Det vigtigste i korte træk.
Når dine solceller producerer mere strøm, end du bruger, kan du sælge den overskydende strøm tilbage til elnettet og tjene penge.
I gennemsnit kan du typisk forvente at modtage et sted mellem 0,25 - 0,8 kr. per solgte kWh.
Du kan sælge overskudsstrøm for op til 7.000 kr. om året skattefrit. Herefter beskattes indtægten med 60%.
Hvad går salg af overskudsstrøm ud på?
Når dine solceller producerer mere strøm, end du selv bruger, kan du dele din overskydende energi med dit lokalsamfund, bidrage til at reducere CO2-udledningen og samtidig få en økonomisk gevinst. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det faktisk ikke.
Det er virkeligheden med solcelleteknologi.
Her har du nemlig den unikke mulighed at sælge den overskudsstrøm, som du ikke selv bruger. Det medfører både, at endnu flere kan få del i den grønne energi, som dine solceller producerer, og samtidig bidrager det til økonomiske fordele for dig.
I denne artikel deler vi alt, hvad du har brug for at vide om salg af strøm fra solceller, så du er klar til at høste fordelene ved at dele overskudsenergi med dit lokalsamfund.
Hvad kræver det at få betaling for sin overskudsstrøm?
Hvis du gerne vil tjene lidt ekstra på at sælge overskudsstrøm fra dine solceller, forudsætter det to ting.
Først og fremmest kræver det, at dit solcelleanlæg er tilsluttet elnettet. Er dit anlæg ikke nettilsluttet, kan strømmen simpelthen ikke transporteres videre, og derfor kan du ikke sælge strømmen. Har du et off-grid solcelleanlæg, kan du altså ikke sælge din overskudsstrøm.
Men selv hvis du har et nettilsluttet solcelleanlæg, er du stadig ikke helt i mål. Du skal nemlig også lave en aftale med en produktionselleverandør. Det er dem, som står for at sælge strømmen tilbage til Nord Pool – den nordiske elbørs.
Hvis du ikke selv tager initiativ til at tilmelde dit anlæg til en produktionselleverandør, vil Energinet automatisk gøre dette for dig.
Det er dog ikke den mest fordelagtige løsning, da Energinet opkræver et årligt gebyr på 1.000 kr. for denne service og beholder indtægterne fra salget af din overskudsstrøm.
Sådan fungerer salg af strøm fra solceller.
Siden d. 1. januar 2024 er al overskudsstrøm blevet afregnet efter afregningsgruppe 3, også kaldet øjebliksafregning.
Det betyder helt konkret, at den strøm, dine solceller producerer, skal bruges med det samme, og ellers bliver det solgt tilbage til elnettet. Tidligere var det muligt at lagre den ekstra strøm i op til én time, men nu bliver der altså afregnet med det samme.
Hvis du har en batteribank, er det selvfølgelig en anden sag. Her vil overskudsstrømmen først og fremmest blive brugt til at fylde dit batteri op, inden evt. overskydende strøm sælges til elnettet.
Hvad er kWh?
kWh er en forkortelse for kilowatt-time og er en mængdeangivelse for forbrug af elektricitet.
Når vi skal måle elektricitet, benytter vi enheden watt. Watt er et udtryk for strømmens effekt eller kraft – for eksempel angives elektriske apparaters ydeevne i watt. Ligesom vi kender det fra vægtsystemet, hvor kilogram (kg) er 1.000 gram, er kilowatt (kW) 1.000 watt.
Hvor meget får jeg for at sælge min overskudsstrøm?
Når solcellerne arbejder på højtryk og producerer energi, opstår det naturlige spørgsmål: Hvad får jeg egentlig for hver produceret kilowatt-time (kWh), jeg sælger i overskudsstrøm?
Det korte svar er, at du typisk kan forvente at få et sted mellem 0,25 - 0,8 kr. per kWh i gennemsnit.
Når du sælger din overskudsstrøm til elnettet, får du nemlig altid den aktuelle spotpris per kWh. Derfor kan prisen, du får, variere en smule.
Hvilken pris du får per produceret kWh solenergi, afhænger samtidig af den aftale, du indgår med din produktionselleverandør, som køber din overskydende strøm. Den aktuelle spotpris fratrækkes nemlig både tariffer og gebyrer, som bl.a. afhænger af, hvilken produktionselleverandør du vælger.
I følgende afsnit fremgår det, hvilke afgifter du kan forvente, der bliver trukket fra spotprisen helt konkret:
1. Energinets indfødningspris:
Fra 2025 er der blevet indført en ensartet indfødningspris på 0,5 øre/kWh - uanset hvor I landet man bor. Tidligere afhang indfødningsprisen af, hvor I landet man bor, men dette er altså blevet ændret.
Kort fortalt er indfødningsprisen en afgift, som elproducenter betaler for at benytte det store elnet, som transporterer strøm rundt i landet.
2. Netselskabets indfødningstarif:
Denne afhænger af din bopæl, og hvilket netselskab der opererer i det område.
3. Balance-afgift:
Balance-afgiften fastsættes af din valgte produktionselleverandør.
NB: Husk, at spotprisen ændrer sig time for time efter udbud og efterspørgsel.
Se aktuelle elbørs timepriser her.
Samtidig kan balanceafgiften – og en evt. abonnementspris – variere fra produktionselleverandør til produktionselleverandører. Det er derfor en god idé at undersøge markedet grundigt for at sikre, at man får den mest fordelagtige aftale.
Interesseret i at høre mere?
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.
Priser og omtale i medier.
Hvad kan man tjene på et år?
