Ladestander til elbil

Guide: Installation af ladeboks til elbil i hjemmet

Ved at få installeret en privat ladeboks i dit hjem, er du altid sikret en opladet elbil, der er klar til at køre, når du skal bruge den. Men hvordan får du installeret ladeboksen i dit hjem, og hvad er vigtigt at være opmærksom på ved installationen?

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

5 min
image missing

Her guider vi dig gennem den vigtigste information om installation af ladeboks til elbil - så du kan se frem til en sikker, stabil og effektiv ladekilde i dit hjem. 

  • Installation af en ladeboks skal udføres af en autoriseret elektriker, men du har selv indflydelse på placering og kabelføring.

  • Prisen for installation varierer fra 2.000 til 15.000 kr. afhængigt af f.eks. gravearbejde, kabelafstand og udvidelse af eltavlen.

  • Med en ladeboks fra 1KOMMA5° får du en ladeeffekt løsning, med smart energistyring og mulighed for at tilkoble dine solceller til din ladeboks.

Få et tilbud nu
Se vores ladestander til elbil

Hvem skal stå for installationen af ladeboksen? 

Når du skal have installeret en ladeboks til din elbil i dit hjem, så er der både et par ting, som du selv skal stå for - og et par ting du skal have hjælp til. 

Selve installationen af ladeboksen skal udføres af en autoriseret elektriker, fordi boksen skal tilkobles eltavlen og fejlstrømsikres. Det er et krav ifølge elsikkerhedsreglerne, men du har selv indflydelse på, hvor du vil have ladeboksen placeret - og selvfølgelig hvilken ladeboks du vælger. 

Inden installationen kan finde sted, skal du selv have styr på særligt to ting: 

  1. Hvor du ønsker, ladeboksen skal placeres. Skal den sidde på ydermuren af dit hus, din carport eller i din indkørsel? 

  2. Hvordan kablet til ladeboksen skal trækkes, og om der er behov for gravearbejde. Skal kablerne til din ladeboks graves ned, så de kan trækkes til den ønskede placering? 

Hvis du tager højde for disse to ting inden elektrikeren kommer, så er der større chancer for dels at spare penge, og dels at du står tilbage med dit ønskede resultat, som både er funktionelt og som passer æstetisk ind i din husstand. 

Elbil på vejen

Det skal du være opmærksom på ved installation af ladeboks.

Når først din nye ladeboks er blevet installeret i dit hjem, har du din egen personlige adgang til opladning, som du kan bruge, lige når det passer dig. Processen er kort og enkel, men der er et par ting, som du skal være opmærksom på. Her har vi samlet den vigtigste information til dig:

  • Du må ikke selv installere ladeboksen. Det skal en autoriseret installatør gøre.

  • Strømmen i dit hus vil være afbrudt, mens installationen udføres.

  • Der kan være ventetid på at få elektrikeren ud, så lav en aftale om installation i god tid. 

  • Der skal typisk bores et eller flere huller i muren til dit hus, så ladeboksen kan tilkobles eltavlen.

  • Det tager omkring 3-5 timer at installere, og du skal være hjemme i hele perioden.

  • Gravearbejde koster ekstra, men du kan spare pengene ved selv at gøre forarbejdet. 

Elbil oplader

Hvad koster installation af ladeboks? 

Installationen af en privat ladeboks i hjemmet kan svinge fra 2.000 til 15.000 kr. Prisen afhænger nemlig af forholdene i dit hjem, og om de stiller krav til en udvidet installation eller ej

De fleste husejere kan nøjes med en standardinstallation, fordi det i de fleste tilfælde er muligt at trække kablet mellem eltavlen og ladeboksen på et godt underlag med god jordforbindelse og en fri passage.

Hvis din bolig eller dine behov kræver en specialinstallation, kan det medføre ekstraudgifter for at skabe det bedste og mest sikre resultat. Ekstraudgifter kan blive tilføjet som følge af:

Elbil på vejen

Gravearbejde: Hvis du har særlige ønsker om, at din ladeboks skal placeres et andet sted end ydermuren til dit hus, kan kablerne trækkes via en rende i jorden. Det kan kræve et gebyr for gravearbejdet på op til 4.000 kr. Udgiften kan reduceres, hvis du selv står for at grave renden, inden elektrikeren ankommer. 

Ekstra langt kabel: Hvis du vælger at ladeboksen skal sidde længere væk fra dit hus end standardmonteringen tilbyder, som f.eks. på din carport, kan det kræve et ekstra langt kabel. Ofte går grænsen for standardmontering ved et kabel på 20 meter. 

Jordspyd: For at skabe en sikker og stabil jordforbindelse for elinstallationen, kan det somme tider kræve et jordspyd. Det koster typisk omkring 1500 kr. og kan være nødvendigt for at undgå afbrydelser i din opladning. 

