Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Forfatter
Opdateret den
Læsetid

Vi giver dig overblik, konkrete eksempler for forskellige boligtyper og simple greb, der sænker elregningen.
En familie bruger i gennemsnit 4.500 kWh/året, mens en enkeltperson i gennemsnit bruger 1.600 kWh om året.
En gennemsnitlig familie betaler i 2025 cirka 11.610 kr. om året for strøm. I 2026 og 2027 – hvor elafgiften sættes ned – reduceres den årlige elregning til cirka 7.610 kr.
De største strømslugere i hjemmet er hårde hvidevarer som køleskab og vaskemaskine, og underholdning som computer og fjernsyn.
Har du en varmepumpe, stiger dit årlige forbrug mellem 3.000 og 6.000 kWh.
Har du en elbil, stiger dit årlige forbrug med cirka 2.500 - 3.300 kWh.
Ifølge Energistyrelsen bruger en gennemsnitlig familie 4.500 kWh om året, mens en enkeltperson i gennemsnit bruger 1.600 kWh om året. Når Energistyrelsen bruger begrebet gennemsnitlig familie, menes der en husstand på 150 m2 med to voksne og to børn.
Herunder kan du se andre estimater på gennemsnitlige årlige strømforbrug for forskellige husstandstyper og størrelser.
Mindre lejlighed med 2 beboere: Ca. 2.100 kWh/året
Større lejlighed med 4 beboere: Ca. 2.650 kWh/året
Gennemsnitligt parcelhus med 2 beboere: Ca. 3.700 kWh/året
Gennemsnitligt parcelhus med 4 beboere: Ca. 4.500 kWh/året
Disse tal er selvfølgelig vejledende, men kan fungere som et pejlemærke for, om dit elforbrug ligger over eller under det gennemsnitlige forbrug. Hvis du og din familie ligger over gennemsnittet, kan du med fordel indføre strømbesparende løsninger, for at reducere elregningen.

Hvis du er nysgerrig på dit eget strømforbrug, har Energistyrelsen lavet en beregner, hvor du kan få estimater på strømforbruget for en lang række forskellige apparater i dit hjem.
Ved at få indblik i de største strømslugere i hjemmet, kan du også nemmere reducere dit forbrug og spare penge. Sommetider er det de små ændringer, der gør den største forskel.
I tabellen herunder kan du se et estimat over, hvor meget en gennemsnitlig familie betaler i strøm om året. Udregningen er lavet ud fra en gennemsnitlig families strømforbrug om året og den gennemsnitlige pris pr. kWh inkl. afgifter for 2025, som Energistyrelsen har beregnet.
4.500 kWh om året
Ca. 12 kWh om dagen
2,58 kr. pr. kWh
11.610 kr.
Husk på, at elprisen varierer både fra år til år og fra time til time. Elprisen kan nemlig både påvirkes på et globalt og lokalt plan, hvor prisen afhænger af efterspørgslen på strøm og mængden af tilgængelig vedvarende energi – ligesom lovgivningen på området, også kan spille en rolle.
Derfor kan der også være stor forskel på, hvor meget du ender med at betale for strøm om året.
Læs også: Hvorfor stiger elprisen?
Der er gode nyheder på vej til din elregning! Regeringen har besluttet at sænke elafgiften helt ned til EU’s minimumsniveau – fra 90 øre pr. kWh til kun 1 øre pr. kWh i både 2026 og 2027. Det betyder, at strømmen bliver markant billigere for alle danske husstande.
Hvis du har et gennemsnitligt elforbrug på 4.500 kWh om året, svarer det til en besparelse på omkring 4.000 kr. om året, hvis vi antager, at strømprisen uden afgifter er på samme niveau som i 2025. Det svarer til en besparelse på hele 35 %.
Med andre ord: du kan se frem til lavere udgifter og lidt mere luft i økonomien, uden at du behøver ændre noget som helst i dit forbrug.
En varmepumpe har typisk et årligt forbrug mellem 3.000 og 6.000 kWh. Mængden af strøm, som varmepumpen skal bruge til at opvarme din husstand, afhænger af både typen af varmepumpe, husets størrelse, isolering og varmebehovet.
For en gennemsnitlig dansk husstand betyder det altså, at strømforbruget med en varmepumpe ender mellem 7.500 og 10.500 kWh om året.
I 2025-priser vil en varmepumpe altså udgøre en ekstra udgift i strøm på cirka 8.000 -15.000 kr. Selvom dit elforbrug stiger, når du får en varmepumpe, falder din varmeregning markant. Det skyldes, at varmepumpen erstatter din nuværende varmekilde og udnytter energien langt mere effektivt.
I praksis betyder det, at du kan spare op til 70 procent på din varmeregning sammenlignet med traditionelle opvarmningsformer som olie og gas.
Læs mere: SCOP, COP og andet godt: Alt du skal vide om effektiviteten og virkningsgraden på varmepumper

