Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Solceller og jordvarme arbejder sammen i en elegant symbiose for at forsyne dit hjem med bæredygtig og grøn energi året rundt.
Solceller fungerer ved at omdanne solens stråler direkte til elektricitet. Så når solen skinner, producerer solcellerne elektricitet, som kan bruges til at drive hjemmets elektriske apparater eller sendes tilbage til elnettet.
På samme tid udnytter jordvarme den naturlige varme fra jorden til opvarmning af dit hjem. Ved hjælp af et jordvarmeanlæg cirkuleres en blanding af vand og frostvæske gennem rør, der er begravet i jorden. Denne væske absorberer varme fra jorden og afleder varmen til hjemmet gennem en varmepumpe.
Den smukke synergi opstår, fordi du kan bruge den elektricitet, solcellerne genererer, til at drive din jordvarmepumpe. Med dette makkerpar minimerer du altså dit behov for ekstern energiforsyning, og du opnår en stor grad af uafhængighed over din forsyning af strøm og varme.
Læs mere: Sådan virker en solcelle
Når det kommer til at skabe et mere bæredygtigt hjem, er kombinationen af solceller og jordvarme en kraftfuld duo. I dette afsnit vil vi udforske de mange fordele ved denne smarte kombination, der ikke kun gavner din pengepung, men også planeten.
Giver grøn energiforsyning med vedvarende energi
Med kombinationen af solceller og en jordvarmepumpe sikrer du, at en meget stor del af din hjemlige energiforsyning består af grøn og vedvarende energi. Det er rigtig godt for vores planet, da du dermed vil mindske din CO2-udledning, som ellers er noget, der presser vores planet hårdt. Ved at skabe en grønnere energiforsyning i dit hjem, er du med til at bidrage til kampen om at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader.
Du får en øget uafhængighed af den offentlige energiforsyning
Mens jordvarme står for opvarmningen af dit hus, klarer solcellerne store dele af din strømforsyning. Derfor bliver du mindre afhængig af den offentlige energiforsyning. Energiforsyningen af dit hjem bliver derfor mere pålidelig og stabil, ligesom du vil være mindre påvirket af eventuelle prisstigninger på energimarkedet.
Få lavere energiregninger
En af de mest mærkbare fordele ved at investere i solceller og jordvarme er de betydelige besparelser på dine energiregninger, som du vil opleve. Ved at producere din egen elektricitet og udnytte den naturlige varme fra jorden kan du reducere dine omkostninger til elektricitet og opvarmning fra eksterne kilder ganske markant. På lang sigt kan disse besparelser bidrage til at opveje de oprindelige investeringsomkostninger.
Potentiel øget boligværdi
En grøn og energieffektiv profil kan bidrage til at øge værdien af dit hjem. Potentielle købere er ofte villige til at betale mere for et hjem med lavere energiomkostninger og en miljøvenlig profil - Læs hvad det har af betydning for energimærkning i din bolig.
Investeringen i solceller og jordvarme kan derfor ikke kun være en økonomisk beslutning på kort sigt, men også en langsigtet investering i din hjems værdi. Her taler tallene et meget tydeligt sprog, ifølge et konrekt eksempel på Energistyrelsens hjemmeside. Før var der en el- og varmeregning på 30.000 kr. / år og efter skiftet ligger den samme regning på bare 2.000 kr. / år.
Altså en besparelse på 28.000 kr. om året, eller en besparelse på 93%, hvis man omregner til procent. Udover den markante besparelse, fremhæves det også, hvor meget bedre indeklimaet er blevet efter skiftet til solceller og varmepumpe.
Dette er nok et eksempel i den mere ekstreme ende, og alle vil ikke kunne forvente besparelser i samme størrelsesorden. Men det kan dog sagtens ses som et udtryk for, hvor markante ryk man kan lave, hvis man skifter til en bæredygtig og energieffektiv energiforsyning.
Inden du hovedkulds kaster dig ud i de store investeringer, som både jordvarme og solceller er, er der nogle ting du skal være opmærksom på først.
For det første er det vigtigt at undersøge, hvor egnet din bolig er til solceller og jordvarme.
Jordvarme kræver først og fremmest, at du har en grund med god plads. Som tommelfingerregel skal der bruges jordareal på ca. 2-3 m2 pr. m2 boligareal. Selve varmepumpen fylder ikke mere end et stort køleskab og er placeret i dit hus – fx i dit bryggers.
Hvis du skal have maksimal effekt af solcellerne, kræver de også et tag med den rette hældning og placering. Ideelt set har dit tag en hældning på 45 grader og vender mod syd.
Det er også vigtigt at undersøge din boligs nuværende isolering, når du overvejer at investere i solceller og jordvarme. Generelt er isolering en af de mest effektive former for energioptimering, og hvis dit hus er dårligt isoleret, vil du ikke få meget ud af en investering i jordvarme.
Det er også vigtigt at tage de første omkostninger ved at installere solceller og jordvarme med i overvejelserne. Selvom de kan spare dig penge på lang sigt, kan startomkostningerne være temmelig store. Det er derfor en rigtig god idé at lave et budget og se på mulighederne for finansiering og tilskud for at gøre det mere overkommeligt.
Med Heartbeat får du en intelligent energioptimeringsløsning, der giver dig fuld kontrol over dit elforbrug og samtidig reducerer din elregning. Den avancerede teknologi er specielt nyttig, hvis du har en jordvarmepumpe installeret derhjemme.
Ved at analysere dit forbrugsmønster, vejrudsigten og elmarkedet sørger Heartbeat automatisk for at optimere dit hjems energiforbrug. Det betyder, at din jordvarmepumpe arbejder i harmoni med dit energiforbrug for at maksimere din energibesparelse.
Alt dette styres gennem en brugervenlig app, hvor du kan følge med i realtid og se, hvordan dit forbrug løbende optimeres.
Heartbeat er også tilsluttet elmarkedet, hvilket betyder, at den kan forudsige og reagere på elpriserne. Den køber strømmen, når den er billigst, og sælger overskydende strøm, når den er dyrest. Det sikrer, at du altid drager fordel af de mest fordelagtige priser på markedet.
Solceller og jordvarme er en fantastisk duo, og ved at investere i disse to teknologier gør du dit hjem til et grønt klima-fort for energi.
Sammen kan de ikke kun reducere dit samlede energiforbrug betydeligt, men også sikre en pålidelig energiforsyning året rundt. Ved at udnytte disse vedvarende energikilder kan du skabe et hjem, der ikke kun er mere selvforsynende, men også mindre skadeligt for miljøet.
Din beslutning om at investere i grøn energi sender et klart signal om din vilje til at tage ansvar for vores planets fremtid og inspirerer måske endda andre til at følge dit eksempel.
Hos 1KOMMA5° Danmark er vi vilde med pionerer som dig, der ikke er bange for at gå forrest, og som tager vare på vores planet.
Så kontakt os i dag og start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution. Vores professionelle og dedikerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.
Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.