Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Virkningsgraden kan vise, hvor effektiv din varmepumpe er ved at angive forholdet mellem den mængde energi, den bruger, og den varme, den producerer.
COP og SCOP er to vigtige begreber at kende til, der beskriver varmepumpens effektivitet i hhv. et øjebliksbillede og over en hel sæson.
Hvis en varmepumpe har en COP- eller SCOP-værdi på 4, betyder det, at for hver 1 kWh elektricitet, den bruger, producerer den 4 kWh varme.
Jo bedre varmepumpens effektivitet er, jo mere varme får du for pengene.
Virkningsgraden kaldes også effektiviteten, og det er et begreb, der beskriver forholdet mellem nyttig energi og tilført energi i en proces.
Med andre ord bliver virkningsgraden brugt i forbindelse med processer, hvor man omdanner én energiform til en anden. I disse processer tilføres der en vis mængde energi for så at kunne skabe nyttig energi, som kommer ud af processen.
Netop sådan en proces foregår i varmepumpe – og solceller – og derfor er det vigtigt at vide, hvad virkningsgraden af en varmepumpe er. Det er således et udtryk for dens effektivitet og dermed hvor mange penge det kræver at generere din egen elektricitet eller varme.
Når du kender effektiviteten af en varmepumpe, får du altså en bedre idé om, hvor meget du får for pengene.

Virkningsgraden på en varmepumpe er forholdet mellem den mængde energi, varmepumpen bruger, og den varme, du får tilbage fra varmepumpen.
Effektiviteten af varmepumper afhænger af type varmepumpe og model. Hvis en varmepumpe f.eks. har en virkningsgrad på 4, betyder det, at 1 kW elektricitet producerer 4 kW varmeenergi.
Modsat traditionelle varmekilder udvinder varmepumper energi fra omgivelserne i form af jordvarme eller luft, og derfor er varmepumper meget mere energieffektive end konventionelle varmeløsninger.

