Tilskud til energiforbedringer i 2025.

Der er heldigvis mange danskere, som løbende kigger på, hvordan de kan energiforbedre deres hjem. Hvis du er én af de danskere, vil du garanteret gerne vide, hvilke tilskud du har mulighed for at søge. Energiforbedringer kan nemlig være en stor investering.

Derfor har vi samlet et overblik over, hvilke tilskud der findes til energiforbedringer i 2025 – både for privatpersoner og virksomheder.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Det vigtigste i korte træk.

  • Der findes fem tilskudsordninger til privatpersoner i 2025: Energirenoveringspuljen, Varmepumpepuljen, Håndværkerfradraget, Skrotningsordningen og Afkoblingsordningen.

  • Virksomheder kan søge støtte gennem Erhvervspuljen og Fjernvarmepuljen. 

  • Ordningerne er en del af Danmarks strategi for grøn omstilling og har til formål at reducere energiforbruget og CO2-udledningen i både private boliger og virksomheder.

Tilskud til energiforbedringer som privatperson.

I takt med det stigende fokus på grøn omstilling, energieffektivitet og stigende elpriser, ønsker flere og flere danskere at energirenovere deres hjem og forbedre deres energimærkning.

For at gøre det endnu mere attraktivt, er der etableret flere tilskuds- og støtteordninger, som skal gøre det mere økonomisk overskueligt at foretage energiforbedringer på sin bolig.

Skal du lave energiforbedringer på din bolig i 2025? 

Så kan du måske benytte dig af én eller flere af disse fem tilskuds- og støtteordninger:

  1. Energirenoveringspuljen

  2. Varmepumpepuljen

  3. Håndværkerfradraget

  4. Skrotningsordningen

  5. Afkoblingsordningen

Kaffekop og bog på bord med sollys

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er en statslig støtteordning, der blev etableret i 2023 som en del af den tidligere Bygningspulje. Puljen har til formål at støtte energiforbedrende renoveringer i danske helårsboliger og er en del af en samlet bevilling på 825 millioner kroner frem til 2026. Heraf forventes ca. 30% at gå til Energirenoveringspuljen.

Tilskudsordningen dækker fem hovedområder: isolering, ventilation, vandbåret rumvarme, energimærkning og vinduer. 

Under isolering kan der søges støtte til både facadeisolering, efterisolering af tag og loft samt forbedringer af terrændæk. For ventilation gives der tilskud til etablering af mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding, mens der under kategorien vandbåret rumvarme kan søges støtte til at erstatte el-baseret opvarmning med vandbaserede systemer. 

Vinduesprojekter kan omfatte udskiftning af ovenlysvinduer, etablering af forsatsvinduer eller udskiftning af eksisterende facadevinduer.

Hus med solceller og lidt have

Krav til Energirenoveringspuljen

Hvis du gerne vil have tilskud fra puljen, skal du og dit hus leve op til fem følgende krav:

  1. Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv være ejer af boligen.

  2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden energimærket blev udstedt.

  3. Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.

  4. Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt.

  5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Støttebeløbet beregnes typisk pr. kvadratmeter, og det endelige tilskud afhænger derfor af projektets omfang. Ansøgningsprocessen foregår gennem Energistyrelsens ansøgerportal, hvor midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Det er værd at bemærke, at tilskuddet først udbetales, når projektet er gennemført og dokumenteret. 

Behandlingstiden for godkendte ansøgninger er typisk 1-2 måneder, og der kan derefter være op til fem måneders ventetid på selve udbetalingen.

Energirenoveringspuljen åbner igen den 19. februar 2025.

Familie i køkken med sollys ind ad vinduet

Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen er en tilskudsordning for dig, der ønsker at gå fra el-opvarmning eller gas- olie- og træpillefyr til varmepumpe. Hvis du skifter fra en af ovenstående varmekilder til enten en jordvarmepumpe eller luft-til-vand varmepumpe, får du et fast beløb i tilskud afhængigt af, hvilken type varmepumpe du vælger.