Hvis vi forestiller os, at du har et solcelleanlæg, der producerer 6.000 kWh årligt. Denne størrelse solcelleanlæg er gennemsnitlig og tilpasset en husstand med et mellemhøjt forbrug. Har du også en batteribank, vil din selvforsyningsgrad komme op mellem 55%-75%. Derfor tager vi udgangspunkt i en selvforsyningsgrad på 65%.
Det betyder, at 3.900 kWh af den egenproducerede strøm vil blive benyttet i hjemmet (65% * 6.000), mens de resterende 2.100 kWh er overskydende strømproduktion, som vil blive solgt til elnettet.
Som vi tidligere har beskrevet, skal man som ny solcelleejer indgå en aftale med en produktionselleverandør, hvis man ønsker at sælge sin overskudsstrøm. Denne aftale fastsættes på baggrund af spotprisen - dvs. elprisen uden tariffer og afgifter. I de værste spidsbelastningsperioder kan spotprisen komme op på flere kroner, men som regel er det i lavbelastningsperioderne, at overskydende strøm sælges. Derfor lyder et konservativt estimat for en gennemsnitlig spotpris til salg af overskudsstrøm på omkring 0,50 kr.
På baggrund af ovenstående tal vil en gennemsnitlig husstand derfor kunne tjene 1.050 kr. fra salg af overskydende strøm (2.100 * 0,5 kr.).
Besparelser på elregningen og Heartbeat
Du tænker måske, at dette ikke lyder af meget, men det er vigtigt at pointere, at salg af overskydende strøm udgør den mindste post i regnestykket med solceller. I selvsamme eksempel vil husstanden spare omkring 10.000 kr. i besparelser på elregningen som følge solcellernes strømproduktion.
Dertil bør du også tænke på, hvordan både salg af overskudsstrøm og besparelser på elregningen kan optimeres med en enhed som Heartbeat. Heartbeat optimerer nemlig ikke kun det forbrug, du har i husstanden, men den optimerer også salgsprisen af overskydende solcellestrøm - så du altid får maksimal gevinst. Hvordan Heartbeat maksimerer din gevinst, kan du læse mere om senere i artiklen.
Hvilke elselskaber køber strøm fra solceller?
I oversigten til venstre har vi samlet priserne hos de forskellige produktionselleverandører.
Prislisten tager udgangspunkt i, at du kun tilmelder dig som producent - og derfor ikke køber strøm gennem det valgte selskab. Vælger du at gøre dette, kan du i mange tilfælde få en mere fordelagtig salgsaftale.
Bemærk: Listen viser priser hentet september 2024.
Angivelser i liste:
* Bortfalder, hvis man tilmelder sig som elkunde.
** Kræver tilmelding som forbrugskunde.
Få altid den bedste pris for din overskudsstrøm med Heartbeat.
At sælge sin overskudsstrøm er én ting, men at få den bedst mulige pris for strømmen er en helt anden. Her kommer Heartbeat ind i billedet som en game-changer for alle solcelleejere med tilhørende batteribank.
Heartbeat er nemlig et intelligent energistyringssystem, der bruger avanceret teknologi til at optimere både dit energiforbrug og salget af din overskudsstrøm.
Heartbeat holder konstant øje med elpriserne, som kan have store udsving i løbet af en dag. Ved at forudse prisudviklingen for de kommende 24 timer kan Heartbeat vælge at sælge din overskudsstrøm, når priserne topper. Samtidig styrer systemet dit forbrug intelligent, så du bruger mest muligt af din egenproducerede strøm, når det er mest fordelagtigt.
Heartbeat kan også lagre overskudsstrøm på din batteribank, når priserne er lave - og ligeledes sælge, når priserne stiger. Det bedste er, at du ikke behøver at gøre noget manuelt. Heartbeat tager sig af alt, så du altid får den bedste pris for din strøm.
Med Heartbeat-appen kan du følge med i, hvordan systemet optimerer dit salg og se dine besparelser i realtid. Ved at sælge strøm, når efterspørgslen er høj, bidrager du desuden til et mere stabilt elnet og får samtidig glæde af den højeste pris.
Skatteregler omkring salg af overskudsstrøm fra solceller.
Når du ønsker at sælge overskudsstrømmen fra dine solceller, skal du også være opmærksom på de skatteregler, der er forbundet herved.
I øjeblikket må du sælge for 7.000 kr. skattefrit, hvorefter du beskattes med 60% af alt salg, der overstiger de 7.000 kr.
Hvis I er flere, der ejer solcelleanlægget (f.eks. som ægtepar), har I alle et bundfradrag på 7.000 kr. og kan derfor lægge fradragene sammen.
Installer solceller på dit tag og bliv en del af den grønne energirevolution.
Hvis du ønsker at installere solceller på dit tag, kan vi kun bakke op om denne beslutning. Du er en klimahelt, og din beslutning om at gøre en aktiv forskel i kampen for vores miljø og klodens fremtid er virkelig inspirerende.
Her hos 1KOMMA5° hylder vi mennesker som dig, der tager ansvar og værner om vores planet. Derfor er vi også engagerede i solceller, da vi tror på, at vedvarende energi er nøglen til at bremse klimaforandringerne.
Vedvarende energi bringer ikke kun fordele for vores samfund, men også for den enkelte forbruger. Med et solcelleanlæg på dit tag kan du føle, at du har din egen bæredygtige energifabrik, der udnytter solens stråler til at skabe elektricitet til dit hjem.
Ved at investere i solceller reducerer du ikke blot dit klimaaftryk, men du kan også se frem til lavere elregninger, ligesom du også kan høste fordelene ved at sælge din overskudsstrøm.
Så hvorfor vente? Start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet for grøn energi. Vores professionelle og dedikerede team står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.
Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, hvor du kan bo med god samvittighed.
Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Læs vores artikler om økonomien i et solcelleanlæg:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.