Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Forfatter
Opdateret den
Læsetid

I denne guide får du et klart overblik over, hvilke opgaver du kan stå for selv, hvad der altid skal udføres af fagfolk, samt typiske priser og tidsrammer for installationen.
Du kan ikke montere og installere en varmepumpe selv. Der vil altid være dele af arbejdet, som skal foretages af en autoriseret installatør.
Hvor meget af installations- og monteringsarbejdet du kan lave selv, afhænger af varmepumpetypen. Du må mest ved luft-til-luft varmepumper.
Prisen på en installation af en varmepumpe ligger i spændet 15.000 kr. - 180.000 kr. og afhænger meget af, hvilken type varmepumpe du skal have installeret.
Jordvarme er dyrest og mest komplekst at installere, men til gengæld også mest effektiv. Luft-til-luft varmepumper er billigst og nemmest at installere, men også den mindst effektive.
Det hurtige svar er nej. Installation og montering af en varmepumpe kræver – uanset typen – en autoriseret installatør til nogle dele af arbejdet.
Du skal således altid have fat i en VE-godkendt og autoriseret køletekniker til at hjælpe med installationen af din varmepumpe, da den indeholder kølemiddel, som man skal være autoriseret for at måtte håndtere. En VE-godkendt installatør er også nødvendig, hvis du vil søge om tilskud fra Varmepumpepuljen (mere om det senere).
Grundlæggende skal du bruge autoriserede installatører til tre områder af arbejdet med at montere og installere din varmepumpe:
VVS-arbejde
Elinstallationer
Håndtering af kølemidler som HFC og PFC
Enhver håndtering af varmepumpens kølekredsløb – hvad enten det er installation, samling eller service – kræver ifølge lovgivningen en autoriseret kølemontør. Når det er sagt, er der dog også nogle dele af installationen og monteringen af din varmepumpe, som du gerne selv må stå for.
Eftersom de forskellige typer varmepumper udvinder varmeenergien på forskellig vis, er monteringen også forskellig, hvorfor der også er forskellige regler for, hvilke dele af montering og installation af din varmepumpe, som du gerne selv må udføre.
Læs også: Hvad er en varmepumpe?
Her er en kort oversigt over, hvilke dele af monterings- og installationsarbejdet du selv kan stå for, og hvilke dele, som du skal holde dig fra:

Uagtet at du kan stå for små dele af monteringen og installationen selv, anbefaler vi altid, at du overlader hele processen til de professionelle. Det er din garanti for, at alting fungerer som det skal – og at din garanti stadig gælder.
Når du køber en varmepumpe hos 1KOMMA5°, er alt omkring installation og montering heldigvis med i prisen, så du slipper for at bekymre dig om ekstra udgifter.
Det kan virke tillokkende at installere varmepumpen selv for at spare penge, da selve købet ofte er en stor investering. Men inden du kaster dig ud i gør-det-selv-arbejdet, er det vigtigt at være opmærksom.
Reglerne for montering varierer nemlig afhængigt af varmepumpetypen, og som udgangspunkt er det ikke tilladt selv at installere en varmepumpe uden fagfolk.
Se reglerne for de forskellige varmepumpetyper herunder.

Både ja og nej.
Du må gerne selv montere varmepumpens indedel og stille den udendørs del klar foran din bolig, men selve tilslutningen af varmepumpen skal ske af en autoriseret installatør.
Det skyldes, at luft-til-luft varmepumpen indeholder et kølemiddel, som er den metode, varmepumpen bruger til at øge temperaturen på luften, varmepumpen har trukket ind udefra. Som nævnt, skal man være autoriseret for at håndtere dette kølemiddel.

Nej, du må ikke installere din luft-til-vand varmepumpe selv.
Installationen skal udføres af en autoriseret installatør. Du skal nemlig både have hjælp til at håndtere kølemidlet og tilslutte varmepumpens indedel til dit centralvarmesystem.
Til gengæld har du naturligvis lov til at have præferencer i forhold til, hvor varmepumpen skal placeres – så længe det er i nærheden af din varmtvandsbeholder.

