Tilslutning af solceller til elnettet: Sådan foregår det.

Når du har købt solceller og fået dem installeret af en professionel elinstallatør, skal de også tilsluttes elnettet.

Dette er et afgørende skridt for at kunne nyde fordelene ved dit solcelleanlæg fuldt ud. Ved at tilslutte dine solceller til elnettet kan du både drage fordel af den strøm, du producerer, og eventuelt sælge overskydende strøm tilbage til elnettet.

Læs med i dette indlæg og bliv klogere på, hvordan processen foregår.

Lær mere om solceller
Solcelleanlæg på hustag i lyst vejr

Det vigtigste i korte træk.

  • Det er et lovkrav, at en autoriseret installatør står for tilslutning af solceller til elnettet.

  • For at sælge overskydende strøm skal du selv vælge en produktionselleverandør.

  • Med en batteribank kan du lagre overskudsenergi til brug på et andet, mere hensigtsmæssigt tidspunkt. 

Din elinstallatør sørger for tilslutning af solceller til elnettet.

Den gode nyhed er, at du ikke selv skal gøre ret meget. 

Når du køber solceller, vil elinstallatøren nemlig håndtere tilmeldingen af dit solcelleanlæg hos dit lokale netselskab, registreringen i stamdataregistret og tilslutningen til elnettet.

Såfremt du køber solceller hos 1KOMMA5° Danmark, kan du trygt regne med, at vi står for hele processen omkring tilslutning af dine solceller til elnettet. 

Du kan forvente, at vi er med på hele rejsen. Vi sikrer, at processen bliver så nem og overskuelig som muligt, og at du ender med en solcelle-løsning, der matcher dine behov.

Når vi har fuldført installationen og tilsluttet dine solceller til elnettet, vil netselskabet give dig besked om, at dit anlæg er blevet registreret, og du vil få tildelt et GSRN-nummer (Global Standard Registered Identifier). Dette nummer er påkrævet for at tilmelde dig en aftale for salg af overskydende strøm fra dit solcelleanlæg.

Vær obs på at vi tilmelder med det samme efter færdiginstallation, men derefter ligger ansvaret hos netselskabet, hvor vi ikke har mulighed for at fremskynde processen.

Book et møde
Sollys i køkken med familie

Hvad er et netselskab?

Et netselskab er det lokale selskab, der administrerer og vedligeholder elnettet i dit område. Du kan altså ikke selv vælge dit netselskab - det er dikteret af din bopæl

De tildeler dit solcelleanlæg sit unikke GSRN-nummer (Global Standard Registered Identifier), som er nødvendigt, hvis du ønsker at indgå en aftale om salg af overskydende solcellestrøm til en produktionselleverandør. 

Du finder oplysninger om dit lokale netselskab på Green Power Denmarks hjemmeside.

Du skal selv finde en produktionselleverandør til at aftage din overskudsstrøm.

Hvis du ikke har en batteribank, vil den strøm, du ikke bruger, blive sendt ud og bidrage til det fælles elnet. Hvis du gerne vil modtage penge for den overskydende strøm, skal du lave en aftale med en produktionselleverandør.

Det varierer, hvor mange penge du helt præcist kan forvente at modtage for din overskudsstrøm. 

Det afhænger både af de gældende elpriser, mængden af overskudsstrøm, du producerer, og hvilken aftale du har med din produktionselleverandør. For de fleste gælder det, at man kan regne med at sælge overskudsstrøm for ca. 1.000-3.000 kr. årligt.

Læs mere: Salg af strøm fra solceller: Sådan fungerer det

Al strøm, du sælger, er skattefrit op til 7.000 kr. Sælger du for mere end dét, skal du betale 60% i skat af det overskredne beløb. 

Kaffekop og bog på bord

Hvad er en produktionselleverandør?

En produktionselleverandør er en virksomhed, der tilbyder at købe den overskydende elproduktion fra private producenter, når de producerer mere elektricitet, end de selv har behov for i deres husholdning

Modsat dit netselskab kan du helt selv vælge, hvem du vil have som produktionselleverandør.

Du finder en guide til at opsøge aktuelle produktionselleverandører på Energinets hjemmeside. Det er vigtigt at være opmærksom på, at elleverandører typisk også fungerer som produktionselleverandør.

Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Beregn dit potentiale

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.

Vi klarer papirarbejdet

Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.

Levering, montering og service

Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.

Vil du se dine mulige besparelser?

På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvad koster det at tilslutte et solcelleanlæg?

Når du køber dine solceller hos 1KOMMA5°, er det gratis at få tilsluttet dine solceller til elnettet. Vi er med i processen fra A-Z, så det at få tilsluttet dine solceller til elnettet indgår i den samlede pris, som du betaler for dine solceller. 

Hvordan tilslutter man et solcellepanel?

For at få dine solcellepaneler tilsluttet til elnettet skal de først tilsluttes en inverter, som omdanner den producerede strøm fra jævnstrøm til vekselstrøm, som så kan bruges i dine stikkontakter eller på elnettet. Herfra skal inverteren tilsluttes din eltavle. Det eneste krav, du skal overholde for at få tilsluttet dine solceller til elnettet er, at selve installationen er foregået korrekt. Derfor kan du ikke selv stå for at tilslutte dine solceller til elnettet. Det kan du kun gøre, hvis du selv er autoriseret el-montør. Det er nemlig et krav, at tilslutningen skal foretages af en autoriseret el-montør.

Bestil nu

Hvad er reglerne for opsætning af solcelleanlæg?

Når du skal opsætte solceller, skal du sørge for, at de statiske krav i bygningsreglementet overholdes, og at du ikke overtræder regler i lokale kommunalplaner eller byggevedtægter. Det kan virke bøvlet at overskue alle disse regler, og derfor tager vi hos 1KOMMA5° dig i hånden gennem hele processen. Vi sørger for at evaluere din bygnings og dit tags egnethed, indhente relevante godkendelser og udfærdige papirarbejde til Energistyrelsen og din eldistributør. Alt i alt betyder dette, at du ikke skal bekymre dig om opsætningen af dit solcelleanlæg; hos 1KOMMA5° klarer vi arbejdet for dig. 

Læs mere: Regler for solceller

Hvornår kræver solceller byggetilladelse?

Opsætning af solceller kræver byggetilladelse, hvis en af følgende ting gør sig gældende for dit solcelleprojekt:

  • Ønsker du at sætte solceller på et stativ på taget, kræver dette altid byggetilladelse.

  • Ønsker du at anlægge et solcelleanlæg på jorden, skal du altid søge om byggetilladelse. Undtaget er dog solcelleanlæg i by- og sommerhuszoner, hvor højden på anlægget er under 1,8 meter, da dette ikke anses som værende af bygningslignende karakter.

  • Du må jf. BR18 § 179 ikke opsætte solcelleanlæg på jorden, der er placeret tættere på skel end 2,5 meter (5,0 meter i sommerhusområder, ved nabo- og stiskel) uden at søge om byggetilladelse.

  • Bor du i en landzone, skal du udover byggetilladelsen også søge om en landzonetilladelse, når du ønsker at anlægge solceller på jorden.

  • Hvis solcelleanlægget skal opsættes på bygninger som for eksempel erhvervsbygninger, skoler, ridehaller og etageboliger, der ikke er undtaget af bygningsreglementets bestemmelser, skal der søges om byggetilladelse.

  • Kræver opsætningen af et solcelleanlæg, at du ændrer på din tagkonstruktion - f.eks. grundet en beregnet øget last - skal der også søges om byggetilladelse.

Læs mere om 1KOMMA5°

Kan man selv montere solceller?

Ja, i princippet kan du godt selv montere solceller. Vælger du denne løsning, skal du altid følge producentens vejledninger nøje. Hos 1KOMMA5° anbefaler vi normalt ikke, at du selv monterer dine solceller, medmindre du er fagmand. Det skyldes, at en forkert montering af et solcelleanlæg kan resultere i omfattende beskadigelser på dit hustag, som kan ende med at koste en stor sum penge. Ofte vil forsikringen ikke dække disse omkostninger. 

Hvem må tilslutte et solcelleanlæg?

Dit solcelleanlæg må kun tilsluttes til elnettet af en autoriseret elinstallatør.

Kontakt en energirådgiver