Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Her sætter vi dig ind i alt, du skal vide om energimærkning og giver dig inspiration til, hvordan I kan spare penge og CO2 på forbedrede energiløsninger.
Erhvervsejendomme på 60 m² eller større skal have et gyldigt energimærke ved salg, udlejning eller overdragelse.
Energimærket vurderer bygningens energiforbrug og potentiale for forbedring på en skala fra A til G.
Grønne løsninger som varmepumper og solceller kan forbedre energimærket, reducere udgifter og CO2-udledning.
Reglerne for energimærkning af ejendomme er særlige for private husstande, offentlige ejendomme og erhvervsejendomme. Derfor skal du tjekke op på netop de regler, der gælder for din situation. For erhvervsejendomme gælder det at:
Erhvervsejendomme på 60 m2 eller over skal have et gyldigt energimærke, hvis det sælges, udlejes eller overdrages.
Erhvervsejendomme på over 1000 m2 skal energimærkes regelmæssigt, uanset om det sælges, udlejes eller ej.
Energimærkningen skal være gyldig, hvilket den er i 10 år fra udstedelsen. Hvis den samme bygning sælges eller udlejes flere gange i den periode, kan det samme energimærke bruges, indtil det udløber.
Få et fuldt overblik over, hvornår det er lovpligtigt at energimærke andre typer af huse i oversigten længere nede på siden.
Et energimærke er en ‘karakter’, der vurderer en ejendom på en skala fra A til G. Karakteren gives baseret på dens nuværende energiforbrug og potentiale for forbedring.
Mærket giver et overblik over bygningens energistatus og indeholder anbefalinger til energibesparelser, som kan hjælpe med at reducere både omkostninger og CO2-udledning.
Formålet med energimærket er at blotlægge energiforbruget og muligheder for energibesparelser i ejendommen. Energimærket giver et samlet overblik over husets energiforbrug, så det også er muligt at identificere områder, hvor det kan optimeres.
Indblikket som energimærket giver har også en markedsmæssig fordel. Energimærket gør det nemlig synligt for potentielle købere eller lejere, hvilke muligheder der er for at reducere bygningens energiforbrug og omkostninger.
Hvis I ønsker at få et energimærke for jeres erhvervsejendom, kan I reducere jeres omkostninger og forbedre bygningens markedsværdi. Det giver også gode muligheder for at implementere flere grønne løsninger, der kan positionere jer i et marked, der i stigende grad har bæredygtighed for øje.
For at få et energimærke skal bygningen gennemgås af en energikonsulent, som vurderer bygningens energitilstand. Her undersøger konsulenten bestemte områder, og giver på den baggrund bygningen et energimærke fra A (mest energieffektiv) til G (mindst energieffektiv).
Isolering: Konsulenten vurderer, hvordan bygningens vægge, tage, gulve, vinduer og døre er i stand til at holde på varmen. Jo højere varmetab, jo højere er energiforbruget også.
Opvarmning og ventilation: Bygningens varmesystem gennemgås, f.eks. om der er tale om fjernvarme, olie- eller gasfyr, elvarme eller varmepumper. I den forbindelse vurderes effektiviteten af ventilationen også.
Energikilder og elforbrug: Det vurderes, hvor energieffektiv belysning og elektriske apparater, bygningen har. Her undersøges det også om, der anvendes vedvarende energi, og hvad bygningens energiforbrug historisk har været.
På baggrund af disse faktorer vurderes det, hvor på skalaen bygningen ligger. Bygningens alder og type spiller også en rolle i vurderingen, og derfor er det ikke altid muligt at forbedre din energimærkning uden større renoveringer. Dog er der et par løsninger, som både er enkle og som vil kunne give jer mærkbare ændringer.
Læs også: Afskrivning af solceller
Ved at implementere bæredygtige løsninger på og omkring jeres erhvervsejendom kan I forbedre energimærkningen, reducere udgifterne og gøre ejendommen mere attraktiv. Her er to simple metoder til at skabe energiforbedringer:
Hvis I har en klimabelastende opvarmningsform som de traditionelle olie- eller gaskedler, kan I erstatte den med en varmepumpe, som effektivt producerer varme på elektricitet. Varmepumper kan reducere udgifterne til opvarmning, fordi de udnytter gratis varme fra luften eller jorden, i stedet for at bruge fossile brændsler.
Hvis I ønsker grøn varme i jeres varmeapparater, skal I vælge en luft-til-vand varmepumpe. Hvis I ønsker mere fokuseret varme og en billigere løsning, skal I vælge en luft-til-luft varmepumpe.
Læs om luft-til-luft varmepumper her | Læs om luft-til-vand varmepumper her
Et solcelleanlæg på taget giver mulighed for at producere din egen grønne elektricitet, som kan bruges til at dække bygningens energiforbrug – fra belysning og kontorudstyr til varmepumper. Ved at udnytte solens energi reducerer I både din virksomheds CO2-aftryk og omkostningerne til strøm. Solcelleanlæg er en langsigtet investering, der kan betale sig hurtigt gennem besparelser på elregningen og samtidig bidrager til en mere bæredygtig drift.
Energimærkning af bygninger over 60 m² er lovpligtig. Det gælder både for boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger. Alle bolig- og erhvervsejendomme til udlejning, uanset størrelse, skal også have et gyldigt energimærke.
Energimærke til boliger: Hvis boligen er over 25 år gammel, kan der gives et energimærke uden en bygningsgennemgang. For rækkehuse og etageboliger skal der laves energimærkning ved salg eller udlejning.
Energimærke til sommerhuse: I nogle tilfælde er et energimærke nødvendigt for sommerhuse, f.eks. hvis de lejes ud i mere end 4 måneder om året. Metoden er mere enkel end andre bygningstyper.
Energimærke til nybyggeri: I henhold til bygningsreglementet skal alle nye bygninger energimærkes.
Det kan være svært at finde hoved og hale i regler for energimærker, energiforbedringer og energiforbrug både for private og erhverv. Derfor har vi forsøgt at gøre dine bæredygtige energiløsninger så simple som muligt, så I både kan overholde lovgivningen, styrke jeres grønne profil og spare penge.
Med grønne løsninger som solceller eller varmepumpe fra 1KOMMA5° kan jeres virksomhed indfri jeres potentiale for energieffektivitet. Med hjælp fra det intelligente styresystem Heartbeat AI skaber I den billigste og grønneste strøm - og forbedrer jeres energimærke.
At få et solcelleanlæg til sin virksomhed har længe været en besværlig proces, hvor virksomheden har skullet klare det meste selv. Hos 1KOMMA5° erhverv står vi for hele processen og hjælper jer i mål med den mest optimale løsning.
I kan indhente et tilbud på den optimale solcelleløsning for jeres virksomhed ved at trykke på knappen nedenfor. Dermed får I et bud på, hvordan I kan få grøn energi i jeres virksomhed og opnå store besparelser på elregningen.
Med en af vores erfarne energirådgivere kan I sammensætte den helt rigtige løsning til jeres behov, der både lever op til de officielle krav og regler, samtidig med at I sparer mest muligt.
Vores prisvindende montører står for at montere, installere og servicere jeres anlæg. De sørger for, at det sker hensigtsmæssigt - og er tilpasset jeres ønsker og behov.
Prøv vores prisberegner til at udregne jeres mulige besparelser på elregningen, og hvor meget I kan nedsætte jeres udledning af CO2 med solceller.
Trin 1 af 3 af beregning
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.