Et grønt hjem

Grøn energi - Alt du skal vide.

Opdag alt om grøn energi - fra dens betydning for vores planet til praktiske løsninger for dit hjem. Grøn energi stammer fra vedvarende kilder med minimal miljøpåvirkning som sol, vind og vand. Ved at investere i grønne teknologier som solceller, varmepumper og jordvarme kan vi reducere vores aftryk og skabe en renere fremtid. Tag del i bevægelsen for bæredygtig energi med 1KOMMA5°.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

10 min
image missing

Hvad er grøn energi? Alt du skal vide.

Grøn energi er energi, der kommer fra ressourcer, der er vedvarende – og som udleder minimale mængder CO2. Denne type energi udvindes fra vedvarende og uudtømmelige energikilder som sol,- og vindenergi, vandkraft, biomasse og termisk energi.

I dit hjem kan grøn energi installeres i form af f.eks. solceller, varmepumper eller ved jordvarme.

Som vi står over for de stadig mere tydelige konsekvenser af klimaforandringerne, bliver vigtigheden af grøn energi mere presserende end nogensinde. Vores planet kræver en bæredygtig og vedvarende tilgang til energiproduktion, og vi må alle tage ansvar for at gøre en forskel.

Satsningen på grøn energi er ikke kun en investering i vores nuværende levestandard, men også i fremtiden for vores børn og kommende generationer.

Ved at udnytte de uudtømmelige energikilder som sol, vind og vand kan vi reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og mindske vores CO2-udslip betydeligt.

Selvom prioriteringen er sket alt for sent, er det super vigtigt, at vi skubber til udviklingen og sætter den i endnu højere gear. Og her er udviklingen af grøn energi altså helt essentiel, da den giver os muligheden - både som privatpersoner og samfund - for at leve så bæredygtigt som muligt.

Lad os fortsætte med at skubbe på for udviklingen af grøn energi og arbejde hen imod en bæredygtig fremtid for vores planet. Hvis du ønsker at lære mere om de forskellige former for grøn energi, og hvordan du kan bidrage, så kan du trygt læse videre i dette blogindlæg.

Læs om eksempler på CO2-neutrale energikilder

Den grønne energis vigtige rolle i vores fremtid.

Grøn energi er vores nøgle til at redde planeten. Det lyder måske voldsomt, men i vores øjne er det realiteten. På den ene side er der Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader. Hvis det mål skal nås, skal vi helt utvivlsomt bruge mere grøn energi.

På den anden side står vi over for en global klimakrise, og vores afhængighed af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas er en af de største årsager til denne krise. Disse fossile brændstoffer udleder enorme mængder CO2 og andre skadelige stoffer i atmosfæren, der opvarmer vores planet og skader vores miljø.

Læs mere: Hvad er konsekvenserne af klimaforandringerne?

Sådan optimerer Heartbeat dit hjem og nedbringer klimatrykket

Jo før vi kan gøre os uafhængige af dem, jo bedre.

Her udgør grøn energi vores redning, fordi den giver os muligheden for at producere elektricitet og opfylde vores energibehov uden at ødelægge vores planet. 

Solceller og vindmøller kan generere strøm uden CO2-udslip, vandkraft kan udnytte naturens eget potentiale, og geotermisk energi kan udnytte jordens naturlige varmekilder. Jorden giver os så meget, og vi skal bare finde ud af at tage i mod.

Ved at investere i grøn energi og vedvarende teknologier kan vi skabe en mere bæredygtig og ren fremtid. Det handler ikke kun om at redde vores miljø, men også om at skabe grønne job, mindske vores afhængighed af forurenende energikilder og give vores børn og fremtidige generationer en bedre planet at arve.

Sammen kan vi gøre en forskel, og det starter med vores beslutning om at tage ansvar for vores energiforbrug og vælge grønne alternativer. 

Landskab

Sådan får du grøn energi i hjemmet.

Hvis du tror, at vi som privatpersoner ikke kan gøre nogen forskel, kan du godt tro om igen.

I Danmark udleder vores huse således en fjerdedel af landets samlede CO2-udslip. Derfor kan vi rykke rigtig meget, hvis vi alle bruger mere grøn energi i vores hjem.

