W/m2: Nøglen til dine solcellers effektivitet.

‘W/m2’ - to bogstaver og et tal, der rummer en enorm betydning, når det drejer sig om solenergi. Solens stråler, der udsender både lys og varme, udgør en uudtømmelig kilde til ren og vedvarende energi. I dag har solcellepaneler transformeret vores måde at drage fordel af solenergien på, og de bliver stadig mere udbredte i boliger og virksomheder. I denne transformation spiller begrebet ‘W/m2’ en utrolig vigtig rolle. Det er nemlig et udtryk for, hvor meget du kan få ud af dine solceller.

I denne artikel vil vi derfor gå i dybden med dette nøglebegreb inden for solceller. Hvad er det helt præcist, og hvilken rolle spiller det i valget af solceller?

Lær mere om solceller
Solceller på hustag i lyst vejr

Fakta.

  • W/m2 står for watt pr. kvadratmeter.

  • W/m2 er en måleenhed, som beskriver, hvor meget energi sollys indeholder, når det rammer en bestemt overflade – det kaldes også energitæthed.

  • I forhold til solceller bruges W/m2 til at beskrive, hvor meget strøm en solcelle kan producere pr. kvadratmeter.

  • Jo højere en W/m2-værdi et solcellepanel har, jo mere strøm kan det producere pr. kvadratmeter.

Hvad er W/m2?

‘W/m2’ står for watt pr. kvadratmeter. Det er en måleenhed, der bruges til at beskrive, hvor meget energi sollys indeholder, når det rammer en bestemt overflade. Det kaldes også for ‘energitæthed’.

I forhold til solceller er det et udtryk for, hvor meget strøm en solcelle genererer pr. kvadratmeter. Jo højere ‘W/m2’ værdien er, desto mere energi kan solcellerne indfange, og jo mere elektricitet kan de generere.

Lav solens stråler om til gratis strøm med markedets bedste solceller.

Watt (W) er et vigtigt begreb at forstå i denne sammenhæng, da det er denne enhed, som vi bruger til at måle, hvor meget elektricitet solceller kan producere. Men det er også en enhed, der bruges, når f.eks. forbruget på din brødrister og andre elektriske husholdningsapparater skal opgøres. 

Sollys i køkken

Hvilken rolle spiller W/m2 i valget af solceller?

‘W/m2’ spiller en stor rolle, når du skal vælge solceller. Det er nemlig et afgørende aspekt i forhold til, hvor mange kvadratmeter solceller du er nødt til at anlægge, hvis du vil dække dit strømforbrug.

Din husstands strømforbrug er altid udgangspunktet for, hvor stort et solcelleanlæg du har brug for. Dette strømforbrug opgøres i kWh (kilowatt-time). kWh er et udtryk for, hvor meget strøm dine apparater bruger på én time.

Hvor meget plads optager dine solceller?

Du kan altid aflæse på din elregning, hvor stort et forbrug du har. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn bruger som tommelfingerregel omkring 4.500 kWh om året.

For hver 1.000 kWh, din husstand har i forbrug, skal du som udgangspunkt bruge 1 kW solceller for at dække forbruget.

Hvis du f.eks. skal have dækket et forbrug på 4.500 kWh, skal du altså bruge 4,5 kW solceller. Her kommer ‘W/m2’ ind som et afgørende begreb, da det er med til at afgøre, hvor meget plads 4,5 kW solceller vil fylde.

Konventionelle solceller producerer rundt regnet 192 W/m2, hvilket svarer til ca. 192 kWh om året:

4.500 / 192 = 23,43 m2. 

Derfor vil du med konventionelle solceller ca. skulle bruge 23,4 m2 solceller til at dække dit strømforbrug.

Salg af strøm fra solceller
Hus med solceller og lidt have

SunPower Maxeon 3 - Verdens førende solcellepanel.

I takt med at teknologien omkring solceller udvikler sig, bliver solceller også mere effektive. Det bevirker, at der er kommet nyere typer solceller på markedet, som har en bedre energitæthed end de ‘gængse’ 192 W/m2.

Eksempelvis har vi hos 1KOMMA5° fornøjelsen af at forhandle Maxeon-solceller fra Sunpower. Denne type solceller har en væsentligt højere energitæthed, og derfor vil du have behov for færre m2 solceller for at dække dit strømforbrug.

Maxeon-solceller kan producere helt op mod 224 W/m2, hvilket svarer til 224 kWh årligt. Hvis vi igen bruger eksemplet med et årsforbrug på 4.500 kWh, ser regnestykket derfor noget anderledes ud med Maxeon-solceller:

4.500 / 224 = 20 m2.

Du vil altså kun skulle bruge ca. 20 m2 Maxeon-solceller for at dække samme forbrug. Det skyldes, at de er omkring 17% mere effektive, hvilket kan have stor betydning for valget af solceller. Specielt hvis du ikke har så meget plads at gøre godt med.

solcelleanlæg med legende familie

Indtænk fremtidige ændringer i forbrug i dine solcelle-overvejelser.

Mens dit nuværende strømforbrug er et rigtig godt pejlemærke for, hvor mange solceller du har brug for i øjeblikket, skal du også huske at indtænke potentielle fremtidige ændringer i dine behov.

Dit strømforbrug kan variere over tid på grund af ændringer i livsstil, teknologiske fremskridt eller nye elektriske apparater. Det er derfor en god idé at tage højde for disse potentielle ændringer, når du planlægger dit solcelleanlæg.

Måske overvejer du at købe en elbil, som du gerne vil kunne oplade i hjemmet, eller måske overvejer du at anlægge en varmepumpe. 

Udforsk: Kør på solenergi med solceller og ladestander til din elbil

Begge tilfælde udgør eksempler på, hvordan dit strømforbrug hurtigt kan vise sig at blive væsentligt højere i fremtiden – og det skal du naturligvis tage højde for. 

solcelleanlæg med legende familie

Det skal være nemt og ukompliceret

Omvendt kan det lige såvel være, at dit forbrug bliver en smule lavere. Måske har du et barn, der flytter hjemmefra, eller måske køber du en ny og mere energieffektiv vaskemaskine.

Uanset om du forventer et højere eller lavere strømforbrug, er disse potentielle ændringer vigtige at tage højde for, når du investerer i solceller.

Hvis du synes, det lyder kompliceret og svært at beregne, hvor mange solceller du skal bruge, vil vi meget gerne hjælpe med vurderingen. Vores holdning er, at det skal være nemt og ukompliceret at tage del i den grønne omstilling, så vi kan sikre en bæredygtig fremtid.

Derfor vil vi gerne være med i processen fra start til slut, så du nemmest muligt kan omdanne dit hjem til hjertet i den grønne omstilling.

Kontakt en energirådgiver i dag
Mand i vindue med sollys i ansigtet

Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Beregn dit potentiale

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.

Vi klarer papirarbejdet

Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.

Levering, montering og service

Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.

Vil du se dine mulige besparelser?

På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader

Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Book et møde med en rådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.


Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.