Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
For nogle er det næsten blevet en sport at time tøjvasken eller elbilens opladning til de mest fordelagtige tidspunkter.
Men selvom vi kan se elpriserne, kan det stadig være svært at omsætte dem til noget håndgribeligt. Hvad betyder det f.eks. i kroner og øre, når din varmepumpe kører hele natten lang? Eller når tørretumbleren får lov at snurre i en time?
I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du nemt kan omregne wattforbrug til kroner, så du får bedre styr på dit energiforbrug og kan udnytte de billige timer optimalt.
Mange danskere holder øje med elpriserne, men det kan være svært at omsætte dem til konkrete besparelser på elregningen.
For at beregne elforbrugets pris skal du finde apparatets effekt i watt, omregne det til kWh og gange med elprisen.
De største strømslugere i hjemmet er tørretumbleren, vaskemaskinen, opvaskemaskinen og kølefryseskabet, men små vaneændringer kan reducere elforbruget markant.
For at kunne omregne wattforbrug til kroner og øre er det vigtigt først at forstå nogle grundlæggende begreber om strømforbrug og elpriser.
Selvom det kan virke teknisk, er det egentlig ret simpelt, når man først får styr på de vigtigste enheder og hvordan elpriserne fastsættes.
Watt (W) angiver, hvor meget energi et elektrisk apparat bruger, når det er tændt. Jo højere wattforbrug, jo mere strøm bruger apparatet per time. De fleste elektriske apparater er mærket med deres effektforbrug i watt, og det står som regel enten på selve enheden, i brugsvejledningen eller på producentens hjemmeside.
For at gøre det mere overskueligt, omregnes watt ofte til kilowatt (kW), hvor 1.000 watt svarer til 1 kilowatt. Det gør det nemmere at beregne strømforbruget, da elregninger og elpriser typisk måles i kilowatt-timer (kWh).
En kilowatt-time (kWh) er den enhed, der bruges til at måle, hvor meget strøm du faktisk bruger. 1 kWh svarer til at bruge et apparat med en effekt på 1.000 W (1 kW) i en time.
Jo højere wattforbrug og jo længere tid et apparat er tændt, jo mere strøm bruger du – og jo højere bliver din elregning.
Læs mere: Hvad er en kWh?
Hvis du har lagt mærke til, at elprisen varierer fra dag til dag – eller endda fra time til time – skyldes det, at strøm handles på en elbørs. Nord Pool hedder hele nordens elbørs, hvis du er nysgerrig. Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen, og den ændrer sig baseret på flere faktorer:
Høj efterspørgsel = dyr strøm (typisk i de travle timer morgen og aften).
Lav efterspørgsel = billig strøm (typisk om natten eller på blæsende dage med meget vindenergi).
Mængden af grøn energi i elnettet: Når der er meget vind og sol, er strømmen ofte billigere.
Læs mere: Her er alt, du skal vide om grøn energi
Hvis du har en fast elpris, betaler du det samme pr. kWh uanset tidspunktet. Har du derimod en variabel elpris, kan du spare penge ved at bruge strømmen i de billige timer. Det er netop derfor, mange danskere har downloadet apps, der viser elpriserne i realtid.
Når du skal finde ud af, hvad din vaskemaskine eller tørretumbler koster i drift, skal du som det første omregne deres forbrug til kWh. kWh-forbruget afhænger af, hvor længe apparatet er tændt, og hvor mange watt de bruger.Her er en enkel måde at udregne det på – både hvis du er nysgerrig på minut- eller timeprisen.
Som det første skal du finde ud af, hvor meget strøm det givne apparat bruger – altså hvor stort et wattforbrug det har. Den info kan du typisk finde på selve apparatet, og ellers fremgår det også af manualen eller på producentens hjemmeside.
Da dit strømforbrug, som tidligere nævnt, opgøres i kWh, skal vi have omregnet forbruget i watt til kilowatt (kW). For at komme frem til forbruget i kW, skal du blot dividere wattforbruget med 1.000.
Effekt i watt / 1000 = Effekt i kW
Nu hvor du kender forbruget i kW, kan du beregne, hvor meget strøm apparatet bruger i en given periode.
