Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Men hvad ligger elafgiften på i 2025, og hvad er dine muligheder for at få prisen reduceret? Her giver vi dig et fuldt overblik over nye regler for elafgift og dine muligheder for besparelser.
Elafgiften i 2025 er sat ned til 90 øre pr. kWh inkl. moms.
Afgiften er indført for at begrænse elforbruget og reducere CO2-udledning fra elproduktion.
Du kan få reduceret elafgift på forbrug over 4.000 kWh, hvis el er din primære opvarmning.
I Danmark er elafgiften for 2025 faldet sammenlignet med 2024. Som forbruger vil du derfor betale en lavere afgift for dit strømforbrug i hjemmet. I år er elafgiften 90 øre pr. kWh inkl. moms. Det er et fald på 5,1 øre sammenlignet med 2024, hvor elafgiften var 95,1 øre per kWh.
Alle strømforbrugere i Danmark betaler elafgift, som udgør en procentdel af din elregning. Formålet med elafgiften er - ligesom med så mange andre afgifter - at begrænse forbruget og den klimamæssige påvirkning.
Produktionen af elektricitet kræver store mængder energi og medfører CO2-udledning. For at mindske udledningen af CO2 og skåne klimaet, sørger elafgiften for, at forbruget holdes nede.
Heldigvis er der flere måder, du kan reducere både dit elforbrug, dine omkostninger og din CO2-udledning. Du kan eksempelvis producere din egen grønne strøm med solceller på dit tag - og så er der også en chance for, at du kan få reduceret din elafgift. Mere om det længere nede på siden.
Pr. 1. januar 2025 er den fulde elafgift 90 øre pr. kWh inkl. moms.
Selve elafgiften udgør en del af den samlede pris, du betaler pr. kWh. Én kWh koster typisk mellem 2 og 2,5 kr. Det svarer til, at elafgiften udgør mellem 30 - 40 % af den samlede elpris.
Elafgiften reguleres hvert år, hvilket betyder at den både kan stige og falde. Ofte hænger prisen sammen med udviklingen i nettoprisindekset, så elafgiften følger den generelle prisudvikling i Danmark. Det er også årsagen til, at elafgiften er faldet i 2025 sammenlignet med 2024.
Eftersom elafgiften udgør mellem 30 - 40 % af din elpris, vil du opnå en besparelse på din samlede elregning, når elafgiften falder. Måske er elprisen forblevet den samme, mens elafgiften er faldet - og det betyder besparelser, som særligt vil kunne mærkes, hvis du har et højt forbrug.
I 2024 var elafgiften 95,1 øre pr. kWh inkl. moms, mens satsen i 2025 er 90 øre pr. kWh. Det svarer til et fald på 5,1 øre pr. kWh, hvilket betyder en besparelse på 0,051 kr pr. kWh.
Hvis du har et elforbrug på 6.000 kWh om året, vil du kunne spare 306 kr, fordi du betaler 5,1 øre mindre for hver kWh, du bruger.
6.000 kWh x 0,051 kr = 306 kr
Du kan få reduceret elafgift, hvis du har el som primær varmekilde og har det registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Det gælder f.eks. hvis du har varmepumpe eller elradiatorer, og din primære varmekilde i hjemmet dermed er drevet af elektricitet.
Derudover er det et krav, at dit årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh. Du får nemlig reduceret din elafgift på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året. Det kan somme tider betyde, at det ikke er muligt at få reduceret elafgift på et mindre forbrug i sommerhuset.
Hvis du først lige har opdaget, at du kan få reduceret din elafgift, så frygt ej. Det er muligt at få reduktionen med tilbagevirkende kraft på op til tre år.
I 2025 medfører den reducerede elafgift en besparelse på 89 øre pr. kWh inkl. moms.
Den fulde elafgift er pr. d. 1. januar 2025 fastsat til 90 øre pr. kWh inkl. moms - men for den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh årligt, betaler du kun 1 øre pr. kWh inkl. moms. Det svarer til en besparelse på 89 øre pr. kWh og en reduktion på 98,8 % af elafgiften på det forbrug, der ligger over 4.000 kWh.
Som elbilsejer er det en god idé at holde øje med udviklingen af elafgiften. Hvis du har et abonnement med en refusionsaftale, får du nemlig elafgiften refunderet, når du bruger offentlige ladestandere til at oplade din elbil.
Det betyder også, at du får færre penge refunderet, når elafgiften falder. Med faldet i elafgift i 2025, kan du derfor regne med at få en smule mindre refunderet i år.
Den lavere elafgift betyder, at en gennemsnitlig elbilsejer, der bruger 4.000 kWh om året til at lade sin bil, får omkring 200 kr. mindre i refusion.
Alle strømforbrugere skal betale elafgift - men med el som primær varmekilde har du en særlig fordel, der nedbringer din samlede elregning. El som primær varmekilde kan eksempelvis være gennem elradiatorer eller gennem en energieffektiv og klimavenlig varmepumpe.
Hos 1KOMMA5° kan du finde konkurrencedygtige varmepumper, der kan nedbringe din CO2-udledning og sikre dig en lavere elregning gennem reduceret elafgift. Vores intelligente styresystem Heartbeat AI hjælper dig, så du altid får den lavest mulige elregning.
At få et solcelleanlæg til sin virksomhed har længe været en besværlig proces, hvor virksomheden har skullet klare det meste selv. Hos 1KOMMA5° erhverv står vi for hele processen og hjælper jer i mål med den mest optimale løsning.
I kan indhente et tilbud på den optimale solcelleløsning for jeres virksomhed ved at trykke på knappen nedenfor. Dermed får I et bud på, hvordan I kan få grøn energi i jeres virksomhed og opnå store besparelser på elregningen.
Med en af vores erfarne energirådgivere kan I sammensætte den helt rigtige løsning til jeres behov, der både lever op til de officielle krav og regler, samtidig med at I sparer mest muligt.
Vores prisvindende montører står for at montere, installere og servicere jeres anlæg. De sørger for, at det sker hensigtsmæssigt - og er tilpasset jeres ønsker og behov.
Prøv vores prisberegner til at udregne jeres mulige besparelser på elregningen, og hvor meget I kan nedsætte jeres udledning af CO2 med solceller.
Trin 1 af 3 af beregning
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Vores montører, RTN Byg, som står for montagen af dine solceller, har vundet årets håndværker i 2020, 2021 & 2023, og var finalist i 2019, 2022 & 2024. Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores solceller fra den markedsførende, amerikanske producent, SunPower Maxeon, er dertil også i toppen, når det gælder solceller. De har nemlig hele 40 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. En unik garanti, der kun findes hos os i Danmark, da vi er eksklusive partnere med SunPower Maxeon.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.