Solceller som gør-det-selv projekt.

Solceller som et gør-det-selv projekt baner vejen for nye, spændende muligheder for at tage kontrol over sin egen energiforsyning og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Tanken om selv at installere et solcelleanlæg kan være inspirerende og motiverende, men det er vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, der følger med.

At installere et solcelleanlæg indebærer nemlig mere end blot at montere paneler på et hustag. Derfor er det vigtigt, at du evaluerer dine tekniske færdigheder samt reflekterer over den tid og de ressourcer, du har til rådighed, inden du kaster dig ud i et gør-det-selv projekt med solceller.

Hvis du er nysgerrig på tanken om at gøre det selv, vil vi i denne artikel dykke ned i, hvad det indebærer at tage skridtet og installere solceller som gør-det-selv projekt, hvad du aldrig må gøre selv, og hvilke faldgruber der i det hele taget er forbundet med solceller som et gør-det-selv projekt.

solcelleanlæg på tag

Det vigtigste i korte træk.

  • Det kræver både teknisk snilde og en god mængde tid at montere solceller som et gør-det-selv projekt. 

  • Selvom gør-det-selv ofte er billigere på kort sigt, kan professionelle installationer tilbyde fordele såsom bedre garantier og en deraf højere husværdi. 

  • Der findes mange regler og hensyn at tage højde for, når du monterer solcelleanlæg. Dem skal du have styr på, hvis du vælger at gøre-det-selv.

Dette skal du overveje, inden du påbegynder dit gør-det-selv projekt med solceller.

Hvilke faktorer skal du overveje?

Inden du påbegynder dit gør-det-selv projekt med solceller, er der en række ting, du bør overveje, inden du kaster dig ud i projektet. Her er vores oversigt over faktorer, som vi anbefaler, at du grundigt bør overveje, inden du går i gang:

  • En ærlig vurdering af egne evner

  • Det økonomiske perspektiv i gør-det-selv

  • Eventuel indflydelse på din husforsikring

  • Tidsramme og ressourcer

  • Lokalplaner, vedtægter og andre regler

  • Nabogener

  • Placering og vinkling af solceller

  • Pladsforhold

  • Tagets tilstand

  • Æstetik

Mand i døråbning med sollys i ansigtet

En ærlig vurdering af egne evner

Som det allerførste bør du lave en ærlig vurdering af egne evner. Et gør-det-selv projekt omkring solceller er ikke bare ligetil, og laver du fejl i processen, kan det have konsekvenser, som ikke nødvendigvis er dækket af en garanti. Hvis du derfor er det mindste i tvivl om, hvorvidt du kan klare opgaven selv, bør du overlade opgaven til professionelle.

For at montere solceller selv, anbefaler vi, at du dels er komfortabel med at arbejde på et tag, men du skal også have en vis grad af tømrer-snilde. Arbejdet forudsætter nemlig, at du skal kunne montere beslag og rammer på et tag uden at lave beskadigelser.

Vi anbefaler tilmed, at du har solid viden om elektriske systemer, herunder jævnstrøm (DC) og vekselstrøm (AC), spænding, strømstyrke, og hvordan man arbejder sikkert med høje spændinger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at visse dele af installationen skal udføres af en autoriseret elektriker. 

Hvis du ikke kan krydse disse forskellige evner af, bør du overveje at overlade projektet til eksperter.

Solceller på hustag i lyst vejr

Det økonomiske perspektiv i gør-det-selv

Du bør også overveje det økonomiske perspektiv i solceller som gør-det-selv projekt frem for en professionel løsning. For selvom gør-det-selv typisk er billigere på kort sigt, er det vigtigt at overveje de langsigtede økonomiske implikationer. 

F.eks. kan en professionel installation have fordele i form af bedre garantier og en deraf potentielt højere husværdi, som kan opveje den højere initialomkostning over tid. For hvor meget er en besparelse på 20.000-30.000 kr. egentlig værd, hvis systemet ikke er lige så effektivt, eller hvis garantien er markant dårligere?

