Derfor er placeringen af dine solceller vigtig.
Grundlæggende er placeringen af dine solceller vigtig, da den spiller en afgørende rolle for effektiviteten og ydeevnen af dit solcelleanlæg, og dermed hvor mange penge du har udsigt til at spare på din elregning.
En korrekt placering maksimerer udnyttelsen af den solenergi, der kommer fra solens stråler og øger dermed energiproduktionen. Det resulterer i større besparelser og en hurtigere tilbagebetaling af din investering.
Den optimale hældning for solceller er mellem 30-45 grader
Flade tage reducerer solcellernes effektivitet med ca. 15%
Solceller placeres mod syd kan øge effektiviteten op til 20%
Vil du have mest muligt ud af din solcelleinvestering, bør du altså sikre en optimal placering af dine solpaneler.
De mest afgørende parametre for placeringen af dine solceller.
Hvordan placerer man så sine solceller korrekt, tænker du måske.
I forhold til placering af solceller er der flere afgørende parametre, der spiller en central rolle for effektiviteten og ydeevnen af dit solcelleanlæg.
Disse parametre er nøglen til at sikre, at dine solceller kan maksimere optagelsen af solens stråler og dermed producere så meget energi som muligt.
I følgende afsnit vil vi derfor udforske de mest kritiske faktorer, som du bør overveje, når du planlægger placeringen af dine solceller.
1. Retning
Retning – altså om de vender mod nord, syd, øst eller vest – er en afgørende faktor for et solcelleanlægs effektivitet. Det skyldes, at retningen bestemmer, hvor meget sollys solcellerne kan opsamle i løbet af en dag.
Sydvendt:
For at maksimere solindfaldet, og dermed energiproduktionen, bør solpanelerne ideelt set vende mod syd. Det skyldes, at solen bevæger sig fra øst mod vest på himlen i løbet af dagen og når sit højdepunkt i syd.
Ved at placere solpanelerne mod syd kan de opsamle mest muligt sollys i løbet af dagen og drage fordel af solens mest direkte stråler. Stik syd er altså den optimale retning, og sydøst og sydvest er de næstbedste løsninger, hvis målet er at producere så meget strøm som muligt.
Nordvendte solceller er en udelukket løsning, som slet ikke giver mening i forhold til effektiviteten af solcellerne. Det skyldes, at solcellerne bliver eksponeret for meget lidt direkte sollys i løbet af dagen.
Øst- og vestvendt:
Øst- eller vestvendt er også en mulighed, der er specielt relevant, hvis du ønsker, at solcellerne skal producere mest strøm om morgenen eller aftenen. Placerer du dem østvendt, vil produktionen være størst den første del af dagen, mens vestvendte solceller peaker i produktionen mod slutningen af dagen.
Læs mere: Hvor meget strøm producerer solceller om dagen?
Det kan altså være gode løsninger, hvis du gerne vil have, at solcellerne producerer mest strøm i de perioder, hvor de fleste mennesker typisk er hjemme.
Du kan regne med, at øst- og vestvendte solceller vil være ca. 20% mindre effektive end de sydvendte varianter totalt set.
2. Hældning
Hældningen er ligeledes en afgørende faktor, da den også spiller en stor rolle i forhold til at maksimere lysindfaldet på solcellerne, så det kan omdannes til elektricitet.
I Danmark er den optimale hældning på dine solceller mellem 30-45 grader. Det er dog langt fra nogen katastrofe, hvis dette ikke er muligt på dit tag. Har du f.eks. et fladt tag, er det kun omkring 15% af effektiviteten, der ryger, hvilket i det lange løb ikke er en altafgørende faktor – men stadig en overvejelse værd at have in mente.
3. Skygge
Skygge er blandt solcellers værste fjender. Skygge fra træer, bygninger eller andre forhindringer udgør nemlig en væsentlig udfordring for solcelleanlæggets effektivitet, da det kan reducere mængden af sollys, der når solpanelerne.
