Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Når de fleste tænker på solceller, forestiller de sig nok en masse solcellepaneler på taget af et hus eller bygning. Og det er da også mest normalt, at solceller placeres på taget af boliger og bygninger.
Men hvis dit tag enten ikke er stort eller stærkt nok til at bære et solcelleanlæg, eller hvis dit hus ikke får tilstrækkeligt med sollys til at gøre et anlæg på taget økonomisk rentabelt, kan solceller på jorden være den perfekte løsning for dig.
Ved at placere anlægget i din have får du mulighed for at udnytte solens stråler optimalt og producere grøn og vedvarende energi med dine solceller på jorden.
Med solceller på jorden kan du drage fordel af den ubegrænsede solenergi fra solen og omdanne den til elektricitet til din bolig.
Den dynamik gør dig ikke kun mere uafhængig af traditionelle energikilder, men det reducerer også din CO2-udledning og hjælper med at bevare vores planet for kommende generationer.
Læs mere: Hvordan virker en solcelle?
Når solen skinner og lyset danser over din have, åbner solceller på jorden en grøn energidør, der inviterer naturen ind i dit hjem. Solceller kommer med en masse dejlige fordele, som du kan nyde godt af. Dels er der nogle generelle fordele, som solceller atlid tilbyder, men der er også en række særlige fordele ved jordanlæg/markanlæg.
Læs mere: Fordele og ulemper ved solceller
På det generelle plan kan du med solceller nyde godt af f.eks. reduktion af din CO2-udledning, lavere elregninger, øget uafhængighed fra elnettet og bidrage til en mere bæredygtig energiproduktion.
Med ved at placere solcellerne på jorden får du også nogle øvrige fordele:
Fleksible placeringsmuligheder
Mens solpaneler på taget kan være begrænset af tagets størrelse, form og retning, har solceller på jorden den fordel, at de kan placeres næsten overalt på din ejendom, så længe der er tilstrækkeligt sollys.
Med solceller på jorden har du frihed til at placere solcellepanelerne dér, hvor det giver mest mening for dig, din have og solcellernes effektivitet. Det betyder også, at du ikke i samme grad behøver at bekymre dig om, hvorvidt dit tag har den rette hældning og placering i forhold til dine solcellers effektivitet. Derfor åbnes der op for en lang række muligheder for at optimere solenergiudnyttelsen.
Læs mere: Placering af solceller - Alt du skal vide
Typisk behov for færre solceller
En anden fordel ved solceller på jorden er, at de typisk kræver færre solceller for at opnå den ønskede energiproduktion sammenlignet med tagmonterede systemer. Det skyldes faktisk de fleksible placeringsmuligheder, vi nævnte ovenfor. For med solceller på jorden kan du nemmere placere dem optimalt i forhold til solen, ligesom de har en mere optimal vinkling, hvilket øger deres effektivitet og reducerer behovet for ekstra paneler.
Læs mere: Hvor stort skal et solcelleanlæg være?
Nemmere at rengøre og vedligeholde
Når det kommer til rengøring og vedligeholdelse, er solceller på jorden også lettere at håndtere. Du behøver ikke bekymre dig om at skulle kravle op på taget for at rengøre eller inspicere solpanelerne.
I stedet kan du nemt komme til dem, hvilket gør rengøring og vedligeholdelse til en enklere og mindre besværlig opgave. Derudover er det ofte lettere at inspicere og løse eventuelle problemer, da solpanelerne er mere tilgængelige og synlige.
Selvom solceller i haven har mange fordele, er der også nogle udfordringer og hensyn, der skal tages i betragtning, før du beslutter dig for at investere.
Optager meget plads i haven
Den nok væsentligste udfordring ved at installere solceller på jorden er, at det kræver et betydeligt areal i din have eller på din ejendom.
Når solpanelerne optager en stor del af din have, kan det begrænse muligheden for andre udendørs aktiviteter. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan solcelleanlægget vil påvirke din have og omgivelserne generelt, før du beslutter dig for at installere solceller på jorden.
Kræver byggetilladelse
En anden udfordring er, at solceller på jorden - modsat solceller på taget - kræver en byggetilladelse, da de anses som værende et ‘teknisk anlæg’. Derfor skal du altså søge om tilladelse hos kommunen, inden installationen kan påbegyndes.
Uanset om du er interesseret i solceller på taget eller på jorden, står vi hos 1KOMMA5° Danmark klar til at hjælpe dig fra start til slut i projektet. Uanset om du skal bruge hjælp til dimensionering af solcelleanlægget, valg af inverter eller batteribank, hjælp til byggetilladelser eller noget helt fjerde, kan du regne med hjælp fra vores kyndige eksperter.
Vi er all-in på solceller og grøn energi, og derfor ønsker vi at gøre det så nemt som overhovedet muligt at være en klima-pioner, som hjælper os på vej mod en bedre og mere bæredygtig planet.
Derfor hjælper vi dig hele vejen igennem projektet, så du undgår hovedpiner over bureaukratisk bøvl eller andre forhindringer.
Vi tror på at gøre det komplekse enkelt, og vi er med dig hvert skridt på vejen for at sikre, at dit solcelleprojekt bliver en succes.