Det er derfor vigtigt, at du får lavet grundige beregninger på økonomien, baseret på din specifikke situation, geografiske placering og dit energiforbrug, så du kan træffe en velinformeret beslutning.

Mand i vindue med sollys

Eventuel indflydelse på din husforsikring

Du skal også huske at undersøge, hvilken betydning dit gør-det-selv projekt kan have på din husforsikring. Nogle forsikringsselskaber vil nægte at dække skader relateret til gør-det-selv solcelleinstallationer eller kræve, at installationen udføres af en certificeret professionel. 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at din forsikringspræmie kan stige, da solceller øger værdien af dit hjem og potentielt introducerer nye risici. Forsikringsselskabet kan kræve detaljeret dokumentation for installationen, herunder billeder, materialespecifikationer og eventuelle inspektionsrapporter. 

For at undgå misforståelser og potentielle problemer senere hen anbefaler vi, at du indhenter skriftlig dokumentation fra dit forsikringsselskab vedrørende deres politik om gør-det-selv solcelleinstallationer, før du påbegynder dit projekt. På den måde kan du bedre træffe en velovervejet beslutning på baggrund af et oplyst grundlag, og du kan dermed føle dig tryg og sikker i processen.

Familie i indkørsel

Tidsramme og ressourcer

Du skal også have øje for, hvad sådan et projekt kræver af tid og ressourcer – det er nemlig en tidskrævende proces. 

Planlægningsfasen alene kan strække sig over flere uger, hvor du skal bruge tid på research, potentiel indhentning af tilladelser og indkøb af materialer. Selve installationen kan variere fra et par dage til flere weekender, afhængigt af systemets størrelse og din erfaring. Hvis du ikke har erfaring fra tidligere projekter, kan det let tage 40-60 timers arbejde. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at udendørsarbejde er vejrafhængigt, ensbetydende med at dårligt vejr kan forlænge projektet betydeligt.

Det er derfor vigtigt at være realistisk omkring din tidsplan og have en buffer for uforudsete udfordringer. Det er altid bedre at afsætte for meget tid end at ende op med et halvfærdigt projekt. 

Ved grundigt at overveje disse faktorer kan du bedre vurdere, om et gør-det-selv solcelleprojekt er realistisk for dig, eller om det måske er mere hensigtsmæssigt at hyre professionelle til opgaven.

Solceller på tag i lyst vejr

Lokalplaner, vedtægter og andre regler

Du skal ogå sørge for at undersøge, hvorvidt der er lokalplaner, byplanvedtægter eller andre regler, der kan spænde ben for dit solcelleprojekt. Det er afgørende at være opmærksom på disse regler, da de kan begrænse dine muligheder for at installere et solcelleanlæg.

Du kan også komme ud for at skulle fremvise særlige tilladelser eller godkendelser, før du kan gå videre med projektet. I flere lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer kan der være specifikke regler vedrørende bygningers udseende. Reglerne kan omfatte forskellige faktorer såsom farve- og materialevalg, taghældning og glans, som potentielt kan påvirke dine planer om en solcelleinstallation.

Hvis dit byggeprojekt ikke overholder disse regler, kan det være en hindring for dine solcelle-ambitioner. Dog er der stadig mulighed for at søge om dispensation hos din lokale kommune, hvilket kan åbne op for muligheden for at realisere dit projekt, selvom det ikke lever op til alle de specifikke krav.

Vil du se dine mulige besparelser?

På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550

Nabogener

Èn ting er at have styr på de skrevne regler, men du bør også have styr på de uskrevne "regler" - herunder hører hensynet til dine naboer. Selvom du garanteret selv er ellevild ved udsigten til billig solenergi fra dine solceller, er det ikke sikkert, at dine naboer har det på helt samme måde.

Hvis du ikke er opmærksom på dette aspekt, kan solceller nemlig give anledning til bekymringer og potentielle konflikter i nabolaget.

