Solcelleinstallationer

Summationsmåler.

I denne artikel udforsker vi, hvad en summationsmåler er, hvordan den adskiller sig fra fasemålere, og hvorfor den er essentiel for optimal udnyttelse af solenergi og energibesparelse. Hvis du vil blive klogere på, hvad Tarifmodel 3.0 helt præcist er, og hvilken betydning den har for dig som forbruger, er du landet det helt rette sted. Vi vil guide dig gennem alle aspekter af denne nye tarifmodel, hvad den indebærer, og hvordan den kan påvirke din hverdag.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

5 min
image missing

Hvad er en summationsmåler?

En summationsmåler er en enhed, der måler, hvor meget elektricitet du bruger. 

Den holder styr på, hvor meget strøm der går igennem den, og giver dig præcise tal for, hvor meget elektricitet du har brugt. Den måler forbruget for alle tre faser og lægger tallene sammen - deraf navnet ‘summation’.

I og med bæredygtighed og energieffektivitet er nøglefaktorer i vores daglige liv, er det afgørende at forstå de teknologier, der ligger til grund for målingen og styringen af elektricitet.

Selvom summationsmåleren nok for de fleste er et ukendt aspekt, spiller den en uomgængelig rolle i registreringen og overvågningen af vores strømforbrug. Den er også et rigtig vigtigt element i forhold til at sikre, at du får det maksimale ud af dine solceller.

Læs med her og bliv klogere på den ukendte helt i dit elektriske system - summationsmåleren.

Forskellen på en summationsmåler og en fasemåler.

Udover en summationsmåler findes der også fasemålere.

Forskellen på disse to målere består i, at summationsmålere måler forbruget i kWh (kilowattimer) fra alle tre faser og lægger det sammen, hvor fasemålere udelukkende tager udgangspunkt i én fase ad gangen.

Den helt store forskel mellem en fasemåler og en summationsmåler handler om, hvordan overskydende strøm håndteres i forhold til at sælge det tilbage til elnettet.

Med en fasemåler ryger alt den producerede strøm kun et sted hen af gangen, til husets eget forbrug.

Det betyder, at en betydelig del af den overskudsstrøm, du genererer, går tabt eller spildes. Det er selvfølgelig ikke en optimal situation, især hvis dit mål er at maksimere udnyttelsen af dit solcelleanlæg i aforbindelse med lagring i en batteribank - også kendt som batteri til solceller.

Læs mere: Hvad er en kWh

Læs også om: De forskellige batteriladeprofiler

Hvorfor er det vigtigt med en summationsmåler, når man har solceller?

Kort sagt er en summationsmåler vigtig, når du har solceller, fordi den vil gøre dig mere uafhængig af elnettet og spare dig for en masse penge.

For at illustrere vigtigheden af summationsmåleren, kan vi tage et fiktivt eksempel.

Lad os sige, at du har et hus med solceller, som bruger 30 kWh fordel på de 3 faser (et hus er normalt inddelt i fase 1, 2 og 3).

  • I fase 1 bruges der 12 kWh og sælges 9 kWh = en difference på - 3 kWh

  • I fase 2 bruges der 12 kWh og sælges 15 kWh = en difference på + 3 kWh

  • I fase 3 bruges der 6 kWh og sælges 6 kWh = en difference på 0 kWh

Lidt hurtig hovedregning viser, at der samlet set produceres og sælges lige meget elektricitet i de tre faser. Derfor burde der ikke være nogen problemer.

Det er der alligevel. Hvis du har en fasemåler, vil den nemlig kigge på hver fase individuelt, og da købsprisen på elektricitet er et stykke over den pris, man får, når man sælger elektricitet tilbage til elnettet, er det altså en underskudsforretning, selvom regnestykket egentlig går i nul.

Havde du i stedet haft en summationsmåler, havde den været i stand til at kigge på faserne samlet. Derfor havde der ikke været behov for at købe og sælge strøm frem og tilbage, og du ville altså have sparet penge. 

Summationsmåleren er en af nøglerne til at frigøre det fulde potentiale af solenergiens kraft, og helt konkret er den bedre til at benytte din overskudsstrøm, hvilket selvfølgelig sparer dig for hårdt tjente kroner og ører. Men det er altså også mere energieffektivt, hvilket på et større samfundsniveau også er vigtigt.

Ved at bruge vores ressourcer mere effektivt og minimere spildet af den dyrebare energi, der produceres af solceller, er vi med til at reducere vores kollektive miljøaftryk og bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid.

Læs mere: Hvad betyder en 1 eller 3-faset inverter?

Læs alt om hvordan solceller fungerer
Se vores udvalg af inverter til solceller

Hvordan kan jeg vide, om jeg har en summationsmåler?

Nu tænker du måske ‘Jeg håber virkelig, at jeg har en summationsmåler, men hvordan tjekker jeg det mon?’

For at undersøge, hvilken elmåler du har, skal du først og fremmest finde ud af, hvilket netområde du bor i. Det afgør nemlig, hvilken elleverandør du har. Dit elselskab, som du modtager din elregning af, er ikke det samme som din elleverandør. Din elleverandør leverer strømmen, og afregner med dit elselskab.

Tjek dit netområde her

Nå du har fundet ud af, hvilken elleverandør du har, kan du bruge nedenstående vejledning til at afgøre, hvorvidt du har en summationsmåler eller fasemåler derhjemme.

  • Radius

Praktisk talt alle målere, som Radius har implementeret, er nu af denne variant. Så det er en sjældenhed, at man støder på en anden type måler end summationsmålere. Vil du gerne være helt sikker, kan du tjekke serienummeret på din elmåler. Slutter det på 011, 012 eller 013, så er det en summationsmåler. Hvis ikke, bør du kontakte dit forsyningsselskab for at få afklaring. Hvis du har en fasemåler i Radius' område, kræver det en tilmelding til et målerskift af en autoriseret el-installatør. Herefter vil Radius arrangere udskiftningen til en summationsmåler.

  • Cerius

Cerius' summationsmålere kan genkendes ved den blå firkant omkring dioden. Hvis denne firkant mangler, kan det indikere, at det muligvis er en fasemåler. Hvis du er usikker eller ønsker at helt være sikker, kan du ringe til Cerius og give dem målernummeret. Hvis du har en fasemåler og ønsker at opgradere til en summationsmåler, kræver det en tilmelding til et målerskift, som udføres af en autoriseret el-installatør. Derefter får du tilsendt en summationsmåler, som bliver installeret af Cerius.

  • Konstant

Hos Konstant er det enkelt. Alt hvad du behøver at gøre, er at indtaste dit målernummer, og du vil straks få svar om, hvorvidt du har en fasemåler eller en summationsmåler. Opdager du, at du har en fasemåler, er næste skridt lige så simpelt. Du skal blot indtaste nogle grundlæggende oplysninger, hvorefter du kan bestille en summationsmåler. Tjek det her

  • Andre

Hvis dit netselskab ikke er nævnt ovenfor, anbefaler vi, at du kontakter dem direkte.

Læs om Tarifmodel 3.0

Lovkrav om summationsmåler.

Siden 2019 har det faktisk været et lovkrav gennem Målerbekendtgørelsen, at alle nye målere hos egenproducenter skal være summationsmålere.

I henhold til den samme bekendtgørelse har alle egenproducenter med en fasemåler mulighed for at få udskiftet deres måler til en summationsmåler mod selv at betale for udskiftningen.

Prøv prisberegner og få et tilbud på solceller idag
Summationsmåler