Kan det betale sig med en batteribank til solceller?

I takt med at grøn energi skal vinde indpas som den dominerende energikilde i Danmark, bliver solceller mere og mere interessante. Som afledt effekt heraf bliver batteribanker også mere relevante at snakke om og forholde sig til. Hvis du vil lagre din overskudsstrøm fra dine solceller, er det nemlig en batteribank, du skal bruge. Derfor er der garanteret mange nuværende eller potentielle solcelleejere, som sidder med spørgsmålet: Kan det betale sig med en batteribank til solceller? 

Dette spørgsmål vil vi prøve at besvare i denne artikel, hvor vi kommer hele vejen rundt om de faktorer og dynamikker, som afgør, hvorvidt en batteribank er en god investering for netop dig.

Lær mere om solceller
Batterbank til solceller

Fakta

  • For de fleste vil en batteribank godt kunne betale sig, da den øger selvforsyningsgraden fra 30% til over det dobbelte.

  • En gennemsnitlig dansk familie med et forbrug på 4.500 kWh vil kunne spare 5.255 kr. ekstra, hvis de har en batteribank til deres solceller.

Hvad er en batteribank?

Men lad os starte med det helt basale først: Hvad er en batteribank egentlig, og hvordan fungerer den? En batteribank er et stort batteri, som du kan bruge til at gemme den strøm, dine solceller producerer. 

Lav solens stråler om til gratis strøm med markedets bedste solceller

Når solen skinner – og dine solpaneler producerer mere strøm, end du når at bruge – bliver overskudsstrømmen gemt i batteribanken i stedet for at gå til spilde. Senere, når solen ikke skinner, eller når du bruger mere strøm, end solpanelerne genererer, kan du trække på den gemte strøm i batteribanken.

Med en batteribank får du altså en strømreserve, der sikrer, at du får mest muligt ud af din egenproducerede strøm.

Solcelleanlæg på tag i lyst vejr

Derfor kan en batteribank være en god ide.

Den primære årsag til, at en batteribank er en god idé, er, at den sikrer, at du får mest mulig ud af den solenergi, solcellerne producerer.

Størst strømproduktion i dagtimerne

Ved at udnytte mest muligt af din egenproducerede strøm, vil dit behov for at købe strøm fra elnettet falde – ergo vil du spare penge på elregningen. At udnytte al din egenproducerede strøm uden en batteribank kan være en udfordring – faktisk er det ofte umuligt. 

Det skyldes, at solcellepaneler producerer strøm, når solen er fremme, hvorfor produktionen fra solcelleanlægget afhænger af tidspunktet på døgnet. Du vil altså opleve, at størstedelen af din produktion i dagtimerne er mellem kl. 8-16. Dog forholder det sig desværre således, at dette tidsinterval også er den periode, hvor de fleste er på arbejde. 

Derfor er forbruget i husstanden lavt, og du vil altså ikke kunne udnytte strømmen optimalt. Den overskydende produktion kan selvfølgelig sælges på elnettet, men rent økonomisk giver det mest mening, hvis du selv kan bruge din egenproducerede strøm

Det skyldes, at du får en lavere pris for den strøm, du sælger, i forhold til den pris, du selv skal betale, hvis du skal bruge ekstra strøm. Derfor er det meget mere gunstigt at benytte din producerede el til at dække dit eget forbrug frem for at sælge det. 

Grafik, der viser, hvilket tidsrum på dagen solen typisk skinner

Batteribanken øger din selvforsyningsgrad

Så hvordan får du benyttet den strøm, der produceres i løbet af dagen, når dit forbrug netop er lavest i de timer? Det er her en batteribank kommer ind i billedet.

Med en batteribank bliver det muligt for dig at maksimere din husstands selvforsyningsgrad – altså dit egetforbrug af din egenproducerede el. 

I tiden fra kl. 8-16 vil husstandens forbrug blive dækket, samtidigt med at den overskydende produktion lagres på batteribanken. Når du kommer hjem om aftenen, har du dermed en batteribank, der er opladt med egenproduceret, gratis energi – klar til at dække dit forbrug. 

