Her er beregningen bag, hvor meget man kan spare med solceller.

Solceller udnytter den grønne, vedvarende energi fra solens stråler, og ved at udnytte denne energikilde kan du producere din egen elektricitet. Men er solceller også en god investering? Vores korte svar er ja. Dog afhænger spørgsmålet om, hvor meget man egentlig kan spare på solceller både af selve solcelleanlægget, installationsomkostninger, mængden af sollys til at producere strøm, og hvor stort dit forbrug er. Jo større forbrug du har, jo flere penge kan du nemlig spare.

Her vil vi give dig beregningen bag, hvor meget du kan spare med solceller - på den måde kan du få et nærmere billede af, hvilke besparelser du kan opnå ved at investere i grøn energi.

Nærbillede af solceller

Det vigtigste i korte træk.

  • Med solceller og batteri kan du spare op mod 70% på din elregning. For en gennemsnitlig husstand svarer det til en besparelse på lige under ca. 10.000 om året.

  • Dine besparelser afhænger af solcellernes effektivitet, størrelse, og hvornår du bruger din strøm.

  • Solceller er en god investering, og tilbagebetalingstiden er mellem ca. 7-12 år. Derfra vil du udelukkende tjene penge på dit solcelleanlæg gennem besparelser og salg af overskudsstrøm.

Hvor meget kan man spare med solceller?

Med solceller vil de fleste husstande kunne spare op mod 70% på deres elregning. For en gennemsnitlig husstand svarer det til en besparelse på lige under ca. 10.000 om året.

Måden, hvorpå du kan udregne, hvor meget du kan spare med solceller, er ved at holde udgifterne fra solcellerne op imod, hvad du normalt betaler til dit elselskab. Når du investerer i solceller, får du nemlig produceret din egen strøm direkte på taget af dit hus. 

Jo mere effektivt dit solcelleanlæg er og jo mere strøm, det kan producere, jo mindre skal du betale til dit elselskab. Hvis du bor et sted med meget sollys og tilmed har et mindre forbrug, har du derfor mulighed for at bevæge dig tættere på at blive selvforsynende med solenergi. Det betyder, at du reducerer din elregning fra dit elselskab - og dermed opnår store besparelser fra dine solceller.

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550

Besparelserne afhænger af, hvor meget solcellerne dækker.

Udsagnet om, at de fleste husstande kan spare op mod 70% på deres elregning med solceller, er baseret på flere forskellige faktorer. Her giver vi dig et indblik i, hvad dine besparelser afhænger af.

  1. Selve produktionen af strøm fra solcellerne afhænger af solcelleanlæggets størrelse, effektivitet og mængden af sollys og intensitet.

  2. Det har også stor betydning, hvornår på dagen du bruger din strøm. Hvis du bruger strøm, mens solen skinner, kan du udnytte den naturlige energikilde så meget som muligt og dermed minimere din regning til elnettet.

  3. Hvis du producerer mere strøm, end du bruger, kan du enten lagre strømmen i din batteribank til senere brug eller sælge din grønne strøm tilbage til elnettet. Begge metoder vil give dig mulighed for at spare penge. Hvis du ikke har en batteribank, vil en del af den strøm, du producerer, gå tabt, og selvforsyningsgraden vil falde til omtrent det halve.

Solceller på hustag i lyst vejr

I Danmark kan elpriserne svinge over tid og også i løbet af en enkelt dag. Gennemsnitligt betaler man ca. 2,38 kr. for hver købte kWh. Besparelserne fra solcellerne opstår altså, når den strøm, du selv producerer fra dit solcelleanlæg, kan erstatte noget af den strøm, du ellers ville købe fra elselskabet. Baseret på ovenstående faktorer vil de fleste kunne spare op mod 70% på deres elregning gennem solceller.

Få et konkret eksempel: Så meget kan du spare med solceller.

Herunder kan du få et eksempel på en simplificeret udregning, der viser, hvor meget du konkret kan spare med solceller.

