Det vigtigste i korte træk.
Udover de gængse fordele ved solceller, er solceller på jorden særligt fordelagtige, fordi de giver større placerings-frihed, ligesom de er nemmere at rengøre.
Typisk koster solcelleanlæg på jorden mellem 100.000 og 200.000 kr.
Som udgangspunkt skal der altid søges om byggetilladelse til at opsætte solceller på jorden.
Kan solceller stå på jorden?
Ja, solceller kan sagtens stå på jorden – det kaldes for markanlæg eller jordbaserede solcelleanlæg.
Faktisk har denne type anlæg nogle fordele i forhold til “almindelige” solcelleanlæg, der er installeret på taget.
For det første får du fleksibilitet i forhold til placeringen af solcellerne. Modsat tagmonterede anlæg – der er “låst” af dit tags muligheder – får du ofte flere muligheder for at placere solcellerne gunstigt med jordbaserede solcelleanlæg.
Modsat tagmonterede anlæg er der også bedre mulighed for at servicere og rengøre jordbaserede solceller. Dog kræver solceller på jorden en betydelig mængde plads, og det kan også være lidt mere besværligt i forhold til byggetilladelser og eventuelle landzonetilladelser.
Producér grøn og vedvarende energi med solceller på jorden.
Når de fleste tænker på solceller, forestiller de sig garanteret en masse solcellepaneler på taget af et hus eller bygning. Og det er også det, man typisk forbinder solceller med - altså at de er placeret på taget af boliger og bygninger.
Men hvis dit tag enten ikke er stort eller stærkt nok til at bære et solcelleanlæg, eller hvis dit hus ikke får tilstrækkeligt med sollys til at gøre et anlæg på taget økonomisk rentabelt, kan solceller på jorden være den perfekte løsning for dig.
Udforsk: Markedets førende solcellepaneler med garantier på op til 40 år.
Ved at placere anlægget i din have, får du mulighed for at udnytte solens stråler optimalt og producere grøn og vedvarende energi med dit jordbaserede solcelleanlæg.
Den dynamik gør dig ikke kun mere uafhængig af traditionelle energikilder, men det reducerer også din CO2-udledning og hjælper med at bevare vores planet for kommende generationer.
Fordele ved solceller på jorden.
Når solen skinner, og lyset danser over din have, åbner solceller på jorden op for en lang række muligheder, der inviterer naturen ind i dit hjem. Solceller kommer nemlig med en masse fordele, som du kan nyde godt af. Dels er der nogle generelle fordele, som solceller altid tilbyder, men der er også en række særlige fordele ved jordanlæg/markanlæg.
På det generelle plan kan du med solceller nyde godt af f.eks. reduktion af din CO2-udledning, lavere elregninger, øget uafhængighed fra elnettet og bidrage til en mere bæredygtig energiproduktion.
Men ved at placere solcellerne på jorden får du også nogle øvrige fordele:
Fleksible placeringsmuligheder
Mens solpaneler på taget kan være begrænset af tagets størrelse, form og retning, har solceller på jorden den fordel, at de kan placeres næsten overalt på din ejendom, så længe der er tilstrækkeligt med sollys og plads.
Med solceller på jorden har du frihed til at placere solcellepanelerne dér, hvor det giver mest mening for dig, din have og solcellernes effektivitet. Det betyder også, at du ikke i samme grad behøver at bekymre dig om, hvorvidt dit tag har den rette hældning og placering i forhold til dine solcellers effektivitet.
Typisk behov for færre solceller
En anden fordel ved solceller på jorden er, at de typisk kræver færre solceller for at opnå den ønskede energiproduktion, når man sammenligner med tagmonterede systemer. Det skyldes de fleksible placeringsmuligheder, vi nævnte ovenfor.
Med solceller på jorden kan du nemmere placere dem optimalt i forhold til solen, ligesom de har en mere optimal vinkling. Det øger deres effektivitet og reducerer behovet for ekstra paneler.
Læs mere: Hvor stort skal et solcelleanlæg være?
Nemmere at rengøre og vedligeholde
Når det kommer til rengøring og vedligeholdelse, er solceller på jorden også lettere at håndtere, da du ikke behøver at bekymre dig om at skulle kravle op på taget for at rengøre eller inspicere solpanelerne.