Derfor kan du med god samvittighed tænde din ovn, elkedel og TV samt sætte en vask og tørretumbler over – strømmen fra dit solcelleanlæg og batteribank er klar til at dække forbruget.

Hvad bruger mest strøm i hjemmet?
Køkken med lysindfald

Er solceller med batteri en god investering?

For de fleste danskere vil det helt klart være en god investering med en batteribank til solceller.

Selvom en batteribank selvfølgelig er en ekstra udgift - typisk koster de omkring 40.000 - +100.000 kr. - tjener den sig selv hjem forholdsvis hurtigt, da den er med til at øge din selvforsyningsgrad markant. Uden en batteribank vil din selvforsyningsgrad typisk være 20-30%, mens den med en batteribank ligger på omkring 65%.

For en typisk dansk familie med et gennemsnitligt strømforbrug, vil det ofte ikke tage mere end fire år, før batteribanken har tjent sig selv hjem gennem den øgede selvforsyningsgrad.

Lad os kigge på tallene bag.

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Familie på 2 voksne og 2 børn

Vi har en familie bestående af 2 voksne og 2 børn. De bor i en helt almindelig dansk villa og har et årligt strømforbrug på 4.500 kWh. De overvejer at købe solceller, men er i tvivl om, hvorvidt de skal have en batteribank eller ej. Uden en batteribank vil de kunne dække cirka 30% af deres forbrug – altså omkring 1.350 kWh.

Det vil betyde, at de hvert år skal købe 3.150 kWh fra elnettet. Hvis vi antager, at den gennemsnitlige elpris er 2,92 kr./ kWh, vil det betyde, at de hvert år skal betale 9.198 kr. til deres strømforbrug. Selvom det formentlig ville være en betydelig reducering af deres nuværende elregning, kan det rent faktisk blive endnu bedre.

Havde de i stedet valgt at tilkøbe en batteribank, ville de kunne dække hele 65% af deres forbrug – altså 2.925 kWh. Det betyder, at de i dette scenarie kun skal købe 1.575 kWh fra elnettet. Det giver en samlet årlig elregning på blot 4.599 kr.

Det vil sige, at familien kan spare 4.599 kr. ekstra ved at bruge en batteribank til deres solceller.

Familie, der hygger sammen i en sofa

Levetiden på en batteribank.

Levetiden på en batteribank er vigtig at have sig for øje, når man snakker om, hvorvidt den er investeringen værd. Jo længere tid den fungerer, jo længere tid har den til at tjene sig selv ind, men også til at give dig ekstra profit.

Heldigvis har de fleste batteribanker af ordentlig kvalitet en rigtig lang levetid, så du kan få gavn af dem i mange år.

En batteribank kommer typisk med en ydelsesgaranti, som opgøres i cyklusser. En cyklus svarer i princippet til en fuld op-/nedladning, men det kan også omregnes til dage, så én cyklus svarer til én dag.

En Enphase-batteribank har f.eks. en produktgaranti på hele 15 år, og som regel vil de stadig fungere i mange år, selvom garantien er udløbet.

Kort sagt kan du forvente en rigtig lang levetid på din batteribank. Du vil altså kunne udnytte de mange fordele, den bringer i mange år fremover.

Enphase batteribank til solceller

Hvad kan du forvente at spare med en batteribank til solceller?

Et af de største spørgsmål, når det kommer til, hvorvidt en batteribank kan betale sig, er naturligvis, hvor meget du har udsigt til at spare.

De konkrete besparelser

I eksemplet fra det tidligere afsnit, kunne vi se, at en gennemsnitlig dansk familie på fire mennesker kunne spare 5.255 kr. ved at bruge en batteribank.

Men hvad du helt konkret kan spare i kroner og øre, afhænger af, hvor stort et forbrug du har, den gældende elpris og din nuværende grad af selvforsyning på elektricitet.

