Det vigtigste i korte træk.
Varmepumpepuljen er skabt til at støtte boligejere, der ønsker at udskifte deres gamle varmekilde med en varmepumpe.
Du kan søge om tilskud fra puljen, hvis du opfylder en række krav, herunder at der er tale om en helårsbolig, og at du ikke har fjernvarme som din nuværende varmekilde.
I 2025 er der afsat 159,7 millioner kr., og du kan få op til 27.000 i tilskud til din varmepumpe.
Hvad er Varmepumpepuljen?
Varmepumpepuljen er en tilskudsordning til dig, der ønsker at investere i en varmepumpe som varmeløsning i din bolig. Gennem puljen kan du få tilskud til din kommende varmepumpe.
Formålet med Varmepumpepuljen er at støtte valget om at skifte varmeforsyningen i din bolig til et grønnere alternativ. For at nedbringe vores klimapåvirkning skal flere grønne initiativer nemlig stå i stedet for konventionelle varmeløsninger som f.eks. olie- og gasfyr.
Læs mere: Hvad er en varmepumpe?
I 2023 blev Bygningspuljen opsplittet i to nye puljer: Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Tidligere var Bygningspuljens formål at give tilskud til både skift af varmekilde og optimering af boligens drift, men puljen er nu delt op, så én pulje fokuserer på varme, og den anden fokuserer på energiforbedringer som isolering og ventilation.
Hvis du står overfor en energirenovering af din bolig, kan du passende planlægge din renovering efter, hvornår de økonomiske støtteordninger åbner. Puljerne er skabt til at fremme den grønne omstilling og gør derfor de klimavenlige varme- og energiløsninger endnu mere attraktive som boligejer.

Hvornår åbnede Varmepumpepuljen 2025?
I 2025 åbnede Varmepumpepuljen d. 25. februar.
Hvert år fastsættes en dato for, hvornår der kan ansøges til årets Varmepumpepulje. Ansøgningen sker gennem Energistyrelsens hjemmeside.

Hvor mange penge er der i Varmepumpepuljen?
I 2025 er der 159,7 millioner kr. i Varmepumpepuljen.
Hvor meget du kan få i tilskud fra Varmepumpepuljen afhænger af, hvilken varmepumpe du får installeret.
For en luft-til-vand varmepumpe kan du få 17.000 kr. inkl. moms.
For en jordvarmepumpe kan du få 27.000 kr. inkl. moms.
Det er ikke muligt at få tilskud til en luft-til-luft varmepumpe.
Varmepumpepuljen er administreret af Energistyrelsen, men selve pengesummen er afsat af staten via offentlige midler.
Du kan søge om penge til din varmepumpe, indtil alle pengene i puljen er uddelt. Puljen uddeles efter først til mølle-princippet. En ny regel, der er trådt i kraft siden 2024, er, at der skal anmodes om udbetaling af det tildelte tilskud inden for 1 år.

Du kan søge om tilskud, hvis du lever op til disse 5 krav.
For at kunne søge om tilskud til din varmepumpe fra Varmepumpepuljen, er der en række krav, som du, din bolig og din nuværende varmeløsning skal opfylde. Tjek, om du lever op til de 5 krav herunder.
1. Krav til helårsbolig
Du kan kun få tilskud til din varmepumpe, hvis den skal installeres i din helårsbolig. Derudover er det et krav, at du selv ejer boligen. Du kan altså ikke søge om tilskud fra Varmepumpepuljen til at installere varmepumpen i din fritidsbolig eller lejebolig.
2. Krav til nuværende varmeløsning
Tilskudsordningen er skabt til at støtte skiftet fra en skadelig varmeløsning til en grøn varmeløsning. Derfor kræver tilskuddet, at dit hus på nuværende tidspunkt opvarmes med olie-, gasfyr eller biokedel.
3. Krav til område uden fjernvarme
Det er også et krav, at dit hus ikke ligger i et område, hvor der allerede er fjernvarme, eller hvor der er planlagt fjernvarme. Det skyldes, at staten prioriterer fjernvarme som en kollektiv varmeløsning, og tilskuddet derfor er målrettet boliger uden adgang til fjernvarme.

4. Krav til opstart af processen
For at kunne søge om tilskud, skal du være i den spæde start af din rejse mod at skifte fra din nuværende varmeløsning til en varmepumpe. Du må derfor hverken være i gang med at få installeret din varmepumpe eller have indhentet et bindende tilbud.
5. Krav til valg af varmepumpe
Det sidste krav til at kunne ansøge om tilskud fra Varmepumpepuljen handler om valget af din varmepumpe. Som tidligere nævnt gælder tilskuddet nemlig kun til installeringen af en luft-til-vand varmepumpe samt jordvarmepumpe og ikke til en luft-til-luft varmepumpe.

