Hvordan kan vindmøller og solceller spille sammen i fremtiden?

Hvad er forskellen på vindmøller og solceller, og hvordan kan kombinationen af de to teknologier bidrage til en mere stabil, bæredygtig og effektiv energiforsyning, der understøtter den grønne omstilling?

Læs med her, hvor vi gør dig klogere på alt, du behøver at vide om vindmøller og solceller. 

Mand i vindue med sollys i ansigtet

Det vigtigste i korte træk.

  • Inden 2030 skal Danmark have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi.

  • Der er stigende interesse for energiparker, som kombinerer både solceller og vindmøller for at optimere energiproduktionen.

  • Solceller producerer mest energi om sommeren, mens vindmøller er mest effektive om vinteren, hvilket skaber synergi i energiproduktionen.  

  • 1 hektar solceller kan producere ca. 1.000 kWh pr. time i fuld solskin, mens én vindmølle kan producere mellem 3.500 og 8.000 kWh pr. time. 

  • Pr. marts 2024 er der registreret 146.653 solcelleanlæg i Danmark med en samlet kapacitet på ca. 3,645 GW.

Frontløber indenfor grøn energi.

Danmark er førende inden for grøn energi. I 2023 kom ca. 44% af landets samlede energiforbrug fra vedvarende energikilder som sol og vind, og andelen var endnu højere, når det gælder strøm. I 2022 stammede hele 81,4% af strømmen i Danmark fra vedvarende energi. Her bidrog vindkraft med 53,6%, biomasse med 18,9%, og solenergi, vandkraft samt biogas stod for 8,8 procent*. 

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land og skabe mulighed for en femdobling af strøm fra vindmøller. Målet er, at al gas i Danmark skal være grøn inden 2030.

*Kilde: https://ens.dk/presse/mere-end-80-procent-af-stroemmen-var-groen-i-2022

Nærbillede af solceller på hustag

Samspillet mellem vindmøller og solceller.

Samspillet mellem solceller og vindmøller udgør en central del af den grønne udvikling i Danmark. De supplerer nemlig hinanden på en måde, der både er stabil og effektiv.

Solceller generer mest energi i sommerhalvåret, hvor solens stråler er stærkest. Vindmøller er derimod mest effektive i vinterhalvåret, hvor der er mere blæst. Det skaber en naturlig synergi mellem de to energiforsyninger, hvor den ene kompenserer, når den anden er mindre effektiv.

Det er derfor ikke overraskende, at der er en stigende interesse for at etablere energiparker i Danmark, som udnytter energi fra både vindmøller og solceller. Samspillet mellem vind- og solenergi kan nemlig ses som både en økonomisk og social fordelagtig strategi, der skal bidrage til at opfylde Danmarks ambitioner om at firedoble elproduktionen fra vedvarende energikilder inden 2030*.

*Kilde: https://ens.dk/presse/mere-end-80-procent-af-stroemmen-var-groen-i-2022.

Sollys på væg

Hvordan fungerer teknologien bag solceller og vindmøller?

Kort sagt udnytter solceller og vindmøller to forskellige naturressourcer til at producere elektricitet. 

Solceller fungerer ved at omdanne solens lys til elektricitet. De fleste solceller er typisk lavet af halvledermaterialet silicium. Når solens stråler rammer solcellerne, frigives elektroner, hvilket skaber elektrisk strøm. Strømmen omdannes herefter til vekselstrøm via en inverter, så den kan bruges i elnettet. Teknologien er simpel, og solcelleanlæg er nemme at integrere på både tage og store åbne arealer. 

Vindmøller udnytter derimod vindens kinetiske energi til at generere elektricitet. Når vinden rammer rotorbladene på vindmøllen, begynder de at dreje, hvilket driver en generator, der omdanner den mekaniske bevægelse til strøm. Generatorerne i vindmøllerne kan enten være induktions- eller synkrongeneratorer, afhængigt af møllens design. 

Solceller på hustag i lyst vejr

Hvor mange kilowatt producerer sol og vind pr. hektar?

Solceller producerer i gennemsnit omkring 100 watt pr. kvadratmeter. Det vil sige, at et solcelleanlæg, der dækker et areal på 1 hektar (10.000 m²) kan generere op til 1.000 kW under optimale forhold. Det svarer til 1.000 kWh pr. time i fuld solskin*.

Vindmøllers energiproduktion afhænger i høj grad af både deres størrelse og de lokale vindforhold. En typisk landvindmølle kan producere mellem 3.500 og 5.000 kWh pr. time, når vindhastigheden er tilstrækkelig (typisk over 10 meter pr. sekund). Større vindmøller kan nå produktioner på helt op til 6.000-8.000 kWh pr. time under de rette forhold.

*Kilde: https://ens.dk/presse/mere-end-80-procent-af-stroemmen-var-groen-i-2022.

Hus med solceller og lidt have

Bør jeg investere i solceller?

