Et grønt hjem

Solceller og varmepumpe.

Kan jeg bruge solceller til at køre en varmepumpe? Svaret er ja! Opdag det perfekte samspil mellem solenergi og varmepumper, der ikke kun gør dit hjem mere selvforsynende, men også sparer dig penge på varmeregningen.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

15 min
image missing

Kan jeg bruge solceller til at køre en varmepumpe?

Ja, du kan sagtens bruge solenergi, solceller, til at køre en varmepumpe!

Faktisk er de to et ‘match made in heaven’, hvis du ønsker at gøre dit hjem mere selvforsynende med grøn og vedvarende energi - ligesom du kan komme til at spare penge på varmeregningen.

Elektrificeringen i Danmark bliver mere og mere relevant sammen med det større fokus på den grønne omstilling fra regeringen. Grundet det fokus har mange danskere fået installeret – eller overvejer at installere – en varmepumpe.

Får man en varmepumpe, vil elforbruget naturligt stige, da varmepumpen bruger strøm til driften. Her kommer solcellerne ind i billedet som en ideel partner. 

Ved at producere din egen elektricitet fra solen kan du dække en betydelig del af det øgede elforbrug fra varmepumpen. Det gør dit hjem mere selvforsynende og mindsker din afhængighed af det konventionelle elnet, samtidig med at det reducerer dine energiomkostninger og din CO2-udledning.

Kombinationen af solceller og varmepumpe er derfor ikke kun et "match made in heaven", når det kommer til bæredygtighed og økonomi, men det er også en investering i en grønnere og mere fremtidssikret bolig.

Læs med og bliv meget klogere på, hvordan dette grønne samspil fungerer bedst muligt.

Kan en varmepumpe køre på solenergi?

Det er som nævnt intet problem for en varmepumpe at køre på solenergi.

Varmepumper fungerer ved at trække varme fra omgivelserne og overføre den til dit hjem. De fungerer som en slags varme-guru, der finder varmen, hvor den er, og bringer den indenfor. 

Få et tilbud på solceller og varmepumpe

Solceller har til gengæld den nærmest magiske evne, at de kan forvandle solens stråler til elektricitet, som kan bruges til at drive apparater i dit hjem.

Læs mere: Hvordan virker en solcelle?

Sammen udgør de det perfekte team: Mens varmepumpen sørger for at holde dit hjem varmt og hyggeligt, hjælper solcellerne med at levere den nødvendige strøm til at drive varmepumpen og andre elektriske apparater i huset. 

Så når solen skinner, producerer solcellerne strøm, der kan bruges til at drive varmepumpen og holde dit hjem varmt.

Når vi snakker om samspillet mellem solceller og varmepumper, er der dog en vigtig timings-faktor, man skal være opmærksom på.

De perioder, hvor vi typisk bruger varmepumpen mest, falder nemlig sammen med de perioder, hvor solcellerne er mindst effektive. I de køligere måneder, hvor opvarmning typisk er mest nødvendig, har vi tendens til at have færre solskinstimer og mere skyet vejr.

Udforsk vores varmepumpe sortiment
Læs om hvor meget strøm solceller producerer om vinteren

Det betyder, at solcellerne typisk producerer mindre strøm på tidspunkter, hvor vi har brug for mere elektricitet til at drive varmepumpen og opretholde en behagelig temperatur i vores hjem.

Denne udfordring betyder ikke nødvendigvis, at kombinationen af varmepumper og solceller ikke er en god idé. Tværtimod, det er stadig en yderst effektiv og bæredygtig løsning til opvarmning af hjemmet. Men det betyder, at man måske skal overveje at inkludere en batteribank i sit solcelleanlæg, hvis man også ønsker at drive en varmepumpe med sin grønne og vedvarende solenergi. Med en batteribank kan der lagres overskydende solenergi til senere brug, når solcellerne ikke producerer strøm nok til at dække dit behov. 

På den måde kan du maksimere udnyttelsen af solenergi og minimere dit behov for at købe strøm fra elnettet i perioder med lave mængder solenergi.

Læs mere om hvad en inverter er

Kan det betale sig med kombinationen af varmepumpe og solcelleanlæg?

Kan solceller og varmepumpe betale sig?’