Derfor bør du – så vidt muligt – prøve at tage hensyn til dine naboer, når du skal installere solceller. Konkret bør du være opmærksom på genskin fra solcellepanelerne, som særligt kan være generende for naboer, hvis refleksionen rammer uheldigt.

For at minimere potentielle konflikter kan det være klogt at informere dine naboer om dine planer på forhånd. Vær åben overfor deres bekymringer og overvej, om du kan justere dine planer, så de tager bedre hensyn til dine naboer.

Dog vil du naturligvis heller ikke lave ændringer, som kan have en negativ indvirkning på effektiviteten af dit solcelleanlæg. Derfor kan dette være en svær balancegang.

Familie i indkørsel med elbil

Placering og vinkling af solceller

Når du begiver dig ud i at installere solceller, vil du selvfølgelig gerne have mest mulig effekt ud af dem, så du kan opnå de største besparelser. Derfor er solcellernes placering og vinkling ret afgørende, da dette har stor indflydelse på solcellernes effektivitet – altså hvor meget du kan forvente at spare på din elregning gennem solcellernes produktion af strøm. En dårlig placering kan f.eks. koste op imod 40-50% af effektiviteten.

Hvad der er den helt rette placering og vinkling på solcellerne afhænger af, hvor på kloden solcellerne installeres. De lokale geografiske forhold vil nemlig påvirke, hvilken placering og vinkling der samlet set giver solcellerne maksimal eksponering for solens stråler.

I Danmark – og på den nordlige halvkugle helt generelt – betyder det, at en sydvendt placering typisk er at foretrække. Sydvest og sydøst er dog næsten lige så gode muligheder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at dette er den bedste placering i netop dit tilfælde. F.eks. kan en løsning med solceller monteret på både øst- og vestsiden af dit tag sikre en mere stabil solcelleproduktion henover dagen. 

Du bør også tænke over, hvorvidt træer eller andet kan skygge for solcellerne, da skyggen vil mindske outputtet af solcellerne. 

I forhold til vinklingen af solcellerne er det optimale at ramme et sted mellem 30-45 grader.

Hus med solceller og lidt have

Pladsforhold

Pladsforhold er også en afgørende faktor for at sikre, at du kan installere nok paneler til at dække dit strømforbrug. Du bør derfor starte med at vurdere dit årlige elforbrug og beregne, hvor mange solpaneler der skal til for at producere denne mængde energi.

Det er klogt at indtænke potentielle fremtidige behov, såsom en elbil eller varmepumpe, når du planlægger dit systems størrelse. Samtidig er det vigtigt at balancere dette med dit nuværende forbrug. Du bør derfor stræbe efter et system, der matcher dit nuværende forbrug samt indeholder en rimelig buffer for fremtidige behov. Der er ingen grund til at installere et vildt overdimensioneret anlæg, da det blot vil bidrage til at forlænge tilbagebetalingstiden.

Når du har fundet ud af, hvor stort et solcelleanlæg du har brug for, skal du måle dit tags brugbare areal, idet du tager højde for forhindringer såsom skorstene og tagvinduer. Overvej gerne, om der er alternative placeringer – f.eks. jordmonterede systemer – hvis tagpladsen er begrænset.

Det er vigtigt at huske, at selvom du måske ikke har plads nok til at installere tilpas mange solceller til at dække hele dit forbrug, giver et solcelleanlæg stadig betydelige besparelser, ligesom der er markante miljømæssige fordele ved denne grønne form for energi.

Solceller på hustag og familie i have

Tagets tilstand

Før en solcelleinstallation er det vigtigt at sikre, at ens hustag er i tilpas ordentlig stand.

Et solcelleanlæg har typisk en levetid på 25+ år, og det er derfor ideelt, at taget har en tilsvarende eller længere forventet levetid. Nærmer dit tag sig slutningen af sin levetid - eller viser tydelige tegn på slid og skader - kan det medføre flere problemer, hvis du ikke udskifter eller reparerer taget først.

