Varmepumpe

Varmepumpe priser: Installation, service og drift.

Varmepumper er en billig og klimavenlig varmekilde, som kan give dig store besparelser på din varmeregning. Varmepumpens samlede pris omfatter både selve varmepumpen, installation, service og den månedlige drift af varmepumpen. Derfor er priserne også forskellige, alt efter hvilken model du vælger, hvor energieffektiv den er, og hvor stort et hus den skal opvarme.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

8 min
image missing

Her giver vi dig et komplet overblik over omkostningerne, der er forbundet med at være varmepumpeejer. På den måde kan du finde den billigste varmepumpe til dine varmebehov. 

  • Varmepumpens priser afhænger af model, installation, service og energieffektivitet.

  • Prisen på varmepumpen inkl. installation ligger mellem 15.000 og 185.000, hvor luft-til-luft varmepumpen er billigst, og jordvarmepumpen er dyrest. 

  • Varmepumper er en billig og klimavenlig varmekilde, som på sigt kan give dig store besparelser. 

Få et tilbud
Se vores varmepumper

Hvad koster en varmepumpe? 

Varmepumper koster mellem 15.000 og 185.000 kr. inkl. installation. Prisen på varmepumpen afhænger af typen, husstørrelse og installationsomkostninger. Her kan du se et overslag på priserne på de forskellige varmepumper inkl. installation. 

  • Prisen på en luft-til-luft varmepumpe: Mellem 15.000 - 25.000 inkl. installation 

  • Prisen på en luft-til-vand varmepumpe: Omkring 150.000 inkl. installation

  • Prisen på en jordvarmepumpe: Op til 185.000 kr inkl. installation 

Udover prisen på selve varmepumpen og installationen skal du også betale for driften af varmepumpen. Driftsomkostningerne varierer afhængigt af typen af varmepumpe, og af hvor meget energi din varmepumpe skal bruge for at opvarme hele dit hus. 

  • Månedlige driftsomkostninger for en luft-til-luft varmepumpe: Omkring 600 - 800 kr.

  • Månedlige driftsomkostninger for en luft-til-vand varmepumpe: Omkring 1.700 kr.

  • Månedlige driftsomkostninger for en jordvarmepumpe: Omkring 800 - 1.000 kr.

Læs mere: Hvad koster en varmepumpe?

Daikin varmepumpe i showroom

Hvilken varmepumpe skal du vælge?

Luft-til-luft

Fungerer som supplerende varmekilde eller til mindre boliger, sommerhuse, eller kontorer.

Luft-til-vand

Fungerer som primær varmekilde til større boliger og parcelhuse. Kan også opvarme dit brugsvand.

Jordvarmepumpe

Fungerer som primær varmekilde til store huse med en stor grund. Kan også opvarme dit brugsvand.

Hvad afhænger varmepumpens pris af? 

Varmepumpens pris afhænger af dens energieffektivitet, altså hvor meget strøm, den skal bruge på at opvarme dit hjem. Effektiviteten afhænger af faktorer som 1) husets isolering, 2) udetemperaturen, 3) størrelsen på boligen og 4) type af varmepumpe. 

Mange varmepumper har en stabil drift, som gør dem til en attraktiv og billig varmekilde. Jo mere effektiv varmepumpen er, jo mindre elektricitet skal den bruge på at producere varme. Hvis varmepumpen har en lav energieffektivitet, skal den bruge mere energi på at opvarme - og det koster penge.

Varmepumper er mere energieffektive end andre konventionelle varmekilder, men der findes mange forskellige typer varmepumper, boligtyper og varmebehov, og derfor kommer varmepumpens pris også an på de førnævnte faktorer. Her er hvorfor: 

Daikin varmepumpe i showroom

1. Husets isolering 

Jo bedre dit hus er isoleret, jo bedre holder det på varmen. Det betyder, at den varme, din pumpe producerer, ikke bare forsvinder, men bliver ved med at cirkulere og opvarme huset. Derfor skal du betale færre penge for at opretholde den valgte temperatur, hvis dit hus er godt isoleret.

Læs også: Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?