Nej, du må ikke installere din jordvarmepumpe selv.
Installationen af hele dit jordvarmeanlæg skal udføres af en autoriseret installatør.
Dog kan du selv bestemme, hvornår du ønsker din jordvarmepumpe installeret, så din grund skånes mest muligt. Du kan med fordel vælge en jordvarmepumpe, hvis du i forvejen står over for en større renovering eller endnu ikke har anlagt haven i dit nye hus.
Nej, du må ikke selv afmontere din varmepumpe.
Selvom du måske skal flytte, bygge om eller udskifte din gamle enhed, så skal afmontering af en varmepumpe ikke betragtes som et gør-det-selv-projekt. Ligesom ved selve installationen er der lovkrav om, at arbejdet skal udføres af professionelle med de rette certificeringer.
Grunden er, at afmonteringen involverer håndtering af kølemiddel. Det er derfor lovpligtigt, at afmonteringen varetages af en KMO-certificeret kølemontør eller et KMO-certificeret firma.
De tre typer varmepumper udvinder varmeenergien fra de omkringliggende varmekilder på forskellig vis. Derfor kræver processen med at montere hver type varmepumpe i hjemmet også forskellige installationsprocesser.
Varmepumpernes evner afspejles i, hvor omfattende installationen er.
Både luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper kan fungere som din primære varmekilde og forbindes til dit centralvarmesystem, så de opvarmer dit brugsvand. Derimod fungerer luft-til-luft varmepumper bedst som sekundær varmekilde og kan ikke opvarme dit brugsvand.
Derfor er et driftsikkert og energieffektivt jordvarmeanlæg også mest omfattende at installere, mens de mindre luft-til-luft varmepumper er mindst omfattende.
Læs om montering og installation af de forskellige varmepumper herunder.
Luft-til-luft varmepumpen er den varmepumpe, der kræver mindst renovering, og som er nemmest at montere og installere. Denne varmepumpe består nemlig blot af to primære dele: en udendørs del, som trækker luften udefra ind i din bolig, og en indedel, som sender det opvarmede luft ud i din bolig.
Den indendørs del er ofte under en meter høj og bred, og det giver stor frihed i forhold til monteringen og installationen. Eftersom denne type varmepumpe ikke skal kobles til din varmtvandsbeholder for at opvarme dit brugsvand, har du friheden til at placere varmekilden dér, hvor du har mest brug for den.

Luft-til-vand varmepumpen er et populært valg, fordi denne type varmepumpe både er energieffektiv og ikke kræver en særlig omfattende montering og installation.
Luft-til-vand varmepumpen består af en udendørs del, som trækker luft ind udefra, og en indedel, som er forbundet til dit centralvarmesystem. Installationen kræver derfor, at du har plads til en varmepumpe på størrelse med et køleskab tæt på din varmtvandsbeholder, så det opvarmede vand kan løbe gennem dine radiatorer og gulvvarme. Varmepumpens udendørsdel optager ikke mere plads end blot 2-3 m2.
Læs om din radiators rolle, når du har varmepumpe.
Denne type varmepumpe er altså en smule mere omfattende end luft-til-luft varmepumpen at montere og installere, fordi den forsyner dig og din bolig med både højere temperaturer og varmt brugsvand.

Jordvarmepumpen er en af de mest energieffektive varmesystemer, du kan investere i, men den er også tilsvarende dyrere og mere omfattende i montering og installation end de andre varmepumper.
Ved installationen af jordvarmepumpen bliver varmepumpens slanger gravet ned under jordens øverste jordlag på din grund. Gennem slangerne løber der væske, som optager varmeenergien fra jorden omkring.
Installationen kræver altså, at jorden på din grund graves op, så varmepumpens slanger kan anlægges. Derudover skal varmepumpens indendørs del også monteres og tilsluttes din varmtvandsbeholder. Indedelen er typisk på størrelse med et køleskab.
Læs også: Hvilken vandvarmer skal du vælge?

