Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Solceller som et gør-det-selv projekt åbner døren til spændende muligheder for at tage kontrol over egen energiforsyning og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Tanken om at installere sit solcelleanlæg selv kan være inspirerende og motiverende, men det er vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, der følger med.
At installere solcelleanlæg indebærer nemlig mere end blot at montere paneler på taget. Derfor er det vigtigt at evaluere dine tekniske færdigheder samt tid og ressourcer til rådighed, inden du kaster dig ud i et gør-det-selv projekt med solceller.
Selvom det kan være fristende at tage sagen i egen hånd, er det vigtigt at være ærlig overfor dig selv omkring din erfaring og evne til at håndtere tekniske udfordringer.
Hvis du stadig er nysgerrig på tanken om at gøre det selv, vil vi i dette blogindlæg dykke ned i, hvad det indebærer at tage skridtet og installere solceller som gør-det-selv projekt.
Inden du starter dit gør-det-selv projekt med solceller, er der en række ting, du bør overveje. Som nævnt bør du selvfølgelig starte med en ærlig evaluering af dine egne evner og ressourcer, men der er også nogle mere lavpraktiske ting omkring installation og montering, som du skal tænke over.
Lokalplaner, vedtægter og andre regler
Noget af det første, som du skal undersøge, er, hvorvidt der er lokalplaner, byplanvedtægter eller andre regler, der kan spænde ben for dit solcelleprojekt. Det er afgørende at være opmærksom på disse regler, da de kan begrænse dine muligheder for at installere solcelleanlæg. Du kan også komme ud for at skulle fremvise særlige tilladelser eller godkendelser, før du kan gå videre med projektet. I flere lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer kan der være specifikke regler vedrørende bygningers udseende. Reglerne kan omfatte forskellige faktorer såsom farver, materialer, taghældning og glans, som potentielt kan påvirke dine planer om solcelleinstallation.
Hvis dit byggeprojekt ikke overholder disse regler, kan det være en hindring for dine solcelle-ambitioner. Dog er der stadig mulighed for at søge om dispensation hos din lokale kommune, hvilket kan åbne op for muligheden for at realisere dit projekt, selvom det ikke lever op til alle de specifikke krav.
Placering og vinkling af solceller
Når du har sikret, at der ikke er nogle regler eller lokalplaner, der spænder ben for dit gør-det-selv projekt, bør placering og vinkling af solceller være blandt de næste overvejelser. Det har nemlig stor betydning for solcellernes effektivitet, og måske også for dit forhold til dine naboer.
I forhold til placeringen af solcellerne er et sydvendt tag at foretrække, da det vil være mest eksponeret for solens stråler. Tænk også over, hvorvidt træer eller andet kan skygge for solcellerne, da skyggen vil mindske outputtet af solcellerne. Har dit tag en vinkling på 45 grader, er det helt ideelt i forhold til effektiviteten. Vær også opmærksom på, hvorvidt der er risiko for genskær hos dine naboer, da dette nok vil være ganske upopulært.
Æstetikken
Æstetik er også en vigtig overvejelse, når du skal lave et gør-det-selv projekt med solceller. Selvom det primære formål med solcelleinstallationen er at producere grøn energi, bør man også tage hensyn til, hvordan solcellepanelerne vil påvirke bygningens udseende og omgivelserne.
Hvis du vil placere solcellerne på taget af dit hus - hvilket er den mest almindelige løsning - skal du også sikre, at taget har tilstrækkelig bæreevne til denne løsning. Har dit tag ikke det - eller ønsker du bare ikke at placere dem på taget - kan de også placeres i haven. Her skal du være opmærksom på, at de formentlig vil optage en betragtelig del af dit haveareal.
Selv i et gør-det-selv projekt med solceller er der nogle ting, du aldrig må gøre selv. Ikke kun fordi det er teknisk svært, men mest af alt fordi det er ulovligt.
Du må således aldrig selv tilslutte anlægget til elnettet eller installere inverter og eltavle.
Det skal gøres af en autoriseret elektriker eller installatør. Det sikrer, at installationen bliver helt korrekt, og at du ikke får strøm gennem hele kroppen.
Når du vælger at investere i solceller, kan det virke som en overvældende opgave at navigere i alle de forskellige trin og beslutninger, der skal træffes.
Hos 1KOMMA5° Danmark står vi derfor klar til at hjælpe med at gøre hele processen så problemfri som muligt. Vi ved, at hvert solcelleprojekt er unikt, og vores dedikerede team af eksperter står klar til at guide dig igennem hele rejsen, fra den indledende planlægning til den endelige installation og drift.
Når du vælger 1KOMMA5° Danmark som din partner på din solcelle-rejse, kan du være sikker på, at du ikke står alene i processen. Vores erfarne team vil samarbejde med dig for at forstå dine behov, mål og budget, og vi vil skræddersy en løsning, der passer perfekt til dine krav og forventninger.
Vi tror på at gøre det komplekse enkelt, og vi er med dig hvert skridt på vejen for at sikre, at dit solcelleprojekt bliver en succes.