Ved et skifte til luft-til-vand varmepumpe ydes der tilskud på 17.000 kr., mens et skifte til en jordvarmepumpe belønnes med et tilskud på 27.000 kr.

For at få del i Varmepumpepuljen, skal du og din bolig leve op til disse fem krav:

  • Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje boligen.

  • Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr).

  • Dit hus må ikke være placeret i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

  • Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud.

  • Du ønsker en luft-til-vand varmepumpe eller en væske-til-vand varmepumpe (også kaldet jordvarme).

Varmepumpepuljen åbner igen den 25. februar 2025.

Varmepumpe

Håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget genindføres i 2025. I forbindelse med relanceringen af håndværkerfradraget blev der lagt vægt på, at det var et “grønt håndværkerfradrag” med særlig fokus på grøn istandsættelse af hjemmet – herunder energibesparende forbedringer.

Det betyder altså, at du kan få fradrag for nogle af de lønudgifter, du har i forbindelse med de energiforbedrende tiltag – det kunne f.eks. være at installere solceller på dit tag.

Det maksimale fradrag er 8.600 kr. pr. person, for op til 2 personer i husstanden, altså samlet set 17.200 pr. husstand. For at opnå dette skal du regne med at have udgifter for minimum 3-4 gange fradragets størrelse. 

Håndværkerfradraget trådte i kraft den 1. januar 2025 og løber frem til 2028.

Nærbillede af solceller på hustag

Skrotningsordningen

Skrotningsordningen er en statslig tilskudsordning, der blev etableret som en del af Energiaftalen 2018 med det formål at reducere CO2-udledningen fra private boliger.

Ordningen giver dig mulighed for at få et tilskud på 25.000 kroner, hvis du udskifter dit eksisterende olie-, gas- eller træpillefyr med en varmepumpe på abonnement.

Det betyder, at du lejer varmepumpen i stedet for at købe den, hvilket fjerner den store indledende investering på 80.000-120.000 kroner, hvilket en varmepumpe typisk koster.

Hvilke leverandører findes?

For at kunne benytte ordningen, skal din bolig på ansøgningstidspunktet være opvarmet af et olie-, gas- eller træpillefyr, og den nye varmepumpe skal lejes gennem en energitjenesteleverandør, der er prækvalificeret af Energistyrelsen

Der findes i øjeblikket otte godkendte leverandører:

Det er leverandøren, der står for at søge tilskuddet, hvilket gør processen enkel for dig. Besparelsen fra tilskuddet bliver typisk fratrukket i enten abonnementet eller førstegangsydelsen, afhængigt af den individuelle aftale med leverandøren.

Det er muligt at ansøge om tilsagn fra den 27. januar 2025.

Billede af familie i indkørsel

Afkoblingsordningen

Overvejer du at udskifte dit gasfyr med en mere miljøvenlig varmekilde? 

Med Afkoblingsordningen kan du spare et gebyr på 8.000-10.000 kroner, hvilket du normalt skal betale for at få afkoblet dit gasfyr. Staten har afsat ca. 100 millioner kroner årligt, hvilket kan finansiere afkobling af gasfyr i omkring 70.000 husstande.

For at kunne benytte ordningen, skal du opfylde tre enkle krav: 

  1. Du skal være privat boligejer eller udlejer af boliger.

  2. Dit årlige gasforbrug skal ligge mellem 100-6.000 m3.

  3. Du må ikke have CVR-numre på adressen, der har modtaget mere end 1.500.000 kroner i minimumsstøtte de seneste tre regnskabsår. 

Billede af familie i indkørsel

En simpel proces

Ansøgningsprocessen er enkel – når du har aftalt installationen af din nye varmekilde, skal du blot opsige din gasforsyning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at puljen følger først-til-mølle-princippet, og at du ikke kan få tilskud med tilbagevirkende kraft. Du skal derfor vente med at opsige din gasforsyning, indtil puljen er åben. 