Hvis man har solceller uden en batteribank, vil forventningen til et korrekt dimensioneret anlæg oftest være omkring 20-30% selvforsyning. Det vil altså sige, at 20-30% af din husstands årlige forbrug dækkes af solceller.

Derfor er det meget lukrativt at oplagre den producerede strøm i en batteribank, så den ligger klar til de perioder, hvor man rent faktisk kan benytte den i husstanden. I de fleste tilfælde vil en batteribank i huset medføre en fordobling af selvforsyningsgraden.

Hos 1KOMMA5° Danmark går vi oftest efter at ramme omkring 65% selvforsyning på vores solcelleanlæg, hvor selvforsyningsgraden i sommerhalvåret oftest vil være helt oppe på +80%.

Er du interesseret i at se et bud på, hvad din selvforsyningsgrad kan blive med et solcelleanlæg med en batteribank, så prøv vores prisberegner og få et tilbud med det samme:

Solceller på hustag i lyst vejr

I vinterperioden

Men hvad med vinterperioden, hvor solcelleanlægget har lavere produktion?

Her kan en batteribank faktisk også hjælpe dig. Gennem årene er der nemlig blevet udviklet mere intelligente løsninger, der kan arbejde sammen med batteribanker. Blandt en af de mest interessante innovationer er muligheden for at købe strøm fra elnettet og lagre den i en batteribank.

Læs mere: Hvordan fungerer solceller om vinteren?

Men du spørger måske; hvorfor vil man det?

Solceller producerer ikke altid samme mængde strøm. Om vinteren når dagene er kortere, eller på klassisk overskyede og regnfulde dage, er der mindre sollys til rådighed.

Én ting er sikkert. Selvom du har solceller, vil du gennem året opleve tidspunkter, hvor du er nødt til at købe strøm fra elnettet. Når man køber strøm fra elnettet, kan der være store variationer i elprisen, afhængigt af hvilken tid på døgnet man køber strøm.

Som oftest er det meget billigere at købe strøm om natten.

Solceller på hustag om aftenen

Heartbeat

Heartbeat gør det muligt at udnytte alle variationer i strømproduktion og elpriser optimalt. Heartbeat er et intelligent energistyringssystem, som kan optimere energiforbruget i din husstand.

Heartbeat fungerer optimalt sammen med vores egen batteribank fra 1KOMMA5° samt med vores batteribanker fra både Enphase og Sungrow. 

Udforsk: Sungrow SBR batteribank

Heartbeat er tilsluttet den danske elbørs, Nord Pool, hvilket giver systemet indsigt i fremtidige elpriser. Ved at udnytte den viden køber Heartbeat strøm, når priserne er lavest og sælger overskydende strøm, når priserne er højest.

På den måde kan du spare penge med en batteribank i samspil med Heartbeat - selv hvis solcelleanlægget ikke selv producerer strøm.

Heartbeat til solcelleanlæg

Vil du se dine mulige besparelser?

På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550

Dit forbrugsmønster afgør, om en batteribank kan betale sig.

Hvorvidt en batteribank er investeringen værd, kommer i høj grad an på dine vaner og dit forbrugsmønster.

Hvis du er, som danskerne er flest – altså hvis du netop er væk det meste af dagen og derfor har et højt forbrug, specielt fra kl. 17-22 – vil en batteribank passe glimrende til dit forbrugsmønster. Med solceller sker den største strømproduktion typisk, mens du ikke er hjemme til at udnytte den.

En batteribank kan hjælpe med at løse dette problem, så du får udnyttet mere af den vedvarende energi, som dine solceller har produceret.

Men hvis du omvendt har et forbrugsmønster, hvor du i forvejen har et højt forbrug midt på dagen – hvis du f.eks. er pensionist eller arbejder meget hjemmefra – er svaret ikke helt så entydigt.