Så selvom du bruger 3.000 til 6.000 kWh ekstra strøm om året, ender din samlede udgift til varme stadig væsentligt lavere. Samtidig vil elprisen i 2026 og 2027 falde med cirka 35 procent, hvilket gør varmepumpen endnu billigere at drive – i 2026- og 2027-priser vil en varmepumpe koste cirka 5.400 - 9.700 kr. om året i strøm.
Det betyder, at du både reducerer dine varmeudgifter og gør din bolig mere energieffektiv på én gang.
Læs mere: Hvad koster en varmepumpe i strøm? Beregn dit forbrug

Det afhænger mest af, hvor langt du kører, og hvor effektiv bilen er. Som tommelfingerregel bruger en elbil 15 til 20 kWh pr. 100 km. Køres der 15.000 km om året, svarer det til cirka 2.250 til 3.000 kWh. Lægger man typiske lade-tab på 10 procent oveni, lander et årligt forbrug omkring 2.500 til 3.300 kWh, hvis alle opladninger foretages hjemme.
Det er cirka 210 til 275 kWh pr. måned. Om vinteren stiger forbruget ofte 15 til 30 procent på grund af kulde og kabineopvarmning.

De elektriske apparater, som vi bruger mest strøm på i hjemmet, er hårde hvidevarer og underholdning. Her er der tale om apparater som køleskab, vaskemaskine samt fjernsyn og computer, der bruges til at streame serier og game.
Her kan du se en oversigt over, hvad et par af de største strømslugere - og dermed de største pengeslugere - bruger i strøm om året:
Tørretumbler: Ca. 420 kWh/året
Vaskemaskine: Ca. 325 kWh/året
Opvaskemaskine: Ca. 300 kWh/året
Kølefryseskab: Ca. 200 kWh/året
Hvis du kan se, at din elregning er højere end gennemsnittet, kan det være en god idé at vende blikket mod disse elektriske apparater og undersøge, om du kan omlægge dit forbrug.
For eksempel kan du udskifte dine gamle apparater med nyere modeller med bedre energimærkning. Se vores gode råd til, hvordan du sparer penge på elforbruget, længere nede på siden.
Læs mere: Hvad bruger mest strøm i hjemmet?