Overgangen til solenergi kan virke som en stor beslutning, men det er en investering, der kan betale sig i det lange løb. Hos 1KOMMA5° Danmark står vores rådgivere klar til at guide dig gennem hele processen. Vi tilbyder indsigt i, hvordan solcelleteknologien fungerer, og vi hjælper dig med at vælge det rette solcelleanlæg til dine specifikke behov.

Ved at investere i solceller kan du tage kontrol over din energiforsyning og samtidig bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Vores produkter er af højeste kvalitet og kommer med branchens længste garantier, så du kan være tryg ved dit valg.

Kaffekop og bog på bord

Få den grønneste og billigste energi i husstanden med Heartbeat.

Med Heartbeat får du den grønneste og billigste strøm i husstanden. Heartbeat er et intelligent energistyringssystem, som bruger avanceret teknologi til at optimere dit energiforbrug. 

Systemet overvåger konstant elpriserne, som kan svinge kraftigt i løbet af en dag. På den måde vælger Heartbeat - helt automatisk - at sælge din egenproducerede strøm, når priserne er høje, og tilsvarende at lagre strøm i din batteribank, når priserne er lave. Du skal ikke gøre noget manuelt; Heartbeat håndterer det hele, så du altid får den grønneste og billigst mulige energi i dit hjem.

Tilkobl dine solceller, batteribank, varmepumpe og ladestander under ét intelligent energistyringssystem allerede i dag.

Heartbeat hængende på væg

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvor meget energi producerer en solcelle?

Moderne solceller har en effektivitet på op til 20%, hvilket betyder, at de kan omdanne 20% af den solenergi, de modtager, til brugbar elektricitet. Der er dog også ældre modeller med lavere effektivitet, typisk i området 10-15%. 

Forbedringer inden for solcelleteknologien medfører, at effektiviteten fortsat stiger, hvilket gør det muligt at få mere ud af den samme mængde sollys.

Et mindre anlæg med en kapacitet på 2 kW kan producere omkring 2.000 kWh om året, mens større anlæg kan producere væsentligt mere. For eksempel vil et anlæg på 6 kW kunne producere omkring 6.000 kWh årligt, afhængigt af antallet af solskinstimer og anlæggets placering. 

Et større anlæg betyder altså højere energiproduktion, men det kræver også mere plads og ofte større investeringer.

Få en beregning på din løsning

Hvad giver mest strøm, vind eller sol?

Når man sammenligner energiproduktionen fra vindmøller og solceller, afhænger resultatet af flere faktorer såsom anlæggets størrelse, placering og de lokale vejrforhold.

I Danmark kan et solcelleanlæg producere omkring 750 MWh pr. hektar om året. Det svarer til ca. 10-12 millioner kWh for et anlæg på 10 hektar. Til sammenligning kan en landvindmølle generere mellem 15-25 millioner kWh årligt, afhængigt af størrelsen og vindforholdene. De største vindmøller kan endda nå helt op på omkring 30 millioner kWh om året.

Selvom vindmøller generelt kan producere mere energi pr. hektar, kræver de ofte større investeringer og kan kun installeres i områder med gode vindforhold. Solceller kan derimod installeres på tage, små arealer eller åbne marker og giver en fleksibel løsning for både private og virksomheder.

Bestil nu

Kan man kombinere solceller og vindmøller?

Solceller og vindmøller kan kombineres, og denne løsning bliver stadig mere populær som en måde at maksimere vedvarende energiproduktion på. 

Kombinationen af de to teknologier gør det muligt at udnytte både solens og vindens energi og sikre en mere stabil energiforsyning. Solceller producerer primært elektricitet i dagslys og om sommeren, mens vindmøller ofte er mest effektive om natten og i blæsende perioder, typisk i efteråret og vinteren. 

Ved at installere både solceller og vindmøller kan man udnytte deres komplementære egenskaber og skabe en mere jævn energiforsyning. Kombinationen anvendes ofte i energiparker, hvor man kan producere store mængder grøn energi året rundt.

Book et møde med en rådgiver

Hvor mange solcelleanlæg er der i Danmark?

Pr. 30. juni 2024 er der registreret 150.071 solcelleanlæg, som er tilsluttet elnettet i Danmark, hvilket svarer til en samlet kapacitet på ca. 3.696 MW*. Denne kapacitet er steget med 3,3% siden den seneste opgørelse. Anlæggene dækker både store solcelleparker i det åbne landskab og mindre systemer, der primært er installeret på bygningers tage.

De kommuner, der i 2024 har flest solcelleanlæg i Danmark, er:

  • Aarhus Kommune: 5.080 solcelleanlæg

  • Vejle Kommune: 3.886 solcelleanlæg

  • Viborg Kommune: 3.684 solcelleanlæg

  • Silkeborg Kommune: 3.411 solcelleanlæg

  • Aalborg Kommune: 3.146 solcelleanlæg

Disse kommuner har en høj tæthed af både små og mellemstore anlæg, hvilket gør dem til landets førende områder inden for solenergiproduktion.

*Kilde: https://ens.dk/presse/mere-end-80-procent-af-stroemmen-var-groen-i-2022.

Få et tilbud nu

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°