Solenergi

Hvad er en inverter?

En inverter er kernen i ethvert solcelleanlæg, der omdanner solens energi til brugbar strøm i dit hjem. Der findes forskellige typer af invertere, som vi vil introducere dig til. Lær alt om invertere og deres vigtige rolle i din bæredygtige fremtid.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

5 min
image missing

En inverter – også kaldet omformer eller vekselretter – er en afgørende del af ethvert solcelleanlæg. Inverterens rolle er nemlig at sørge for, at den strøm, som solpanelerne generer, også rent faktisk kan bruges i dine stikkontakter.

Solceller genererer jævnstrøm (DC), mens den strøm, du bruger i hjemmet, skal være vekselstrøm (AC). 

Læs mere: Hvordan virker en solcelle?

Når du hører begreber som AC og DC, tænker du måske mere på rockmusik end solceller, men du behøver sådan set ikke skænke de enkelte begreber så meget omtanke. Det vigtige at forstå her er, at inverteren sørger for, at strømmen fra dine solceller kan bruges i dit hjem. 

Har du batteribank, kan du endda lagre strømmen og tage første skridt mod en bæredygtig og energineutral husstand – et vigtigt og afgørende skridt for at bidrage til overholdelsen af Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader Celsius.

Med intelligent energioptimering, kan dit hjem blive hjertet i den grønne omstilling. Du behøver ikke at være ekspert for at komme i gang – vi tager dig i hånden hele vejen. 

Prøv vores prisberegner og udforsk dine muligheder
Enphase mikroinvertere

Hvad gør en inverter ellers?

Inverterens primære opgave er at omforme jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC). Men det stopper faktisk ikke her. Inverteren har nemlig en række andre smarte funktioner, som gør, at dit solcelleanlæg fungerer bedst muligt og giver dig den maksimale energioptimering.

Inverteren overvåger f.eks. også den mængde strøm, solcellerne genererer, og justerer løbende effektniveauet for at maksimere energiproduktionen.

Det er med til at sikre, at dit solcelleanlæg fungerer optimalt under skiftende vejr- og solforhold. 

Effekt: Inden for solceller og energiproduktion bruges begrebet “effekt” ofte. Effekt skal her forstås som den mængde af elektrisk energi, et solcelleanlæg producerer. Effekt måles i watt (W).

For når det drejer sig om solenergiproduktion, kan vejrforhold og solintensitet variere meget i løbet af dagen og selvfølgelig også med årstiderne. Skyer kan komme og gå, og solen kan ændre sin position på himlen. 

Læs mere: Solceller når det er overskyet

Begge dele påvirker den mængde sollys, der rammer solpanelerne, og dermed den elektricitet, de producerer.

Her træder inverteren altså ind i billedet for at sikre, at dit solcelleanlæg er i stand til at tilpasse sig disse skiftende forhold. 

Hvis der er mere sollys tilgængeligt, vil inverteren øge effekten for at maksimere energiproduktionen. Hvis der er skyer eller mindre sollys, vil den reducere effekten, så solcellerne stadig fungerer optimalt. Denne dynamiske tilpasning sikrer, at dit solcelleanlæg udnytter hver mulighed for at generere elektricitet, uanset vejrforholdene.

Samtidig har inverteren også nogle uvurderlige egenskaber i forhold til fejlfinding. Den registrerer nemlig eventuelle fejl eller problemer i solcelleanlægget, såsom defekte solcellepaneler eller forbindelser, og giver dig mulighed for at opdage og løse disse problemer hurtigt, så systemets effektivitet opretholdes. 

På den måde er inverteren med til at minimere nedetiden for solcellerne, så du får mest muligt ud af solenergien og kan bidrage til en mere miljøvenlig verden, ligesom du kan mindske din elregning betragteligt.

De forskellige typer invertere.

Når det kommer til invertere, er det ikke one-size-fits-all. Invertere kan inddeles i tre forskellige kategorier, og hvilken en, der er den rigtige for dig, afhænger bl.a. af størrelsen på dit solcelleanlæg og dit budget.

De tre kategorier er strenginverter, mikroinverter og hybridinvertere:

  • Strenginverter.

Strenginverteren er den mest almindelige type inverter. Den fungerer som en central enhed, der samler flere solpaneler og transformerer den producerede solenergi til brugbar elektricitet. Det gør den ved at forbinde flere solpaneler i en streng eller en gruppe, hvor de arbejder sammen som et hold. Denne tilgang er særligt velegnet til større solcelleanlæg, hvor der er mange solpaneler involveret. 

Strenginverterens store fordel ligger bl.a. også i dens evne til at håndtere større solcelleanlæg effektivt. Når alle solpaneler i en streng er udsat for de samme vejrforhold, kan inverteren optimere ydeevnen for hele strengen som en enhed.

Det gør det muligt at opnå høj effektivitet og ensartet præstation for hele solcelleanlægget. Omvendt betyder det også, at hvis et blad f.eks. skygger for ét enkelt panel, så mindskes produktionen fra de resterende paneler på samme vis.

Mikroinvertere
  • Mikroinverter.

Mikroinvertere er, som navnet antyder, små invertere, der monteres på hvert solpanel. De er yderst effektive, især i situationer med varierende vejr- og solforhold. Modsat strenginverteren er mikroinveretere i stand til at effektivisere hvert enkelt solpanel på individuelt plan. Derfor kommer de med fordele som skyggeoptimering, lavere risiko for systemfejl (da det kun er det enkelte panel og ikke hele anlægget, der sættes ud af drift ved fejl) samt lettere skalering og udvidelse. 

De er desuden kompatible med en bred vifte af solpaneler og giver dig fleksibilitet i systemdesignet for at maksimere solcelleteknologiens fordele.

  • Hybridinverter.

Hybridinverteren har et super smart - og brugbart - trick i ærmet. Hybridinvertere er nemlig i princippet strenginvertere, men har - modsat de almindelige strenginvertere - den smarte funktion, at de kan kobles til en batteribank.  Hybridinvertere er nemlig i stand til at lagre den strøm, som der produceres i dit solcelleanlæg.

Så hvis dit anlæg i en periode producerer mere strøm, end du kan bruge, kan den altså gemme det til senere. Så når du f.eks. skal bruge mere strøm, end anlægget kan producere, kan du bruge noget af den gemte strøm fra tidligere. 

Det kræver, at du også har en batteribank til dit solcelleanlæg.

Læs mere om samspillet mellem invertere og batteribanker.

Hybridinverteren er altså et rigtig godt valg til dig, der ønsker at være mere selvforsynende og uafhængig af elnettet.

Se vores udvalg af invertere her
Læs om forskellen på 1 og 3-faset inverter