Daikin varmepumpe i showroom

2. Udetemperaturen 

Både luft-til-luft varmepumpens og luft-til-vand varmepumpens effektivitet kan variere afhængigt af udetemperaturen. Varmepumperne udnytter luften udenfor til at opvarme boligen med, og det kræver mere energi at opvarme kold luft end varm luft. Derfor er disse typer varmepumper ofte dyrere i drift om vinteren. Effektiviteten af et jordvarmeanlæg forbliver uændret gennem både vinter og sommer.

Læs mere: Luft-til-luft varmepumpe | Luft-til-vand varmepumpe | Jordvarmepumpe

Daikin varmepumpe i showroom

3. Boligens størrelse

Jo større din bolig er, jo mere varme kræver det at opvarme den. En større bolig betyder ikke nødvendigvis højere driftsomkostninger for din varmepumpe, men snarere, at du skal vælge en model, der kan dække mange kvadratmeter og samtidig er energieffektiv. Et jordvarmeanlæg kan være et godt valg til et stort hus, da det opvarmer din bolig stabilt, effektivt og ensartet.

Læs også: Skal jeg vælge fjernvarme eller varmepumpe?

Daikin varmepumpe i showroom

4. Type af varmepumpe 

Der findes både luft-til-luft varmepumper, luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper, og de egner sig til forskellige behov. Dit valg af varmepumpe har indflydelse på din samlede pris på driften. Hvis du vælger en for lille varmepumpe til dit varmebehov, vil den bruge meget mere energi på at opvarme din bolig, end hvis du vælger en lidt dyrere variant som er mere energieffektiv. 

Daikin varmepumpe i showroom

Energistyrelsens hjemmeside kan du finde Varmepumpelisten, som inkluderer de mest energieffektive varmepumper på markedet. Hvis du er på udkig efter en varmepumpe, der kan sænke dine driftsomkostninger med en høj energieffektivitet, er det en god idé at tjekke listen inden køb.

Læs mere om Varmepumpelisten her

Udover påvirkningen af disse faktorer, så afhænger varmepumpens pris også af omkostningerne ved installation og det løbende serviceeftersyn, der er et lovkrav at få foretaget af sin varmepumpe. Læs mere om dette nedenfor.

Daikin varmepumpe i showroom

Priser for installation af varmepumper.

En anden faktor, der spiller ind på den samlede pris på varmepumper, er installationen.

luft-til-vand varmepumpe ikon

En luft-til-luft varmepumpe koster typisk mellem 15.000 og 25.000 kr. at få installeret. Den kræver ingen særlig installation, udover at udedelen og indedelen skal placeres, monteres og sammenkobles. Det eneste, der holder dig fra selv at installere varmepumpen, er, at den indeholder et kølemiddel, som du skal være autoriseret for at håndtere. 

luft-til-luft varmepumpe ikon

En luft-til-vand varmepumpe koster typisk omkring 35.000 kr. at få installeret. Det er lidt samme sag som med en luft-til-luft varmepumpe, udover at luft-til-vand varmepumpen skal tilkobles dit centralvarmesystem. Derfor kræver den en smule mere omfattende montering af en autoriseret installatør, som dels skal installere delene, håndtere kølemidlet og tilkoble den til din varmtvandsbeholder.

luft-til-luft varmepumpe ikon

En jordvarmepumpe koster typisk mellem 140.000 og 180.000 kr. at få installeret. Denne varmepumpe adskiller sig lidt fra de øvrige, fordi denne udvinder varmeenergien fra jorden i stedet for fra luften. Her bliver væskefyldte slanger gravet ned under jorden på din grund, mens varmepumpens indedel monteres tæt på varmtvandsbeholderen, som den tilkobles. 

Priser for service på varmepumper. 

Et serviceeftersyn skal foretages af en autoriseret tekniker eller installatør 1-2 gange om året, og koster oftest mellem 1000 kr. og 1500 kr. pr. gang. Det er billigst at få lavet service af en luft-til-luft varmepumpe, fordi installationen er mindre kompleks.

Service af din varmepumpe er både en god idé for din egen vindings skyld - og så er det faktisk også et lovkrav. Serviceeftersynet omfatter tjek og kontrol af varmepumpens drift, så den vedligeholdes bedst muligt.

På den måde sikrer du, at din varmepumpe arbejder så energieffektivt som muligt, så du undgår energitab og dermed kan opnå energibesparelser. Derfor kan service ende med at nedbringe den samlede pris på varmepumpen, fordi du får mest mulig varme for pengene. 