Efter opsigelsen skal din gasmåler slutaflæses, enten via fjernaflæsning eller manuel indberetning, hvorefter du modtager en slutopgørelse, inden gasmåleren og -ledning fjernes. 

Der er ingen krav til, hvilken ny varmekilde du vælger. Hvis du overvejer en varmepumpe, kan du med fordel kombinere Afkoblingsordningen med enten Varmepumpepuljen eller Skrotningsordningen, så du opnår yderligere økonomisk støtte til din del af den grønne omstilling.

Ordningen løber frem til 2026 og åbner hvert år i januar med nye midler.

Varmepumpe

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Tilskud til energiforbedringer som virksomhed.

Men det er ikke kun privatpersoner, der kan få tilskud til energiforbedringer. Det kan virksomheder også. Der er dog ikke helt lige så mange tilskudsordninger til virksomheder, som der er til private.

Som virksomhed i 2025 er der således “kun” to relevante tilskudsordninger at kigge på:

  1. Erhvervspuljen

  2. Fjernvarmepuljen (Kun relevant for fjernvarmevirksomheder)

Erhvervspuljen

Erhvervspuljen er en tilskudsordning til virksomheder, der ønsker at foretage energiforbedringer, som enten nedsætter energiforbruget og/eller CO2-udledningen. 

I 2025 er der afsat 300 millioner til Erhvervspuljen.

Du kan få tilskud til de fleste energiforbedrende projekter. Det kan f.eks. være:

  • Udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme.

  • Udskiftning af ældre belysning til LED.  

  • Intern udnyttelse af overskudsvarme.

Der ydes dog desværre ikke tilskud til solceller.

Energitiltag til erhverv

Støtter dine energi- og CO2-besparende projekter

Erhvervspuljen støtter dine energi- og CO2-besparende projekter med op til 50%. Jo større en besparelse der skabes, jo større et tilskud kan du få. Du kan søge om minimum 10.000 kr. og få op til 112 millioner kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed.

Størrelsen på tilskuddet beregnes enten pr. sparet kWh eller pr. sparet ton CO2.

Projekterne støttes således med enten:

  • 10 øre pr. sparet kWh pr. år over tiltagets levetid.

  • 500 kr. pr. sparet ton CO2 pr. år over tiltagets levetid.  

Når du søger støtte til din virksomhed, afgør virksomhedens størrelse, hvor stor en procentdel af de tilskudsberettigede udgifter du kan få dækket:

  • Små virksomheder: Op til 50%.

  • Mellemstore virksomheder: Op til 40%.

  • Store virksomheder: Op til 30%. 

Energistyrelsen åbner for nye ansøgning d.3 februar 2025.

Billede af familie i indkørsel

Fjernvarmepuljen

Fjernvarmepuljen er en tilskudsordning, der er målrettet fjernvarmevirksomheder, som leverer varme til kunder i Danmark. Det er altså ikke en pulje, som alle virksomheder kan søge – ligesom den heller ikke kan søges som privatperson.

Fjernvarmepuljen kan dog i sidste ende komme både virksomheder og privatpersoner til gode. Den har nemlig til formål at udbrede alternative varmeløsninger til olie- og gasfyr. Det betyder, at flere mennesker vil have adgang til billigere og mere bæredygtig varme.

Fjernvarmepuljen giver tilskud til såkaldte “konverteringsprojekter”, hvor energieffektive fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme.

Tilskuddet er et fast beløb på op til 20.000 kr. for hvert olie- eller gasfyr, der bliver udskiftet, så længe antallet af udskiftninger opfylder minimumskravet. Minimumskravet betyder, at der skal være nok udskiftninger i projektområdet, for at projektet økonomisk går i nul. Det vil sige, at de samlede indtægter og udgifter over hele projektets levetid, inklusive tilskud fra Fjernvarmepuljen, er i balance.

Fjernvarmepuljen åbner for ansøgninger den 27. januar 2025. Budgettet inkl. bortfald er 197 mio. kr.

Varmepumpe

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.