Udvidelse af eltavle: Hvis der ikke er plads til elinstallationen i din eltavle, kan der installeres en lille boks ved siden af. Her kan sikringer og fejlstrømsafbryder monteres og supplere den eksisterende tavle. 

Specialinstallation kan være nødvendigt for dig, der ønsker installation af ladeboks og bor i lejlighed, på et landbrug, ønsker en skjult kabelføring, eller hvis der allerede er en ladeboks koblet til samme strømforsyning. 

Læs også: Hvad koster det at lade en elbil?

Elbil oplader

Kravene til installation af privat ladeboks

  • Ladeboksen skal tilsluttes på en separat gruppe med egen strømafbryder for at undgå overbelastning, og at ladeboksen ikke påvirker andre kredsløb i boligen

  • Kablet fra eltavlen til ladeboksen må kun forsyne ladeboksen og ikke tilsluttes andre forbrugere

  • Elinstallationen skal have god jordforbindelse, og I nogle tilfælde kan det kræve gravearbejde at forbedre forbindelsen

  • Kablet til ladeboksen skal dimensioneres i forhold til belastning og længde. Det er typisk 5G4 mm2.

  • Elinstallationen skal kunne håndtere den nødvendige belastning. Ladeboksen kræver normalt en trefaset tilslutning med 16 ampere for at kunne levere 11 kW.

Hvilken ladeboks til elbil skal jeg vælge? 

Når du skal vælge den rette ladeboks til at oplade din elbil i hjemmet, skal du tænke over dit strømforbrug og dine behov for effektivitet og betjening. Vores anbefaling er, at du skal vælge en ladeboks, der er konkurrencedygtig og som kan tilkobles til et intelligent styresystem. 

Hos 1KOMMA5° kan du finde vores ladestandere, som har en høj ladeeffekt, og som kan tilkobles Heartbeat Energistyring. 

Det betyder, at du altid får mulighed for at oplade din elbil med den billigste og grønnest mulige energi. Heartbeat er nemlig tilknyttet både elprisen, vejrudsigten og dit forbrug, så din elbil altid kan blive opladet på de tidspunkter, hvor du kan spare flest penge og har mindst mijøpåvirkning.

Og det stopper ikke her. 

For hvis du har solceller på taget, kan du overføre den grønne solenergi direkte til din ladeboks, så du kan oplade din elbil med din egen grønne strøm direkte fra dit tag. Det er da rimelig imponerende, at fragte dig selv fra A til B på egenproduceret, bæredygtig energi - og så er det endda også billigt.

Læs mere om kombinationen af solceller og elbil her

Elbil på vejen

Derfor skal du have en ladeboks i hjemmet.

Det er praktisk at have en privat ladeboks til din elbil i hjemmet, så du ikke skal kæmpe om en ladeplads blandt de 400.000 andre danske elbilsejere. Og så kan du også være taktisk og oplade din elbil om natten, når elpriserne er lavest. 

Elbiler er fremtidens bil, og derfor er det en god idé at være på forkant. Lige nu ser vi en stor stigning i mennesker, der tilvælger elbiler - og behovet for ladebokse bliver større og større. Med en ladeboks i din egen indkørsel, er bilen altid opladet og du er klar til at køre afsted. 

Men hvordan lader man egentlig sin elbil op gennem ladeboksen? Det er meget simpelt: Ladeboksen er i princippet en form for stikkontakt, der producerer vekselstrøm (AC), som du kan overflytte til din elbil gennem elkabler. I bilen bliver strømmen omdannet til jævnstrøm, så din elbil kan bruge strømmen til at drive motoren gennem batteriet i bilen. 

Læs mere om opladning af elbil her

Elbil på vejen

Find din ladeboks til hjemmet hos 1KOMMA5°.

Hos 1KOMMA5° har vi en af de bedste ladestandere på markedet. Den har en høj effektivitet og er kompatibel med teknologier, der sikrer at du er forberedt på fremtiden. 

Med en privat ladeboks i dit hjem sparer du tid, penge og bøvl ved altid at have adgang til din egen strøm lige dér, hvor din bil holder parkeret i din indkørsel.

Hvis du er interesseret i den fulde pakke - hvor du producerer din egen grønne strøm fra solceller og overfører det direkte til din ladeboks til elbil - så har vi alt, du behøver. Kontakt os i dag, eller indhent et tilbud, der er skræddersyet til dine behov. 

Elbil på vejen

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

Priser og omtaler i medier.

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem til dit hjem.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.

Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.

Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.

Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Kontakt os nu

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.

Læs mere om Heartbeat

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Bestil nu

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Snak med en energirådgiver

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Læs mere om 1KOMMA5°

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.

Få uforpligtende rådgivning