Heldigvis er der en masse måder, du som privatperson kan udnytte grøn energi i dit hjem.

Hvis du vil, kan nærmest al energi i dit hus gøres grøn. Lige fra den strøm der er i stikkontakterne, til den energi der skal bruges til at opvarme vandet i bruseren eller radiatoren.

Bliv klogere på hvad der bruger mest strøm i hjemmet

Solceller.

Solceller er en effektiv måde at producere din egen grønne energi på. Med solceller installeret på taget af dit hjem, genereres der grøn, billig og vedvarende energi direkte fra solpanelerne og ned til stikkontakterne i dit hjem.

De fungerer ved at omdanne sollys direkte til elektricitet, hvilket giver dig mulighed for at dække en betydelig del af dit daglige strømforbrug - måske endda det hele. 

Den eventuelle overskudsstrøm kan sælges tilbage til det offentlige elnet. Det betyder, at du ikke kun reducerer din egen elregning, men også hjælper med at forsyne samfundet med ren og bæredygtig energi. Bliv klogere på hvordan salg af overskydende strøm fungerer.

Solfangere.

Solfangere er en anden fantastisk måde at udnytte solens energi på og bidrage til en grønnere fremtid.

Disse enheder fungerer ved at absorbere sollys og omdanne det til varmeenergi i stedet for elektricitet, som solceller gør det.

Solfangere består normalt af et system af solpaneler eller solvarmerør, der er placeret på taget eller andre solrige områder af dit hjem. Panelerne er designet til at absorbere sollys og konvertere det til varmeenergi. 

Når solens stråler rammer solfangerens overflade, opvarmes væsken inde i. Den opvarmede væske kan derefter bruges til opvarmning af dit hjem.Det giver en pålidelig og vedvarende kilde til varme, der hjælper med at reducere behovet for fossile brændstoffer som gas eller olie til opvarmning.

Læs mere: Forskellen på solceller og solfangere

Prøv vores prisberegner og få et tilbud på solceller

Varmepumper

En tredje måde at implementere mere grøn energi i sit hjem er gennem varmepumper. Varmepumper kommer i tre forskellige typer, som på forskellige måder kan bruges til opvarmning af dit hjem.

  • Luft til vand-varmepumper: Luft til vand-varmepumper udnytter effektivt den naturlige varmeenergi i den udendørs luft, selv når det er koldt udenfor. Varmepumpen trækker varmeenergien fra luften og fører den ind i dit hjem. 

Indenfor omdannes denne varmeenergi til varmt vand, der kan cirkulere gennem dit gulvvarmesystem, radiatorer eller bruges til opvarmning af dit brugsvand. Det betyder, at du får en effektiv opvarmningsmetode, der sparer energi og penge, samtidig med at den holder dit hjem behageligt varmt.

  • Luft til luft-varmepumper: Luft til luft-varmepumper er ligesom luft til vand-varmepumper i stand til udnytte den naturlige varmeenergi i luften udenfor.

Men hvor luft til vand-varmepumper omdanner energien til varmt vand, omdanner luft til luft-varmepumpen energien til lun og behagelig luft, som sendes ind i din stue ved hjælp af en indendørs ventilator.

Luft til luft-varmepumper er bedst til opvarmning af enkelte rum eller mindre boliger som f.eks. sommerhuse.

  • Jordvarmepumper: Jordvarmepumper kan lidt det samme som luft til vand-varmepumper. Altså omdanne energi til varmt vand, der kan cirkulere gennem dit gulvvarmesystem, radiatorer eller bruges til opvarmning af dit brugsvand.

Men hvor luft til vand-varmepumper udnytter den eksisterende energi i luften, udnytter jordvarmepumper - som navnet antyder - den geotermiske energi, der er i jorden.

Hvis du vil gå hele vejen i den grønne omstilling, kan du sigte efter at omdanne dit hus til et såkaldt ‘nulenergihus’. Et nulenergihus er en bolig, der genererer præcis den samme mængde energi, som den forbruger. Det resulterer i, at husets udledning af CO2 er minimal eller nul.

Læs mere: Nulenergihuse - hvad er det?

Læs mere: Plusenergihuse - hvad er det?

Køb varmepumpe til solceller i dag