Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Forfatter
Opdateret den
Læsetid

Et regelmæssigt eftersyn sikrer ikke kun, at anlægget fungerer optimalt, men forebygger også miljømæssige risici, sikrer levetiden og kan spare dig penge på længere sigt.
I denne guide får du alt, hvad du skal vide om hyppighed, krav, priser og praktiske tips til eftersyn af din varmepumpe.
Varmepumper med over 3 kg kølemiddel er lovpligtigt at få eftersyn på; under 3 kg er det ikke længere krævet.
Eftersynenes hyppighed afhænger af kølemiddel: 3–5 kg hvert 2. år, over 5 kg årligt.
Producenter kan kræve ekstra serviceeftersyn for at opretholde fabriksgaranti.
Pris for lovpligtigt eftersyn ligger typisk mellem 1.000–1.500 kr., afhængig af varmepumpetype.
Ja, hvis du har en varmepumpe med en kølemiddelfyldning på mere end 3 kg, er du underlagt lovpligtige eftersyn. Er der under 3 kg kølemiddel i din varmepumpe, er du ikke underlagt lovpligtige eftersyn.
Sådan har reglerne været, siden den nye Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr trådte i kraft 1. juli 2024. Tidligere skulle varmepumper med under 3 kg kølemiddel også have lovpligtige eftersyn, men disse er altså undtaget nu.
Er der mellem 3 og 5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal den serviceres hvert andet år, og er der mere end 5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal den have et eftersyn hvert år.
Har du købt en varmepumpe med forlænget garanti, kan der også være krav fra producenten om periodiske eftersyn for at opretholde garantien.

Der er forskel på, hvor ofte de forskellige typer varmepumper skal tilses af fagfolk, og det er altså kølemidlet, der er afgørende for hyppigheden af eftersyn.
Udover kølemidlet kan der også være forskellige krav fra producent til producent.
Kølemiddel under 3 kg: Det er ikke lovpligtigt med et eftersyn af varmepumper, der har mindre end 3 kg kølemiddel. Det har tidligere været et lovkrav med et årligt serviceeftersyn, men dette krav blev fjernet i 2024. Her er der ofte tale om en mindre varmepumpe, som en luft-til-luft varmepumpe.
Kølemiddel mellem 3 til 5 kg: For varmepumper med et kølemiddel på over 3 kg og under 5 kg er det et lovkrav at få eftersyn mindst hvert 2. år. Det er ofte luft-til-vand varmepumper, der fungerer som primær varmekilde, der har kølemiddel på op til 5 kg, og som derved skal tilses løbende.
Kølemiddel på mere end 5 kg: På større varmepumper med et kølemiddel på over 5 kg, er det lovpligtigt at få foretaget serviceeftersyn årligt. Jordvarmeanlæg har typisk mere end 5 kg kølemiddel og kræver derfor hyppigere eftersyn end de øvrige varmepumpetyper.
Læs mere: Luft-til-luft varmepumpe | Luft-til-vand varmepumpe | Jordvarmepumpe

Hvis du er i tvivl om, hvor meget kølemiddel der er i din varmepumpe, så kan du tjekke mærkatet på varmepumpens udedel. Her er oplysninger om dit varmepumpeanlæg, herunder hvor mange kg kølemiddel den indeholder. Typisk sidder mærkatet på siden.
Kan du ikke finde mærkatet, eller er det blevet bleget af solen, kan du formentlig også finde disse oplysninger i varmepumpens datablad. Det kan du typisk finde online på producentens hjemmeside.
Du kan også kontakte montøren, som har installeret anlægget.

Den primære årsag til, at varmepumper skal have eftersyn, er, at varmepumpen indeholder et kølemiddel, som kan være skadeligt for miljøet, hvis ikke det håndteres korrekt. Hvis varmepumpen arbejder i døgndrift, kan der i værste tilfælde opstå lækager, hvor kølemidlet siver ud.
Det er netop den slags skader, som et eftersyn kan forebygge.
Kølemidlet spiller en central rolle i varmepumpen, da det optager varmeenergien fra udeluften, jorden eller vandet og fører det ind i dit hjem. Når kølemidlet opvarmes, bliver det til damp, som suger varmen til sig. Når kølemidlet nedkøles igen og bliver til væske, afgiver det varmen. Det er altså denne proces, som opvarmer dit hjem.
Læs mere: Hvad er en varmepumpe?
Hvis der ikke er nok kølemiddel, har varmepumpen ikke mulighed for at skabe og levere varme til dit hjem på effektiv vis. Som følge af den svækkede drift skal varmepumpen bruge øget energi på at opvarme dit hjem, hvilket resulterer i en højere elregning.

Hvis du har en varmepumpe med fabriksgaranti eller udvidet produktgaranti, stiller mange producenter krav om regelmæssige serviceeftersyn for at bevare garantien.
For eksempel kræver producenter som Bosch, Viessmann, Kronoterm og Midea ofte et eftersyn det første og tredje år efter installation. Herefter anbefales det typisk – uagtet lovkrav eller ej – at få tjekket varmepumpen cirka hvert andet år.
Regelmæssig vedligehold sikrer, at varmepumpen arbejder optimalt, hvilket både maksimerer dens effektivitet og betyder lavere strømforbrug og dermed en lavere elregning for dig.

Når din varmepumpe skal have eftersyn, koster det typisk mellem 1.000 kr. og 1.500 kr. pr. gang.
Prisen på eftersyn varierer typisk efter typen af varmepumpe og dermed mængden af kølemiddel i anlægget:
Eftersyn af en luft-til-luft varmepumpe koster oftest omkring 1.000 kr.
Eftersyn af en luft-til-vand varmepumpe koster typisk omkring 1.400 kr.
Eftersyn af en jordvarmepumpe koster typisk omkring 1.500 kr.
Eftersynet i sig selv er derfor ikke en stor udgiftspost og kan spare dig for endnu flere penge, hvis potentielle skader opdages i tide. Eftersynet kan derfor ses som en investering i varmepumpens levetid og effektivitet.

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.