I stedet kan du nemt tilgå dem, hvilket gør rengøring og vedligeholdelse til en mere enkel og mindre besværlig opgave. Derudover er det ofte lettere at inspicere og løse eventuelle problemer, da solpanelerne er mere tilgængelige og synlige.
Udfordringer ved at have solceller i haven.
Selvom solceller i haven har mange fordele, er der også nogle udfordringer og hensyn, der skal tages i betragtning, før du beslutter dig for at investere:
Optager meget plads
Den væsentligste udfordring ved at installere solceller på jorden er, at det kræver et betydeligt areal i din have eller på din ejendom.
Når solpanelerne optager en stor del af din have, kan det begrænse mulighederne for andre udendørs aktiviteter. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan solcelleanlægget vil påvirke din have og omgivelserne generelt, før du beslutter dig for at installere solceller på jorden.
Kræver byggetilladelse
En anden udfordring er, at solceller på jorden – modsat solceller på taget – i udgangspunktet kræver en byggetilladelse, da de anses som værende et ‘teknisk anlæg’.
Derfor skal du søge om tilladelse hos kommunen, inden installationen kan påbegyndes.
Hvad koster et solcelleanlæg på jorden?
Prisen for et solcelleanlæg på jorden kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer.
Generelt ligger omkostningerne dog mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. for et gennemsnitligt solcelleanlæg på jorden, der dækker det typiske energibehov for en almindelig familie. Flere elementer påvirker prisen; herunder størrelsen på solcelleanlægget, antallet af paneler samt den specifikke type solceller, der vælges.
Installationens kompleksitet spiller også en væsentlig rolle. Hvis terrænet er ujævnt eller kræver særlige forberedelser, såsom nivellering eller etablering af et fundament, kan det medføre højere udgifter. Ligeledes kan ekstra kabelføring og gravearbejde være en dyr ekstraudgift.
Regler for opsætning af solceller på jorden.
Hvis du overvejer at opsætte solceller på jorden, er det vigtigt, at du ved, at der er nogle specielle regler angående netop dette.
Modsat solceller på taget – hvor udgangspunktet er, at der ikke skal søges tilladelse – er udgangspunktet med solceller på jorden, at du altid skal søge byggetilladelse. Undtaget er anlæg med en højde på under 1,8 meter, da dette ikke anses som værende af “bygningslignende karakter”.
Krav til opsætning af solceller på jorden
Du skal også være opmærksom på, hvilke krav der findes omkring afstand til stel, når du opsætter solceller på jorden. Jævnfør BR18 § 179 gælder følgende:
Mindste afstand til skel mod nabo og sti samt mod vej ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse på 2,5 m.
Mindste afstand til skel mod nabo og sti ved sommerhuse på 5,0 m.
Mindste afstand mod vej ved sommerhuse på 2,5 m.
Derudover skal du også søge en landzonetilladelse, hvis du bor i en såkaldt “landzone”· Landzoner er de områder, der ikke er defineret som byzone eller sommerhusområde.
Landzoner omfatter:
Det åbne land.
En stor del af de mindste landsbyer.
På din kommunes hjemmeside kan du undersøge, hvorvidt du bor i en landzone eller ej.
Sidst men ikke mindst skal du sikre at der i dit område ikke er en lokalplan, som definerer yderligere krav til et jordbaseret solcelleanlæg.
1KOMMA5° hjælper dig fra start til slut i dit solcelle-projekt.
Uanset om du er interesseret i solceller på taget eller på jorden, står vi hos 1KOMMA5° Danmark klar til at hjælpe dig fra start til slut i projektet.
Uagtet om du har brug for hjælp til dimensionering af dit solcelleanlæg, valg af inverter eller batteribank, eller noget helt fjerde, kan du regne med hjælp fra vores kyndige eksperter.
Udforsk: Øg din selvforsyningsgrad til op mod +70% med en batteribank
Vi er all-in på solceller og grøn energi, og derfor ønsker vi at gøre det så nemt som overhovedet muligt at investere i solceller.
Derfor hjælper vi dig hele vejen igennem projektet, så du undgår hovedpiner over bureaukratisk bøvl eller andre forhindringer.
Vi tror på at gøre det komplekse enkelt, og vi er med dig hvert skridt på vejen for at sikre, at dit solcelleprojekt bliver en succes.
Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Beregn dit potentiale
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Vi klarer papirarbejdet
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Levering, montering og service
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Vil du se dine mulige besparelser?
På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.
Læs vores artikler om solcellers placering:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader
Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.