Sådan søger du tilskud til din varmepumpe.
Du ansøger om tilskud til din varmepumpe ved at følge disse 5 enkle steps. På den måde er du sikker på at være forberedt til ansøgningsprocessen og øge dine chancer for at få tildelt en del af puljen. Der kan gå op til fire uger, før du får svar på din ansøgning.
Undersøg, om du er berettiget til at søge om tilskud. Tjek de 5 krav længere oppe på siden.
Få styr på dokumenter, som du skal vedlægge som dokumentation i din ansøgning.
Vælg, hvilken type varmepumpe du vil søge om tilskud til.
Bekræft, at du er registreret som ejer af huset, og afgør, om der er virksomhed på adressen.
Indsend din ansøgning via Energistyrelsen inden fristen.
Fordele ved at installere en varmepumpe i din husstand.
Hvis du overvejer at udskifte din varmeløsning til en varmepumpe, så er der flere fordele end kun tilskudsordningen fra Varmepumpepuljen. En varmepumpe er nemlig både grøn, billig og energieffektiv. Læs om fordelene herunder.
Bidrag til at fremme den grønne omstilling
Varmepumper udnytter varmeenergi fra omgivelserne, der enten er lagret i luften eller i jorden til at opvarme din bolig med. Varmeenergien udvindes, intensiveres og løber derefter gennem din boligs varmesystem, hvor den afgiver sin varme. Ved at udskifte dit olie- eller gasfyr med en klimavenlig varmeløsning som en varmepumpe, bidrager du til at udnytte vedvarende energikilder og dermed reducere udledningen af CO2.

Spar penge på din varmeregning
Med en varmepumpe i din husstand bliver du din egen varmeproducent. Det betyder, at du vil kunne spare penge løbende på din varmeregning, og når selve varmepumpen og installationen først er tjent hjem, kan du nyde godt af billig og grøn varme i din bolig. Din varmepumpe vil udelukkende skulle bruge lidt strøm til selve driften.
Hav føling med din egenproducerede varme
Når din varme kommer fra din egen varmepumpe, har du stor føling med, hvor meget varme, du producerer, men også hvornår du bruger din varme, og hvor mange penge du bruger på driften. Hvis du også har solceller på taget, kan du skabe et lavenergihus, hvor du forsynes med din egen grønne varme - driftet af din egen grønne strøm.

Lad Heartbeat AI overvåge din varmeproduktion
Hos 1KOMMA5° tilbyder vi markedsførende varmepumpeløsninger. Disse moderne og energieffektive varmeløsninger er kompatible med Heartbeat Energistyring, som kan optimere hele dit energisystem i dit hjem.
Heartbeat Energistyring sikrer, at din varmepumpe altid drives af den billigste og grønneste strøm. Hvis du har solceller, hjælper Heartbeat dig med at sælge din overskudsstrøm, når priserne er højest.

Der er flere puljer, som tilbyder tilskud til grønne løsninger.
Behovet for klimavenlige varme- og energiløsninger er større end nogensinde. Dette behov har staten taget alvorligt ved at skabe forskellige puljer, ordninger, fradrag og reduceret afgifter til grønne tiltag. Disse gør det endnu mere attraktivt at udskifte sit gamle opvarmnings- og elsystem med en ny og mere klimavenlig løsning.
Herunder kan du danne dig et overblik over, hvilke tilskud til energiforbedringer der findes.
Energirenoveringspuljen: Denne pulje er en tilskudsordning til at skabe energibesparende forbedringer i dit hus. Du kan f.eks. søge tilskud til isolering, ventilationsanlæg eller nye vinduer. I 2025 åbnede Energirenoveringspuljen d. 19. februar.
Reduceret elafgift: Hvis din bolig bruger el som sin primære varmekilde, kan du få reduceret elafgift. Det betyder, at du årligt kan få rabat på den del af dit elforbrug, der overstiger 4.000 kWh.
Skrotningsordningen: Du kan også få økonomisk støtte til at skrotte dit gamle olie-, pille- eller gasfyr og i stedet anskaffe dig en varmepumpe til at opvarme din bolig med.
Håndværkerfradraget: Dette fradrag er målrettet grøn istandsættelse af hjemmet ved f.eks. at give støtte til energibesparende forbedringer og klimasikring. Håndværkerfradraget er netop blevet genindført i 2025.

Få rådgivning fra vores energirådgivere hos 1KOMMA5°.
Hos 1KOMMA5° har vi indgående erfaring med at rådgive vores kunder om de bedste, billigste og grønneste energi- og varmeløsninger til hjemmet. Hos os kan du både søge viden og indsigt - og erhverve dig den grønne teknologi, som du har lagt dig fast på.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få tilskud til din varmepumpe, eller om du overhovedet kan få installeret en varmepumpe i dit hjem, kan du trygt kontakte os. Vi tager dig i hånden fra den spæde start, indtil din varmepumpe er korrekt monteret i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Få et skræddersyet tilbud
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Personlig rådgivning
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi installerer dit energisystem
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Læs mere om økonomien i en varmepumpe:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.