  • Lad os tage udgangspunkt i en husstand med et forbrug på 6.000 kWh på et år. Med en gennemsnitlig pris på 2,38 kr./kWh giver det en årlig elregning på 14.280 kr. for en husstand uden solceller.

  • Et standard solcelleanlæg har 6 kW, og et batteri kan tilkøbes for at få bedre mulighed for at lagre overskydende strøm. 

  • De samlede installationsomkostninger for et 6 kW solcelleanlæg med batteri er omkring 130.000 kr. 

  • Et 6 kW solcelleanlæg vil producere ca. 6.000 kWh årligt. I praksis afhænger mængden af strøm af solens intensitet, driftsforhold og dit forbrugsmønster.

  • Gennemsnitligt dækker produktionen af elektricitet fra solcelleanlægget derfor 70% af husstandens forbrug. Det svarer til en årlig besparelse på 6.000 kWh * 70% * 2,38 kr./kWh = 9.996 kr.

  • Når man sælger den overskydende strøm fra solcelleanlægget tilbage til elnettet, kan der spares endnu mere. Normalt bliver man betalt 0,5 kr./kWh for den strøm, man sender tilbage. Når husstanden har brugt 70% til eget forbrug, er der 30% tilbage. Dermed er indtægten på overskudsstrøm = 6000 kWh * 30% * 0,5 kr. = 900 kr.

  • De samlede besparelser + indtægter er altså 9.996 + 900 = 10.896 kr.

  • Det svarer til en tilbagebetalingstid på 130.000 kr. / 10.896 kr./år = 11,94 år.

Og alt detter er uden at have intelligent energistyring til at optimere husstandens forbrug, som vil tilføje flere tusinde i besparelser årligt.

Baseret på udregningerne - som er estimerede tal - kan du se, at du løbende sparer så mange penge på at producere din egen strøm gennem dit solcelleanlæg, at du efter ca. 12 år vil have tjent alle omkostningerne hjem udelukkende igennem solcelleanlægget. 

Efter de 12 år vil du derfor begynde udelukkende at tjene penge på at generere din egen strøm - og sælge den mængde strøm, du ikke skal bruge. For de fleste anlæg svarer det til, at der kan tjenes over 100.000 i profit alene i garantiperioden.

1KOMMA5° guider dig til at opnå de største besparelser med solceller.

Hos 1KOMMA5° har vi udviklet forskellige løsninger, der skal hjælpe dig med at opnå de største besparelser med solceller muligt. Vores overbevisning er nemlig, at det skal være så nemt som muligt at gøre noget godt for klimaet - og samtidig spare penge og optimere sit elforbrug.

Her har vi samlet fire enkle metoder til at få bedre styring med, hvor meget du sparer med dine solceller.

Udregn din præcise besparelse på dit solcelleanlæg

Som tommelfingerregel kan man sige, at et solcelleanlæg kan producere 1000 kWh om året pr. kW effekt.

Hvis dit solcelleanlæg derfor er på enten 3 kW (svarende til 3000 kWh om året) eller 9 kW (svarende til 9000 kWh om året), kan vi bruge udregningen fra tidligere for at udregne besparelsen: kWh * 70% * 2,38 kr./kWh.

Derved kan du årligt spare hhv. 4.998 kr. på et 3 kW solcelleanlæg og 14.994 kr. på et 9 kW solcelleanlæg. 

Få et uforpligtende tilbud nu - så giver vi dig en retvisende beregning på hvad du kan forvente i besparelser fra et solcelleanlæg og Heartbeat AI.

Solceller på hustag

Optimér dit elforbrug med Heartbeat Energistyring

Hvis du allerede har solceller installeret i din husstand, kan du bruge vores Heartbeat AI Energistyring til at optimere dit energiforbrug bedst muligt. Heartbeat sikrer, at du altid får den grønneste og billigste strøm muligt ved at holde øje med både dit forbrug, vejrudsigten og elprisen for dig. 

Book et møde med en rådgiver

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt solceller vil være en god investering for dig, så kan du booke et møde med en af vores energirådgivere. De kan give dig svar på alle dine spørgsmål omkring solceller.

Heartbeat hængende på væg

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.