Regler og lovgivning

FCR & Systemydelser – hvad er det og hvordan kan du bruge det?

Med den øgede mængde grønne strøm i det danske elnet, er behovet for at stabilisere elnettet blevet væsentligt større de seneste år. I denne blog, gennemgår vi alt, du skal vide om FCR – fra kravene, der stilles for at komme i gang til den forventede gevinst, du får, når du stiller dit batteri til rådighed.

Forfatter

Emil Helgren

Opdateret den

Læsetid

10 min
image missing

Indhold.

  1. Hvad tjener man på at levere systemydelser?

    1. FCR indtjening i 2023 og 2024.

  2. Hvad er systemydelser?

  3. Hvad kræver det at kunne levere systemydelser?

    1. Få dit produkt godkendt til drift af netselskabet.

    2. Installér tilstrækkelig kapacitet, så du kan byde ind på markedet.

    3. Gennemgå prækvalificering af dit system.

    4. Begynd at byde ind på markedet for Systemydelser.

  4. Hvordan kommer du i gang med FCR?

Hvad tjener man på at levere Systemydelser?

Hvert produkt har sit eget marked, hvor det handles. Priserne afhænger derfor af, hvilken systemydelse, man leverer, herunder bl.a. FCR, FCR-D og FCR-N.

Lad os kigge på de historiske priser for de mest relevante produkter for husstandsbatterier: FCR-D (op- og nedregulering):

FCR-indtjening i 2023 og 2024

Hvis man ser på markedsdata, har indtjeningen på systemydelser for et 10 kW-batteri været imponerende høje de seneste år, hvilket grafen ved siden af også giver et godt billede af for 2023.

Afregningen er dog faldet markant i 2024, og tendensen vidner om et langt lavere indtjeningspotentiale fremadrettet.

Af grafen, fremgår den reelle afregning, man kunne opnå med et privat husstandsbatteri for 2024 op til nu:

·       hvis man dedikerer hele sit 10 kW-batteri udelukkende til systemydelser, hver eneste time i hele 2024,

·       hvis man antager, at auktionen vindes i 100% af tilfældene, og

·       hvis ejeren modtager 70% af indtjeningen (30% går til aggregator),

– så ville man, som privat forbruger i DK2, kunne opnå omkring 14.500 kr. i indtjening for 2024.

Tendensen viser dog, at indtjeningspotentialet er faldet markant og at det lander på under 300 DKK pr. måned - hvis man tager udgangspunkt i de seneste 2 måneder, som det også fremgår af grafen.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil det, i samme scenarie, give et årligt indtjeningspotentiale på 3.600 DKK for en privatforbruger.

Det er derfor meget vigtigt, at man, som privatforbruger, sikrer, hvilke forudsætninger, man går ind på frekvensydelse-markedet med, og at man ikke lader sig forblænde af historisk høje afregningspriser, der ikke er aktuelle længere.

indtjening med FCR

Kilde FCR-D & FCR-N (DK2): https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/FcrNdDK2

Kilde FCR (DK1): https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/FcrDK1

*Tallene indeholder lovpligtig afregning på 17% LER, samt samlet betaling til aggregator på 30%

Ændringerne i prisen fremadrettet kan gå begge veje. Det betyder, at det kan have en meget stor betydning, om man samarbejder med en aggregator, der har de nødvendige ressourcer til at kunne administrere at få batteriet til at deltage på flere forskellige markeder, så man altid kan udnytte batteriet til den ydelse, der giver den højeste indtjening. 

Prisen på de forskellige ydelser afgøres af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på systemydelser vil alt andet lige stige, når man med tiden introducerer mere sol og vind i energisystemet, fordi det ikke kan forudsiges 100% hvordan produktionen vil være, hvilket gør det sværere at holde balancen i elnettet, og derfor kræves der mere kapacitet. Udbuddet stiger tilsvarende hver gang der installeres flere batterier, der kan levere systemydelser. Så længe prisen er høj, er der et incitament for, at nye aktører vil installere batterikapacitet for at komme ind på markedet.

De seneste par år har der derfor været en markant stigning i kæmpe batterianlæg, hvilket antages at vil fortsættes, og dermed at prisen vil falde. Der er en række andre mere komplekse forhold, der har indflydelse på udviklingen af markedet for systemydelser, men det står klart, at der er mekanismer, der trækker i begge retninger.

