Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning fra staten til ejere af helårsboliger, så de kan lave energiforbedrende renoveringer af deres boliger.
Der er afsat 825 millioner kr. i perioden 2024-2026 til Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen samlet, hvor det i snit forventes, at 30 % af beløbet allokeres til Energirenoveringspuljen.
Energirenoveringspuljen er åben fra d. 27. januar 2026
Energirenoveringspuljen er en statslig støtteordning, der giver økonomisk tilskud til energiforbedringer i helårsboliger inkl. ejerforeninger. Der gives tilskud til energiforbedringer som:
Isolering (facadeisolering, efterisolering)
Ventilationsanlæg
Vandbåret rumvarme
Energimærke
Vinduer
Energirenoveringspuljen er en afløser for Bygningspuljen, som blev opsplittet i to puljer i sommeren 2023. Den anden pulje er Varmepumpepuljen, der giver tilskud til etablering af varmepumper, hvis du udskifter dit oliefyr, gasfyr eller træpillefyr.
Læs mere: Få tilskud til varmepumpen i Varmepumpepuljen 2026
I perioden 2024 til 2026 er der afsat 825 millioner kr., som skal fordeles mellem Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen. Fremadrettet er det planen, at 30 % af det samlede beløb skal gå til Energirenoveringspuljen.

Energirenoveringspuljen åbnede d. 27. januar 2026. Puljen er åben for ansøgninger indtil alle midlerne i puljen er blevet opbrugt.
Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilken type projekt du søger støtte til, og hvor stort projektet er.
I de fleste tilfælde beregnes tilskuddet som et bestemt beløb pr. kvadratmeter. Derfor skal du altså gange tilskudssatsen med det antal kvadratmeter, dit renoveringsprojekt omhandler, for at finde ud af, hvor meget du kan få i tilskud fra Energirenoveringspuljen.
Til nogle projekter – f.eks. tilskud til energimærkning eller etablering af balanceret mekanisk ventilationsanlæg – er tilskuddet sat til et fast beløb.

Hvis du synes, at Energirenoveringspuljen lyder interessant, er du sikkert også nysgerrig efter at høre, hvad det mon kræver for at kunne få tilskud.
Hvis du gerne vil have tilskud fra puljen, skal du og din bolig leve op til fem følgende krav:
Din bolig skal være en helårsbolig, og du skal selv eje boligen.
Din bolig skal have et gyldigt energimærke i kategorien D, E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer af boligen, siden energimærket blev udstedt.
Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.
Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt.
Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Der er overordnet fem forskellige typer projekter, du kan søge om tilskud til fra Energirenoveringspuljen. Hvis du planlægger flere projekter – f.eks. både at isolere facaden og udskifte vinduer – kan du søge tilskud til flere projekter samtidig
For at give en mere konkret idé om, hvad projekterne kan indebære, kommer her en komplet liste fra Energistyrelsen.
Du kan søge tilskud til forskellige typer af isoleringsprojekter:
Udvendig isolering af ydervæg: Du kan søge tilskud til udvendig isolering af massive ydervægge og lette ydervægge. Der gives ikke tilskud til kælderydervægge og hulmure.
Efterisolering af tag og loft: Du kan søge tilskud til efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, uopvarmet loftsrum, flade tage og skråvægge direkte mod tag.
Efterisolering af terrændæk: Du kan søge tilskud til efterisolering af terrændæk. Terrændæk er betegnelsen for en gulvkonstruktion mod jord. Der gives ikke tilskud til efterisolering af kældergulve eller krybekældere
Ændring af krybekælder til terrændæk: Du kan søge tilskud til at nedlægge din krybekælder og etablere et velisoleret terrændæk i stedet.

Mekanisk ventilationsanlæg: Du kan søge tilskud til at etablere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis der i forvejen er etableret mekanisk udsugning uden varmegenvinding (f.eks. udsugning på badeværelset), eller hvis der ikke er et ventilationsanlæg. Fordelen ved at etablere et ventilationsanlæg med varmegenvinding er, at det giver et bedre indeklima ved at skabe udluftning i dit hus, uden at du får det samme varmetab, som når du åbner vinduer eller døre.

Vandbåret rumvarme (Radiator og gulvvarme): Opvarmer du dit hus med el-radiatorer eller el-gulvvarme, og ønsker du at etablere vandbåret rumvarme – altså rør, der fører varmt vand til dine radiatorer eller gulvvarme – kan du søge tilskud gennem Energirenoveringspuljen. Der gives ikke tilskud til at udskifte et eksisterende fordelingsanlæg baseret på vandbåret rumvarme eller til at etablere en varmepumpe. Ønsker du at søge tilskud til en varmepumpe, skal du søge gennem Varmepumpepuljen her.

Du kan søge tilskud til dit eksisterende energimærke, hvis:
Du søger og får tilskud til et eller flere af de andre tiltag, der gives tilskud til.
Dit samlede tilskud fra Energirenoveringspuljen er mellem 5.000 kr. og 10.000 kr.
Du har selv betalt for energimærkningen. Det skal dokumenteres ved at vedhæfte faktura med samlet beløb og dato for betaling.
Energimærket er maksimalt 24 måneder gammelt fra ansøgningstidspunktet.
Energimærket er udarbejdet med en bygningsgennemgang.