SCOP, COP, EER og SEER. Man kan næsten miste pusten bare ved tanken om sådanne forkortelser og deres tekniske betydning. Men da både SCOP, COP, EER og SEER er afgørende begreber i forhold til at forstå en varmepumpes effektivitet, er det vigtigt, at du har en idé om deres betydning.
Og vi lover, at det ikke er helt så kompliceret, som det måske lyder.
COP står for Coefficient of Performance og er en måling, som tidligere var meget udbredt til at beskrive effektiviteten af en varmepumpe. COP-værdien viser forholdet mellem den mængde varme, varmepumpen producerer, og den mængde elektricitet, den bruger for at producere den varme.
For eksempel hvis en varmepumpe har en COP-værdi på 4, betyder det, at for hver 1 kWh elektricitet, den bruger, producerer den 4 kWh varme. Jo højere COP, desto mere effektiv er varmepumpen.
COP-værdien fastsættes ud fra én måling under optimale forhold. COP giver altså et billede af virkningsgraden på en varmepumpe under helt ideelle forhold, men fortæller ikke nødvendigvis det reelle billede af, hvad man kan forvente af effektiviteten over en hel sæson.
Hvad er en god COP-værdi? Jo højere COP-værdien er, jo mere effektiv er varmepumpen. Det giver dog ikke så meget mening at komme med konkrete værdier, da COP nærmest ikke bruges længere, grundet dens mangler omkring effektiviteten set over en hel sæson. Derfor bruger alle producenter nu SCOP til at måle og deklarere varmepumpens effektivitet
SCOP står for Season Coefficient of Performance og bruges som en måling af varmepumpens effektivitet over en hel sæson. Hvor COP kun måler effektiviteten under ideelle forhold (f.eks. på en given tid eller temperatur), tager SCOP højde for hele opvarmningssæsonen.
Hvis SCOP for eksempel er 3, betyder det, at varmepumpen, når den tages i betragtning over en hel opvarmningssæson, gennemsnitligt producerer 3 kWh varme for hver kWh elektricitet, den bruger.
Det betyder, at SCOP er en langt mere præcis måling af, hvordan varmepumpen fungerer under forskellige vejrforhold over tid.
Hvad er en god SCOP-værdi? Igen er vi ude i en situation, hvor jo højere værdien er, jo mere effektiv er din varmepumpe. Typisk har luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper en SCOP-værdi mellem 3 og 5.
Hos 1KOMMA5° finder du varmepumper fra Daikin, som er nogle af de mest effektive varmepumper på markedet. Varmepumperne har en SCOP-værdi på helt op til 5 og er udviklet til et nordisk klima, så dit hjem også kan blive forsynet med varme, når der er minusgrader udenfor.
Udforsk vores udvalg af varmepumper
Hvis du vil have et hurtigt overblik over virkningsgraden på varmepumper på det danske marked, kan du tage et kig på varmepumpelisten, som Energistyrelsen har lavet. Her samles varmepumper, der er blevet testet af uafhængige laboratorier, og som lever op til produktkrav for miljødesign fra EU.
Vær opmærksom på, at du ikke bør sammenligne SCOP-værdier på tværs af varmepumpetyper. Luft-til-luft varmepumper vil f.eks. typisk have en noget højere SCOP-værdi end jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper, men de opfylder også et noget andet behov.
Luft-til-luft varmepumper er et supplement til en anden opvarmningsform, hvor jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper er totalløsninger, som producerer både varmt brugsvand og varme til radiatorer eller gulvvarme.
Den væsentligste forskel mellem COP og SCOP er, at COP kun måler effektiviteten under ideelle forhold, mens SCOP ser på den samlede effektivitet over en hel opvarmningssæson, hvor vejrforholdene kan variere.
COP giver et hurtigt billede af, hvordan varmepumpen klarer sig, når alt er perfekt, mens SCOP giver et mere præcist billede af den daglige ydeevne i løbet af hele året, idet det tager højde for både varme og kolde perioder.
Med andre ord: COP er en øjeblikkelig måling, mens SCOP giver en langtidsmåling, der giver et mere realistisk billede af varmepumpens faktiske effektivitet i danske hjem, der oplever både kulde og mildere vejr.
Ligesom COP og SCOP bruges EER og SEER til at vurdere effektiviteten af varmepumper, men i stedet for at fokusere på opvarmning, gælder disse målinger for køling.
EER måler effektiviteten af et klimaanlæg eller en varmepumpe under konstante, faste forhold – det er på mange måder svarende til COP, men for køling i stedet for opvarmning.
EER viser forholdet mellem den mængde køling, en enhed producerer, og den elektricitet, den bruger. Hvis EER-værdien er 3, betyder det, at for hver 1 kWh elektricitet, der bruges, producerer enheden 3 kWh køling. Jo højere EER, desto mere effektiv er enheden.
SEER fungerer som SCOP, men for køling. Det er en måling af effektiviteten af et klimaanlæg over hele sæsonen, hvor temperaturerne kan variere. SEER giver et gennemsnit af effektiviteten, når der tages højde for både varme somre og køligere perioder.
Hvis en varmepumpe har en høj SEER-værdi, betyder det, at den er mere effektiv over en lang periode, da den tilpasser sig varierende temperaturforhold.
Ligesom med COP- og SCOP-værdierne er SEER altså mere relevant at kigge på end EER, da du her får et nuanceret billede af virkningsgraden af varmepumpens køleegenskaber over en hel sæson, frem for et simpelt øjebliksbillede.
En god SEER-værdi er omkring 8-10. Vær dog opmærksom på, at du ikke altid kan finde SEER-værdien i databladet, da varmepumpernes primære fokus er at varme din bolig op og ikke at nedkøle den.
Hos 1KOMMA5° tilbyder vi moderne og energieffektive varmepumper, som er særligt udviklede til at opvarme dit hjem på effektiv og bæredygtig vis.
Varmepumperne er kompatible med Heartbeat Energistyring, så du altid er sikret, at din varmepumpe kører på den billigste og grønnest mulige strøm. På den måde kan du føle dig tryg ved tanken om, at din varmepumpe er så energieffektiv som muligt.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.




Priser og omtaler i medier.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.