.eks. anlægget til 60.000 kr., og det samtidig er nedskrevet til 30.000 kr., skal du betale skat af 30.000 kr.

Har du underskud ved salget, kan du trække beløbet fra i skat.

Fortjenesten angives i rubrik 111 på den udvidede selvangivelse. Har du underskud ved salget, anføres det i rubrik 112.

Læs om reglerne for udvidelse af solcelleanlæg

Vi er eksperter i solceller og hjælper dig på rejsen mod en grønnere fremtid.

Hos 1KOMMA5° Danmark elsker vi mennesker, der går forrest og tager ansvar for den grønne omstilling. Derfor ønsker vi også at gøre det så nemt som overhovedet muligt at tage aktive valg, som er med til at værne om vores planet.

Vi er eksperter i solceller, og vi står klar til at guide dig gennem hele processen fra start til slut. Vi tilbyder omfattende assistance og rådgivning, så du kan navigere gennem kompleksiteten af solcelleprojekter med lethed.

Kontakt os i dag for at modtage et uforpligtende tilbud på dit solcelleanlæg med både batteribank og inverter.

Prøv vores prisberegner og få et tilbud i dag