Hvis du f.eks. har en opvaskemaskine med et forbrug på 1.500 W (1,5 kW) – og en opvask tager to timer – ser regnestykket sådan ud:
1,5 kW × 2 timer = 3 kWh
Nogle apparater bruges snarere i minutter fremfor timer. Eksempelvis din elkedel, som typisk ikke skal bruge mere end fem minutter på at koge vand. Hvis du vil finde ud af, hvor meget strøm elkedlen forbruger på de fem minutter, er det nemmeste nok at finde frem til timeprisen og så dividere dig frem til en minutpris.I eksemplet herunder antager vi at elkedlen har et forbrug på 2,2 kW og at den bruger fem minutter på at få vandet op at koge.
2,2 kW X (5 / 60) = 0,18 kWh
Når du har fundet apparaternes kWh-forbrug, er det hurtigt at finde ud af, hvad prisen for deres forbrug er. Her skal du helt enkelt gange kWh-forbruget med den gældende elpris.
kWh × elpris i kr. = forbrug i kroner
Der findes et hav af hjemmesider og apps, hvor du kan finde strømprisen lige nu. Hvis elprisen f.eks. er 2,50 kr. pr. kWh, vil elkedlens 0,18 kWh koste:
0,18 kWh × 2,50kr. = 0,45 kr
Og opvaskemaskinens 3 kWh vil koste:
3 kWh × 2,50kr. = 7,50 kr.
I jagten på en lavere elregning er det én ting at vide, hvornår elprisen er lav. En anden ting er at vide, hvor meget det enkelte apparat koster i forbrug.
Men en tredje – og utrolig vigtig – ting er at vide, hvilke apparater i dit hjem, der generelt sluger mest strøm, og hvordan du med nogle få vaneændringer kan sænke din elregning betragteligt.
Hårde hvidevarer topper listen over strømforbrug
I de danske hjem er det typisk de hårde hvidevarer, som er de mest strømforbrugende apparater.
Tørretumbler: Ca. 420 kWh/år
Vaskemaskine: Ca. 325 kWh/år
Opvaskemaskine: Ca. 300 kWh/år
Kølefryseskab: Ca. 200 kWh/år
Selvfølgelig findes der også sjældne apparater i nogle husholdninger, der bruger endnu mere strøm – f.eks. håndklædetørrere – men de fire ovenstående er de største strømslugere, når man kigger på de mest almindelige elektriske apparater i danske hjem.
Læs mere: Hvad bruger mest strøm i hjemmet?
Når du kender til de største strømslugere i hjemmet, kan du nu begynde at handle på din viden. Og du vil måske blive overrasket over, hvor stor betydning selv mindre vaneændringer kan gøre på elregningen.
Spar penge med bæredygtige vaskevaner
Skift til LED-pærer og sluk for lyset
Brug dine grydelåg og spar på vandet, når du laver mad
Tjek at både køleskab og fryser lukker tæt
Inviter solen ind og varm huset op
Få solceller på taget og udnyt solens store potentiale
Få uddybet de seks spareråd her: Spar på dit elforbrug ved at optimere dit energiforbrug
Med intelligent energistyring kan du sikre, at dit hjem altid bruger den billigste og grønneste strøm – helt automatisk. Heartbeat fra 1KOMMA5° er en avanceret løsning, der optimerer dit energiforbrug baseret på vejrudsigten, elpriserne de næste 24 timer og dine tilkoblede enheder.
Det betyder, at dine solceller, batteribank, varmepumpe og ladestander arbejder sammen for at reducere dit strømforbrug fra elnettet og maksimere dine besparelser.
Hvordan fungerer det i praksis?
Heartbeat analyserer løbende dit elforbrug og træffer intelligente beslutninger hvert 15. minut, for at udnytte de billigste elpriser. Når der er overskud af grøn energi på elnettet, sørger systemet for at oplade din batteribank eller elbil, så du kan bruge din egenproducerede strøm senere, når priserne er højere.
Hvis du har solceller, sikrer Heartbeat også, at din overskudsstrøm sælges, når elprisen er på sit højeste. Det betyder penge direkte ned i lommen.
Flere end 10.000 husstande har allerede taget skridtet mod en mere intelligent energiløsning, og med en månedlig pris på kun 39 kr. er det en investering, der hurtigt tjener sig selv hjem. Ved at forbinde alle dine energikilder til ét samlet system får du ikke bare en lavere elregning, du bidrager også aktivt til en mere bæredygtig fremtid.
Læs mere: Optimér dit energiforbrug med Heartbeat intelligent energistyring
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.
Priser og omtaler i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.