Når udedelen af din varmepumpe skal monteres, er det essentielt at have fokus på de gældende støjkrav. En overskridelse kan potentielt føre til naboklager og i sidste ende et krav fra kommunen om at fjerne installationen igen.
Selvom den tekniske støj fra selve varmepumpens udedel måles tæt på enheden, er det støjniveauet hos din nabo – ofte målt ved skellet, men potentielt også ved vinduer eller opholdsarealer – der skal overholde grænseværdierne.
Kommunerne anvender typisk Miljøstyrelsens vejledende grænser, som er særligt strikse i natperioden. Derfor er selve placeringen under monteringen af din varmepumpe afgørende.
Her er fem tips til, hvordan du minimerer støjen fra din varmepumpe:
Vælg en støjsvag model med lav dB(A)-værdi.
Placér udedelen strategisk: langt fra soveværelser/terrasser (din egen og naboens), med god afstand til skel, og helst på blødt underlag (græs frem for fliser).
Overvej en støjskærm eller tæt beplantning for ekstra lyddæmpning (kan give 5-10 dB).
Sørg for vibrationsdæmpning med gummifødder under udedelen.
Hold varmepumpen ved lige med regelmæssig service.
Prisen på installationen af din varmepumpe afspejler, hvor omfattende installationen er.
Derfor vil installationen af jordvarmepumpen være dyrest, mens luft-til-luft varmepumpen vil være billigst. Her er en oversigt over de typiske priser på installation:
En luft-til-luft varmepumpe koster typisk mellem 15.000 og 25.000 kr. i installation.
En luft-til-vand varmepumpe koster typisk omkring 35.000 kr. i installation.
En jordvarmepumpe koster typisk mellem 140.000 og 180.000 kr. i installation.
Hvis du vil opgøre, hvilken varmepumpe der samlet set er den billigste løsning, skal du tage flere faktorer i betragtning end kun prisen på selve varmepumpen og installationen. Det handler nemlig i sidste ende om varmepumpens effektivitet og levetid, når du skal finde ud af, hvilken varmepumpe der bedst kan betale sig for dig.
Som du kan se på tabellen her, så er der en sammenhæng mellem, hvor effektiv varmepumpen er, og hvor dyr installationen også er. Det er derfor individuelt for dig, din bolig og dit varmebehov, hvilken varmepumpe det bedst kan betale sig at investere i.

Husk på, at montering, installation og al papirarbejdet omkring din varmepumpe er med i købet, når du køber en varmepumpe hos 1KOMMA5°.
Læs også: Hvad koster en varmepumpe?
Overvejer du en varmepumpe og spekulerer på, hvor lang tid selve installationsarbejdet mon vil stå på? Tidsrammen for opsætningen varierer en hel del og afhænger direkte af, hvilken type varmepumpe du vælger til dit hjem.
Typisk gælder følgende tidsestimater for selve monterings- og installationsarbejdet:
Luft-til-luft varmepumpe er som regel den hurtigste at få installeret, ofte klares det på omkring en halv arbejdsdag.
Luft-til-vand varmepumper er lidt mere omfattende at installere og tager typisk 1-2 arbejdsdage.
Ved jordvarme skal du afsætte mest tid til selve installationen, da den inkluderer gravearbejde til jordslangerne. Her tager arbejdet på grunden normalt omkring en uges tid.
Det er dog vigtigt at huske, at især ved jordvarme er der en forudgående proces med at indhente godkendelse fra kommunen, hvilket kan tage 1-3 måneder.
Den samlede tid fra du beslutter dig, til anlægget er fuldt funktionsdygtigt, kan derfor være længere end selve installationsdagene – især for jordvarme.

Hos 1KOMMA5° kan du finde konkurrencedygtige varmepumper, der både vil forsyne dit hjem med bæredygtig varme og smelte sammen med din indretning – og så er installation og montering med i prisen.
Derudover er vores varmepumper kendetegnet ved deres høje driftsikkerhed og energieffektivitet, så du er sikret lang levetid på din nye varmeforsyning efter installationen er overstået.

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.