Du kan søge tilskud til udskiftning af forskellige vinduestyper:
Ovenlysvinduer: Du kan søge tilskud til udskiftning af eksisterende ovenlysvinduer. Der gives ikke tilskud til at etablere nye ovenlysvinduer.
Forsatsvinduer: Du kan søge tilskud til udskiftning af eksisterende eller til etablering af nye forsatsrammer. Forsatsramme er betegnelsen for en-, to- eller trelags-ruder, der er monteret på indersiden af facadevinduet. Du kan også vælge at udskifte hele vinduet til et vindue med koblet ramme.
Facadevinduer: Du kan søge tilskud til at udskifte eksisterende facadevinduer. Der gives ikke tilskud til at etablere nye facadevinduer.

Hvis du gerne vil søge om tilskud fra Energirenoveringspuljen, foregår det gennem Energistyrelsens ansøgerportal. De har også lavet en trin-for-trin vejledning, som du kan følge.
Sådan søger du:
1. Forbered dig: En gammel vending lyder godt forberedt er halv fuldendt, og vi stemmer i, når det handler om vigtigheden af god forberedelse. Inden du sender din ansøgning om tilskud fra Energirenoveringspuljen afsted, er der således en række ting, du bør undersøge og forbedre:
a. Forbered dokumentation. Inden du søger tilskud, skal du have de nødvendige dokumenter klar. Det drejer sig fx om fuldmagt, ansøgererklæring og en ledelseserklæring, hvis du søger på vegne af en virksomhed eller forening. Se alle dokumenter
b. Undersøg at dig og din bolig lever op til de fem krav, vi beskrev tidligere.
c. Find energimærket frem. Da din bolig skal have et energimærke i kategori D, E, F eller G – og da det skal bruges i ansøgningen – kan du med fordel have det klar. Husk på, at det højest må være 10 år gammelt, og at der ikke må være lavet ændringer af din bolig, som påvirker det, siden det blev udstedt.
d. Find ud af, hvad du gerne vil søge tilskud til. Som nævnt, kan du søge tilskud til en række forskellige energiforbedrende projekter, og der er mulighed for at søge tilskud til flere projekter på én gang.
e. Du skal sikre, at du står som ejer af boligen på tinglysning.dk
f. Undersøg, hvorvidt der er en virksomhed eller økonomisk aktivitet på adressen. Er der det, skal du udfylde en såkaldt minimis-erklæring om, at du ikke har modtaget økonomisk støtte, der overstiger 300.000 euro, de seneste tre år, fra du ansøger Energirenoveringspuljen.

2. Indsend ansøgningen: Ansøgningen indsendes gennem Energistyrelsens ansøgerportal.
a. Læs ansøgningsvejledningen. Hvis du er i tvivl om begreber, bilag eller beløber, kan du læse Energistyrelsens ansøgningsvejledning, som gerne skulle indeholde alle svar.
b. Hav MitID klar. Når du logger ind på ansøgerportalen skal du bruge MitID, så det kan du med fordel have klar.

3. Afvent sagsbehandling: Når ansøgningen er indsendt, må du væbne dig med lidt tålmodighed. Der kan nemlig være op til fire måneders behandlingstid på din ansøgning. Svartiden varierer fra ansøgning til ansøgning og afhænger af, hvor kompleks ansøgningen er. Bliver din ansøgning godkendt, får du i første omgang det, som Energistyrelsen kalder et tilsagn om tilskud. Det er en bekræftelse på, at du kan få tilskud, når din energirenovering er færdig. Tilskuddet får du nemlig først efter dit projekt er fuldført, og når du har ansøgt om udbetaling med den rigtige dokumentation og inden for tidsfristen. Husk, at du ikke må igangsætte arbejdet, før du har fået tilsagn om tilskud. Ellers mister du retten til dit tilskud.

4. Udfør projektet, inden fristen udløber: Når du har fået tilsagn om tilskud, kan du sætte selve energirenoveringsarbejdet i gang. Fra du har fået tilsagn om tilskud har du ét år til at få udført arbejdet – dog kan du søge om udsættelse, hvis det f.eks. er svært at skaffe materialer eller håndværkere. Husk på, at arbejdet skal laves af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer. Du skal kunne dokumentere dette med en faktura for det udførte arbejde og dokumentationen for, at fakturaen er betalt. Du skal også være opmærksom på, at bilag og dokumentation fra virksomheden skal leve op til flere krav. På regningsbilag og dokumentation skal følgende således fremgå:
a. Virksomhedens CVR-nummer
b. Navnet på bygningsejer (dig) og den adresse, arbejdet er udført på
c. De materialer og produkter, der er indkøbt og det arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt. Dette krav gælder ikke ved tilskud til energimærke
d. Start- og slutdato for udførelsen af arbejdet
e. Man må gerne indkøbe materialer selv, så længe indkøbet dokumenteres med faktura med samlet beløb og dato for betaling.

5. Ændringer i ansøgning: Du kan kun i helt særlige tilfælde få lov til at lave ændringer til dit tilsagn om tilskud. Du kan søge om at ændre dit tilsagn, hvis der sker ændringer i det projekt, du har fået støtte til. Det gælder også, hvis du vil forlænge fristen for arbejdet, overdrage tilsagnet til en ny ejer eller helt frasige dig støtten.

Når energirenoveringen er udført, sender du en ansøgning om udbetaling af tilskud med den dokumentation, som er beskrevet ovenfor. Det skal du gøre senest 60 dage efter, at projektet er færdigt. Overskrides fristen, er der ingen kære mor – så kan du ikke få tilskuddet.
Der kan være op til fem måneders ventetid på udbetalingen, afhængigt af hvor kompleks din ansøgning er.
Pengene sættes ind på din NemKonto.
Hvis du har søgt om tilskud til flere projekter i Energirenoveringspuljen, kan du først søge om udbetaling af tilskud, når det sidste projekt er færdigt.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.