Det er naturligvis nemmest at skære ned på dit elforbrug, hvis du reducerer brugen af de elektriske apparater, som bruger mest strøm. Det er et godt sted at starte.
Nogle strømslugere er dog svære at reducere brugen af, fordi de er en naturligt integreret del af din dagligdag, som for eksempel dit køleskab eller din fryser. Men måske kan du vaske sjældnere, slukke lyset, når du forlader et rum, og slukke for tv’et inden du falder i søvn?
Få vores fem gode råd til at spare penge på familiens strømforbrug her.
Som du kan se ovenfor, er to af de største strømslugere tørretumbler og vaskemaskine. Det betyder også, at det er ved disse to apparater, du kan spare flest penge ved at ændre dine forbrugsvaner. Tre gode måder at reducere dit strømforbrug ved vask er ved at vaske sjældnere, vente med at sætte din vaskemaskine i gang til efterspørgslen på strøm er lav og at vaske ved lavere temperaturer.
Isoleringen af din bolig spiller en stor rolle for din varmeregning. Lige meget hvor energieffektiv, stabil og driftsikker din varmeløsning er, vil din bolig ikke kunne holde på varmen, hvis den ikke er isoleret. Hvis du står over for en energirenovering af dit hus, er det et godt sted at starte med at udskifte vinduerne, da det ofte er her, varmen kan sive ud.
Selv når din elektronik er i standby-tilstand, bruger den strøm. Derfor kan der være penge at spare på de apparater, der står og slumrer i løbet af natten, eller mens du er på arbejde. For at undgå unødvendigt energiforbrug, bør du derfor slukke for dine apparater og trække stikket ud, når de ikke længere er i brug. Få flere gode tips til energibesparing her
Med solceller og varmepumper kan du blive din egen varme- og energiproducent, og det kan både give dig store besparelser på den strøm, du plejer at købe fra det offentlige elnet, og reducere dit klimaaftryk markant. Hvis du ikke har mulighed for at producere din egen grønne strøm, så kan du gøre en grøn indsats ved at mindske dit strømforbrug i spidsbelastningsperioder.
Med intelligente energistyringssystemer kan du få hjælp til at drive dine elektriske apparater med den billigste og grønneste strøm muligt. Hvis du har solceller, kan den også hjælpe dig med at sælge din overskudsstrøm, når priserne er højest, så du tjener flest penge. Hos 1KOMMA5° har vi udviklet Heartbeat, som kan blive din nye energiassistent.
Vil du skære elregningen ned uden at skrue ned for komforten? Kombinationen af solceller og Heartbeat gør præcis det.
Med solceller producerer du din egen strøm i dagtimerne, så du køber mindre fra elnettet. Har du batteri, kan du gemme overskuddet til senere på dagen og aftenbrug.
Heartbeat sørger for, at strømmen bruges smartest muligt. Platformen flytter dit forbrug til billige timer, lader batteriet op, når prisen er lav, og prioriterer din egen solstrøm først. Den kan også planlægge forbruget af de store strømslugere – som varmepumpe, elbil eller hvidevarer – så de kører, når strømmen er billig eller når solceller producerer mest.
Resultatet er højere egenudnyttelse af din solproduktion, færre dyre kWh fra nettet og en mere stabil, lav elregning året rundt.
Kort sagt: mindre spild, mere værdi af hver eneste solstråle.

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Det normale elforbrug for to personer afhænger af boligtypen og jeres forbrug. Gennemsnitligt ligger elforbruget for 2 personer på omkring 3.700 kWh om året.
En familie på i alt fire personer med to voksne og to børn bruger gennemsnitligt omkring 350-400 kWh om måneden. Forbruget afhænger af familiens unikke forbrug, og om husstanden har el som primær varmekilde.
En gennemsnitlig husstand med fire personer bruger omkring 4.500 kWh om året. Dette forbrug dækker over de apparater som husstanden deler som ovn, køleskab og vaskemaskine samt beboernes individuelle forbrug som computere og lamper.
Ja, strøm er ofte billigere om natten, fordi efterspørgslen er lav i dette tidsrum. Jo større efterspørgslen er på strøm, jo dyrere er den også. Derfor er strømmen dyrest i spidsbelastningsperioder som om eftermiddagen, når familierne er hjemme fra arbejde og skole - og tilsvarende billigere i tidsrummet 00 - 06, når husets beboere sover.
Du kan se dit elforbrug på din eludbyders hjemmeside, på Eloverblik.dk eller direkte på din digitale elmåler. Ofte kan du følge med i dit forbrug i realtid ved at downloade din eludbyders app.