Hvad er systemydelser?

Systemydelser, frekvensregulering, stabilisering af elnettet – kært barn har mange navne. I dette skriv, kalder vi det for 'systemydelser'. Grundlæggende, handler det om at sikre, at elnettet altid er i balance. Den energi, der tilføres og den energi, der trækkes ud skal være i balance. Hvis elnettet kommer ud af balance, kan elektrisk udstyr, både i de store transformerstationer og i husstanden, blive beskadiget.

Det er Energinet, der har det overordnede ansvar for, at elnettet altid er i balance. De har dog ikke kontrol over, hvordan solen skinner, vinden blæser eller hvornår, forbrugerne vælger at tænde og slukke for deres elektriske apparater. Derfor har Energinet behov for en reserve af kapacitet, der både kan hive energi ind og ud af nettet, afhængigt af, hvad der er behov for. Reserven består af mange forskellige enheder – fra større turbiner til batterier, der ofte er ejet af private aktører. Energinet betaler ejerne af de forskellige reserver for at stille deres kapacitet til rådighed. Hvis der altså opstår en ubalance på elnettet, bliver reserven aktiveret i den ene eller anden retning.

Hvad kræver det at kunne levere systemydelser?

Der er en lang række reservetyper, der, groft set, kan inddeles i kategorierne; "hurtig reaktion, lav energi" og "langsom reaktion, høj energi".

Dette betyder, at forskellige enheder er egnet til forskellige ydelser. Generelt, så er batterier bedst egnet til ydelserne i venstre ende af skalaen (se nedenstående), da de har en kort reaktionstid, men hurtigt bliver dyre, når det kommer til at levere meget energi. Det er dog også i venstre side af skalaen, at de største indtægter har været de seneste år. Det kommer vi nærmere ind på senere.

Kan man så bare købe et batteri og gå i gang?
Desværre ikke. Processen er således:

  1. Få dit produkt godkendt til drift af elselskabet.

    1. For husstands-batterier, kræver dette, at de er godkendt på Green Power Denmarks Positivliste.

  2. Installér tilstrækkelig kapacitet, så du kan byde ind på markedet.

    1. For FFR, skal man bruge mindst 300 kW-kapacitet for at kunne byde ind i markedet. FFR er kun tilgængeligt øst for storebælt (DK2).

    2. For FCR-D og FCR-N, skal man bruge mindst 100 kW. FCR-D og FCR-N er kun tilgængeligt øst for storebælt (DK2).

    3. FCR og aFRR kræver mindst 1 MW (1000 kW). FCR er kun tilgængeligt vest for storebælt (DK1).

    4. mFRR kræver mindst 5 MW (5000 kW)

  3. Gennemgå prækvalificering af dit system hos Energinet.

    1. Når man har den tilstrækkelige kapacitet, kan man søge om at få lov til at levere systemydelser hos Energinet

    2. Dette kræver, at man består adskillige tests ift. systemets reaktionstid, data-rapportering og pålidelighed

  4. Begynd at byde ind på markedet for Systemydelser.


Lad os gennemgå hvert trin en smule mere detaljeret:

Check

Kilde: Energinet, beskrivelse af aktiveringstid på de 6 forskellige systemydelses produkter.

1. Få dit produkt godkendt til drift af netselskabet

Hvis du har købt et batteri til din husstand hos en installatør i Danmark, skal installatøren have denne godkendelse på plads inden batteriet idriftsættes. Dette gør man ved at lave en såkaldt stamdata-tilmelding til det pågældende netselskab i det område, installationen skal laves.

Find netselskabet på din adresse.

Godkendelsen af husstands-batterier kræver, at batteri-inverteren er på Green Power Danmarks Positivliste. Alternativet havde været, at installatøren skulle sende en uoverskuelig mængde dokumentation på anlægget for at få det godkendt. Derfor er det en god idé, at sikre sig, at det produkt, man køber, allerede er på Positivlisten.

2. Installér tilstrækkelig kapacitet, så du kan byde ind på markedet

Det danske elnet er inddelt i 2 områder: DK1, der er vest for Storebælt (postnumre over 5000) og DK2, der er øst for Storebælt (postnumre under 5000).