I så fald vil du nemlig allerede udnytte rigtig meget af den strøm, som dine solceller producerer. Altså vil din selvforsyningsgrad være væsentligt højere end de 30%, som vi tidligere refererede til. Derfor vil batteribanken ikke have helt samme potentiale.

Sollys i køkken med familie

Der kan være stor forskel på batteribanker til solceller – hvad gør en batteribank god?

Når det kommer til batteribanker til solceller, er der flere faktorer, der påvirker, hvor effektiv en given batteribank er.

Diskussionen begynder med batteribankens kapacitet. Her vil de fleste batteribanker have en kapacitet mellem 5-30 kWh. En vigtig faktor her er også batteribankens 'Depth of Discharge' (DoD), som angiver, hvor stor en del af batteriets samlede kapacitet der kan bruges til at opbevare energi. Nogle batterier har op til 70%, mens andre har helt op til 100%.

Det vil for nogle også være interessant at overveje, om batteribanken kan udvides - f.eks. hvis du har planer om at få en elbil eller en varmepumpe indenfor de kommende år eller på anden vis forventer et øget forbrug.

Nogle batteribanker kan nemlig ikke udvides senere hen, hvorfor man er bundet til det køb, man foretager i første omgang. Derfor er det værd at være opmærksom på udvidelsesmuligheder, hvis du forestiller dig, at dit forbrug ændrer sig indenfor batteribankens levetid.

Familie i indkørsel med elbil

Hvad skal du være opmærksom på?

De fleste mærker vil have forskellige muligheder i forhold til batteriets størrelse, og det vigtigste er derfor at se nærmere på selve holdbarheden af batteribanken

Garantien, som producenterne tilbyder, er en god målestok for dette. Når det gælder batteribanker, får man både en produktgaranti, der angives i antal år, og en ydelsesgaranti, der måles i antal opladnings- og afladningscyklusser.

Herefter er der oftest også beskrevet en ‘effekt efter garanti‘, som handler om, hvor meget batteribanken er degraderet i dets levetid.

Sidst, men ikke mindst, skal man overveje batteribankens funktionalitet. Der er efterhånden kommet mange batteribanker, som tilbyder ekstra funktionalitet – både fysisk, men også i forhold til app-styring og programmering.

Her er der f.eks. kommet batteribanker, som kan placeres udenfor, samt batteribanker, som kan købe billig strøm om natten. Med vores intelligente energistyringssystem Heartbeat kan du ligeledes optimere udnyttelsen af batteribanker, eftersom du med Heartbeat automatisk bruger vejr- og elprisdata til at optimere brugen af solcellestrøm i husstanden.

Så er du interesseret i gadgets eller andet ekstra funktionalitet, er det også vigtigt at overveje, da der efterhånden er meget forskelligt på markedet.

Solceller på hustag i lyst vejr

Køb din batteribank hos 1KOMMA5°.

Hvis du er på jagt efter en batteribank, står vi klar med en hjælpende hånd hos 1KOMMA5° Danmark.

Vi er stolte af at være eksklusive forhandlere af markedets mest pålidelige og effektive batteribanker. Solenergi er nemlig ikke bare en måde at spare penge på elregningen; det er en handling, der kan forandre vores fremtid og vores planet.

Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige batteriløsning, så du kan få mest ud af dine solceller - og på den måde gavne miljøet mest muligt.

Med vores nøje udvalgte udvalg af batterier, og vores ekspertise inden for solenergi, kan vi hjælpe dig med at træffe den bedst mulige beslutning for både din pengepung og planeten. Vi forstår vigtigheden af at investere i bæredygtige energiløsninger, og vores passion for solenergi driver os til at levere produkter af højeste kvalitet og give vores kunder den bedste service muligt. 

Med en batteribank fra 1KOMMA5° Danmark får du ikke bare en pålidelig og holdbar løsning, men du er også et skridt tættere på en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Få et tilbud på solceller med batteribank i dag.

Kaffe og bog på bord i sollys

Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Beregn dit potentiale

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.

Vi klarer papirarbejdet

Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.

Levering, montering og service

Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader

Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.