Fakta
Investering i solceller byder på en bred vifte af fordele; herunder at du bidrager til et lavere CO2-aftryk, og at der potentielt kan være et betydeligt økonomisk afkast på din investering.
Du kan investere i solenergi på flere måder. De tre primære måder er: installation af solceller, investering i aktier/fonde og investering i solcelleparker.
Hvorfor giver det mening at investere i solceller og solenergi?
Har du overvejet at investere i solceller og solenergi? Det er der god grund til. Uanset om du overvejer at installere solceller på dit eget tag eller investere i sektorens vækst gennem aktier eller fonde, er der både økonomiske og klimamæssige fordele at hente.
Lad os først se på de økonomiske fordele.
Er du husejer? Så kan installation af solceller give dig betydelige besparelser på din elregning i det lange løb. Vores kunder sparer i gennemsnit over 9.000 kr./år på deres elregning.
Og med stigende energipriser bliver denne fordel kun endnu mere attraktiv med tiden. Samtidig kan du endda forvente, at dit hus stiger i værdi. Potentielle købere sætter nemlig pris på de lavere driftsomkostninger og det miljøvenlige aspekt ved et hjem med et solcelleanlæg.
I en vurdering, som Realmæglerne har lavet for Finansbureauet, estimeres det, at 6 kWp solcelleanlæg i god kvalitet vil øge en boligs værdi med op imod 250.000 kr.
Investering i aktier eller fonde
Foretrækker du at investere gennem aktier eller fonde? Så er solenergisektoren værd at overveje som mulighed for at diversificere din investeringsportefølje - især i en tid, hvor bæredygtige investeringer bliver stadig mere efterspurgte.
Som en hurtigt voksende sektor byder solenergibranchen også på potentiale for betydelig værditilvækst. Det er dog vigtigt at huske på, at der ikke er nogen garantier, når det kommer til investering i aktier, så derfor bør du aldrig investere for mere, end du har råd til at tabe.
Men dine fordele rækker langt ud over det økonomiske. Ved at investere i solenergi bidrager du aktivt til en bedre fremtid for vores planet. Du hjælper med at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og dermed mindske den samlede CO2-udledning. Solenergi er en næsten uudtømmelig ressource, og når først et solcelleanlæg er installeret, producerer anlægget energi uden støj, forurening eller andre negative miljøpåvirkninger.
Din investering driver også forskning og udvikling i sektoren, hvilket fører til mere effektive og miljøvenlige teknologier. Du er med andre ord med til at forme fremtidens energilandskab.
3 forskellige måder at investere i solceller på.
Som du kan se, kan der altså være masser af fordele ved at investere i solceller og solenergi, men hvordan vælger du den rigtige investeringsmetode, der passer bedst til dine behov og mål? Herunder vil vi udforske de tre primære måder at investere i solenergi på:
Installation af solceller på eget tag
Investering i aktier og fonde relateret til solenergi
Investering i solcelleparker
Forhåbentligt kan de følgende afsnit være med til at give dig et solidt grundlag for at vurdere, hvilken investeringsmetode der passer bedst til dine mål og omstændigheder.
Solceller i eget hjem
Den første – og måske mest oplagte – måde at investere i solceller på er ved at installere dem på eget tag eller i egen have. På den måde deltager du aktivt i klimakampen, og samtidig får du direkte gavn af de mange strålende fordele, som solceller byder på:
Lavere elregninger
Større uafhængighed af forsyningsselskaber
Værdiforøgelse af boligen (Læs om energimærkning af din bolig)
Grøn og bæredygtig energi
Læs mere: Solcellemodeller: Hvilken type solceller skal jeg vælge?
Hvis du allerede nu er interesseret i at høre mere om solceller i hjemmet, og hvordan løsningen kan fungere som en investering i både privatøkonomien såvel som vores fælles fremtid, kan du læse meget mere om solceller.
Investering i aktier og fonde relateret til solenergi
Investering i aktier og fonde inden for solenergi er en attraktiv mulighed for dig, der ønsker at drage fordel af den hurtigt voksende grønne energisektor uden at skulle installere solceller direkte på din egen ejendom. Metoden giver dig mulighed for at diversificere din portefølje, samtidig med at du støtter bæredygtige teknologier.
Konkret kan du gøre dette på flere forskellige måder:
Køb af individuelle aktier i solenergi-virksomheder:
En af de mest direkte måder at investere i solenergi på er ved at købe aktier i virksomheder, der er aktive inden for solenergi-sektoren. Det kan f.eks. være solcelleproducenter, installationsfirmaer, teknologileverandører og virksomheder, der udvikler nye solcelleteknologier.