Det er naturligt et af de store spørgsmål, når man snakker om solceller og varmepumper. Vores erfaring er, at for langt de fleste kan det sagtens betale sig at investere i både solceller og varmepumpe, så man skaber et hjem fyldt med grøn og vedvarende energi.

En varmepumpe giver i sig selv mange goder. 

Til at starte med sparer den gennemsnitlige husstand en stor del af den eksisterende varmeregning, og man får samtidig muligheden for at varme husstanden med grøn og bæredygtig varme.

Derudover får man potentielt en forbedret energimærkning, såvel som en værdistigning af huset. Problemet med den forøgede elregning står dog stadig i kontrast til disse faktorer. Og det er netop her, at solceller kan være med til at gå ind og dække en kæmpe del af den ellers forhøjede elregning.

Vores erfaring er, at solcelleanlæg installeret på husstande med varmepumpe oftest vil kunne resultere i en selvforsyningsgrad på omkring de 50%. Dette tal kommer selvfølgelig an på husets forbrug, hvilke produkter man vælger, og hvor stor en investering man er villig til at lægge.

Book et møde med en rådgiver fra 1KOMMA5°

50% lyder muligvis ikke af meget, men med en varmepumpe vil elforbruget i mange tilfælde næsten fordobles. Alt efter husets størrelse er det nemlig oftest mellem 3.500-6.500 kWh, som bliver tilføjet. For at sætte det tal i perspektiv, ligger den gennemsnitlige husstands forbrug på omkring de 4.000-5.000 kWh.

Hvad er kWh?

kWh er en forkortelse for kilowatt-time og er en mængdeangivelse for forbrug af elektricitet.

Når vi skal måle elektricitet, benytter vi enheden watt. Watt er et udtryk for strømmens effekt eller kraft – for eksempel angives elektriske apparaters ydeevne i watt. Ligesom vi kender det fra vægtsystemet, hvor kilogram (kg) er 1.000 gram, er kilowatt (kW) 1.000 watt.

Læs mere om kWh her.

Dermed betyder en selvforsyningsgrad på 50% altså, at hele husets normale forbrug, samt mere til, kan blive dækket af et solcelleanlæg i de fleste tilfælde.

Varmepumpe

Hvor mange solceller har jeg brug for til en varmepumpe?

Når det kommer til at bestemme, hvor mange solceller du skal bruge til at drive en varmepumpe, er der flere faktorer at overveje.

Dels skal du undersøge, hvad dit nuværende strømforbrug er derhjemme, men du skal også undersøge forbruget på den varmepumpe, du drømmer om.

Her vil der være forskel, alt efter hvilken type varmepumpe du vælger og den specifikke model selvfølgelig. Typisk vil en luft til luft-varmepumpe skulle bruge mindre strøm end en luft til vand-varmepumpe. Du skal dog huske på, at en luft til luft-varmepumpe ikke kan bruges til opvarmning af brugsvand.

Men hvis du ved, hvad dit nuværende årlige strømforbrug er, samt hvor stort et forbrug varmepumpen vil tilføje, kan du faktisk relativt nemt regne ud, hvor stort et solcelleanlæg du behøver for at kunne generere nok strøm til både dit normale forbrug og varmepumpen.

Her kan man nemlig bruge den tommelfingerregel, der siger, at for hver 1.000 kWh i årligt forbrug, skal man tilsvarende bruge 1 kW i solceller.

Prøv vores prisberegner og få et tilbud i dag

Lad os illustrere med et eksempel:
Familien Jensen bor i et ganske almindeligt parcelhus i en ganske almindelig dansk forstad. De er to voksne og har to børn på 9 og 12 år. Deres normale årlige strømforbrug er 5.500 kWh. Familien Jensen har længe snakket om, hvorvidt de skulle investere i en varmepumpe til at stå for opvarmningen af deres hus, så de bliver mere selvforsynende og klimavenlige i deres forbrug.

De har kigget på forskellige luft til vand-varmepumper, men har nu kastet kærligheden på en model med et årligt forbrug på 5.750 kWh. Det vil altså sige, at hvis de investerer i netop den varmepumpe, vil deres årlige strømforbrug stige ret markant.

Familien Jensens nye årlige strømforbrug = 5.500 kWh (nuværende forbrug) + 5.750 (forbrug fra varmepumpe) = 11.250 kWh

Hvis vi bruger tommelfingerreglen, vi introducerede før, vil det altså sige, at Familien Jensen skal bruge 11,25 kW i solceller.