Du tænker måske, at det ikke gør nogen væsentlig skade, hvis et enkelt panel eller to bliver ramt af skygge, men der tager du i de fleste tilfælde fejl. Medmindre solcellepanelerne er installeret med mikroinvertere, vil de fleste anlæg være serieforbundne med en strenginverter, hvilket betyder, at hvis ét panel rammes af skygge, påvirkes effektiviteten af alle de serieforbundne paneler. En kæde er ikke stærkere end det svageste led, som man siger.
Det er derfor afgørende at placere solcellerne et sted, hvor de vil blive udsat for minimal skygge i løbet af en dag, eller alternativt overveje at fjerne eventuelle elementer, der skygger – hvis muligt – for at sikre maksimal solindfald. Selv små skygger kan have en betydelig negativ indvirkning på solcelleanlæggets ydeevne, så det er vigtigt at vælge et sted med minimal skyggepåvirkning.
SunPower Maxeon 3-solceller
Hvis du ved, at skygge bliver en udfordring for dig, kan du overveje at kigge på solceller, der er designet til at performe godt under svære lysforhold. F.eks. er vores SunPower Maxeon 3-solceller suveræne under skyggeforhold og ved overskyet vejr.
Det skyldes kort sagt, at panelets unikke teknologi sikrer, at hele panelet ikke påvirkes af skygge på enkelte solceller.
Mikroinvertere
Derudover kan du også med fordel overveje at investere i mikroinvertere. I modsætning til en strenginverter sikrer mikroinvertere nemlig, at et solcelleanlægs samlede produktion ikke påvirkes af skyggeforhold på individuelle solpaneler - uanset solcellepanelets teknologi.
4. Plads
Plads er selvfølgelig også en afgørende faktor at overveje, når det kommer til placeringen af solceller. Solcelleanlæg kræver en vis mængde plads for at fungere optimalt. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig plads til at installere netop det solcelleanlæg, du drømmer om.
5. Tagets stand
Udover at se på tagets pladssituation bør du også undersøge, hvordan tagets stand er.
Tagets stand spiller nemlig en central rolle, hvis du overvejer at placere solcellerne på dit tag – hvilket netop er det, de fleste vælger at gøre.
Taget skal være i god stand, for at det kan bære vægten af solcelleanlægget uden problemer. Det er derfor vigtigt at sikre, at taget ikke har nogen strukturelle skader eller svagheder, der kan forringe dets bæreevne, da det ellers vil kunne kompromittere dine solcelle-drømme.
6. Nabogener
Hvis du gerne vil bevare det gode naboskab, bør du også overveje, hvorvidt placeringen af dine solceller bliver en gene for dine naboer. Det er specielt refleksionen af sollys, som kan være irriterende eller forstyrrende for naboerne. For at undgå konflikter med naboer er det vigtigt at tage hensyn til disse potentielle gener i planlægningen - og samtidig kommunikere åbent og ærligt med naboerne omkring den planlagte solcelleinstallation.
Hvad er den bedste placering af solceller?
Når det kommer til at finde den bedste placering til dine solceller, skal du først og fremmest afklare med dig selv, hvad formålet med solcellerne er.
Er det at producere mest muligt strøm alt i alt, eller er det, at anlægget skal producere mest strøm i de timer, hvor du er hjemme til at bruge den?
Som nævnt i afsnittet ovenfor er den bedste placering til dine solceller en sydvendt retning med en hældning på 30-45 grader – hvis målet er at producere mest muligt strøm alt i alt.
Det er en særdeles glimrende løsning, hvis du har en batteribank sammen med dine solceller, da den vil kunne gemme den producerede strøm fra de mest solrige timer til senere brug. Har du ikke en batteribank, vil den strøm, du ikke selv forbruger, i stedet blive solgt tilbage til det offentlige elnet.
Læs mere: Salg af strøm fra solceller: Sådan fungerer det
Har du ikke en batteribank, kan det også være, at du i stedet har en målsætning om, at solcelleanlægget skal placeres, så det producerer mest strøm, når du er hjemme. Vælger du f.eks. et østvendt anlæg, vil produktionen være lidt højere den første del af dagen, mens et vestvendt anlæg vil tilbyde en lidt større produktion mod slutningen af dagen.