Produkterne i den hurtige ende af skalaen (se ovenstående) er specifikke for netområderne. Derfor er den nødvendige kapacitet også bestemt efter det netområde, hvor produktet findes. Kravene til at levere den lovede kapacitet er høje, da det er elnettets stabilitet, der er på spil. Derfor vil man ofte have en sikkerhedsmargin på den mængde kapacitet, man har til rådighed, så man kan levere den kapacitet, man stiller garanti for. Det betyder, at en aggregator eksempelvis vil skulle have 110-120 kW-kapacitet tilgængeligt, hvis de vil byde 100 kW ind. Dette svarer til 12-24 normale husstandsbatterier, hvis man dedikerer 100% af batteriet til systemydelser – altså, at man slet ikke bruger batteriet til andet og dermed ikke bruger det til produktionen fra egne solceller, eller forbrugsoptimering.

Hvis man ejer en hybrid-inverter, gør det, det hele lidt mere komplekst, da noget af inverterens output vil være brugt på solcelleenergien, og dermed kan det umiddelbart ikke benyttes til at tilbyde kapacitet på markedet for systemydelser. Det vil selvfølgelig være aggregator, der har ansvar for, at den nødvendige kapacitet er tilgængelig.

DK1 og DK2

Kilde: Energinet, DK1 og DK2 netområderne.

DK1

Her er produkterne FCR, aFRR og mFRR tilgængelige, men det er primært FCR-produktet, der er relevant for ejere af husstandsbatterier. For at kunne tilbyde husstandsbatterier på FCR-produktet, skal man aggregere mange batterier til et såkaldt Virtual Power Plant (VPP), og byde dem ind samlet. Den aktør, der laver den manøvre, kaldes aggregatoren. Aggregatoren skal have mindst 1 MW-kapacitet tilgængelig for kunne at byde ind alene i DK1.

DK2

Her er produkterne FFR, FCR-D, FCR-N, aFRR og mFRR tilgængelige, men det er primært FCR-D og FCR-N, der er relevante for ejere af husstandsbatterier. Her skal aggregator have 100 kW-kapacitet installeret i DK2 for at deltage i FCR-D og FCR-N.

3. Gennemgå prækvalificering af dit system hos Energinet 

Der er en lang række krav, der skal opfyldes af et system, hvis det skal godkendes til at levere systemydelser. Godkendelsesprocessen hos Energinet kaldes prækvalifikation, og foregår på den måde, at systemet skal gennem en række tests, som Energinet kan benytte til at vurdere om systemet kan godkendes eller afvises.

4. Begynd at byde ind på markedet for Systemydelser

Når testene er gennemført og godkendt, kan aggregator begynde at byde ind på markedet for systemydelser og dermed modtage betaling for den kapacitet, der stilles til rådighed.

Systemet byder ind på en auktion på time-basis til den pris, aggregator stiller som minimumspris. Såfremt, den endelige markedspris er højere end aggregators bud, vil aggregator skulle stå til rådighed i den givne time med markedsprisen som betaling. Hvis markedsprisen er lavere end aggregators bud, vil buddet blive afvist og aggregator er fri til at benytte batteriet til andre ting – uden at modtage betaling.

De fleste aggregatorer kører med en fordelingsnøgle, så de kan betale ejerne af batterierne. Ejerne vil derfor modtage 50-90% af den samlede indtægt for at deltage på markedet, hvortil den resterende indtægt går til aggregator og eventuelle mellemled i det samlede setup.

prekvalficering af enheder og porteføljer til systemydelser

Kilde: Energinet, beskrivelse af prækvalifikation for enheder og aggregerede porteføljer.

Hvordan kommer du i gang med FCR?

FCR til private boligejere er lige rundt om hjørnet i Danmark. For at blive klar, kræver det et energisystem med batteri og intelligent energistyring, såsom Heartbeat.

Læs mere om Heartbeat her eller beregn din pris på et solcelleanlæg, med batteri og intelligent energistyring i beregneren herunder:

Beregn dine besparelser:

Trin 1 af 3

Hvor mange bor i din husstand?

Kender du dit årlige elforbrug? 

1

Ca. kWh: 2.550