At investere i individuelle aktier giver dig frihed til at vælge specifikke virksomheder, du har tillid til - og få mulighed for høje afkast, hvis de præsterer godt. Dog indebærer denne metode også en højere risiko, da din investering er knyttet til performance af enkeltstående virksomheder. Dette oven i den allerede høje risiko, som typisk er forbundet med aktier i den bæredygtige sektor.
Investering i solenergi-fonde og ETF'er:
For dem, der ønsker en mere diversificeret tilgang, kan investering i fonde og Exchange-Traded Funds (ETF'er) være en ideel løsning. Disse investeringsprodukter samler penge fra mange investorer for at købe en bred vifte af aktier inden for solenergi og den bredere vedvarende energisektor. Det kan f.eks. være EFT’er som Invesco Solar Energy, Global X Solar eller iShares Global Clean Energy.
Investering i fonde og ETF'er reducerer risikoen ved at sprede din investering over mange forskellige aktier, hvilket kan beskytte dig mod tab, hvis en enkelt virksomhed ikke præsterer godt. Det er også en nemmere måde, hvorpå du kan få en bred eksponering til solenergi-industrien uden at skulle analysere og udvælge individuelle aktier.
Investering i grønne obligationer:
Ud over aktier og fonde findes der også muligheder for at investere i grønne obligationer (green bonds), som er gældsbeviser udstedt af virksomheder eller regeringer med det formål at finansiere miljøvenlige projekter, herunder solenergiinstallationer. Investering i grønne obligationer kan være attraktivt for dem, der søger stabile afkast og ønsker at støtte bæredygtige initiativer samtidig. Du kan blandt andet læse mere om grønne obligationer på Finansministeriets hjemmeside og på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Investering i solcelleparker
At investere direkte i solcelleparker er en tredje spændende måde at blive en del af den grønne energirevolution på. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan fungerer det?
Direkte investering i solcelleparker betyder, at du lægger penge direkte ind i et stort solenergi-projekt. I stedet for at købe solpaneler til dit eget tag, investerer du i en solcellepark, som er et område fyldt med mange solpaneler, der sammen genererer elektricitet til hele elnettet.
Ved at investere direkte bliver du en del af ejerskabet af parken og kan få del i de penge, parken tjener på at sælge strømmen.
Når du vælger at investere direkte, køber du en andel af solcelleparken. Det kan du gøre gennem forskellige investeringsplatforme – f.eks. Obton – eller ved at samarbejde med virksomheder, der specialiserer sig i solenergi-investeringer. Din investering bidrager til at finansiere solcelleprojektet, og til gengæld får du en del af overskuddet, som parken genererer.
Hvad skal du være opmærksom på ved solcelleparker?
Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at investere direkte i solcelleparker, kræver det en noget større startkapital, end hvis du vil investere i f.eks. aktier og fonde. Tit vil du faktisk også skulle indskyde mere i projektet, end det koster at installere et komplet solcelleanlæg på dit eget tag. Hos Obton er minimumsindskuddet f.eks. tit på min. 750.000 kr.
Gør dit hjem til hjertet for grøn energi.
Er du interesseret i at installere solceller i hjemmet? Det fortjener et bifald. Du er nemlig en af hverdagens klimahelte. Ved at investere i en klimavenlig løsning spiller du en aktiv rolle i kampen for miljøet og klodens fremtid. Samtidig gør du dit hjem til en vigtig del af den grønne energirevolution – hvilket er meget inspirerende.
Hos 1KOMMA5° hylder vi folk som dig, der er klar til at tage ansvar og tage vare på vores planet. Netop derfor er vi også selv all-in på solceller. Vi tror på, at vedvarende energi er den eneste vej frem, hvis vi vil bremse den globale opvarmning.
Samtidig kommer vedvarende energi ikke blot med en masse fordele for vores samfund og vores klode: Den enkelte forbruger kan selv få glæde af betydelige gevinster. Med et solcelleanlæg på taget sænker du nemlig ikke blot dit klimaaftryk – du får også en lavere elregning.
Kontakt os i dag og start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet for grøn energi. Vores professionelle og dedikerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.
Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.
Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Beregn dit potentiale
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Vi klarer papirarbejdet
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Levering, montering og service
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Læs vores artikler om økonomien i et solcelleanlæg:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader
Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.