Solcelleinstallationer

Alt du skal vide om positivlisten for invertere.

Måske er det et begreb, du har hørt om, men ikke helt kender, og måske har du slet ikke hørt om det før. Men faktisk er positivlisten for invertere relativt vigtig at kende til, omend du sjældent skal forholde dig til den som privatperson. Positivlisten for invertere spiller en afgørende rolle i at sikre effektiviteten og sikkerheden ved solcelleanlæg, og i dette blogindlæg vil guide dig gennem emnet, så du bagefter har en bedre fornemmelse af, præcist hvad positivlisten er, og hvad du skal bruge den til.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

5 min
image missing

Hvad er positivlisten?

Positivlisten for invertere er en liste lavet af Green Power Denmark - erhvervsorganisation for den danske energisektor - der indeholder alle de invertere, der vurderes at overholde de tekniske betingelser, som de skal opfylde for at blive tilsluttet distributionsnettet.

Positivlisten gælder for små energilagerenheder og produktionsenheder op til 125 kW.

Læs mere: Hvad er en inverter?

Hvad er kW?

Kilowatt (kW) er en måleenhed for effekt, der angiver, hvor meget energi der produceres eller forbruges pr. tidsenhed. En kilowatt svarer til 1.000 watt. For eksempel betyder en effekt på 1 kW, at 1 kilowatt energi forbruges eller produceres hver time.

Skal dit solcelleanlæg kobles til det offentlige elnet, skal inverteren i dit anlæg altså fremgå af positivlisten. Positivlisten sikrer altså, at de invertere, vi bruger, er sikre, pålidelige og fungerer godt med vores elnet. Se positivlisten for invertere her.

Hvorfor er positivlisten for invertere vigtig?

Positivlisten for invertere er vigtig, da den bestemmer, hvorvidt dit solcelleanlæg kan tilkobles det offentlige elnet.

Når et netselskab modtager en anmodning om, at et anlæg på op til 125 kW skal tilsluttes elnettet, vil de kigge på, hvorvidt enhederne i anlægget er på positivlisten. 

Hvad er et netselskab?

Et netselskab er det lokale selskab, der administrerer og vedligeholder elnettet i dit område. Du kan altså ikke selv vælge dit netselskab - det er dikteret af din bopæl

De tildeler dit solcelleanlæg et unikt GSRN-nummer (Global Service Relation Number), som er nødvendigt, hvis du ønsker at indgå en aftale om salg af overskydende solcellestrøm.

Du finder oplysninger om dit lokale netselskab på Green Power Denmarks hjemmeside.

Er enhederne på positivlisten, vil netselskabet i langt de fleste tilfælde basere deres godkendelse på det.

Derfor behøver anlægsejeren som hovedregel ikke at sende teknisk dokumentation, hvis enhederne i anlægget er optaget på positivlisten.

Læs mere om tilslutning af solceller til elnettet

I hvilke scenarier skal jeg forholde mig til positivlisten?

I realiteten skal du kun forholde dig til positivlisten for invertere, hvis du skal foretage ændringer på dit solcelleanlæg. Hvis din nuværende inverter f.eks. er defekt og skal udskiftes, skal du sikre, at den nye inverter er på positivlisten. 

Du skal samtidig sørge for, at ændringen ikke medfører, at den oprindelige installerede og godkendte effekt på dit solcelleanlæg forøges.

Læs mere: Ændring og udvidelse af solcelleanlæg: Sådan er reglerne

Når du skal til at investere i et solcelleanlæg for første gang, behøver du ikke bekymre dig om positivlisten. Her skal din installatør nok tage dig i hånden og sørge for, at dit solcelleanlæg lever op til alle krav. 

Det er altså først, hvis du påtænker at laver ændringer på solcelleanlægget, at du skal tage højde for positivlisten for invertere.

Se vores invertere hos 1KOMMA5°
Alt du skal vide om placering af solceller

Vi guider dig fra start til slut i dit grønne energi-eventyr.

Hos 1KOMMA5° Danmark ønsker vi at gøre det så let som muligt for dig at træffe grønne og miljøbevidste valg. Derfor står vi klar til at guide dig gennem hvert trin af dit grønne energieventyr med solceller

Vi forstår, at det kan virke overvældende at skulle sætte sig ind i solenergi og solcelleteknologi, så vores mål er at gøre processen så problemfri og forståelig som mulig.

Vores dedikerede team er eksperter inden for solenergi og solcelleanlæg, og vi sørger for at tage os af detaljerne, herunder at positivlisten ikke er noget, du behøver at bekymre dig om. Vi er her for at hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger, der passer til dine behov og din livsstil.

Kontakt os i dag for at modtage et uforpligtende tilbud på dit solcelleanlæg. 

Prøv vores prisberegner og få et tilbud på solceller i dag