Læs mere om service af varmepumper her

Daikin varmepumpe i showroom

Varmepumpens priser afhænger af husstørrelsen.

Jo større dit husareal er, jo mere varme skal din varmepumpe producere for at opvarme huset. 

Mange vælger en luft-til-luft varmepumpe til deres mindre bolig eller som varmekilde til annekset, sommerhuset, kontoret eller værkstedet. Luft-til-vand varmepumpen er et af de mest populære valg til standardhuse eller parcelhuse, fordi de er driftsikre, billige i installation og kan opvarme hjemmets brugsvand. Jordvarmepumpen egner sig bedst til større huse, fordi det er den mest energieffektive model og derfor kan opvarme store huse uden besvær. 

Her kan du se priser på varmepumperne ift. de forskellige husstørrelser:

Den samlede pris på din varmepumpe afhænger altså både af husareal, driften, installationen og hvor meget service, den kræver. Alle disse elementer er en del af den samlede pris og skal derfor medregnes, når du vurderer, hvilken varmepumpe der i sidste ende er billigst.

varmepumpe pris vs husstørrelse

Hvor meget kan man spare med en varmepumpe? 

Årligt kan du spare omkring 10.000 - 20.000 ved at skifte til en varmepumpe i stedet for en konventionel varmekilde som olie- eller gasfyr. 

Når du skifter til en varmepumpe, kan der være flere udgifter knyttet til prisen, sammenlignet med traditionelle varmekilder som radiator til fjernvarme eller gasfyr. Selvom varmepumpen kræver en større investering, vil de lavere månedlige driftsomkostninger gøre, at varmepumpen hurtigt tjener sig selv hjem. 

Derudover har varmepumper en lang levetid, som ligeledes giver store besparelser over tid. Varmepumpen udnytter de uudtømmelige, vedvarende energikilder omkring os, og derfor vil pumpen give dig klimavenlig varme på energieffektiv vis til billige driftsomkostninger.

Hos 1KOMMA5° har vi udviklet en intelligent løsning, der har til formål at skabe de største besparelser for dig som muligt. Heartbeat Energistyring er forbundet til både vejrudsigten, elpriserne og dit forbrug, så dine elektriske apparater udnytter den billigste og grønneste strøm muligt. På den måde sparer du både penge på din elregning og reducerer dit klimaaftryk.

Daikin varmepumpe i showroom

Du kan få tilskud til din varmepumpe.

Eftersom varmepumper er en klimavenlig løsning, som man ønsker at fremme, kan du få tilskud fra forskellige puljer, hvis du udskifter din konventionelle varmekilde med en varmepumpe. 

Du kan både få tilskud til køb og installation af din varmepumpe, til at afkoble din bolig fra gasnettet eller fjerne din gamle varmekilde samt til at spare penge på elafgiften ved drift.

Derfor skal du vælge en varmepumpe.

Du skal vælge en varmepumpe fordi den er driftsikker, energieffektiv, miljøvenlig, økonomisk og  har minimal vedligeholdelse. 

En varmepumpe er værd at investere i, hvis du vil forsynes med billig og grøn varme i din bolig. Eftersom der er forskellige typer varmepumper, kan du finde den model, der passer allerbedst til dine behov.

Når du vælger en varmepumpe som din varmekilde, er det win-win for klimaet og for dig selv. Varmepumpen udnytter vedvarende energikilder til at opvarme dit hjem, og så er den samtidig billigere end andre konventionelle varmekilder. Derfor er varmepumper på mange måder fremtidens varmeløsning.

Daikin varmepumpe i showroom

Find varmepumper til gode priser hos 1KOMMA5°.

Hos 1KOMMA5° kan du få markedsførende varmepumper til skarpe priser. Vi hjælper dig, fra når ønsket om en klimavenlig varmepumpe strejfer dig, helt indtil når varmepumpen er færdigmonteret i dit hjem - og er i gang med at forsyne dig med bæredygtig varme.

Varmepumperne er energieffektive og kompatible med Heartbeat Energistyring, så du er sikker på, at den altid driftes af den billigste og grønneste strøm muligt. 

Daikin varmepumpe i showroom

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtaler i medier.

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Snak med en energirådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.

Få uforpligtende rådgivning