Solceller på jorden giver ekstra frie placeringsmuligheder.
Når du skal finde den rette placering til dine solceller, er du selvfølgelig i stor grad bundet af de muligheder, som dit tag giver dig. Men hvis tagets forudsætninger ikke er helt optimale, kan du overveje at placere dine solceller på jorden.
Mens du på et tag er relativt begrænset, åbner solceller placeret på jorden op for en bred vifte af muligheder, når det kommer til placering. Så længe du har plads nok til at placere solcellerne på jorden, får du ekstra frihed til at vælge den optimale placering for dine solceller, så produktionen af grøn energi kan maksimeres.
Det kan således være et glimrende alternativ, hvis dine muligheder for at placere solceller på taget ikke er optimale i forhold til dine behov.
Det er dog vigtigt at huske, at du altid skal søge om byggetilladelse, når du ønsker at installere solceller på jorden. Undtaget er dog solcelleanlæg i by- og sommerhuszoner, hvis højden på anlægget er under 1,8 meter, da dette ikke anses som værende af bygningslignende karakter.
Få kompetent og erfaren hjælp til dit solcelleprojekt.
Når du står og overvejer at investere i solenergi, er det vigtigt at have den rette støtte og ekspertise ved din side. Hos 1KOMMA5° Danmark er vi klar til at støtte og guide dig med netop den ekspertise gennem hele processen, fra de første overvejelser til den endelige installation.
Vi forstår vigtigheden af at sikre den rette placering af solcelleanlægget i forhold til dine drømme, ønsker og behov. Derfor står vores erfarne team klar til at rådgive og vejlede dig gennem valget af den optimale placering.
Vi starter med en grundig gennemgang af din ejendom og analyserer faktorer såsom retning, hældning, skyggeforhold og tilgængelig plads for at identificere den bedste placering til dine solceller. Vi lytter til dine ønsker og behov og skræddersyr løsningen, så den passer perfekt til din ejendom og livsstil.
Med os ved din side kan du være tryg og sikker på, at dit solcelleprojekt bliver håndteret professionelt og med omhu fra start til slut. Lad os hjælpe dig med at realisere din vision om grøn energi og bæredygtighed.
Vil du se dine mulige besparelser?
På kun ét minut kan du beregne dine mulige besparelser med et solcelleanlæg.
Det har aldrig været nemmere at få solceller til dit hjem.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Beregn dit potentiale
Overvejer du at investere i et solcelleanlæg? Sammen udregner vi dit hus’ potentiale, så du kan få mest muligt ud af dit kommende solcelleanlæg.
Vi klarer papirarbejdet
Før du investerer i solceller, skal du vide, om projektet spiller sammen med eventuelle lokalplaner, fredninger eller servitutter. Vi undersøger dette for dig og sørger for, at papirarbejdet er i orden.
Levering, montering og service
Når du har fået grønt lys til at etablere dit solcelleanlæg, er du klar til at få det installeret. Vi hjælper med alt – fra levering til montering og service.
Læs vores artikler om solcellers placering:
Læs mere om bæredygtig energi:
Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader
Vi er helt sikre på, at Heartbeat kommer til at skabe resultater for vores kunder. Derfor garanterer vi en besparelse på mindst 2000 kr. de første 2 år med Heartbeat.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Med Heartbeat, tilbyder vi, som de eneste på markedet, garanterede besparelser. Dette gør vi, da vi er så sikre på, at Heartbeat gør sit job. Med mere end 10.000 installerede Heartbeat-enheder rundt i Europa, tør vi godt at garantere mindst 2000 kr. i besparelse de første 2 år.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Regnestykket vil altid komme an på din specifikke situation. Derfor anbefaler vi, at du får en beregning fra vores onlineberegner. Beregningen kan tilpasses af en energirådgiver. Vi har dog nogle generelle bud på, hvor meget du ca. kan spare.
Med solceller, vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placerede og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader, kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.