Du kan altså selv lave samme type beregninger, hvis du ønsker at få et overslag på, hvor mange solceller det vil kræve, hvis du også skal kunne drive en varmepumpe med strømmen fra dem.

Men vi kan også godt forstå, hvis det virker lidt overvældende, eller hvis du gerne vil have en faglig vurdering af, hvad der er det rigtige at gøre. Hos 1KOMMA5 ° Danmark vil vi gerne gøre det så nemt som muligt at være klimahelt, og derfor yder vi hjertens gerne assistance med at vejlede omkring den rigtige løsning til netop dine behov.

Vi er med på hele energi-rejsen fra overvejelser til installation, og tager dig i hånden på hele turen, så du er sikker på at få den helt rigtige solcelleløsning til dine behov og ønsker.

Automatisk energistyring af dine solceller og varmepumpe med Heartbeat.

Med Heartbeat får du en intelligent energioptimeringsløsning, der giver dig fuld kontrol over dit elforbrug og samtidig reducerer din elregning. Den avancerede teknologi er specielt nyttig, hvis du har både varmepumper og solceller installeret derhjemme.

Ved at analysere dit forbrugsmønster, vejrudsigten og opkoblingen til elbørsen sørger Heartbeat automatisk for at optimere din husstands energiforbrug. 

Det betyder, at dine solceller, varmepumpe og batteribank (og ladestander, hvis du også har det) arbejder i harmoni for at maksimere din energibesparelse. Alt dette styres gennem en brugervenlig app, hvor du kan følge med i realtid og se, hvordan energiproduktion og -forbrug kan optimeres.

Heartbeat er også tilsluttet den danske elbørs, hvilket betyder, at den kan forudsige og reagere på elpriserne. Den køber strømmen, når den er billigst, og sælger overskydende strøm, når den er dyrest. Det sikrer, at du altid drager fordel af de mest fordelagtige priser på markedet.

Desuden kan du med Heartbeat også stille din batteribank til rådighed for det samlede danske elnet og dermed bidrage til at sikre stabilitet og bæredygtighed i energisystemet. Det kan endda generere en passiv indkomst for dig, mens du hjælper med at balancere elnettet og understøtte den grønne omstilling.

Læs mere: Salg af strøm fra solceller: Sådan fungerer det

Alt i alt giver Heartbeat dig ikke kun mulighed for at spare penge på din elregning og optimere dit energiforbrug, men teknologien bidrager også til at reducere CO2-udledningen og understøtte den grønne omstilling i Danmark.

Læs mere om Heartbeat som energioptimeringsløsning
Heartbeat illustration

Gør dit hjem til en grøn energi-bastion med kombinationen af solceller og varmepumpe.

Ved at kombinere solceller og varmepumpe kan du gøre dit hjem til en grøn energi-bastion, der ikke kun reducerer din afhængighed af fossile brændstoffer, men også bidrager til en bæredygtig fremtid. 

Solceller producerer elektricitet ved at omdanne solens stråler til energi, mens en varmepumpe udnytter den omgivende lufts varme til at opvarme dit hjem effektivt og miljøvenligt.

Denne synergi giver dig mulighed for at producere din egen elektricitet til at drive din varmepumpe, hvilket betyder, at du kan opvarme dit hjem på en ren og omkostningseffektiv måde.

Ved at kombinere solceller og varmepumpe kan du i høj grad gøre dig uafhængig af traditionelle energikilder og gøre dit hjem til en effektiv og bæredygtig energibastion. 

Det er ikke kun godt for din økonomi på lang sigt, men det er også en handling, der bidrager positivt til kampen mod klimaforandringerne og fremmer en grønnere fremtid for kommende generationer.

Læs mere: Energioptimering

Hos 1KOMMA5° Danmark hylder vi folk som dig, der er klar til at tage ansvar og tage vare på vores planet. Netop derfor er vi også selv all-in på solceller. Vi tror på, at vedvarende energi er den eneste vej frem, hvis vi vil bremse klimaforandringerne.

Så kontakt os i dag og start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution. Vores professionelle og dedikerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.

Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.

Læs om fordele og ulemper ved solceller
Få et tilbud på solceller i dag med vores prisberegner