Først og fremmest kan vægten af solpanelerne og monteringssystemet belaste et allerede svækket tag yderligere, hvilket potentielt kan føre til strukturelle problemer i taget. Derudover kan installationen af solceller gøre fremtidige tagreparationer – eller udskiftninger – mere komplicerede og dyre, da panelerne først skal fjernes og derefter geninstalleres, hvilket medfører en betydelig ekstraudgift.

Du bør derfor foretage en grundig inspektion af dit tag, hvor du blandt andet ser efter tegn på slitage, rust, knækkede eller manglende tagsten m.m. Hvis du er i tvivl om tagets tilstand, er det en god idé at konsultere en professionel for en grundig vurdering.

Hvis dit tag er relativt nyt eller i god stand, kan du trygt fortsætte med dine planer om en solcelleinstallation. Hvis inspektionen derimod afslører, at taget nærmer sig slutningen af sin levetid, bør du overveje at udskifte taget, før du installerer solceller. Selvom det kan øge de indledende omkostninger, vil det på lang sigt sikre en mere pålidelig og omkostningseffektiv solcelleinstallation.

Solceller på tag om aftenen

Æstetik

Æstetik er også en vigtig overvejelse, når du skal lave et gør-det-selv projekt med solceller. 

Selvom det primære formål med en solcelleinstallation er at producere grøn energi, er æstetikken for nogle en vigtig faktor at have in mente, når de skal vælge solpaneler. 

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, vil solpaneler altid have en vis indflydelse på dit hus' visuelle udtryk, og det er derfor vigtigt, at du vælger en løsning, som harmonerer med dine ønsker og behov. I den sammenhæng findes der også integrerede solcelleløsninger, som er mere diskrete og kan smelte ind i tagfladen, hvilket for nogle kan være et æstetisk bedre valg. 

Vi anbefaler, at du altid undersøger, om der gælder særlige regler for din bygning. F.eks. kan bevaringsværdige bygninger være underlagt særlige krav, som er vigtige at overholde for at undgå en solcelleinstallation, der ikke opfylder gældende lovgivning eller lokale retningslinjer.

Dreng i sofa med sollys i ansigtet

Dette må du aldrig gøre selv.

Selv i et gør-det-selv projekt med solceller er der nogle ting, du aldrig må gøre selv. Ikke kun fordi det er teknisk svært, men mest af alt fordi det er ulovligt.

Du må således aldrig selv tilslutte anlægget til elnettet eller installere en inverter og eltavle.

Disse ting skal gøres af en autoriseret elektriker eller installatør. Det sikrer, at installationen bliver helt korrekt, og at du ikke risikerer at få strøm gennem kroppen.

Køkkenbordspaneler

1KOMMA5° hjælper dig fra start til slut i dit solcelleprojekt.

Når du vælger at investere i solceller, kan det virke som en overvældende opgave at navigere i alle de forskellige trin og beslutninger, der skal træffes.

Hos 1KOMMA5° står vi derfor klar til at hjælpe med at gøre hele processen så gnidningsfri som muligt. Vi ved, at hvert solcelleprojekt er unikt, og vores dedikerede team af eksperter står klar til at guide dig igennem hele rejsen, fra den indledende planlægning til den endelige installation og drift.

Når du vælger 1KOMMA5° som din partner på din solcelle-rejse, kan du være sikker på, at du ikke står alene i processen. Vores erfarne team vil samarbejde med dig for at forstå dine behov, mål og budget, og vi vil skræddersy en løsning, der passer perfekt til dine krav og forventninger.

Vi tror på at gøre det komplekse enkelt, og vi er med dig hvert skridt på vejen for at sikre, at dit solcelleprojekt bliver en succes.

Kaffekop og bog på bord

Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Beregn dit potentiale

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.

Vi klarer papirarbejdet

Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.

Levering, montering og service

Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader

Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.