Et grønt hjem

Hvad er et plusenergihus – og hvad er fordelene ved det?

Et plusenergihus er et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Med et plusenergihus er du derfor ikke blot selvforsynende, når det kommer til energi – du har også mulighed for at videresælge den overskydende energi til det kollektive elnet. Her kan du blive klogere på plusenergihuse, hvilke fordele du kan opnå ved at opføre et, og hvilke krav et plusenergihus skal opfylde.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

10 min
image missing

Hvad er et plusenergihus?

Et plusenergihus – også kaldet et aktivhus – er et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Plusenergihuse er et relativt nyt koncept, som er udsprunget af nulenergihuse. De minder derfor også meget om hinanden.

Den primære forskel ligger i, at et nulenergihus kun producerer den mængde energi, som det forbruger – husets CO2-udslip er altså lig 0.

Plusenergihuse producerer derimod mere energi, end de forbruger, hvilket gør det muligt at lagre og sælge den overskydende energi til andre huse i det kollektive elnet.

Skal et plusenergihus tilsluttes det kollektive elnet?

Som udgangspunkt er et plusenergihus tilsluttet det kollektive elnet. Du kan dog godt undgå at tilslutte dit hus.

Vælger du at købe et plusenergihus, opføre dit eget plusenergihus eller energirenovere dit nuværende hus, kan du søge om dispensation fra tilslutningspligten hos kommunen.

Sådan fungerer salg af strøm fra solceller

Hvilke fordele er der ved et plusenergihus?

Der er mange fordele ved at vælge et plusenergihus. Her kan du se nogle af de væsentligste:

  • Miljøet: Et plusenergihus er selvforsynende, når det kommer til el og varme. Du tager altså et aktivt skridt for at gøre dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution og en konkret forskel i kampen for planetens fremtid.

  • Fremtidssikring: Plusenergihuse lever ikke blot op til Bygningsreglementets krav for 2020-huse. Fordi plusenergihuse kun anvender vedvarende energi og derfor intet energiudslip har, lever de også op til de 2050-krav, som regeringen forventes at stille til grøn energi. Med et plusenergihus fremtidssikrer du altså dit hjem.

  • Økonomi: Med et plusenergihus kan du spare penge på både varme og el. Husets egenproduktion kan endda give afkast – du kan altså have en mindre indtjening ved at sælge den overskydende energi videre til det kollektive elnet.

Som nævnt er plusenergihuse et relativt nyt koncept. De kan dog ses som et bud på, hvordan fremtidens huse kommer til at se ud. Du gør derfor det helt rigtige ved at sætte dig ind i fordelene ved plusenergihuse nu.

Når det kommer til at tage kampen op mod klimaforandringerne, er plusenergihuse et vigtigt skridt i den rigtige retning. Som forbrugere har vi nemlig et fælles ansvar for at tage vare på miljøet.

Når du vælger et plusenergihus, tager du en aktiv beslutning om at arbejde for at reducere dit CO2-aftryk. Du er med til at skabe en bedre fremtid for os alle – for os, for kommende generationer og for vores planet.

Hvilke krav skal et plusenergihus opfylde?

Ligesom nulenergihuse og andre lavenergihuse hører plusenergihuse under bygningsklasse 2020. Det betyder, at de skal opfylde de samme krav som andre 2020-huse. Du kan læse mere om kravene under 2020-huse på bygningsreglementet.dk.

Derudover er der også en række strammere krav til plusenergihuse. Her kan du se nogle af de vigtigste krav, som et plusenergihus skal opfylde:

  • Bygningskrav: Et plusenergihus skal som minimum leve op til 2020-kravene samt kravene til de bygningsteknikker, der anvendes ved andre lavenergihuse. Blandt andet skal husets døre og vinduer isoleres optimalt for at sikre, at husets varmetab bliver så lavt som muligt

  • Microgeneration: Plusenergihuse skal anvende “microgeneration” – det vil sige, at de skal producere varme eller strøm med et lavt niveau af CO2, som kan lagres og videresælges til det kollektive elnet.

  • Design: Et plusenergihus skal have et kompakt bygningsdesign, som gør det muligt at udnytte solvarmen optimalt.

  • Placering: Huset skal opfylde visse krav til lokalitet på grunden, og husets vinduer skal placeres sydvendt.

Læs om hvad et nulenergihus er og dets fordele
Læs om hvad et lavenergihus er og dets fordele
  • Energi: Et plusenergihus skal benytte vedvarende energi. Plusenergihuse skal opfylde lidt større krav til installation af energivenlige systemer og inventar, end andre lavenergihuse skal. Ønsker du f.eks. et hus på 150 m², må husets energiforbrug til køling, opvarmning, varmt vand og ventilation altså ikke overstige 15 kWh/m² pr. år.

Læs mere: Hvad er en kWh?

Kravene, som et plusenergihus skal opfylde, er højere end kravene for et nulenergihus. Samtidig er konceptet nyt, og der er derfor ikke lige så mange håndværkere på markedet, som har erfaring med at opføre plusenergihuse.

Vælger du at gå efter et plusenergihus, kan det derfor være en god idé at væbne dig med tålmodighed.

Overvejer du at energirenovere dit nuværende hus i stedet for at bygge nyt, kan du med fordel undersøge, hvordan du kan få tilskud til projektet gennem Energirenoveringspuljen.

Installer solceller på dit tag og gør dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution.

Er du klar til at købe et plusenergihus? Måske vil du selv opføre et, eller måske har du planer om at energirenovere dit hjem.

Uanset hvad har vi en god nyhed til dig: Du er en klimahelt. Du har nemlig truffet en beslutning om, at dit hjem skal spille en aktiv rolle i kampen for miljøet og klodens fremtid.

Hos 1KOMMA5° hylder vi folk som dig, som er klar til at tage ansvar og tage vare på vores planet. Netop derfor er vi også selv all-in på solceller. Vi tror på, at vedvarende energi er den eneste vej frem, hvis vi vil bremse den globale opvarmning.

Samtidig kommer vedvarende energi ikke blot med en masse fordele for vores samfund og vores klode: Den enkelte forbruger har lige så meget at vinde ved det.

Med et solcelleanlæg på taget er det som at have sin helt egen bæredygtige energifabrik, som udnytter solens stråler til at skabe elektricitet til dit hjem. Du sænker altså ikke blot dit klimaaftryk – du får også en lavere elregning.

Så kontakt os i dag og start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution. Vores professionelle og dedikerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.

Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.

Prøv vores prisberegner og få et tilbud i dag
Læs om energimærkning af din bolig
Energy